Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Han siger til hende: undskyld. Nu kender jeg Karpaterne som min egen bukselomme. Der er intet at komme efter, ud over partisaner med højdesyge, men jeg er færdig med bjergene. Hvem jeg mødte i dalen, hvor de omkomne hober sig op og hvem jeg mødte deroppe skal du nok finde ud af; men du skal også høre om faldet. Måske er der tale om noget smukt. På intet tidspunkt har jeg glemt barnet. Det du skal måle mig på er min modstand mod sindssygen: jeg mener – diaspora – den store fordrivelse, der rammer alle parter før eller siden. Men den slags spørgsmål kræver mere tid. Fortæl blot hvor længe jeg har været væk fra Viktor, dig og Botosani. Her er jeg.
Kort før påske finder en gammel, egensindig filmdiva liget af en mand ved den maleriske Belon-flod, hvor de verdensberømte østers opdrættes mellem klipper, eventyrskove og Atlanterhavet. Da kommissær Dupin dukker op på findestedet, er liget borte. Kort efter modtager han et opkald fra de sagnomspundne bjerge Monts d’Arrée, hvor feer og selveste Djævelen holder til: Man har fundet endnu et lig. Da det viser sig, at sporene fører til det keltiske broderfolk, en sandtyverimafia og gådefulde druidekulter, forstår Dupin, at han står over for sin hidtil mest vanskelige og forvirrende sag. ”Skønne Bretagnekrimier … Hvis ikke det er Paradis, så er det i hvert fald tæt på.” –The New York Times ”Usædvanlig, spændende og fuld af atmosfære med en bundsympatisk efterforsker, hvis kantede personlighed gør, at læseren straks bliver indtaget i ham.” – Frankfurter Allgemeine Zeitung “Fint tegnede, komplekse karakterer, indfølte beskrivelser af landskaberne og områdets overdådighed af fødevarer gør den til en sikker vinder. Der skal nok være nogle fans, som forlægger den næste ferie til Bretagne.”– Publishers Weekly om Fleur de sel-mordene Uddrag af bogen Udsigten var spektakulær i alle retninger. Og det var, som han havde forventet: Nedenunder, på den anden side fra den, hvor han havde parkeret sin bil, kunne han se en lille gruppe mennesker. Han bemærkede Kadegs nye mørkerøde jakke; de andre må have været politimanden, der havde ringet til ham, og deres kriminaltekniske kollegaer. Han kunne kun lige finde vandrestien. De stod et par meter ved siden af den den. Dupin kunne også se den store, stenede afsats med en deform silhuet liggende på den. Den døde krop. Der stod nogen ved siden af ham, formodentlig retsmedicineren. Der var yderligere to figurer foran klipperne. Dupin måtte klatre yderligere hundrede eller hundrede og halvtreds meter ad højderyggen, før han ville komme til det sted, hvorfra – ifølge den plausible hypotese – offeret var blevet kastet ud. Om forfatterenJean-Luc Bannalec er et pseudonym for den tyske forfatter Jörg Bong. Det forsvundne lig er fjerde bind i serien om kommissær Dupin. Serien har foreløbig solgt over fire millioner eksemplarer. Den er oversat til 14 sprog, og de første otte bind af serien er blevet lavet til en tv-serie.
Når en sejler er ude i verden, er det største problem at give slip og vende næsen hjemad. Sådan gik det også med den gode båd Partner, der havde sejlet i flere omgange gennem de europæiske floder og kanaler og havde endt bare en 14 dages sejlads fra Middelhavet for så i fuldt alvor at stikke nordpå for at komme hjem til Danmark. Som årene gik, trykkede alderen, men de to skippere skulle hele tiden lige en smut om hjørnet og ud på en ny distance. I dette bind 4 om Partners valfarten inde på fastlandets vandveje læser du om den sidste del af en tiårig periode, som trods alt blev fuldbyrdet. Jørn og Ruth kom hjem til hjemlandets vemodige strande, og alt var vel. Men det holdt dog hårdt, for de holdt aldrig op med at stræbe mod nye horisonter. Som tyskerne sagde: De var og blev to Weltbumlere. Uddrag af bogen På vores vej til Crévic by, Canal de la Marne au Rhin, sejlede vi kortvarigt med en lejebåd med to tykke, nervøse ægtepar bag os. De skramlede ubehjælpsomt af sted og havde et sandt hyr med at få lagt tovværk endsige vælge pullert. Vi var i opadgående sluser, og Partner lå forrest og tog det voldsomme indgående flod. Det var vildt sjovt, og vi fik repeteret vores gode samarbejde omkring tovværk, hiv og slæk. Vi nød fire sluser alene, og det var med detecteur og gik hurtigt og problemfrit. Til aften lagde vi til ved en græskant uden pullerter, og der var 60 centimeter vand under kølen og ellers ikke en disse. Vi slog vores fire spiger ned i græskanten med vores mukkert. Om forfatteren Set bagud i tid er livet en stor billedbog. Da jeg godt oppe i årene af ubehagelige omstændigheder blev tvunget til at flygte ind i min computer, fandt jeg et eldorado af oplevelser. Jeg satte fingrene til tastaturet, og sådan blev Partners 30 år i sejlsporten beskrevet med tekster og foto.
Når en god bådejer har tumlet grundigt rundt i danske farvande og tilmed er nået op i årene, kunne det jo tænkes, at vejs ende var nået. Men nej – den gode pensionist kan fortsætte med at sætte kølen i vand, når blot der bliver tænkt i nye farvande. Sådan gik to gamle banditter ud på den galej, der hedder sejlads på de europæiske floder og kanaler, og i denne bog fortælles der om forberedelserne og ikke mindst de allerførste år, hvor de to garvede sejlere igen kom på lærebænken. De gamle kroppe blev spændt for vognen og nåede vist bristepunktet, men det gik hurtigt over, og snart var Partners ejere på toppen igen. Læs i denne bog om, hvordan du kommer dertil! Vi fortæller om surt og sødt, om sejre og allermest om, at det er inden for det muliges kunst at gå ind på de europæiske vandveje. Uddrag af bogen Farten var 3 knob, hvad der kunne være nødvendig ved visse sluser, hvor der under tømning hvirvlede vand op, som skruede rundt lige foran sluseportene. Halvt igennem sluseporten satte jeg gashåndtaget i back og ville standse Partner. Men oh ve − gashåndtaget hang slapt som en marineret sild, der var slet ikke kontakt via gaskablet til at regulere motorakslens omdrejninger!!!!! Det gik bare fuld fart fremad med kun to bådlængder til slusens endevæg, og jeg brølede ”Hold fast!” Jeg ville ikke sejle 90 grader ind i sluseporten og valgte derfor at smadre pullpitten ind til bagbords slusevæg. SMAK – pullpitten tog skraldet og fik farten ud af Partner, der nu lå på tværs i slusen med larmende motor. Jeg slukkede for motoren.Om forfatteren Livet med en svært fysisk handicappet mand er ikke nødvendigvis en slap affære. Forfatterens mand led af en dystoni under udvikling, men det forhindrede ham ikke i at overtale konen til at købe en båd. Da hun tilmed udviklede sig til en gal sejlsportskvinde, kunne han jo komme ud i verden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.