Bøger om Far-søn forholdet

Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden. Det er hverdagsliv forvandlet til magi.« Bogen var på listen over årets fem bedste romaner i 2007 i New York Times Book Review og Time Magazine. Bogen er oversat til 50 sprog og har solgt i mere end 1 million eksemplarer. En roman om de store eksistentielle spørgsmål - om kærlighed og svig, sandhed og død, men fortalt i et glasklart sprog fuld af poesi, livsvisdom og humor.

Sidste efterårs store litterære stjerneskud. Anmelderne skrev bl.a.:"Grib denne roman. For her er omsider en fortælling der bevæger overrasker udfordrer og engagerer sin læser langt ud over det sædvanlige. Så langt at man slet ikke kan se det sædvanlige for bar stjerner i øjnene når sidste side er vendt. Foers anden roman når virtuose højder... Foer skriver guddommelig litteratur fra det krinkelkrogede New York" - Politiken "Der er bøger der er så godt skrevet at man uden videre overgiver sig uanset hvor utroværdige de indimellem må være. Sådan forholder det sig med Jonathan Safran Foers fabulerende og fantastiske roman." - Berlingske Tidende * * * * * * seks stjerner

Per Petterson er det største nordiske navn i udlandet siden Peter Høeg. Han er oversat til 40 sprog og får den ene pris efter den anden, senest IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog. I Danmark har han en stor fanskare blandt forfattere, bl.a. Ida Jessen og Lone Hørslev. Naja Marie Aidt har udtalt at hvis hun skulle skrive en roman, ville hun gerne skrive som Per Petterson gør i I kølvandet, Helle Helle kom til at græde da hun hørte ham læse op af hans nye bog og Kirsten Hammann læser hans bøger så langsomt hun kan for at bogen ikke skal holde op og anbefaler Ud og stjæle heste og I kølvandet med følgende ord: »Han er en fantastisk forfatter, der er så god, at vi forfattere går rundt og anbefaler ham til hinanden. Jeg kan ikke lægge hans bøger fra mig, når jeg først er i gang. Ikke fordi de er spændende, men fordi bøgerne fanger en som menneske og nærmest hiver en ind i hans univers.« Per Petterson tager os I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum - i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. I åbningsscenen står hovedpersonen foran den boghandel han engang har arbejdet i. Det er tidligt om morgenen, han er mørbanket efter en druktur, har brækket et ribben, brillerne er borte, og et blackout forhindrer ham i at huske hvad der er sket. Så starter rejsen, både den ydre tilsyneladende formålsløse flakken omkring på landevejene i den gamle bil og den indre hvor billederne af familien, ikke mindst hans far, dukker op som flashbacks. Bogens nutidshandling foregår nogle dage i marts og april 1996, men bagved rulles historien op og den dystre kulisse er en skibsbrand som medførte at hovedpersonen mistede sin far og mor og to brødre. Skibet nævnes ikke ved navn, men det er alment kendt at Per Petterson mistede fire familiemedlemmer da Scandinavian Star brændte. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriks­arbejderen og sportsmanden der ikke rørte en cigaret i hele sit liv. For kroppen skal være et tempel, sagde han, ikke en kalket grav.

Norske Arne Svingen fik velfortjent tildelt Kulturdepartementets litteraturpris 2012 for En sang om en brækket næse, en feelgood-roman, som også af mange anmeldere herhjemme blev betegnet som forfatterens gennembrud.Der er mange lighedspunkter mellem romanen fra i fjor og Fluesommer. Men den nye roman har en mørkere grundtone, den er mere problemorienteret og udstiller dilemmaet som mange børn, der er udsat for vold i hjemmet, konstant befinder sig i, hvor de skal håndtere uforenelige størrelser som: Hvordan lade som ingenting og undgå at afsløre, at noget er som det ikke skal være derhjemme? Hvordan undgå at deltage i idræt, så man kan slippe for det efterfølgende bad? Hvordan undskylde over for sig selv, at ens far ikke kan beherske sig, men indimellem begår voldelige overgreb? Hvordan bevare sin loyalitet over for sin far? For Kasper elsker og beundrer sin far – han er ikke til sinds at afsløre noget til skolepsykologen: ”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer.Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Det er ikke tilfældigt, at Kasper romanen igennem vender tilbage til betragtninger om fluens flugt eller verdens bedste stangspringer som metafor for sin egen fastlåste position, og ligesom i En sang om en brækket næse er det ikke ved egen kraft, men kun gennem venskabets styrke, her repræsenteret af Kaspers fætter Carl Bent og klassekammeraten Silje, at der mod bogens slutning tændes et håb om at bryde ud af den lukkede cirkel, som Kasper er lukket inde i.Bogens hovedtema taget i betragtning lykkes det ikke desto mindre for Svingen at skrive en roman, som sprogligt er holdt i et lyst leje. Lidt af et kunststykke at skrive en letlæst bog om en dreng, der bliver banket gul og blå af sin far – set fra drengens synsvinkel. Men det bevirker faktisk, at man sluger bogen og får den ind under huden, og at den efterlader en med det indtryk, at Svingen er en forfatter, som ikke bare skriver videre på en fastslået succes, men som denne gang har skærpet kravet yderligere til sig selv om at trænge ind til kernen af en kompleks og dyster problematik, hvor det skal blive muligt at tale om alt det som er vanskeligst.Varm børnebog om vold i hjemmet”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer. Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Og hvad er det med hans fars migræne? Den slår ud i lys lue, når Kasper er kommet til at ødelægge noget. Far er jo sindssygt god til at lave ting. Han har bygget en fuldrigger med fem master. Men han kan blive sindssygt rasende!Det ser ikke ud til at blive lettere den dag Kaspers fætter flytter ind.En alvorlig men også varm roman for børn fra 10 år om vold i hjemmet.På dansk ved Susanne Vebel.

