Bøger om Fyn

Bagsidetekst Jens Peter Leon Jensens liv var ikke et almindeligt liv, men i en periode et liv fyldt med spænding og fare. Han blev uddannet som snedker i 1934 og aftjente umiddelbart derefter sin toårige værnepligt ved Fynske Livregiment i Odense. Han blev gift med Agnes i sommeren 1937 og drog til Hamborg for at søge arbejde. Da krigen brød ud, havde Jens Peter rigeligt at se til. For at kunne spare lidt sammen arbejdede han ved siden af arbejdet som snedker også som tjener i den zoologiske have, Hagenbeck. Han søgte ind i Frikorps Danmark og var med ved Demjansk. Senere kom han med Regiment 24 Danmark både til Kroatien og tilbage til Østfronten. I juli 1944 overgik han til SS-Panzerjäger-Abteilung 10 og var med i de berømte kampe under de allieredes operation Market Garden i Holland. Sammen med vennen Poul Helmuth blev han taget til fange af amerikanerne den 8. maj 1945. Uddrag af bogen Halvt bøjet tog Jens Peter maskingeværet og løb tilbage. Hvor langt vidste han ikke, men selv tyve meter med et MG34, der vejer mere end 12 kilo, føles lang, og tiden, det tager, føles som en evighed, når man har fjenden lige i røven. Poul Helmuth nåede lige at tage den sidste halve kasse ammunition med sig, så de havde lidt til turen hjem. De lod sig falde ned i en naturlig fordybning bag en stump træ og satte lynhurtigt maskingeværet op igen. Op med låsen til patronbæltet, luk og fyr. Det var svært for Frikorpset at holde stillingen, specielt fordi russerne tilsyneladende bare havde uanede mængder af soldater. Om forfatteren Bjarne Cronfeld (f. 1960) er opvokset nord for København og uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han arbejder i dag i en international koncern som underviser og ansvarlig for virksomhedens projektlederuddannelse.

Frygtelige Fynske Fortællinger er tilbage! Med 16 forskellige noveller indenfor gysergenren, som alle foregår på, eller omkring, Fyn.Foruden Fyn, er temaet for antologien, samlet i 2021, "Alt godt fra havet". Så gør dig klar til smukke fynske strande, rundfarte i det sydfynske øhav, klamt tang, saltvand, strandvaskere, rædsler fra under havet og meget, meget mere.Så lås dørene, sæt dig godt til rette, og dyk ned i nye frygtelige fynske fortællinger."Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet" indeholder i alt 16 skræmmende noveller fra 15 forfattere. Novellerne er alle tilblevet i 2021, og er aldrig udgivet før.Antologien indeholder bidrag fra:Enebærodde af A SilvestriEn frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette BrandtNedad af Christine GodmanFjorden af Gry OustrupPortenes tavle Jakob af Alexander BrahmHunderups hævn af Jane MondrupLige til at spise af Kasper GrandetoftSten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-KnudsenGensyn af Karina SundHvad havet bragte af Maria Sofie HenriksenIglens mærke af Niels KjærgaardSkadedyr af Niels KjærgaardFru Virosa af R.H. JørgensenSundfarten af Sophie VahlFør vi vågner af Torben HusumSkarpretteren af Thomas Stordal

Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.

Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvisdæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket.

Fyn er fin. Fyn er frygtelig.Frygtelige Fynske Fortællinger er Forlaget Ildanachs årlige gyserantologi, med bidrag af både garvede forfattere, samt debutanter.Det overordnede tema er Fyn, men de ti noveller spænder ganske bredt i deres subgenre, og giver en forskellig oplevelse fra fortælling til fortælling.Her findes alt fra body-horror og splat, til klassisk inspirerede spøgelseshistorier og til mere eksistentiel psykologisk gys.

