Bøger om Generation

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danske gennem resten af livet fra nu af.Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv. Mikael Rauno Lindholm er dansk og finlandssvensk journalist og har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Sammen med sin hustru Lisbeth Zornig udgør han desuden forfatterduoen Lindholm & Zornig, som har skrevet en lang række populære kriminalromaner.

Den nye tids børn taler blåturkisisk som ærten i Guds hånd forstår intet og alt Børnene klimastrejker og kalder på de voksne. Forskere verden over kalder på handling. Umærkeligt ryster jorden under vaner og verdensbilleder. Voksne prøver at få livet til at hænge sammen. Det handler om kærlighed, klima og eksistens. Det handler om tiden lige nu i dag og de næste 5-10 år, som former børnenes fremtid. Om at se sig selv i øjnene. Om at lytte til liv. Om angst, vrede, magtesløshed og glæde. Om tiltro til en ny begyndelse. Om at skærpe opmærksomheden på dét, der giver livet værdi. Som en ært i Guds hånd berører og sætter ord på noget af dét, der rører sig. Digtsamlingen er et bidrag til klimalitteraturen, båret af dyb bekymring og stærkt håb for kloden og fremtidige generationers liv. Uddrag af bogen kend din betydning en sommerfugls vingeslag kan skabe orkan du er den brik der mangler i verdens helhed indtil du vågner Om forfatteren Lise Maj Jensen (f. 1956) er uddannet cand.psych., forsker og psykoterapeut. Nu pensionist efter et langt arbejdsliv med 40 års engagement i mennesker og miljø. Sundhedspsykologi og miljøpsykologi. Frivilligt arbejde i NOAH, OOA, Omstilling Ry og Klimabevægelsen i Danmark. Har udgivet en fagbog og populærvidenskabelige artikler. Digtsamlingen er hendes skønlitterære debut.

Denne bog giver et lidt større indblik i politikeren, personen og familiemennesket Martin Henriksen, og den fortæller om nogle af de personlige oplevelser, Martin har haft i det politiske liv. Der har både været gode og mindre gode oplevelser, sjove og mindre sjove hændelser med politibeskyttelse, trusler mod familien med mere. Men der er også muntre fortællinger, som forhåbentlig vil vise læseren en anden side af Martin end den, som medierne typisk viser. At være patriot er nemlig ikke det samme som altid at være skurken, tro det eller ej. Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti igen skal være det parti i dansk politik, der tør sige det, som mange danskere tænker, og også nogle gange sige tingene, inden danskerne overhovedet selv har tænkt tanken. Martin vil rykke ved grænserne i den offentlige debat. Også selvom det giver nogle knubs. Bogen er således også en del af den løbende diskussion om, hvordan vi bedst passer på Danmark, og om hvordan vi kan videregive et ordentligt samfund til de næste generationer af danskere. Men bogen handler også om familiepolitik, retspolitik, skattepolitik, socialpolitik m.m. Bogen er forsøgt skrevet med respekt for partiets historie og grundlæggende principper. Men udover de mere personlige og private beretninger, som Martin ellers plejer at holde for sig selv, så indeholder bogen også forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk. Uddrag af bogen “En genrejsning af partiet kræver, at vi placerer familien centralt som den mest grundlæggende og respekterede enhed indenfor fællesskabet Danmark. Dansk Folkeparti skal eje den familiepolitiske dagsorden, ligesom vi igen skal sætte os på kampen for danskheden, og kampen imod en befolkningsudskiftning.” “Det brede strammerflertal” er Danmarks historiens største bluffnummer.” “Det er intet mindre end en national overlevelseskamp, som vi alt taget i betragtning er ved at tabe, men som vi aldrig må tabe. Nederlag er ikke en mulighed.” ”Det skal partiet sige endnu mere tydeligt, og her skal vi ikke være for pæne eller for stuerene, for islam er danskernes og Danmarks fjende.” Chris Bjerknæs (f. 1989) er opvokset i Nordsjælland – i den fattige del, som han selv ynder at kalde det. Chris er uddannet farvehandler fra Odder Fagskole og har i mange år arbejdet som sådan, inden han blev ansat som organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti, hvor han har bestridt flere tillidsposter. Han var kandidat til Folketingsvalget i 2011, og senest har han været formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 2017-20, i denne periode har han ligeledes siddet i DF’s hovedbestyrelse. Privat bor Chris i Frederikssund med sin hustru.

Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

At blive et menneske skildrer, hvad traumatiske begivenheder i barndommen kan betyde for et menneskes liv, og hvor komplekst det kan være for det voksne barn at finde sin egen vej.Med udgangspunkt i pigen Liv vises tre generationers kamp for at gribe det personlige ansvar i voksenlivet. De fleste karakterer i bogen bukker under for deres dæmoner, men Livs rejse mod at blive sig selv viser, at der er håb for et godt liv på trods af psykisk sygdom, alkoholmisbrug og psykisk vold. Romanen kan indgyde håb for læsere, der har haft en hård barndom eller på anden vis er blevet traumatiseret. Fortællingen kan ligeledes give behandlere og fagprofessionelle en indsigt i, hvilke mekanismer om tilknytning, loyalitet og dysfunktion som er vigtige at holde sig for øje, når man arbejder med traumatiserede mennesker. Uddrag af bogen Da de sejler ind ad Oslofjorden, falder noget i hende i hak. Hendes nervesystem stiller ind på den frekvens, der er Norge. Bjergene, farvekontrasterne, det rå udtryk, der langt bedre passer til den fragmenterende uro, der altid er en del af Liv. I Norge kan hun bedre genkende sig selv. Fjordene er dybe nok til at sluge hendes skrig, bjergsøerne kolde nok på bunden til at holde hendes mørke. Om forfatteren Camilla Stenhaug Pedersen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk litteratur og er gift på 15. år. Har to teenagedrenge og bor i Skanderborg. Camilla har i 12 år været leder og udviklingskonsulent i et tværsektorielt felt mellem civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet. Her udvikler hun nye velfærdsløsninger til udsatte, bl.a. ved at trække på sin opvækst i en dysfunktionel familie.

Romanen er baseret på forfatterens egen families historie gennem flere generationer. En slægtshistorie, med start i slutningen af attenhundredetallet, om livet i den bedrestillede dommerfamilie i Budapest, og hvorledes de kommer til at opleve ikke blot Første og Anden Verdenskrigs uhyggelige skæbnespil, men også Depressionen, Sovjetunionens besættelse af landet, revolutionen og den totale splittelse af familien, efterhånden som Østblokken rejser sine mure. Mellem faldne soldater, årenes udmagrende sult og bombede ruiner spirer det ukuelige håb om en ny morgendag, og selv i ulykkens skygge overlever en stille glæde – ved den mindre lykke og ikke mindst kærligheden. Den stiller spørgsmålstegn ved, om overlevelse skal ske for enhver pris, eller om det medmenneskelige ansvar skal veje tungest, og er et vidnesbyrd om den knusende afmagt og tingsliggørelse, der overtager livet, når det enkelte menneske ikke har indflydelse på sin egen fremtid. Et stykke af evigheden: **** ”Bogen er en slags dokumentarisk roman og forfatteren har held til at anvende denne vanskelige genre, så fortællingen bliver rask og troværdig … Romanen er også en vellykket skildring af unge flygtningeskæbner.” – Berlingske Uddrag af bogen Angrebet kom ganske uventet. En øredøvende larm, der fik ladens lette vægge og taget til at give efter. De var uden varsel blevet fanget i et flammehav og blev kastet rundt af trykket. Lugten af krudt og røg lukkede øjne og næsebor, straks da det første nedslag ramte … Vinduesglassene splintrede … Dørene blev flået op … Det lød som jernplader, der blev flænset. – Vi er omringet, det er M91-30, råbte Boglár, der stod József nærmest. De kunne genkende lyden af en Mosin-Nagant, russernes repetergevær med en salve på fem skud. De greb efter deres våben for at forsvare sig, men skuddene væltede ned over dem, afløst af eder og bønner om hjælp. József havde mærket en jagende smerte i den arm, han havde sit gevær i. Han tabte det og faldt … Kuglerne hvinede overalt. Om forfatteren Emese Jehrbo er født i 1943 i Ungarn. Flygtede efter revolutionen i 1956. Efter ophold i forskellige flygtningelejre kom hun til Danmark i 1957 og har boet her siden. Hendes første bog, Et stykke af evigheden, udkom i 2006. I 2011 udkom Tilfældighedernes år.

Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Bitte, nehmen Sie dieses Buch und lesen Sie ein bisschen.Das Buch ist eine Art von Stammbaum mit den kleinen lustigen Anekdoten und Zwischenfällen in Lebensgeschichten, durch Generationen immer wieder erzählt. Von einer ganz normalen, albernen Familie. Es ist wahr, weil es noch in Erinnerung ist, - und lehrreich ist es sogar auch.Lauschen Sie, wenn die Alten erzählen? Erinnern Sie sich an ihre Geschichten? Ich hoffe, dass Sie es tun.Und ich hoffe, dass Sie, wenn Sie einen kleinen Teil dieses Buches gelesen haben, darüber nachdenken werden. Es ist ein Ausdruck menschlicher Verschiedenheit und der Unvoraussehbarkeit des Lebens.

