Bøger om Fangerkultur

"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt Nord paa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørnehuder og lavede raat Kød. Deres Land var altid stængt af Is, og Dagskæret naaede aldrig over Fjældene. [...]Under min Opvækst herhjemme i Danmark levede de stadig i min Bevidsthed og min første Beslutning som Mand var at søge dem. Jeg fik Lejlighed dertil, da jeg som Deltager i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" tilbragte vinteren 1903-04 hos disse Polareksimoer, Verdens nordligste Folk. Og fra dette Ophold, fjernt fra al Civilisation, stammer efterfølgende Skildringer." idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Tænker sørgmodigt tilbage og mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig? Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-Dagenes Tøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.