Der synes at hvile en forbandelse over Flintegården, siden godsejer Kresten Flints bror omkom ved en gådefuld ulykke. Den gamle mand og hans datter, Else, lever isoleret fra omverdenen, og alle på egnen ved, at Else ikke er helt normal. En dag kommer en ung landmand, Jesper Poulsen, til den faldefærdige Flintegård. I vrede over, at den pige, han elskede, har giftet sig med en anden, har han besluttet sig for at fri til Else. Else siger ja, men livet med hende er ikke let, og det bliver kun værre, da hun bliver gravid. Else føder tvillinger, men dør selv i barselsengen, og i sorg tager Kresten sit liv. Jesper står nu alene med to små drenge; Viggo med det lyse sind, og Martin, der har arvet sin mors viltre temperament. Årene går. Der er fundet flint i jorden på Flintegården, og Jesper er nu en velhavende mand. Viggo og Martin er uadskillelige, men da den smukke Karen kommer imellem dem, opvækkes forbandelsen over Flintegården endnu engang."Flintesønnerne" hører blandt Morten Korchs mest elskede romaner, og filmatiseringen, med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin og Ebbe Langberg i hovedrollerne, hører til dansk films guldalder.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Som person bliver man præget af, hvad der sker i omgivelserne. Det danske samfund udviklede og ændrede sig radikalt fra slutningen af 1950’erne med øget velstand og mobilitet. Det samme var tilfældet i Kværndrup, en lille landsby på Midtfyn, men med års forsinkelse i forhold til de større byer. I bogen beskriver Leif Witt sin barndom i 1950’erne og begyndelsen af 60’erne og udviklingen i Kværndrup. Han fortæller om en tid, der var meget anderledes end i dag. Hvad der var almindeligt dengang, kan virke meget gammeldags nu, og det, der er almindeligt nu, var utænkeligt dengang. Dengang arbejdede de fleste af byens mænd i Kværndrup, og det var muligt for faglærte og ufaglærte at have hus og hjemmegående hustru, der passede børnene. Mange vil nikke genkendende til fortællingerne, og yngre læsere vil blive forbavset over den store forskel, der er på dengang og nu. Uddrag af bogen Det skete nu ret ofte, at jeg rendte efter ham for at tæske ham. Vi sloges meget som børn, som regel fordi han drillede. Så for vi rundt i hele huset og smækkede med dørene. En gang tog jeg så hårdt på dørhåndtaget ind til Hennings værelse, at det brækkede af. Det skete, at det blev for meget for mor. Så råbte hun, at hun ikke kunne klare mere, og hvis vi ikke holdt op, ville den blå bil komme og hente hende (den blå bil var fra Middelfart Sindssygehospital). Så løb Henning og jeg ud på fortovet og ventede på den blå bil, for sådan en havde vi aldrig set. Om forfatteren Leif Witt er født i 1948 i Kværndrup, hvor han har boet det meste af sit liv. Han har således kunnet følge landsbyens udvikling på tætteste hold. Uddannet teknisk assistent. I ca. 40 år har han arbejdet inden for det offentlige med administration af natur- og miljølovgivningen.

Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Dette er andet bind i historien om psykologen Connor Becker, der hjælper politiet i Odense med opklaring af forbrydelser. I "Lyset skjuler alle synder" bliver Connor Becker - hjemkommet fra en konference i Australien - ufrivilligt hvirvlet ind i en prominente lokalpolitikers noget rodede privatliv. Politikeren bliver juleaften fundet bevidstløs af stoffer i sin fashionable lejlighed i Odense ved siden af en hjemløs og død mand i stramtsiddende latextøj. Både politiet og Connor Becker kommer under pres for at råde ud i de voldsomme efterfølgende begivenheder.

Marie-Louise er flyttet fra Fyn og hele vejen over Storebælt til København. Alligevel synes hun at kunne høre sin fars stemme om natten, når hun ellers burde sove for at være frisk til at gå i gymnasiet og på arbejde.Efter en begravelse finder hun dagbogen frem fra det år, hun fyldte tolv og endnu boede i det hus, hendes mor stadig insisterer på at kalde for hendes hjem. I dagbogen gemmer sig fortællingen om hendes familieliv og en aggressiv spiseforstyrrelse, man måske ikke længere kan se, men som hun hver dag stadigvæk mærker. Marie-Louise begynder på det arbejde, det er at læse sig selv og finder sig uløseligt forbundet med alt det, hun troede, hun bare kunne skride fra.“Anoreksien var ikke noget, der ramte Marie-Louise udefra som en eller anden meteor eller fuglelort. Det var bare sådan, at den en dag valgte at vise sig. Den rejste sig i hende, fra hende, Marie-Louise har svært ved at forestille sig hvem, der vil være tilbage, hvis den skal ud af hende igen. Den formulering: Vores datter har fået anoreksi. Dette fået. Som om den ikke også er hende, hele tiden har været der, som noget ulmende, der bare har ventet på et uvejr at gøde sig i. Man kan da ikke bare sortere frit i det menneske, man er, kalde det, der er svært, for sygdom.”Malou Stålmann (f. 1992) er uddannet fra Forfatterstudiet ved Tromsø Kunstakademi. Hun er født og opvokset på østfyn og er i dag bosat i København. Sultne hjerter er hendes første roman.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

