Bøger om Frimureri

Gralsdigtet Parzival på dansk. Til Grund for Oversættelsen er lagt Karl Bartsch's Udgave: Wolfram`s von Eschenbach Parzival und Titurel. Herausgegeben von Karl Bartsch. I-III. 2. Aufl. Leipzig 1875-76. Bearbejdelser og Oversættelser af Parzival på moderne Tysk forefindes af San Marte (1836), Kari Simrock (1842), Gotthold Böttichcr (1885), Ernst Engelmann (1888) og Karl Pannier (1897).Dansk oversættelse: Christian Fedelius Sophus MichaëlisSophus Michaëlis: Æren for have bragt dette værk frem på dansk tilkommer Direktionen for Calsbergfonden, som jeg herved binger min bedste tak. (1917) Nærværende udgave er en tro gengivelse af originale, blot er dobbet a ændret til bolle å.

En indføring i FRIMURERSYMBOLER giver et indblik ind bag de symboler, som frimureriet anvender. Den er skrevet af den franske frimurer A. A. Gédalge (1865-1931), der havde 33º i Det Internationale Fællesfrimureri "Le Droit Human". Frimurersymboler er skabt ud fra sindbilleder fra filosofien og skematiske fremstillinger af oldtidens videnskab. De indviede og bygmestrene anvendte dem til at undervise de studerende i den universelle og hemmelige lære eller den esoteriske kundskab. Ved hjælp af symbolerne kunne det enkelte menneske udvikle sig til et mere ædelt, mere fuldkomment og skønnere væsen.En indføring i FRIMURERSYMBOLER giver vejledende fortolkninger på symboler, som forekommer i første grad: overvejelseskammeret, rejserne, prøverne, værktøjet, tal, indvielses-ceremonien mm. Den henviser til forskellige mysterietraditioner: græske, egyptiske, persiske, jødiske, alkyme, hinduistiske og andre esoteriske traditioner.

MATTÆUS-EVANGELIET KAP. 13:Da gik disciplene til ham og sagde: Hvorfor taler du til dem i lignelser? Han svarede: I kan med tanken forstå mysteriet om himlens rige. Disse kan ikke. Den som formår det, kan gennem tanken finde fylde. Den som ikke kan, han mister gennem tanken også det han har. Derfor taler jeg til dem i billeder. For de har øjne men ser alligevel ikke, de har øren men hører alligevel ikke, de ejer ikke styrken til at forstå med tanken.Rudolf Steiner:”Billeder er tingenes sande oprindelse, billeder ligger bag alt hvad der omgiver os, det er disse billeder der hentydes til af alle der taler om åndelige oplevelser. ……Disse billeder blev klædt i myter og legender i de gamle sagaer. I moderne bevidsthed afhænger den rette effekt af at udfylde billedsproget med begrebsmæssigt indhold.”Historisk set er der ingen tvivl om, at legenderne var skabt af præsterne, de indviede, religions stifterne og andre religiøse begavelser. Men mere væsentligt er, om disse mennesker var mindre begavede eller uvidende, eller om det var med fuldt overlæg at disse legender blev givet som en billedmæssig og nogle gange kunstnerisk forklaring på en oversanselig virkelighed. Det er klart, at hvis legenderne blot er et udtryk for en mangelfuld virkelighedsopfattelse, giver det ikke anden mening end historisk at udgive en samling af dem med forklaringer til. Så her tages der selvfølgelig udgangspunkt i, at sandheder som ikke kan formidles med tanken, undtagen blandt de få udvalgte, finder deres udtryk i legender og myter. Samtidig tages der udgangspunkt i, at disse legender stammer fra religionsstifterne og mysterierne. Det er deres sammenhæng med mysterierne, der berettiger betegnelsen indvielses legender. Disse legender benyttes af de indviede som middel til at føre et andet menneske til indvielse. Derom kan der ikke herske tvivl, spørgsmålet er blot hvorledes.

