Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Gentofte

Her finder du spændende bøger om Gentofte. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 29.
    af Trap Danmark
    417,95 kr.

    Trap Danmarks 6. udgave, bind 29 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. I alt har 186 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Virum til Skovshoved og fra Raadvad til Søndermarken.Bliv klogere på Hubertusjagten i Jægersborg Dyrehave, særprægene ved Frederiksbergs kvarterer samt tunneldalen, der går fra Klampenborg til Lyngby Sø. Få viden om forfattere, kunstnere og arkitekter som Dan Turèll, Bjørn Wiinblad og Arne Jacobsen. Besøg Experimentarium, Bernstorff Slotshave og Brobæk Mose med det rige planteliv. Få viden om den industrielle bygningsarv på Frederiksberg og Danmarks industrilandskab ved Mølleå, læs om CBS og DTU, og fortsæt til virksomheder som Haldor Topsøe og Hempel. Tag med til den romanske Gentofte Kirke og til Lyngby Kirke med Christian Lemmerz’ nye alterparti. Læs om Gotvedinstituttet, og oplev De Små Haver på Pile Allé, som ligger rundt om hjørnet fra Zoologisk Have. Bliv klogere på Marienborg, Frederiksberg Slotskirke og omdannelsen af Tuborg Havn. Læs om galopbaner, Cirkusrevyen og om langhuse fra den yngre germanske jernalder. Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Lene Skodborg & Dorete Dandanell
    198,94 kr.

    22 ture i Københavns omegn som du skal på inspirerer til nye eventyr i Københavns forstæder på både gå- og cykelture. Med guiden i lommen kan læseren selv gå på opdagelse i de gamle forstæder i nord med Holte, Lyngby og Gentofte over 1950'ernes udbygning af Gladsaxe, Rødovre og Herlev til udviklingen i 1960'erne og 1970'erne af de nye byer mod vest og syd med Albertslund, Brøndby og Ishøj.Bogen er inddelt i to temaer: 'Besøg byen' tager læseren med på de første 11 ture rundt i hver sin forstad, mens de næste 11 ture i 'Ud i det grønne' har fokus på naturoplevelser. Hver tur starter og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter.22 ture i Københavns omegn som du skal på er skrevet af Dorete Dandanell og Lene Skodborg, der deler ud af deres store viden og tips til både byer og grønne områder, hvor historie og arkitektur, natur og kultur er i fokus. Bogen er rigt illustreret med inspirerende fotografier af Per Krogh.

  • - 75 år - I filmens tjeneste
    af Poul Malmkjær
    127,95 kr.

    BIOGRAFER ER NOGET VI ALLE KAN LI’ I anledning af, at Gentofte Kino nu har ligget 75 år i samme herlige bygning, har vi fundet det som en god ide at lave et portræt af biografen og de mennesker der har præget den. Den yderst kompetente filmmand Poul Malmkjær lod sig overtale til at lave endnu en bog om det emne, han har beskæftiget sig med i over 50 år. Film. Han giver en fyldig gennemgang med billeder og hændelser, og desuden er der også et interview med den nuværende ejer og mangeårige biografdirektør Erik Hamre. Men der er mere end det. Udover historien om Gentofte Kino er der en indgående beskrivelse af de 13-14 andre biografer i Gentofte Kommune, som mange husker med glæde fra deres barndom. Danmarks biografhistorie skrives om i denne bog, idet en lang række misforståelser - og et par nyheder - bliver afdækket undervejs på de 128 sider. Bogen indeholder også en oversigt over, hvor der ellers har ligget biografer i ”Nordre Birk”-området og en oversigt over de mange steder i Gentofte hvor man har produceret film. En bog for alle der elsker at blive begejstrede ved at gå i biografen, især den lokale!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.