Bøger om Forfald

Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns.Det er den 12. februar 2054 og Yasmin er snart 92 år gammel og går en tur igennem København, hvor hun tænker tilbage. Barndommen i Alslev ved Varde i 60’erne og 70’erne, ungdommen i København i 80’erne og 90’erne, tiden med familien i første halvdel af 2000-tallet.Hun tænker på hvordan hun levede et let liv, hvor hun og hendes generations behov var i centrum, og man kæmpede om at finde sin identiteten. Hun reflekterer over opløsningen af samfundets faste normer og værdier, og om hvordan pressen, politikerne, erhvervslivet, kirken alle bar en del af ansvaret for opløsningen. Men at det jo ikke altid er en andens skyld, når tingene ikke går som men havde håbet. Hun reflekterer over, hvad det har betydet for hende, for Danmark og for vesten, at vi har sat vores tro på pause, og mere tilbedt penge og personligheden.En samfunds kritisk fortælling der belyser det lange perspektiv, mere end den lille detalje, og forsøger at flytte tidens jagt på detaljen anskuet gennem et mikroskop til at løfte blikket og kigge med den lange kikkert mod stjerne.Bogen er et forsøg på at skabe refleksion hos læseren.

Øjne i natten er en fortælling om ungdommens drift. En skildring, der fortæller om de sene nætter og lyse morgener. En indsigt i det lystbetonede menneske, hvor der ikke er langt mellem hengivenhed og moralsk forfald.

Nattens åndedrag rammer mig. Ikke som det forårsfriske pust af liv og klarhed, men som et klæbrigt, livsopgivende støn fra rygerlungernes sidste hiv. Det er en af de nætter, hvor kun mørket lever.De døde danser ikke er historien om den desillusionerede privatdetektiv Johnny Moonrock. I nogle hæsblæsende og skæbnesvangre døgn banker fortiden på døren, mens ondskaben danser til tonerne af tabte drømme og knuste hjerter. Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet 40 bøger. De døde danser ikke er deres hyldest til crime noir.

Katastrofen, byen og skoven er en digtsuite i tre dele. Bogens tekster kredser om civilisationens forfald, byer i opløsning og menneskets ensomhed i en ondsindet natur. En både smuk og sanselig dystopi om, hvordan naturen altid vinder til sidst. Bogen fås også som e-bog.