Rejseskribenten Rejser Til... Faaborg er den anden bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie. Rejseskribenten har i denne bog været på besøg i en dansk købstad, nemlig Faaborg på Sydfyn. Rejseskribenten håber ikke, at det fornærmer nogen ved at kalde Faaborg for en 'ældre dame' anno 1229.Ideen til bogen opstod på en bænk ved Havnebadet i Faaborg under en ferie i september 2020. Længe stod ideen blot i en notesbog, men efter nogle måneder der, stod det lysende klart, at Faaborg havde en masse der fortjente at blive fortalt videre.Ideerne til indhold blev ved med at dukke frem, og nu er bogen her endeligt. Rejseskribenten har valgt at lægge fokus på købstaden Faaborg, dens historie og seværdige gader og huse, men der er også lidt om oplandet og ikke mindst om Svanninge Bakker og Bjerge, som man som gæst i Faaborg knapt kan undgå. Bogen er skrevet udfra en række spørgsmål, som Rejseskribenten stiller sig selv hver gang der skrives en bog, nemlig... hvad er interessant, hvilke historier er der at fortælle, og hvad ønsker en nysgerrig 'turist' at vide, som måske ikke står i brochuren fra turistbureauet.Rejseskribenten er tidligere rejseleder med Østrig og Tyskland som speciale. Rejseskribenten har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten debuterede som forfatter i 2015 med bogen 'Harzen - Heksenes Land', og dette er den syvende bog i rækken af rejsebøger.Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!''Høj detaljeringsgrad... positiv ment!''Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...''En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'

Trolden Ib hygger sig sammen med sine nissevenner i Ledvogterhuset på Midtfyn. De driller den gamle maler, der bor i huset, og det går godt, indtil Ib spiser nogle af malerens guldfisk og en kanariefugl. Det bliver for meget for maleren. Det fører til, at trolden Ib sammen med nissebørnene Sille og Søren, deres forældre Mia og Marius og den gamle skibsnisse Aksel drager ud på et spændende eventyr for at finde Ibs forældre og hans troldeklan i Svanninge Bjerge. Det bliver ikke nogen ufarlig færd, for i Svanninge Bjerge regerer troldekongen Finn, som mener, at nisser er noget, der skal spises. Intet går som planlagt, men de seks eventyrere får uventet hjælp af troldepigen Alma. Om forfatteren Bent Bjerring er malersvend og bor i et gammelt ledvogterhus på Midtfyn. Her tegner og maler han i fritiden og skriver historier om de små nisser, der også bor i huset.

Hvorfor drog så mange danskere vestpå for at søge lykken i det forjættede land Amerika? Det spørgsmål rumsterer den dag i dag stadig i mange familier. Kun spredte brudstykker og anekdoter om disse fjerne slægtninge lever stadig i familiehistorien. Men hvilken skæbne fik de derovre? Det handler denne bog om. Det er en sammenhængende fortælling om fem danske udvandrere i slutningen af 1800-tallet. Husmandsønnen Hans Andersen/Henry Andersen udvandrede 1871 fra Gelsted på Fyn. I løbet af de næste tyve år skabte han sig en enorm formue herovre som fåreavler (20.000 får) og blev en hovedrig mand. Fra et hjemmebesøg I Danmark i 1890 hjembragte han Bartine, der kom fra en nødlidende familie i Vestjylland, som sin husholderske og senere hustru. Sammen bekostede de i de følgende år tre af Bartines mindre søskendes udvandring til Nevada. Handlingen drives frem i et veloplagt og dynamisk sprog, der med humor og lune skildrer sammenholdet og de interne spændinger i familiegruppen og deres mange dramatiske møder med naturkatastrofer, indianere og vilde dyr. Uddrag af bogen Allerede ved lørdagens komsammen i den danske klub, ”Copenhagen Hill”, gik snakken livligt. Det var forlovelsen mellem Henry og Bartine, man snakkede om. Hvor er det dog skønt, at Henry har fået en kone i huset; det var lige det, han trængte til, lød det i fruentimmerflokken. Ja, og så er det sådan en køn pige, og osse dygtig i husgerningen, har jeg hørt sige. Bare hun nu ikke sætter griller i hovedet på vore mænd. Sikke noget sludder at sige, Agnes – i hvert fald ikke hos min Anton. Somme tider tror jeg såmænd, at min den gamle er død, men han lugter bare så mærkeligt, klagede Emma. Henry nærmede sig den lille gruppe for at høre, om de kunne bruge en femtemand. Slå bare røven i sædet, Henry. Det er vel nok et prægtigt kvindfolk, du der har fået tag i. Hende ka’ du da ikke la’ gå frit omkring ret meget længere. Du må se at få hende slæbt til brudeskamlen så hurtigt som muligt. Surely, I vil snart høre nærmere. Om forfatteren Frank Nyboe er født og opvokset i Nr. Nebel i Vestjylland. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i 1965. I 1975 blev han cand.mag. i historie og dansk. Herefter blev han undervisningsassistent på Aarhus Universitet i industrialiseringens gennembrud i USA. Og efter adskillige år som årsvikar ved Skanderborg Amtsgymnasium blev han omsider fastansat ved Aarhus Købmandsskole, hvor han også i en lang årrække bestred hvervet som pædagogisk rådsformand. Ved pensioneringen 2008 besluttede han at virkeliggøre sin livslange drøm at skrive om sine fjerne slægtninge i Nevada. Det kom der denne bog ud af.

