Bøger om Genteknologi

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Grundbog i genetik kan anvendes på tilvalgshold i biologi i gymnasiet, HF, på seminariet og andre steder, hvor man ønsker et grundlæggende kendskab til genetik. Bogen spænder vidt og behandler såvel den klassiske genetik som den nyeste forskning inden for genteknologien.Blandt emnerne i bogen kan nævnes celledifferentiering, genregulering, genstruktur, evolution, kloning, kræft, HUGO og populationsgenetik. Bogen er skrevet i et enkelt og letforståeligt sprog, dog uden at vigtige biologiske termer går tabt. Bagest i bogen findes en ordliste, der kort definerer de anvendte genetiske udtryk. Kapitlerne er forholdsvis korte og kan læses uafhængigt af hinanden. Det betyder, at bogen er velegnet til projektarbejde. Bogen er rigt illustreret i farver. Til bogen knyttes en webside, hvor læseren bl.a. kan finde et krydsord til hvert kapitel.

"Aarbog 2015" er anden del i triaden af "Aarbog 2014", 15 og 16, der trefold belyser den kommende posthumanitet. Den fjerne nære fremtid mennesket "begynder at 'lego' Livets Byggesten", altså den frie leg med gener, biotech og psykotrop farmaka, for at skabe det forbedrede, optimerede, lykkeligere menneske: HOMO-version-II. 2015 Temaer: (i) (a) Gives en menneskelig essens? (b) Freud und »das Unheimliche« (c) Blodets baand og genetik . (ii) hiint kommende overmenneskes moralske forhold til det oprindelige, ringere, bedagede menneske. Men, når denne leg for alvor fænger an, når vi manipulerer med gudskaberens værk eller Darwins evolution - hvad er vi da egentlig i færd med? Og implicit, hvad risikerer vi? er de spørgsmål Aarbog 2015 tager livtag med i ulige vinkler af litteratur, kunst, film, filosofi og videnskab. Slig kartografi bringer "Centrale post- og transhumanistiske temaer til overfladen… Dybe problemstillinger som: Hvad vil det egentlig sige at være menneske versus det ikke at være menneske? Gives der en essens? en fast, absolut og uoverskridelig kerne, eller er homo en plastisk, dynamisk størrelse?" Det dykker vi ned i via H.C. Andersens eventyr »Den lille Havfrue« (1837). Hiin skønmø skifter nemlig gestalt, væsen og væren - som de hippe transhumanister i den fjerne nære fremtid, når de hoppe til HOMO-version-II, ad libido, ad libitum. "Den lille havfrue forbliver verliebt, verliert und verlockt i menneskehed og prinds, og forført - i en aura af »Hvo ikke vover, ikke vinder« - opsøger hun havhexen, datidens trolddomskraft ud i biotech og genetik. En handel indgås, og den uberørte jomfru bliver nu modificeret, transskriberet og translateret om til et væsen med to ben, to støtter - ergo et menneske, »i jagten på det bedrede liv, lykken og længslers fylde.«" Nuvel, den posthumanistiske æra synes at svinge mellem utopi og dystopi; således oscillerer eventyret mellem lykke og ulykke. Det bringer stof til eftertanke. - Og endvidere, uhygge. Derfor sonderer Aarbogen psykologiens skakt-og-skatkammer med Freuds afhandling »Das Unheimliche« (1919). For der gives almindelig hyggelig uhygge, og så dyb, pur uhygge. Og spørgsmålet pikker os, pukker, hvilken indlejrer den vordende posthumanistiske epoke? - Den tråd vi trævle. »Og nogen eller noget skal dø!« siger De! Enig. Ja, der er tilstrækkeligt fynd at fange, at fænge, i fundet af fremtiden; dén vi sammen udgrunde, De og jeg Lieber Leser. Om De tør! Atter løbe med - ud i existensens potentielle 'functio laesa'.