Fortællinger fra et liv levet fra barn til voksen:Bogen omhandler oplevelser, sansninger og erfaringer, som de kan tilgå en dreng, ung mand og voksen i mødet med tilværelsens mangfoldighed. Den henvender sig til flere generationer på samme tid med en diskussion om livsværdier, og hvad det kommer an på!

I 1904 vokser Ejnar op i Marstal, en lille by på øen Ærø. Her møder han den smukke Eva, og de oplever sammen en kortvarig lykke, inden Eva kommer ud for en voldsom ulykke. Ejnar drives af hævntørst, der fører ham til Chicago og senere hvirvler ham ind i en række begivenheder. Han deltager i 1. verdenskrig for amerikanerne og er aktiv modstandsmand under 2. verdenskrig. Havets skygge er en beretning om to generationer, der oplever stor passion, forelskelse og dyb kærlighed på trods af barske livsomstændigheder.Romanen bygger på en række virkelige personer og hændelser.

Værsgo, tag en bid! Tag en bid af livet. Måske endda en bid af historien. Bare tag en bid af denne bog. Bogen er et stamtræ over de små sjove anekdoter og episoder af en livshistorie, fortalt og genfortalt gennem generationer. Fra en helt almindelig tosset familie. Det er så sandt, som det er husket – og lærerigt er det også. Lytter du, når de gamle fortæller? Husker du deres historier? Jeg håber, du gør! Og jeg håber, du tager af bid af denne bog og tygger på den nu. Den smager af menneskelig forskellighed og livets uforudsigelighed. Synker du, så er det tilværelsen, der skal fordøjes. Resten kan du bare skylle ud i toilettet i morgen.

Historisk roman som foregår i det gamle Island. Gudmundur og Gudbjørg kæmper mod sult og sygdom i tiden efter det store vulkanudbrud i Lakagigar i 1783. De børn de sætter i verden er deres største lykke. Men næste generation har ikke oplevet elendigheden og drømmer frejdigt om et bedre liv. De vil ikke bare være mætte, de vil også være frie og lige. Romanen kan læses som et selvstændigt værk eller som en fortsættelse af de to første romaner i serien "En slægtsroman fra Vestfjordene".

Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie. Uddrag af bogen Som grøn repræsenterer jeg verden i dens helhed og alle dens enkelte dele. Alle de kommende generationer. Biosfæren, flora og fauna. Atmosfæren, havet og bjergene. Jeg bærer universet på mine skuldre i det politiske system. Og i hele samfundet. Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter. Ansvaret er uendeligt. Og derfor er min ydmyghed endnu større. Verden er alt, selv er jeg intet. Om forfatteren NIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

Mormors bog er en historie om tre kvinder, tre generationer, der lever sammen. Mormor, hendes datter, Gerda, og Gerdas datter, Maja, på 10 år. Gerda er enlig og ensom, men har en affære kørende med en af sine kolleger, som Maja ikke kan fordrage. Størst er forståelsen mellem mormor og Maja. Deres fællesskab bygger på den erindringsbog fra hendes egen barndom, som mormor er ved at skrive, og som hun læser højt for Maja, der elsker de mange spændende historier, og som altid glæder sig til samværet med sin mormor. Da mormor dør i løbet af historien, bliver Maja så ulykkelig, at Gerda har svært ved at nå ind til hende. Det lykkes dog Maja at komme over savnet af sin mormor, ikke bare ved hjælp af sin mor, men specielt ved hjælp af mormors bog. Uddrag af bogen Pludselig gik døren op med et brag, og en stor sæk blev smidt ind på gulvet. Jeg satte mig forskrækket tilbage i sengen, da jeg så den person, der kom ind ad døren. I mørket lignede det en dreng på min egen alder, men da han nærmede sig min seng, kunne jeg se, at det var en voksen mand med et buttet ansigt og store barnlige øjne, der intenst stirrede på mig. Han var på størrelse med en 8-årig, og da han så mit forskrækkede ansigt, grinede han med et bredt grin, der fyldte næsten hele ansigtet, og sagde: – Nå, er du vågen.Om forfatteren Lone Bindslev (f. 1948) er uddannet producer og har, sammen med sin mand, været selvstændig i filmbranchen. Hun har skrevet en del filmmanuskripter, blandt andet om sygdommen ALS, Når livet bliver nærværende, som blev vist på DRTV i 2005. Ligeledes har hun skrevet forskellige teaterstykker for børn og voksne til Dansk Teaterforlag.

