Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro?Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark.Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.
"2017 er den protestantiske reformations 500-årsjubilæum, og mange danskere deltager i festen. Mon de ved, hvad de fejrer?Ved de, at protestantismens grundlægger Martin Luther opfordrede til at henrette hekse, blasfemikere og utro ægtefolk. Og til at begå massemord på oprørske bønder, der ønskede mere tålelige levevilkår?Ved de, at han endte som fanatisk jødehader? Og at han ville forbyde andre religionsformer i samfundet end sin egen?Ved de, at han afskyede folkestyre og foretrak gudsindsatte fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstrem lydighed over for? At han støttede censur og hadede tolerance? Og at hans dæmoniseringer af anderledestænkende medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i verdenshistorien?Ved de, at Luther efter alt at dømme ville have opfattet det moderne liberale og pluralistiske samfund som djævelens sejr, ganske som mange af nutidens religiøse fundamentalister gør?"Luther. Antidemokrat og statsidol sætter spot på de mørke sider af Martin Luther og reformationens konsekvenser, der herhjemme ofte nedtones eller forties af de lutheranske sejrherrer.
Olivier Roys bog er den tredje udgivelse i Carsten Niebuhr Biblioteket, en bogserie om islamisk kultur, som forlaget Vandkunsten udsender for C.L.Davids Fond og Samling og Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet. Seriens første bind var Carsten Niebuhrs Rejseberetning fra Arabien og andre omkringliggende lande, andet bind var Michael Cook: Koranen. En meget kort introduktion.
”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro"En uvant læseoplevelse, sært medrivende, imponerende lærd, inciterende rytmisk – og derfor et must for enhver, der tør gå på opdagelse i mindre velbesøgte egne af vores store, mangfoldige klode ... Vi skylder verden for et øjeblik at forlade vores egne moralske skyttegrave, vores egen lineære tidsopfattelse og blive en my klogere på arabisk kultur og tankegang. Viden fremmer forståelsen"* * * * * * Christian Møgeltoft, Bogrummet.dkRiyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.
Krig, fattigdom og religiøs fundamentalisme har præget Afghanistan i årtier. Derfor forsøger mange afghanere at ændre på deres livsvilkår ved at flygte fra det krigshærgede land og søge mod Europa – og Danmark. Indimellem dukker der mindreårige drenge op i landets asylcentre. Drengene fra Afghanistan fortæller om seks af disse uledsagede flygtningebørn: Mahdi, Muthjaba, Tazkira, Shahab, Imal og Sadam. Vi hører om:Hvorfor flygtede de? Hvilke traumer og oplevelser har de været udsat for undervejs? Hvilke drømme og håb har de for fremtiden? Hvordan endte de i Danmark? Hvordan håndterer det danske asylsystem de uledsagede? Hvem hjælper dem undervejs?Bogen giver et indblik i de faktorer, der får mindreårige til at forlade deres hjem og familie i håb om en (bedre) fremtid. Den viser også, at det danske asylsystem – politisk såvel som i praksis – til tider kan virke unødigt hårdt overfor de mennesker, der kommer til Danmark.Den bør læses af alle med interesse for flygtningepolitik og som vil sætte ansigt og baggrund på dem, det hele handler om: flygtningene selv.Kurt Wissendorf Møller er lærer og psykolog (BA) fra Aarhus Universitet. Han er personlig repræsentant for flere uledsagede flygtningebørn og har været aktiv i talrige foreninger og organisationer på det social- og ældrepædagogiske område.
Siden 2001 har den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir figureret som Danmarks bud på "den islamiske fare". Ved at uddele løbesedler med opfordring til drab på jøder og ved at holde stormøder med kras kritik af Vesten har Hizb ut-Tahrir formået at bringe sig ind midt i diskussionerne om islam, terrorisme, kultursammenstød og integration. Denne bog giver et samlet overblik over Hizb ut-Tahrirs ideologi, struktur, hvervningsmetoder, pressestrategi, retorik, selvforståelse og historie. Udgangspunktet er Danmark, men bogen rummer udblik til Tyskland, England, Mellemøsten og Centralasien.Bogen bygger ikke alene på den alment tilgængelige forskningslitteratur og på Hizb ut-Tahrirs egne skrifter, men også på interviews med tidligere og nuværende medlemmer, både kvinder og mænd, og gruppens talspersoner i ind- og udland samt en række fremtrædende danske muslimer.På baggrund af sine undersøgelser besvarer forfattergruppen spørgsmål om, hvorvidt Hizb ut-Tahrir må betragtes som farlige fundamentalister eller uskyldige ungdomsoprørere.Konklusionen er, at Hizb ut-Tahrir i hvert fald i Danmark fastholder en konsekvent ikke-voldelig ideologi, og at gruppen derfor ikke er farlig i simpel forstand. Imidlertid er de toneangivende medlemmer ressourcestærke personer, som med en offensiv ideologi og store taleevner er i stand til at øve en betydelig tiltrækningskraft på unge danskere og til at sætte en dagsorden i det muslimske miljø i Danmark.
Denne bog handler om fundamentalisme som et moderne tværreligiøst fænomen. Fundamentalister opfatter sig som Guds frontkæmpere i kampen mod den sekulære gudløse verden, og deres mål er at gengive religionen og dens betydning både for den enkelte og i samfundet. Bogen fokuserer – i fremstilling, tekster og billeder – på fundamentalistiske bevægelser inden for verdens største religioner, kristendommen og islam, og belyser følgende hovedemner:Sekularisering og modernitet som forudsætninger for fænomenet fundamentalismeDefinition af fundamentalismen som religionsfagligt begrebFundamentalistisk kristendom i USAFundamentalistisk islam i den sunni-muslimske verdenFundamentalisme i Danmark – i kristen og muslimsk kontekstPerspektiverende synsvinkler på fænomenet fundamentalisme
Islam, jødedom og kristendom i Mellemøsten tolkes i stigende grad fundamentalistisk. Religionens synspunkter spiller derfor en stadigt større rolle for regionens politiske aktører. Hellig krig i Mellemøsten analyserer mellemøstkonflikten ud fra den stigende religiøse fundamentalisme. Kan der nogensinde findes en løsning, når konfliktens forskellige parter i højere grad end tidligere finder fodfæste i de religiøse tekster og ikke ønsker at indgå politiske kompromisser? Konflikten er blevet henlagt til himlen, og det har for alvor gjort den uløselig. Bogen redegør for religionens stigende indflydelse i fem kapitler, hvor islams rolle i Egypten, Saudi-Arabien, Iran og Libanon analyseres – inklusive de indbyrdes konflikter mellem shia- og sunniislam i de nævnte lande. Også de interne konflikter i Libanon mellem muslimer og kristne inddrages.Den stigende radikalisering blandt Israels jødiske befolkning gennemgås i et kapitel for sig, hvor også de kristne zionisters betydning for mellemøstkonflikten berøres. Historien bag muslimske organisationer og militser som Det muslimske Broderskab, Hizbollah, PLO og Hamas og deres syn på staten Israel gennemgås ligeledes.Hellig krig i Mellemøsten henvender sig til fagene religion, samfundsfag og historie på ungdomsuddannelserne, hvor elever og lærere i tværfaglige eksamensprojekter og AT-opgaver med fokus på Mellemøsten med fordel vil kunne anvende bogen. Svend Lindhardt er underviser i historie og religion på Københavns VUC og har et omfattende forfatterskab bag sig. Han har tidligere fået udgivet bogen Kristen zionisme – mellem religion og politik på Bogforlaget Frydenlund.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.