Kompagni Orheim er en opvækstroman fra halvfjerdserne og firserne. Jarle, hans mor og far flytter ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger. Jarle er en dreng med stor nysgerrighed på livet. Han forelsker sig hovedkulds i pigerne, bliver antiracist og feminist og hans bedste ven kalder sig »kommunist med klare anarkistiske træk«. Han lever med i tidens musik, fra Live Aid til The Smiths. Alt ånder fred og idyl, men bag facaden skjuler sig en anden og barskere virkelighed. Jarles far drikker og langsomt krakelerer Kompagni Orheim, som faren ynder at kalde familien. Men hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt? Det er en stærk historie, fortalt på en original og gribende måde, og med en sørgmunter lethed. Renbergs skildring af Jarles opvækst, hans usikkerhed og sårbarhed, hans drømme og gryende seksualitet, og den rolle musikken spiller for hans udvikling, har fået de norske anmeldere til at sammenligne ham med Lars Saabye Christensen. Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som gav ham Tarjei Vesaas´ debutantpris. Har siden udgivet 14 bøger, heraf syv romaner. Fik i 2003 et gennembrud med romanen Manden der elskede Yngve, som nu er filmatiseret med stor succes. Ved siden af sit forfatterskab har Renberg også markeret sig som kritiker og litteraturformidler, skrevet filmmanus og turneret som musiker i flere bands, senest i elektropopbandet Modan Garu. Kompagni Orheim, der udkom i 2005, blev nomineret til Brageprisen og tildelt P2-lytternes romanpris. I sin begrundelse fremhævede juryen bogens energi og dybden i persontegningerne og udtalte at tidsbilledet og beskrivelsen af musik, politik og tøjstil er taget på kornet.»En pageturner.« - Stavanger Aftenblad»Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør Kompagni Orheim til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far.«- Julie Top-Nørgaard, Jyllands-Posten P2-Lytternes romanprisSolgt i 80.000 eksemplarer i Norge

Det okkergule hus er et portræt af en barndom præget af umodne og selvcentrerede forældre i Nordsjælland. Vi følger drengens opvækst på Overdrevet fra starten af 1970’erne gennem tilbageblik fortalt i korte historier, erindringsglimt, hvor fokus er på familierelationerne. Drengen oplever, hvordan skurren og misklange i de nære relationer skaber uro og vanskeliggør tilværelsen.»Skæbnesvanger, bittersød, vemodig og tankevækkende (...) Velskrevet erindringsroman (...) Barndomsskildringer med hjerte og smerte (...) Ærlig og vedkommende bog der kan læses af mange«– Lektørudtalelse

Siden barndommen har et spørgsmål hjemsøgt fortælleren. Hvad lavede min far under krigen? Han har aldrig turde spørge for faren er uforudsigelig. Voldelig, en fantast og en lystløgner. I maj 1987 dækker fortælleren som journalist processen i Lyon mod nazisten Klaus Barbie og falder ved et tilfælde over sin fars sagsakter i et arkiv. 3 år under krigen som kollaboratør. Sagen indeholder forhørsudskriften, processen og domfældelsen, men det er ikke en ondskabsfuld håndlanger, men en opportunistisk vendekåbe, der dukker frem af arkiverne. I stedet er det en skidt knægt, der bærer fem forskellige uniformer på fire år, en firedobbelt desertør fra fire forskellige hære. Modstandsmand den ene dag. Kollaboratør den anden.Det er ikke én, men to processer, der åbner den maj i 1987. Barbie skal stå til regnskab for sine krigsforbrydelser. Faren skal forklare sine løgne overfor sønnen. Den ene dækket af journalisten. Den anden blotlagt af sønnen af en løgner. Romanen udgives parallelt med Min fars historier af samme forfatter. De to romaner er et opgør med dele af Frankrigs historie og ikke mindst et opgør med en mytoman og hustyran af en faderskikkelse. Baseret på Chalandons egen historie.Sorj ChalandonChalandon (1952) er en fransk forfatter og journalist og en af grundlæggerne af dagbladet Libération. Chalandon har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder Prix Médicis, Grand Prix du roman de l'Académie française 2011 og er nomineret tre gange til den prestigiøse Prix ​​Goncourt: 2011 for Retour à Killybegs, 2013 for Le quatrième mur og 2021 for Enfant de Salaud (Søn af en løgner).

“Min far har været sanger, fodboldspiller, judomester, faldskærmssoldat, præst i Pinsebevægelsen og ikke mindst personlig rådgiver for General de Gaulle indtil 1958.” En dag fortæller faren til sin søn, at de Gaulle har forrådt ham. Farens bedste ven er blevet hans fjende, og derfor må generalen dø. Sønnen bliver bedt om at hjælpe og finder familiens pistol frem. Han havde intet valg. Det var en ordre og han var stolt. Når man er 13 år, ligger en pistol tungt i hånden.En barndom låst fast af farens udskejelser og en grum historie om en søns stærkt splittede forhold til en ondskabsfuld lystløgner og samtidig et forbillede.Romanen udgives parallelt med Søn af en løgner af samme forfatter. De to romaner er et opgør med dele af Frankrigs historie og ikke mindst et opgør med en mytoman og hustyran af en faderskikkelse. Baseret på Chalandons egen historie.Sorj ChalandonChalandon (1952) er en fransk forfatter og journalist og en af grundlæggerne af dagbladet Libération. Chalandon har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder Prix Médicis, Grand Prix du roman de l'Académie française 2011 og er nomineret tre gange til den prestigiøse Prix ​​Goncourt: 2011 for Retour à Killybegs, 2013 for Le quatrième mur og 2021 for Enfant de Salaud (Søn af en løgner).

-