Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Forældre-børn

Her finder du spændende bøger om Forældre-børn. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lærke Kløvedal
    213,95 kr.

    En poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt. Om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden. Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget. Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner Sømærke et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og opvokset i Thy med sin mor. Hendes far var forfatter og kaptajn Troels Kløvedal, der døde i 2018. Hun er uddannet filmproducer og journalist og er i dag madanmelder på Politiken og vært på Danmarks mest downloadede portrætprogram, Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • af Rebecka Aldén
    199,95 kr.

    En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løst? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket? Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende? Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet, som kommer til at ændre alt.Sort sejl er en kontrastfyldt, atmosfærisk krimi med Stockholms smukke skærgård som baggrund, og bind 1 i Rebecka Aldéns nye serie Søredderne.Rebecka Aldén er egentlig uddannet journalist og har arbejdet som leder for flere af de store svenske blade. Hun debuterede i 2009 med Skriget fra en kernefamilie, der er en debatbog, ikke en krimi – men har siden udgivet flere velmodtagne nogle af slagsen. I dag er hun freelancer og bl.a. en afholdt moderator på den store svenske krimifestival Crimetime. Sort sejl er allerede inden udgivelsen i Sverige solgt til en række lande.

  • af Domenico Starnone
    87,95 - 185,95 kr.

    Den 75-årige kunstner, Daniele Mallarico, der er svagelig efter en operation og bekymret over at hans strålende renommé er ved at blegne, bliver ringet op af sin datter. Hun spørger om han vil komme til Napoli og passe sit fireårige barnebarn et par dage. Daniele siger modstræbende ja. Mario er en opvakt og livlig dreng, der forsøger at få sin morfars opmærksomhed. Men Daniele er distræt og gnaven. Hans arbejde med nogle illustrationer går dårligt, og opholdet i den lejlighed hvor han er vokset op, får fortidens valg til at træde frem i et nyt lys. I Marios utæmmelige livsenergi ser Daniele hvad han selv har mistet, og et harmløst drilleri fra barnebarnets side får afgrunden til at åbne sig under ham. En klog, medrivende og ofte meget morsom roman om en aldrende mands kamp for at forsone sig med det liv han har levet – og de liv han ikke har levet. En klog og bevægende og meget morsom roman skrevet af en af Italiens store forfattere. ”Man får af samme litterære skuffe, når man læser Starnone, som når man læser Ferrante. (…) Ferrante er der, enten som forfatter eller fantom.” Berlingske, 5 stjerner "Skønt, skønt bekendtskab. (...) Blændende (...) DRILLERI er virkelig, virkelig sjov. Klog og indtagende roman." Jyllands-Posten, 5 stjerner "Starnone skriver afsindig godt. (...) En elegant metafortælling, der leger med sin læser." Politiken, 4 stjerner "...med DRILLERI har Domenico Starnone bygget et livsklogt og ironisk mausolæum over en mands kaotiske (indre) liv." 5 stjerner, Kristeligt Dagblad

  • af David Park
    267,95 kr.

    »Lige så nervepirrende som den er hjerteskærende ... David Park kan beskrive de irrationelle følelsers kvælertag, så man næsten ikke kan være i sit eget skind.« Politiken»Hun som sluger solen begejstrer, selv når den knuser dit hjerte« Irish Times »En fremragende roman« Sunday Tribune »David Park skriver med stor alvor og elegance« GuardianEn rystende roman om de spor, vi alle trækker efter os fra barndommen, om de reaktions­mønstre, der ikke let lader sig udskifte. Er det muligt at vende ryggen til ungdommens vold og konflikter og leve et almindeligt liv som familiefar?David Park bor i Nordirland og har vundet en lang række priser for sit forfatterskab blandt andre Major Individual Artist Award fra The Arts Council of Northern Ireland og for sit bidrag til irsk litteratur har han modtaget American Ireland Funds Literary Award. Hun som sluger solen er Parks anden roman på dansk, i efteråret ’14 udkom Sandhedskommissæren.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.