Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Skønhed kommer indefra, men det skader jo ikke at hjælpe skønheden på vej med lækre hjemmelavede plejeprodukter baseret på vegetabilske olier, der tilfører din hud den mest rene og naturlige pleje, du kan give den. Med vegetabilske olier, der fremstilles af fx frø, bær og nødder, plus nogle få og enkle redskaber kan du selv lave effektive naturlige produkter til optimal pleje af ansigt, krop og hår uden at gå på kompromis med virkningen – og helt på niveau med de bedste produkter på markedet.Bogen består af 2 dele. Første del har fokus på det praktiske og indeholder opskrifter til pleje af ansigt, krop, hår plus afsnit med opskrifter dedikeret specielt til mænd, babypleje og velvære. Opskrifterne er lige til at gå til og ledsages af overskuelig information om virkning og med relevant angivelse af, hvilken hudtype den pågældende opskrift er velegnet til. Her kommer bogen også ind på, hvilke redskaber der er nødvendige, hvordan man omregner måleforhold, ligesom den også indeholder tips til brug af olierne sammen med produkter, de fleste har i hjemmet – som f.eks. sukker til en bodyscrub.Anden del er en teoretisk del, der på en let og overskuelig måde giver dig viden om vegetabilske olier. Hvordan de fremstilles, hvordan de er bygget op, forskelle, specielle indholdsstoffer og deres virkning. Teoridelen giver dig både den overordnede viden om vegetabilske olier og viden, der gør dig i stand til at skræddersy dine egne opskrifter i forhold til dine specifikke behov. Teoridelen indeholder også et afsnit om æteriske olier og deres anvendelse sammen med vegetabilske olier samt giver dig tips til, hvordan olierne kan anvendes i dagligdagen.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for naturlig hudpleje og DIY. Da bogen kombinerer praktiske opskrifter med teoretisk viden er den både velegnet til begynderen, der har brug for hjælp til at komme i gang, og til den øvede, der har brug for inspiration og teoretisk viden til enten at sammensætte opskrifter helt fra bunden eller tilpasse eksisterende opskrifter.Om forfatteren: Vibeke Estrup er cand.agro. med speciale i aktivstoffer i lægeplanter. Vibeke har siden 2007 arbejdet som produktspecialist med ansvar for kvalitetssikring og dokumentation af råvarer, herunder vegetabilske olier og æteriske olier, til naturlige plejeprodukter. Ligeledes har Vibeke siden 2007 arbejdet med produktudvikling af ansigts- og kropspleje for større og mindre danske brands og sideløbende undervist i DIY plejeprodukter på både teoretisk og praktisk niveau.
Glas - Teknik og udtryk.Lisbeth Lange driver sammen med sin mand Lange Kunsthåndværk i ålborg, et kombinert værksted, galleri og forretning. Stedet blev oprindeligt startet som en pottemagervirksomhed af Lisbeth Langes svigerfamilie. Siden har stedet udviklet sig til et virkeligt familieforetagende.Lisbeth Lange arbejder til daglig med glas, bl.a. floatglas og Bulleseye-glas. Der var de første mange år mange eksperimenter og fejltagelser, der nærmest stod i kø for at blive ført ud i livet. Siden har Lisbeth Lange brugt meget tid på at videregive sine erfaringer. Hun har undervist og er tilknyttet et håndarbejdsseminarium, foruden at hun giver sine færdigheder videre til kursister, professionelle kunsthåndværker og andre, der arbejder såvel kreativt som pædagogisk med glas.Glas - Teknik og udtryk gennemgår de vigtigste teknikker, værktøjerne og demonstrerer hvorledes man laver relieffer, spejle, fade og forme, hvordan man bemaler og dekorerer f.eks. Bullseye-glas, hvordan man sandblæser, brænder og hvorledes man, når noget alligevel går galt, er i stand til at finde fejl og årsager, så man trods alt kan komme videre.Netop dette at kunne komme videre er et vigtigt perspektiv ved udgivelsen af bogen om glas. Alt for mange kører nemlig fast, viser det sig.Lisbeth Langes bog spænder fra de rene gør-det-selv-anvisninger og råd til mere sarte og kunstneriske overvejelser. Glas som materiale og udtryksform - teknikker og former.Glas - Teknik og udtryk er blevet til i samarbejde med designeren og kunstkritikeren Lisbeth Tolstrup. Bogen rummer naturligvis ordforklaringer, register, litteratur og henvisninger.
Hver ny bog og fremstilling, der med kvalitet og engagement vil føre sin læser ind i H.C. Andersens højloftede, men også komplekse kunst, er derfor velkommen. I nærværende bog har Aase Paaskesen Schmidt begivet sig ud på en rejse i Andersen, hvor hun møjsommeligt, men også med tydelig lyst har gravet dybt i Andersens egne kommentarer og motiver. Hendes arbejde bidrager til en systematisk forståelse af Andersen ved at sammen- og modstille citater, udsagn og kommentarer på en frugtbar vis, der fører til erkendelser og indsigt i digterens værksted. Aase Paaskesen Schmidt har derfor skabt et skrift, der både gavner og uddyber adgangen til Andersens kunst, men som også er læseværdig og underholdende. Dertil har Aase Paaskesen Schmidt forsynet sin omfattende fremstilling med tegninger, og tak for dem. Fra Johs. Nørregaard Frandsens forord Om forfatteren Aase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter og den grafiske roman Da Atina vandt krigen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.