Stormester Rudolf Steiner: Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider. Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Meget har været skrevet om den gruppe af 1200-tallets krigermunke kendt som Tempelridderne. Nogle forfattere, som f.eks Dan Brown i Da Vinci Mysteriet portrætterer dem som folkehelte, der er blevet uberettiget anklaget. Andre er uenige og mener, at Tempelridderhistorien var indbegrebet af grådighed, bedrag og afgudsdyrkelse. Hvem var Tempelridderne, og hvad er deres arv. I bogen Tempelridder Essays har forfatteren og historikeren Oddvar Olsen i sit forsøg på at udfolde mysteriet samlet en række af artikler af førende eksperter på området. Man vil få svar på interessante spørgsmål som: - Tilbad Tempelridderne en afgud? Tilbad de et hoved i ærbødighed? - Repræsenterede det Johannes Døberen?- Hvad fandt Tempelridderne i ruinerne af Kong Salomons Tempel?- Beholdte Tempelridderne Den Hellige Gral eller Pagtens Ark? Denne bog Tempelridder Essays tilbyder den nysgerrige og videbegærlige læser en indsigt i livslange forskerresultater. Det er en helt særlig samlig unikke essays skrevet af Lynnn Picknett (Tempelherrernes Indsigt), Robert Lomas (Hiram Key- serien), Ani Williams, Stephen Dafoe, Sandy Hamblett, Vincent Zubras, Yuri Leitch, Dr. Karen Ralls (forord) og Oddvar Olsen.

Frimureri – er du nysgerrig? Frimureri i Danmark fortæller om, hvad frimureri er, men også hvad det ikke er. Læs om, hvad det er, der tiltrækker mere end seks millioner mænd rundt om i verden, og læs om frimureriets værdier, holdninger og relationer til det omgivende samfund.Dansk frimureri adskiller sig på væsentlige punkter fra internationalt frimureri. Trods forbud mod politisk og religiøs indblanding har netop disse to områder gennem mange år haft stor betydning for situationen, som den er i dag i Danmark. Uagtet at der i frimureriet bygges på gode værdier, er det i Danmark gået galt, og læseren får indsigt i, hvad der kan ske, når personer, som ikke har de rette evner, tildeles magt. Anden del af bogen beskæftiger sig med udviklingen i Danmark med vægt på de seneste 60 år. Der stiftes blandt andet bekendtskab med en person, som både var en stor gevinst for udviklingen, men som også foranledigede avisoverskrifter her og i udlandet. Den engelske avis The Telegraph skrev en artikel under overskriften ”Den mystiske hr. Larsen: MI5 spion, terrorist eller Walter Mitty fantast?”Slutteligt sættes der fokus på spørgsmålet om, i hvilket omfang det frimureri, vi kender, og som har været til stede i Danmark gennem 273 år, er under afvikling eller udvikling.

ASTROLOGI OG EVANGELIUM er et historisk vigtigt dokument i dansk astrologi. Det må ses i sammenhæng med forfatterens første værk, ASTROLOGI OG SYMBOLIK, der udkom samme år (1926) blot en måned tidligere. Tilsammen udgør de to værker begyndelsen på dansk astrologi siden 300-årsnatten, dvs. siden 1633, hvor Chr. IV forbød al astrologi herhjemme. De to bøger er her udgivet samlet for første gang. Rosmon skriver i sit forord: Astrologien er efter min mening ikke så meget et middel til at stille horoskoper og finde ud af enkelte menneskers skæbner, som den er en symbolsk mysterie-nøgle, der kan åbne for de religiøse mysterier i alle religioner. Det er ved hjælp af denne nøgle, der her er gjort forsøg på at åbne døren til mysterierne i den kristne religion sammenlignet med de ægyptiske mysterier.

"Freemasonry in the Aquarian Age" tells us the story of the origin of Freemasonry, its purpose and its work through history and of how Masters of the Hierarchy on The Inner Planes work together with humans with the purpose of promoting the coming of God's Kingdom on Earth.In the Aquarian Age Freemasonry will get help to restore the original mysteries. In spite of distortions, oblivion and misunderstandings Freemasonry has been capable of preserving the core of the great esoteric truths. In the coming age Freemasons will be able to educate and form themselves to become true and real servers, who have built a channel into Kingdom of God. Thus they will be able to become true Master Builders transmitting to Earth the Light, Love and Power of God's Kingdom, and the true Brotherhood of Humanity will be recognized.Master D.K. emphasizes that education, education and education again is what can make it possible to restore the mysteries. Esoteric knowledge and meditation must be taught. That which is taught must move from symbols to meaning to significance and must support the individual person to move from the dark into the light or from unreality into reality.The author manifests a vision of the future of Freemasonry and inspires the reader as to how the individual lodge and freemason can begin to prepare the restoration of the mysteries through education.