Transhumanisme: "»Fremtidens grænseløse menneske« Vi uploader vores hjerner til computere. Vi tager piller for at bevare forelskelsen i vores ægteskab. Vi bliver klogere, hurtigere og mere tolerante – og så lever vi meget længere. Sådan tegner fremtiden sig, hvis det står til de udviklingsoptimistiske transhumanister. De accepterer ikke uden videre menneskets biologiske grænser. Kritikere mener derimod, at transhumanismen er på et sidespor, og at vi som samfund må sætte klare grænser." … Saadan lyder over-log-in paa Artiklen »Det optimerede menneske«. (note) Derhen Tiden haste, og inden De kan taste – tikke det fagre ny Aartusindmenneske ind:biotechnificeret, genmanipuleret og psykotropt accelereret. Det indlejrer den gryende posthumane Æra; den, hvori det traditionelle gammelkendte humane Subjekt er transcenderet og skraveret til fordel for en stærkere, sundere, klogere og lykkeligere Menneskeudgave. – "O", hil denne! begejstres de Begejstrede i en Geist, der har afspunden sin helt egen optimistiske world-wide-vækkelse: Transhumanismen, forenet i Humanity. En Bevægelse, der kun afventer det ny Tusindaarsmenneskes Nedstigen – i Utopia. For efter lang og ulidelig Tid, underkuet og kastet for Guds Skaberværk eller Darwinismens Mekanik – tager Mennesket endelig Haand om egen Skæbne, udformende sig selv, i sit eget Billede. Det er Mennesket, der enfin frigør sig og bliver sin egen Herre, i en Aura af Promethiske Længsler. – "O" hiin Mytterist. Men! samtidigt frygter de Frygtsomme: grueligt galt det gaa, naar Bio- og Genteknik frit Gænge faa – i Dystopia. For, hvad sker der egentlig naar Mennesket leger Gud? Bliver det af ´det Gode´ … af ´det Slette´ … endsige udslettende – Humaniteten, som vi hidtil kender den, befærdes i, tiltror! – "O" dette hulde Menneske, hvem vi kende. Hvem Gud den almægtige i sin Alvidenhed og Godhed skabte … eller, ´det bedst tilpassede´ Væsen som aldres Darwinisme har tilskikket os – saare egnet. Spørgsmaalene ere mange, og de taarne sig op. Derfor, plugin i den vankende Disput – belæs »Poetisk Parloir – Aarbog 2014« og faa belyst Transhumanismen i ulige Vinkler af Litteratur, Kunst, Film, Filosofi og Videnskab. Attentio: Aarbog 2014 er første Del i en tricyklisk Struktur af Aarbog 2014, 15 og 16, trefold belysende – hver centrerende sit centrale post- og transhumanistiske Tema. 2014: Tema – den fri Flux Hjerne-Up-and-Download af Viden, Færdighed og Bevidsthed. Note: au.dk files 34400626

Sandra stikker af fra det hele: væk fra mand, familie, venner, job og karriere. Af sted sydpå med Jack, den gale trompetist, og hans band, med hvem hun ender i en gudsforladt afkrog i Frankrig med sit liv i kaos. Hun, Sandra, der ellers altid har været så retlinet! Velorganiseret og rationel!Men Sandra er ikke kun på flugt. Hun er også i færd med at finde sin identitet – men ikke som kvinde i et mandssamfund i traditionel forstand, slet ikke. Det er hendes fysiske oprindelse, der er problemet. For Sandra er ikke blevet til på naturligvis som frugten af to mennesker, der elsker hinanden. Sandra er resultatet af nazisternes eksperimenter med kvinder i koncentrationslejrene...Med historien om Sandra drager Fay Weldon en parallel til nogle af de store, etiske spørgsmål, vi tumler med i dag. Lukker vi øjnene for genteknologiens konsekvenser?Det er en anderledes Fay Weldon, men som hver gang hun går i gang med det, der optager sindene i øjeblikket, gør hun det vittigt, elegant og meget underholdende.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.