Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.
Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.
En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.
Jalousi er en grim ting, følelsen vi alle desværre har haft, er utrolig destruktiv og ikke et særlig charmerende personlighedstræk. Jalousimanden er en samling af historier, der vil tage dig gennem menneskets, mange følelser og de stærkeste af dem. Det handler om det sjæl dræbende endemål af jalousi, begær og utroskab. En farlig cocktail af følelser.Vi befinder os i Grækenland, hvor vi på græske ø Kalymnos, informeres om en tysk turist, der meldes forsvundet. Den græske politimand bliver tilkaldt som efterforsker på sagen, som har oplevet mange nedture efterhånden, og hans lærestreg har været dyr gang på gang. Udviklingen af hans liv, er gået hen og blevet bitter, han er blevet mester i jalousi og kender derfor alt til den.Mange mysterier vil blive fortalt og et af dem tilhører taxichaufføren, der på mystisk vis finder sin kones smykke, i sin taxi bil og det rejser spørgsmålet omkring hvordan den egentlig er havnet der? Hun kører aldrig med ham i den. Blandt andre mysterier, finder vi også en kvinde som befinder sig i en livskrise efter, at have opdaget den forfærdelige affærer som hendes mand, har haft med sin bedste veninde. Kvinden er på vej fra London til New York, med tanker om at ende sit liv og kan kun tænke på affæren som kører rundt i hovedet på hende. Hun sidder med en ukendt mand i flyet, og hvem kunne det være?
Indbyggerne i Three Pines vågner langsomt morgenen efter Thanksgiving – alle på nær én …Panikken og forvirringen spreder sig i den ellers trygge by, da et højt elsket medlem af lokalsamfundet findes død i ahornskovene. Men det må da være en vådeskudsulykke – for hvem kan have ønsket Jane Neal død?Med en lang karriere i det canadiske politi ved politiinspektør Armand Gamache bedre end nogen at hemmeligheder kan lure bag de hvide stakitter i byen, hvis bare man kigger grundigt nok efter.
Nervepirrende spændingsroman af franske Guillaume Musso. Journalisten Mathilde Monney ankommer til øen Beaumont ud for den franske middelhavskyst for at opsøge den tidligere bestsellerforfatter Nathan Fawkes, der har isoleret sig fuldstændig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Hun er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor han har trukket sig tilbage fra offentlighedens søgelys. Hvad gemmer han og hans fortid på af hemmeligheder? Samme dag bliver liget af en kvinde fundet på stranden og øen lukkes ned i jagten på gerningsmanden. Langsomt afsløres et net af løgne og hemmeligheder - og en grusom forbrydelse. Men hvem kan man stole på? Hvem taler sandt? "Djævelsk god spænding og meget personlig. Guillaume Musso elsker at lege med vores nerver, og det elsker vi!" - Le Parisien "Øens hemmelighed" er den 6. Musso-roman på dansk. Bøgerne er ikke i serie. Læs også:"Central Park""Pigen fra Brooklyn""Opkald fra en engel""Et atelier i Paris""Fortidens mørke"
Selvom kalenderen siger forår, har kulden bidt sig fast i Ödesmark, en lille by beliggende allernordligst i Sverige. I byen bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun arbejder aftenvagt på benzintanken, er hun helt bevidst om, at kunderne kigger på hende. Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting. Alle taler om Vidars formue, hvor rig han må være efter sine mange handler med jord og skovbrug, og hvor lette ofre den lille familie må være ?Efter sit store gennembrud med debutromanen Sommermørke er Stina Jackson tilbage med endnu en fortættet historie om mennesker, der er forbundet til et særligt sted og til hinanden, om stærke bånd og hvor svært det kan være at bryde nedarvede mønstre. ?"Læseren er inviteret med på en mesterlig udført rejse ind i en families - og et landskabs - dybe og mørke hemmeligheder." - Svenska Dagbladet"Med enestående talent fører Stina Jackson os gennem et landskab af vrede hen til en afgrund af onde minder. Ødemark er et mesterværk, der syder af tårer og blod, kærlighed og fortvivlelse, trøst og raseri og af alt det mørke, der får lyset til at skinne klarere." - Nicklas Natt og Dag, forfatter til 1793"Stina Jacksons nye roman er skræmmende realistisk. Der ligger en hel verden begravet mellem linjerne, og det er det, hun er så dygtig til. Ødemark handler om menneskers vilkår, og spændingen er en velkommen bonus." - Dagens Nyheter
Det er vinter i Three Pines, og den lille soveby ligger dækket af sne. Men pludselig gennemskærer et skrig den frostklare luft. En tilskuer til en uskyldig curlingkamp anden juledag er fundet livløs efter et dødeligt elektrisk stød. På trods af et stort publikum er der ingen vidner, og umiddelbart heller ingen spor. Inspektør Gamache tilkaldes, og i den døde kvindes fortid finder han både hemmeligheder og fjender – noget det viser sig at Gamache selv er bekendt med at have …Nådestødet er anden bog i Louise Pennys serie om livet i Three Pines. Første bog, Mørkt motiv, er udgivet samtidig, og bog 3 og 4 i serien udkommer også i 2020.
En seriemorder er løs. Mere skræmmende end nogen anden seriemorder, du har hørt om. Den sytten år gamle Megan Carver er forsvundet. En pige med gode karakterer fra den perfekte familie. Hun passede sin skole og kom aldrig i problemer, men alligevel er hun væk. Seks måneder efter Megans forsvinden opsøger hendes forældre David Raker. Han ved, at de mørkeste hemmeligheder altid er dybt begravet. Raker opdager, at Megans forsvinden er en brik i et spil, der inkluderer flere døde, en russisk mafiaboss samt løgne og bedrag helt ind i politiets inderste kredse. Alle sporene leder til et helt særligt sted, der engang var hjemsted for en brutal seriemorder. Stedet er kendt som Dødens spor. Endnu engang beviser Tim Weaver, at han kan skrive en tempofyldt thriller, der formår at holde læseren fanget til allersidste side. Dødens spor er bind to i serien om David Raker.
En mand og en kvinde tjekker ind på et hotel. Johan ser en nat med forbudte eventyr for sig, mens Anna planlægger at afslutte affæren for at satse helhjertet på sin familie.Weekenden bliver ikke, som nogen af dem har forestillet sig. En katastrofal fejltagelse fører til, at de træffer en skæbnesvanger beslutning. Den ene beslutning trækker den næste med sig, og snart har de mistet kontrollen over det, der i udgangspunktet var to helt almindelige liv. DE KOMPETENTE er Klas Ekmans debut, og han kombinerer det sorteste mørke med varme, humor og tårnhøj genkendelsesfaktor. Resultatet er en thriller, der sniger sig ind under huden på læseren.
Alle elsker en god true crime podcast … lige indtil de selv spiller hovedrollen. Anna MacDonald er besat af true crime podcasts. Offeret i en af historierne er en gammel bekendt, og Anna kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om, hvad der skete. En tour de force af en thriller. Valgt af Reese Witherspoon til bogklubben Hello Sunshine. Valgt af Guardian, Daily Telegraph og The Times som en af Årets Bedste Bøger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.