Idet jeg til mine brødre i frimureriet, tilbyder resultatet af fjorten års forskning, føler jeg det påkrævet klart at tilkendegive den linie jeg har valgt i mine undersøgelser. På mine forskellige rejser har jeg lagt mærke til, at brødrene altid er glade for at modtage antydninger om den oprindelige betydning af vore ritualer. I løbet af min frimurer karriere har det været mit privilegium ”at bringe broderlige hilsener” til mange forskellige loger i mange forskellige lande, og jeg har altid fundet brødrene ivrige efter yderligere tankevækkende begreber. Selve denne bog er resultat af en lille tale jeg holdt i Cripplegate loge nr. 1613 sidste november, som svar på skåltalen for gæsten. De korte ti minutter jeg da anvendte, rejste så megen interesse om emnet, at jeg blev presset til at komme igen og fortælle mere, og en velkendt broder forbavsede de andre ved at bede mig om at skrive en bog om emnet; i så fald ville han selv gennem sit firma sørge for at den blev udgivet. Således opmuntret har jeg, ikke uden visse betænkeligheder, skrevet dette værk i det håb at andre vil få lyst til at følge op på mine undersøgelser. Ved at gøre dette vil de uden tvivl blive uenige med nogen af mine

Vi har talt om forskellige legender som indeholder esoteriske sandheder i de billeder de præsenterer. De blev givet til mennesket i denne form i en tid hvor han ikke var moden nok til at modtage sandhederne direkte. Disse billeder tog fat i mennesket ”kausal” legeme – den del af mennesket som bar kimen til hans fremtidige højere Manas – og gjorde ham således rede til at forstå sandhederne direkte i en fremtidig inkarnation. Nu vil jeg gerne vise jer en sådan legende som kun dateres få århundreder tilbage, og stadig er bevaret i vore dage i mange variationer. Den er som følger.I begyndelsen af det femtende århundrede dukkede en personlighed op i Europa, som var blevet indviet i visse hemmeligheder i Østen. Det var Christian Rosenkreutz. På den tid var denne inkarnation af Christian Rosenkreutz nået sin afslutning, han havde indviet omkring ti andre personer i sådanne emner som han selv havde lært gennem indvielser – i den udstrækning det var muligt blandt europæere på den tid. Dette lille broderskab kaldte sig selv ”Fraternitae Rosae Crucis”, rosenkorsets broderskab. Denne lille gruppe gav en bestemt legende til et større, mere eksoterisk broderskab, gennem hvem den blev almindelig kendt i verden.Christian Rosenkreutz havde selv afsløret visse af mysteriernes dybe hemmeligheder for de mennesker som var tilstrækkelig forberedt til at modtage dem. Men, som jeg sagde, der var ikke mere end ti i denne lille kreds, bestående af indviede Rosenkreutzer. Det Christian Rosenkreutz underviste om kunne ikke videregives til mange mennesker, men det var udformet som en slags myte. Efter den første gang blev givet i det femtende århundrede, er den ofte blevet gentaget og forklaret i de forskellige broderskaber. Den blev fortalt i større broderskaber, men blev kun fortolket i de indviedes kreds.

Den Mest Hellig Trinosophia er et indvielsesskrift, hvis billeder skaber personlig åndelig indsigt.Den første skriftlige dokumentation om Crata Repoa-ritens eksistens dateres tilbage til 1770, hvor der fremkommer et manuskript i Tyskland (på tysk). Der er her hverken angivet forfatternavn, udgiver eller dato. På den måde følger manuskriptet Rosenkreuzernes tradition, idet det samme forhold gør sig gældende omkring de første manuskripter til Fama Fraternitatis og Christian Rosenkreuz’ Kymiske Bryllup .Der er kun ringe tvivl om, at riten er langt ældre end det tidspunkt, hvor Riten dukker op på skrift. Riten har højst sandsynligt hvilet på en mundtlig overlevering på samme måde som de manglende belæringer.Den første oversættelse var fransk og foretaget af Anton Bailleul.Den anden oversættelse var engelsk og blev foretaget af Dr. John Yarker, som Rudolf Steiner omtaler som en ”Udsædvanlig Frimurer”. Dr. Yarker var også dybt involveret i både Misraim-riten og Frimurer-riten Memphis, hvor han besad de højeste grader. Dette var på den tid, hvor disse riter stadig var bærere af en esoterisk impuls.Crata Repoa-riten omtales bl.a. af H. P. Blavatsky i ”Den utilslørede Isis”. Hun giver detaljer om dens indhold og udviser således et indgående kendskab til den. Hun angiver også en kort beskrivelse af ritens syv grader. Disse syv grader kan ses som menneskets og sol-systemets æteriske udvikling gennem de syv gamle planeter: Måne, Merkur, Venus, Sol, Mars, Jupiter og Saturn