Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Farvand

Her finder du spændende bøger om Farvand. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Tom Oxager
    147,95 - 197,95 kr.

    Rigsvåbnet holder nu til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Indretningen er perfekt. Der dufter altid af frisklavet kaffe og nybagt brød.I det nærliggende terræn findes forskellige militære installationer, der igen er blevet saboteret af en fremmed magt. Overgrebene viser sig at have forbindelse til de nye transportruter, der er opstået gennem arktiske farvande.De forskellige europæiske landes kunstpoliti kæmper med stadigt mere effektivt organiserede tyverier, og en helt ny taskforce oprettes med hjemsted i Lyon.En grim kidnapningsaffære kommer lidt for tæt på Rigsvåbnet og kræver overblik og skrappe midler, før man under lettelse og taknemmelighed kan holde et brag af en fest på Farmen.

  • af Jørgen Tranholm
    147,95 - 297,95 kr.

    I de indre danske farvande kløves bølgerne af krydsende engelske orlogsskibe på patrulje. Kong Christian den 7. har udskrevet kaperbreve, og under disse omstændigheder får den opvakte bondesøn Niels hyre på kaperskibet Anna Rose. Besætningen må i al hast flygte fra de danske farvande, da en illegal handel med et opbragt skib går galt. På rejsen over oceanerne starter eventyret for Niels, der finder sin store kærlighed og møder tidens brutale fribyttere. Han lærer navigationens kunst, alt imens store rigdomme skifter ejermænd. Læseren stifter i romanen bekendtskab med karakterer med gode menneskelige egenskaber og personer med menneskets mørkeste sider. Niels må igennem alverdens strabadser i forsøget på at få det kæreste tilbage, han har mistet. Uddrag af bogen Foran dem og på begge sider af skibet bredte havet sig i en uendelighed, og Niels følte sig et øjeblik så levende, som han ikke havde følt sig før. Drømmen, ønskerne og fantasien, han havde haft ved fjordens bred, kunne ikke måle sig med virkelighedens fortryllende oplevelse på skonnerten ”Anne Rose”, og tankerne om, hvad der nu kunne ske på det kæmpestore hav, fyldte ham et øjeblik med en ukendt følelse af lykke. Niels klatrede igen op i riggen på stormasten og satte sig på mærset og spejdede rundt til alle sider. Der var hav lige så langt, han kunne se, og når han kiggede agterud, var der en fantastisk udsigt ind over det flade nordjyske landskab. Jylland blev en tynd streg, og knagende ændrede skibet kursen til nordnordøst. Om forfatterenFarlig færd er Jørgen Tranholms debutroman. Han henter sin inspiration fra sin fantasi og sine jobs fra et langt og varieret arbejdsliv. Han har bl.a. sejlet i Handelsflåden, arbejdet på Thulebasen og været rejsende sælger rundt i Europa. Han har ved siden af sit professionelle virke skrevet korte noveller.

  • af Ruth Cordua
    147,95 - 262,95 kr.

    Når nu du har købt en båd og i et års tid eller mere har vovet at sejle lange distancer og sågar gå ud i rigtig dårligt vejr, kan du måske opleve en smule, skal vi sige, trivialitet? Det gik i hvert tilfælde sådan for min mand og mig, at vi ville bruge vore kræfter på mere end vilde sommerferier med børnebørnene. Og det gik faktisk sådan, at jeg trænede en gruppe unge mennesker og minsandten sejlede Sjælland Rundt i årevis. Sejlklubben bad mig starte en sejlerskole, og nu fik jeg mandskab til andre kapsejladser, men oftest var det sjoveste at sejle nattesejladser og andre skøre ting for at træne navigation. Med andre ord beviste Partner, at livet var fuldt af skønne oplevelser ude i de danske farvande. Her i bogen bliver det også slået fast med syvtommersøm, at den stigende alder ikke behøver at hindre en tidligere landkrabbe i at begå sig i åben sø. Uddrag af bogen Netop som jeg havde fået vredet kalorius over på en halvvind, kom vindtrykket med fornyet voldsomhed tilbage, og SLAM – så stod jeg igen på rælingen og søgelænderet nede til styrbord med rorpinden i hånden, og denne gang hagede jeg mig fast med min anden hånd til min sikkerhedssele, der var fastgjort oppe til bagbord, og den forhindrede mig i at falde udenbords. Igen havde jeg ingen føling med rorsbladet, der strittede horisontalt ud i vandoverfladen. Ude til styrbord sagde masten igen gong-gokkeli-gong på bølgen blå, og bommen og storsejlet plaskede lystelig i det mærkværdigt flade vand. Lydene glemmer jeg aldrig, og synet står mejslet i min erindring. Med kun stormfokken og storsejlet i 2. reb lagde stormbygens tryk Partner 90 grader ned i adskillige sekunder. Om forfatteren Kvinder og sejlsport kan sagtens forenes, men måske skal pigerne købe en båd for at udfolde deres fulde potentiale. Denne forfatter holdt op med at vente på mændenes invitation til en plads ombord og trænede i stedet sine egne mandskaber, for så kunne hun ligesom selv bestemme, om der skulle sejles, hvordan og hvorhen.

  • af Ruth Cordua
    147,95 - 262,95 kr.

    Når en god bådejer har tumlet grundigt rundt i danske farvande og tilmed er nået op i årene, kunne det jo tænkes, at vejs ende var nået. Men nej – den gode pensionist kan fortsætte med at sætte kølen i vand, når blot der bliver tænkt i nye farvande. Sådan gik to gamle banditter ud på den galej, der hedder sejlads på de europæiske floder og kanaler, og i denne bog fortælles der om forberedelserne og ikke mindst de allerførste år, hvor de to garvede sejlere igen kom på lærebænken. De gamle kroppe blev spændt for vognen og nåede vist bristepunktet, men det gik hurtigt over, og snart var Partners ejere på toppen igen. Læs i denne bog om, hvordan du kommer dertil! Vi fortæller om surt og sødt, om sejre og allermest om, at det er inden for det muliges kunst at gå ind på de europæiske vandveje. Uddrag af bogen Farten var 3 knob, hvad der kunne være nødvendig ved visse sluser, hvor der under tømning hvirvlede vand op, som skruede rundt lige foran sluseportene. Halvt igennem sluseporten satte jeg gashåndtaget i back og ville standse Partner. Men oh ve − gashåndtaget hang slapt som en marineret sild, der var slet ikke kontakt via gaskablet til at regulere motorakslens omdrejninger!!!!! Det gik bare fuld fart fremad med kun to bådlængder til slusens endevæg, og jeg brølede ”Hold fast!” Jeg ville ikke sejle 90 grader ind i sluseporten og valgte derfor at smadre pullpitten ind til bagbords slusevæg. SMAK – pullpitten tog skraldet og fik farten ud af Partner, der nu lå på tværs i slusen med larmende motor. Jeg slukkede for motoren.Om forfatteren Livet med en svært fysisk handicappet mand er ikke nødvendigvis en slap affære. Forfatterens mand led af en dystoni under udvikling, men det forhindrede ham ikke i at overtale konen til at købe en båd. Da hun tilmed udviklede sig til en gal sejlsportskvinde, kunne han jo komme ud i verden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.