Bøger om Frihedskæmpere

Bogen "Djursland besat 1940-45. Modstandsmænds terror og oprør under besættelsen" beskriver disses aktiviteter under besættelsen set i landshistorisk sammenhæng og - til forskel fra almindelig praksis - set mest fra befolkningens side.Danmark var fjendeland for de allierede. Den danske regering fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Regeringen støttede det tyske befæstningsarbejde for så vidt muligt at holde arbejdet på danske hænder og forhindre en invasion, som ville smadre landet og folket. Besættelsen medførte ikke de store problemer i de første tre år. Selv om de tyske besættere var uvelkomne havde danskerne for det meste et fordrageligt forhold til soldaterne.Englands premierminister Winston Churchill ville "sætte Europa i flammer" ("set Europe ablaze"), som han sagde. Englænderne ansatte derfor danske agenter, der opildnede landsmænd til modstand og terror. Englænderne styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med våben. Modstandsfolk angreb næsten aldrig tyskere og tysk ejendom. De valgte i stedet at terrorisere deres landsmænd. De gjorde oprør mod folkestyret i sammenhæng med, at deres hårde kerne var kommunister. I kraft af våbnene gjorde de besættelsens to sidste år til "onde år". Den 29. august 1943 havde de provokeret så meget, at regeringen nedlagde arbejdet. Og den 19. september 1944 havde de presset politiet til at opføre sig så illoyalt, at tyskerne internerede politifolkene i de fire største byer. Modstandsmænd fik så med dødstrusler næsten alle de øvrige politifolk til at nedlægge arbejdet. Værnemagten hentede derefter tyske politifolk, som gik hårdere til de danske modstandsterrorister. Englændere og modstandsfolk spredte helt frem til befrielsen invasionsrygter, som medførte fortsatte befæstningsarbejder. Modstandsmænd saboterede i besættelsens sidste tid befæstningsarbejdet. Sabotagen fik ingen større praktisk betydning - den hindrede ikke ibrugtagen af noget militæranlæg på Djursland. Sabotagen skulle - imod regeringens bestræbelser - gøre det mere attraktivt for de allierede at invadere landet. Modstandsfolkene gjorde sig dermed til landsforrædere og blev hårdt fordømt af regeringen. Ved folketingsvalget 23. marts 1943 fik de partier, som ville forhandle sig til rette med besættelsesmagten, 94 % af stemmerne. Danskerne støttede forhandlingspolitikken og brød sig ikke om modstandsterror.

Livet går videre i den lille franske landsby under den tyske besættelse. De trevenner fortsætter deres modstandskamp og får ganske uventet en nyforbundsfælle. Men tæt på dem er der mennesker der har en anden holdning tilbesætterne.

Bogen "Djursland besat 1940-45. Modstandsmænds overgreb og helterolle efter befrielsen" beskriver disses aktiviteter efter besættelsen set i landshistorisk sammenhæng og - til forskel fra det ellers almindelige - set mest fra befolkningens side.Englænderne hvervede via agenter danskere til som terrorister at modarbejde landets neutralitet. Modstandsfolkene angreb næsten kun landsmænd. Op til befrielsen forberedte de deres "D-dag", hvor de ville indespærre tyskersamarbejdende landsmænd, som de ikke kunne lide. På Djursland internerede de omkring 220 landsmænd, som typisk ikke havde begået noget ulovligt. Mange blev straffet for lovlige handlinger efter modstandsfolkenes nye straffelov, som gjorde mange lovlige handlinger ulovlige med tilbagevirkende kraft. Modstandsmændene ville have haft de ledende politikere straffet for at have ført forhandlingspolitik med tyskerne. Omvendt skulle modstandsmændene have været straffet for deres terror. De to modparter enedes da om at lade hinanden være i fred. Modstandsfolkene satte sig på halvdelen af ministerposterne i en ny regering og hyldedes som helte. Man blev enige om at lade som om modstanden havde almindelig opbakning. Historikere kalder denne historieforfalskning for "grundfortællingen".Modstandsfolkene hadede stadig politifolk og gennemtvang, at de skulle afskediges, hvis de ikke havde været "tilsluttet modstandsbevægelsen" inden 29. april 1945. Langt de fleste havde efterkommet henstillinger herom eller selv sagt op, så på landsplan blev kun omkring 150 afskediget. Forståelsen med politikerne gav afsæt for, at modstandsmændene på livstid kæmpede for at blive hædret som helte. De ville kaldes "frihedskæmpere" og fik det offentliges anerkendelse af denne betegnelse, selv om den var stridende mod virkeligheden.De pressede på livstid penge ud af samfundet begrundet med krav om hædring for deres virke.

De tre venner er stadig aktive i modstanden mod de tyske besættere. Debeslutter sig for at involvere flere i deres modstandskamp men det gælder om atudvise forsigtighed således tyskerne ikke optrevler modstandsbevægelsen.

Frankrig har overgivet sig og er nu besat af Tyskland. De voksne virker resignerede og opgivende men nogle børn i en lille landsby har ikke tænkt sig at finde sig i tingenes tilstand. De har tænkt sig at yde MODSTAND!

Albert er en ambitiøs, men socialt utryg dreng, og så er han yngste aktive medlem af Modstandsbevægelsen i Århus, under sidste halvdel af 2. Verdenskrig.Siden han var 16 år gammel, har han, stolt, deltaget i det illegale arbejde i den militære del af modstansbevægelsens aktiviteter i byen.Gennem sin rolle som kurér og våbeninstruktør, finder han spænding i hverdagens opgaver og oplever respekt i en meningsfyldt identitet. Dette indgyder ham stolthed, og samtidigt aner han en fremtidig mulighed for, når krigen engang slutter, at påbegynde den prestigefyldte uddannelse til Officer i Hæren.Modstandsgruppen kompromitteres imidlertid af Gestapo i Januar 1945, og gruppelederen Løjtnant Kramø flygter i sidste minut fra Århus. I dagene herefter hvirvles Albert ind i begivenheder, som langt overstiger hans værste forestillinger.I månederne op til 2. Verdenskrigs afslutning, bliver Albert uden egentligt at forstå, hvilke kræfter han er op imod, hvirvlet ind i et livfarligt spil om svig, mistillid og frygt, og han tvinges herved ud i handlinger, som får vidtrækkende konsekvenser for ham resten af hans liv.Alberts mentale overgang fra barn til voksen bliver kort - og hård.

Antonius er vred. Virkelig vred. Han er fanget i sin farfars lejlighed. Lammet i benene, bundet til en kørestol. Han husker svagt noget om et uvejr, en biljagt og en ulykke. Men hans far er forsvundet og ingen vil sige ét ord om hans mor. Samtidig begynder mistænkelige personer at dukke op for at vriste informationer ud af ham. Men han ved jo ingenting! Så opdager Antonius, at man fra et skjult rum bagerst i lejligheden kan rejse i tiden. Den vrede dreng er anden bog i serien ‘De Wille Drenge’; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. (N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)