Rundt omkring i de små fynske landsogne er det muligt at se små bygninger, som ofte er placeret i nærheden af gadekær eller kirker.De kaldes for sprøjtehuse, og blev opført i forbindelse med den nye brandpolitilov i 1861. De skulle huse sognets brandsprøjte.Der er på Fyn med tilhørende øer 32 sprøjtehuse tilbage fra 1861 til 1900.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 2" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det vestlige Danmark. Læs blandt andet om den hellige kilde på Samsø, UFO’er i trekantsområdet, røverne i Vissenbjerg, Atlantis og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

I årets udgave af Fynbogen kommer vi som altid vidt omkring i Danmarks have, Fyn. Vi skal høre om den historiske verdensarv, der ligger lige midt i Odense, og en tur i byens zoo bagefter til en personlig historie om haven. Så går det til Assens for at høre nærmere om byudviklingen der med en afstikker til det smukke Hagenskov Gods. Undervejs gennem landskabet får vi historien om de fynske vejkrucifikser, inden vi kan slappe af og kigge på Falckbiler på Egeskov. Vi slår et smut forbi Hindsgavl Slot og får dets lange historie i kort form, inden vi hører nærmere om de særlige fynske efternavne, der stadig lever i bedste velgående. Der bliver også plads til et kapitel om hekse og trolddom, ligesom vi ikke snydes for at høre nærmere om filosofiens plads i H.C. Andersens værker. Årets bidragydere: borgmester Peter Rahbæk Juel, Zoo-direktør Bjarne Klausen, godsejer, tidl. minister Britta Caroc Schall Holberg, byråds-medlem Anders Wedel Berthelsen samt Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Arne Ipsen, Kirsten og René Milo, Randi Faxøe Riisom og Lise Søelund.

Med kort mellemrum forsvinder to børn sporløst i Odense og bliver senere fundet dræbt. Samtidig dukker liget af en dreng op, som lige så gådefuldt forsvandt fra Fyns Tivoli for en menneskealder siden. Panikken breder sig i byen, og politiet arbejder på højtryk, men har ingen spor og intet motiv.Til hjælp i efterforskningen inddrager de psykologen Conor Becker. Det bliver en sag, som rokker ved hele hans mentale fundament. For drengen, der forsvandt fra Fyns Tivoli, var hans lillebror.Det står hurtigt klar for Conor, at sagerne trækker tråde til hinanden, og at nøglen til at finde den udspekulerede og lokalkendte morder skal findes i hans egen families historie.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

”Tag dine trusser af,” siger han lavt.Hun stirrer på ham. Stemmen er lav og farlig. Nærmest hypnotisk. Og hun må bare adlyde. Hun skubber sin nederdel op og vrider trusserne ned over sin hofteholder. Skubber skoene af og står apatisk ved siden af sengen. Han rækker ud efter hende. Fletter fingrene ind i hendes hår. Øjnene changerer i alle nuancer af blåt.Danmark anno 1923.En ung, musikalsk kvinde tager arbejde på et stort gods på Sydfyn.Kan hun udfylde rollen som guvernante for et barn i sorg?Kan hun modstå en mands tilnærmelser?Er der grænser for syndighed?Om forfatterenEsther V. Frank (f. 1964) har skrevet en erotisk trilogi om den unge kvinde Amalie Munk. Datid er den første bog i serien, der tager udgangspunkt i den erotiske besættelse mellem to mennesker. Kærlighedens dybe passion, lidenskab og forelskelse udfoldes i en historisk fortælleramme.

