Bøger om Fortvivlelse

"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

Esben og Henriette vender hjem, men intet er, som det plejer. Huset og gaderne er tomme. Alle, de kender, er forsvundet, som om de ikke længere eksisterer. Det er lykkedes Mindefortæreren at smelte den virkelige verden og Skyggeland sammen, og nu, hvor vennerne er splittet op, er det kun et spørgsmål om tid, før alt og alle, de elsker, er væk for evigt.Men midt i fortvivlelsen begynder tabte minder at dukke op som ekkoer fra fortiden, der guider Esben og Henriette i retning af deres venner og mod det endelige opgør med Mindefortæreren.

Lix: 13En kæmpe sten stikker op af græsset. „Jeg var overbevist om, at det var en kæmpe,“ siger far med et nik. „Og at den kunne vågne, når som helst!“ Simon kigger i skjul på far. Laver han sjov? Simons far siger, at man skal lægge en gave, når man har rørt stenen. Simon ved ikke, hvad han skal tro. Men da far lægger gaver fra dem begge, bliver Simon irriteret. Han tager gaven, uden far ser det. Men var det nu en god idé?

Lix: 4Let: 11Ko føler sig alene. Han ser på Bo, Jan Mia og Lis. Men de har ikke horn som Ko. ”Bare vi var to,” tænker Ko. Men hvad nu? Hvem er mon det?

I kærlighedens turbulente farvande er en antologi af antikkens erotiske digte. Den dækker alle kærlighedens facetter: romantik, jalousi, sex og begær, sofistikeret utroskab og eskapader, hjertesorg og fortvivlelse. Kort sagt digte, som vi stadigvæk kan spejle os i. Eros var og er stadig lige så lunefuld, bittersød og utæmmelig.Uddrag af bogen Den sexede Asklepia har øjne blå som havet og ligesom havet frister hun til en sejlads i kærlighedens farvande. Meleagros Om forfatteren Panagiota Goula er født i Grækenland og flyttede straks efter gymnasiet til Danmark. Cand.mag. fra Københavns Universitet i historie, oldgræsk og moderne græsk med speciale i dokumentarisk litteratur. Endvidere ph.d.-studier i moderne græsk selvforståelse samt bachelor fra CBS i interkulturel kommunikation, som førte til en stilling som kulturchef på Det Danske Institut i Athen og to år senere som kulturattaché for den danske ambassade. Efter 2013 fortsatte hun sin kulturvirksomhed dels som litterær oversætter til dansk og græsk og dels som producer af poesiarrangementer i samarbejde med Glyptoteket.

Lix: 12”Hvor kommer du fra?” spørger damen i bussen. Og Sara ved det ikke. Eller jo. Hun kommer fra Aarhus. Og hun er født i Korea. Men hvem er hun? Indeni? Sara går rundt med et hul. Et stort hul i kroppen. Det svier og gør ondt. Men det kan gå væk. Det tror Sara. Hun skal bare finde ud af, hvor hun kommer fra. Sådan rigtigt.

Denne digtsamling afslører intet nyt. Mest af alt fordi afsløringer i almindelighed er uegnede til digte. Til gengæld forsøger den at forny nogle gamle sandheder. Digtsamlingen er som sådan også blottet for gode intentioner. Til gengæld falder der nogle rammende ord om alt fra tid, sted, fortvivlelse, beruselse, fortabelse og andre almene aspekter i livet. Digtene er ikke mindst til dem, for hvem ordenes slagkraft og magi til tider kan fremstå mere virkelig end den såkaldte ydre virkelighed …

Lix: 10Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder. Kortet viser, at den gyldne juvel er gemt i bjergene under isbuen. Men Kira kan ikke finde den! Måske har nogen stjålet den gyldne juvel? Sneen er dyb, og Kira fryser, mens hun leder. Solen er meget svag og har ikke langt igen. Kira skal finde juvelen, før Solen slukkes helt. For at finde juvelen må hun løse den sidste gåde.

Lix: 10Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder. Kira og dragen er landet ved det hvide tempel. Solen er grå og dør snart. Kira skal skynde sig at finde det hvide orakel, før det er for sent. Oraklet har kortet, som viser, hvor den gyldne juvel er gemt. Men han vil kun give det til Kira, hvis hun kan løse hans gåde.

Lix: 10Solen er ved at gå ud. Snart kan den ikke længere give lys og varme til Jorden. Alle mennesker, dyr og planter vil dø. En gammel spådom siger, at Solen kan reddes, hvis en udvalgt finder den gyldne juvel. For at finde juvelen må den udvalgte rejse verden rundt for at løse tre svære gåder. Kira henter det sidste får ind i sin farfars hytte. Dyrene skal hjælpe dem med at holde varmen. Men da Kira henter hø, udsender Solen en enkelt stråle, som rammer Kiras hoved. Solen har valgt Kira, og nu skal hun afsted for at redde Solen. Hun må til Tågens dal for at løse den første gåde.

67 præster i Ribe stift har med afsæt i hver sin søn- eller helligdagstekst skrevet en refleksion, som tager afsæt i noget lokalt, f.eks. et kunstværk, en historie eller et menneske. På den måde bringes læseren rundt i Ribe stift og får indblik i de mange sjove, spændende og tankevækkende fortællinger, som kirkerne og sognene indeholder. Desuden beskæftiger refleksionerne sig med tvivl og tro, fortvivlelse og kærlighed, opgivelse og håb, modgang og medgang, ensomhed og fællesskab. “Fra kanten om kernen” er en rigt illustreret bog til den læser, der gerne vil inspireres til et besøg i en af kirkerne, eller bare vil læse en kort udlægning af dagens tekst, samt til den præst, der mangler inspiration til næste prædiken.Fra kanten om kernen” er skrevet fra det, der er blevet kaldt udkanten af Danmark, om den kerne, der ikke er betinget af, hvor man bor og lever.

Det er, som om der lægger sig et lyserødt filter over dem i hukommelsen,fordi det senere går op for dig, at det var sidste gang, alt var godt.Hverken Sara eller jeg ved, at det her er et af den slags øjeblikke,da hun møder mig uden for sportshallen efter fodboldtræningden lørdag formiddag i begyndelsen af september.Efterårsfarverne er netop begyndt at vise sig.Byen virker søvnig og langsom. Det samme gør vi.Vi tror, at det her bliver en helt almindelig weekend.Efter en fest ændrer alt sig. Lajla lægger øjeblikkeligt mærke til det. Sara er tom i blikket, bange for mørket, bange for sin egen skygge. Selv om Lajla lover at blande sig udenom, kan hun ikke lade være. Hun må finde den, som har gjort det. Han skal ikke gå fri.Hvad Sara skjuler er en stærk og tankevækkende roman, der handler om venskab, tillid og hvordan en voldtægt kan sætte alle ens relationer på prøve. Romanen sætter derfor ord på den frygt og fortvivlelse, som alt for mange unge kvinder oplever. Romanen er skrevet af Kathrine Nedrejord og oversat til dansk af Mette Stepnicka.

Digtsamlingen "Dieselpartikler" viser åbent livets mange facetter. Der er digte om livets solside; men også ensomheden, sorg og fotvivlelse udstilles i al sin nøgenhed. Især digtet om incest er hård kost. Derudover er der digte, som indholder andre måder at kommunikere på end det skrevne ord.