Grøn lykke er en art eventyragtig, utopisk roman om et bedre samfund. Med sin didaktiske tendens sætter den problemer under debat, især store aktuelle spørgsmål om et bæredygtigt samfund og om demokratiske problemer. Bevidstgørelsen om klimaets krise sker for drengen Big Brother, der oplever voldsomme traumer i forbindelse med en tyfon, der ødelægger hans familie, hjem og by. Under genopbygningen af byen Green Town kommer de unge nu på barrikaderne, og ud af katastrofen vokser deres idéer til en grøn fremtid for dem selv. I det fælles engagement opstår sød musik, forelskelsens eufori giver dem ny energi. Der findes i romanen også parallelle fortællinger om forældre- og bedsteforældregenerationen, som også har deres egne kampe – bl.a. med et vanskeligt demokrati og den udfordrende kærlighed. Der springes fra det øverste sociale lag, her kejserpaladset, til det nederste i en flygtningelejr. Romanen henvender sig dog primært til det unge segment. Uddrag af bogen I skoven følte han sig rolig mellem de vældige træer, hvor nogle var flere hundrede år gamle. Han kunne forestille sig, hvor mange mennesker, der havde set på dem, måske lænet sig op ad dem og følt sig trygge, og alle de fugle, der havde søgt hvile på grenene. Han havde hørt, at træer kunne kommunikere med hinanden, gennem deres rodnet vistnok. Det var fascinerende at tænke på alle de fænomener i naturen, som mennesket slet ikke kunne sanse. Men det var der så nogle dyr, der kunne! Hvert dyr havde udviklet særlige kompetencer til overlevelse af deres art. Skærpede høre-, syns-, lugte- og følesanser, der kunne advare dem, når en fare nærmede sig. F.eks. en tyfon, som den, der ramte hans by.Om forfatteren Else Jespersen (f. 1949) studerede nordisk litteratur og sprog. Arbejdslivet blev siden lagt i kunstbranchen sammen med hendes mand. En stor interesse er slægtsforskning.

En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.

Forurenet kærlighed er en tragisk roman, som bringer lys over mange facetter af det moderne liv. Den viser, hvordan livet forvirrer, hvordan det udfordrer, hvordan folk kommer ind i ensomheden, og hvordan familier og liv spredes gennem generationer. Der gøres opmærksom på de konflikter, der kan opstå ved migration – fra et simpelt landsbyliv til et kaotisk storbyliv i Europa. Romanen, der er baseret på koncepter som ændret livsforståelse, kærlighed, venskab og solidaritet, bliver med sin tragiske slutning til en episk fortælling om de moderne tider. Uddrag af bogen ”Hvad var det, min navnebror sagde? ”Hvis hele verden var doven, ville vi have en vidunderlig verden. Én uden krige, atombomber, kernevåben, kriminalitet, fængsler, dommere, politi, premierministre. Folk ville være så dovne, at der ikke ville være brug for sådan noget vås. Prøv lige at tænke dig: Har en doven person nogensinde gjort noget forkert i denne verden? Og alligevel så bliver stakkels, dovne mennesker altid irettesat.” Vi er dovne, skat, dovne. Se, selv solen går ned over vores dovenskab. Dovenskab ligger i vores gener. Vi er harmløse, skat. Det er derfor, vi valgte kunsten …” Om forfatteren Ayse Nart er født i 1959 i Tyrkiet og er oprindeligt tjerkesser fra Kaukasien. Hun har boet i København i 28 år og er uddannet pædagog i Danmark, hvor hun i dag arbejder i en børnehave. Ayse Nart er en mangesidet kunstner, som også maler, holder udstillinger, er involveret i mange forskellige kunstaktiviteter og skriver for en række forskellige medier – alt sammen på tyrkisk. Hun er medlem af Dansk PEN. Ayse Nart skriver alle sine bøger på tyrkisk og har foruden Forurenet kærlighed udgivet fire romaner.

De ukuelige er en slægtskrønike om tre generationer fra 1913-84 og dækker således det meste af det 20. århundredes Danmark, men det er også en udviklingsroman, der følger hovedpersonens identitetsudvikling fra spæd, til han bliver far til fjerde generation af slægten. Romanen starter i Thy, men læseren kommer vidt omkring, bl.a. til København, Paris, Sydfrankrig, Korsika, London, New York, Lolland og Falster. Romanen er bygget op over situationer med en hob af mere eller mindre skæve eksistenser. Både hoved- og bipersoner havner tit i akavede situationer, der beskrives med stor humor og indføling. Rigtige helte og skurke findes ikke i romanen lige så lidt som i virkeligheden, men der er selvfølgelig både dumme svin og elskelige mennesker, og flere af dem taler en af Danmarks pudsige dialekter. Man får en flig af den menneskelige tragikomedie. Uddrag af bogen En aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogle af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde: ”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?” ”Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.” Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart. Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen – ét blandt mange – der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners. Om forfatteren Chresten Frostolm er født i december 1948 i Thisted. Han blev student fra Thisted Gymnasium i 1968 og er cand.mag. i engelsk og dansk. Han blev undervisningsassistent ved Københavns Universitet fra 1975 og sluttede i undervisningssektoren som lektor ved VUC Storstrøm i 2006.