I Vores Fyn − historier fra hjertet i midten tager vi læseren med på tur til Troels Triers atelier i Kertinge, Uffe Ellemann-Jensens første år på Fyn og meget andet. Der er historier om somre i Hasmark fra en udenlandsdansker, sat op imod det at flygte fra krig og ødelæggelse som barn. Historien fra fængselspræsten om at drikke fars snaps, at leve på gaden, flere kokkes tanker om den mad, vi spiser, og rutinerede Les Mann, som turnerede i Europa i tresserne. Ved at læse bogen går du heller ikke glip af en spændende vandrehistorie, Jens Galschiøts jubilæum for sin dunkle kriminelle debut, en hyldest til Svendborg og Bolbro, kagen gåsebryst, en savnet far, afskeden med en lillebror og meget, meget mere fra det bankende fynske hjerteland. Uddrag af bogen “Det er Jens Otto Kragh,” forklarer Troels Trier og peger på et stort bur i hjørnet af lokalet, hvor er genert krage gemmer sig bagerst i buret bag bregner. “Jeg har haft ham, siden han vejede 5 gram,” siger Troels Trier om den kæmpestore sorte krage i buret, “men han overlever mig sgu nok.” Historien er også nærværende. Ved siden af krageburet hænger forfædrene og -mødrene: Ernst Trier, der grundlagde Vallekilde Højskole, og hans kone Julie Marstrand.Uddrag af Sebastian Dorsets bidrag Om forfatteren Jørgen Nancke har bevæget sig fra den sociale arvs forkrøblende univers og ud i livets lys. En rejse præget af mørke, melankoli og modvind, som besjæler hans teksters omfavnende dybder. Jørgen Nancke kan også opleves som avisskribent, foredragsholder, digter og musiker – sider, som alle hudløst og ærligt afspejler hans levede mønsterbryderliv.

"Det er det normale for danske landbrugsskoler, at de vedkender sig at have rod i den danske folkehøjskole. Der er endog en del eksempler på, at højskoler er overgået til at blive landbrugsskole, og et af disse er Dalum Landbrugsskole. Nutiden tilkender ofte Christen Kold at være faderen til eller stifteren af den danske folkehøjskole, og da det var på Dalum Højskole, han fik sine tanker om en højskole for voksne ført ud i livet, er Dalum vel også stedet, hvor den "Koldske Højskole" har en hovedrod." Knud J.V. Jespersen fortæller om en af Danmarks ældste landbrugsskoler, der blev grundlagt i 1886. Fortællingen om Dalum landbrugsskole er samtidig en fortælling om det danske samfunds udvikling i løbet af 100 år, hvor landbruget er i voldsom udvikling. Vi hører blandt andet om, hvordan andelsbevægelsen og højskolen vinder frem til stor gavn for bønderne. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

"Jernsprog - Frank Fenriz`billedfabler gennem ild og jern" er en bog om jernskulptur, lavet af den ukonventionelle billedhugger Frank Fenriz bosiddende på Fyn. Bogen indeholder billeder af 8 af hans mest markante jernskulpturer, med tilhørende fortællinger om dem. Bogen er støttet af Faber fonden, med layout af Ole Lejbach

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Et terrorangreb i Kerteminde? Umuligt, tænker politikommissær Karl Georg Bentzen. Kerteminde er vel det sidste sted man ville vælge. Men signalerne var ikke til at overse, signaler opsnappet af Interpol og videresendt til dansk politi. Hvad han ikke vidste, dengang, var at en lokal bande ved tilfældets (u)gunst havde fået kontakt med ISIS-bagmænd, der ville bruge Kerteminde som indgangsport til det danske marked – markedet for heroin. Flygtningestrømmene op gennem Europa og de vanskeligheder de har medført med grænselukninger og øget grænsekontrol har vanskeliggjort den illegale transport af heroin, de forbudte stoffer der især kommer fra Afghanistan, verdens største heroinproducent, men en ny og potent spiller dukker op på markedet, Islamisk Stat, og man tilbyder at sikre de illegale varers transport, men under forudsætning af at der på modtagerstedet organiseres markante begivenheder, der kunne demonstrere organisationens tilstedeværelse og magt. Skulle fiskerihavnen i Kerteminde, funderer Bentzen, virkelig være udset som det sted, som banderne vil benytte i den illegale trafik, og tilsvarende være offer for horrible angreb? Politikommissær Karl Georg Bentzen og hans folk står nu overfor en voldsom udfordring, ikke kun at standse den illegale transport af stoffer, men i høj grad også at forhindre de planlagte voldsomme begivenheder i fredelige Kerteminde ...