Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Titel: Min bog om sten og mineraler, Forfatter: Dr. Devin Dennie, Udgivelsesår: 2018-02-20, Forlag: Forlaget Bolden, Sprog: dan
2. udgave med opdateringer og justeret layoutFOSSILJAGT LANGS KYSTEN Mellem sten og opskyl på stranden kan der pludselig dukke en lille skat op – et ravstykke, et forstenet søpindsvin, et vættelys eller hvis man er rigtig heldig - en forstenet tand fra en haj. Det er eventyrligt at finde spor efter dyr, der er millioner af år gamle, bare ved at være opmærksom på, hvad der ligger mellem stenene på stranden. Med lige dele viden og god fantasi kan man tænke sig tilbage til den fjerne fortid, hvor de forstenede dyr var levende. I denne bog fortælles om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs med strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns- og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 specielt gode lokaliteter omtalt. Med vellignende tegninger af dyrene, som de så ud, da de var levende samt en række fotos og tegninger af fossiler, som man typisk finder dem, er der en god mulighed for at se, hvilket fortidigt dyr eller plante, man har fundet. Jesper Milàn, museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, har skrevet teksten - og Lykke Bianca har tegnet alle de smukke tegninger.
Det perfekte måltid er velsmagende og kræver tilsmagning - en kunst, som alle kan lære med ganske få kneb. Tilsmagningen er en grundlov, alle måltider står på. Grundloven er en god balance mellem de fem grundsmage, dvs. det er de samme byggeklodser, der skal i brug til bankekød som til vegetarlasagne: Salt, surt, sødt, bittert, umami. “UHMMM - DET SMAGER VEL NOK GODT!” Det er den bedste reaktion efter en tørn med indkøb og madlavning, når kæresten, børnene eller gæsterne spontant fryder sig over måltidet. Det giver energi til også at gå i køkkenet i morgen og måske ligefrem et nøk opad til selvtilliden. Rettens egen karakteristiske smag er én ting - tilsmagning er noget andet. Tilsmagningen kræver et basislager, som kan bruges i mange retter og få den generelle smagsintensitet op. Ud over salt og peber kan det være sukker, sirupper, honning, ansjoser, chokolade, bouillon, fond i fryseren, creme fraiche, eddiker, vin og citron. Kokken Carsten Lunding giver gode tips til, hvordan madens smagsunivers forbedres og bliver mere interessant. En uundværlig håndbog i køkkenet.
Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger "Almanak" ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf, forfatter og underviser. Hun har en ph.d. i geografi og planlægning. Tidligere er hun udkommet med bl.a. "Jordbo – En ledsager i uregerlige tider" (2021) og har bidraget til danske og internationale antologier og tidsskrifte
”Skrub ad hekkenfeldt til!”I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie. Uddrag af bogen I Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.” Om forfatteren Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.
Stenjagt, som alle kan deltage iAlle de sten, vi finder på stranden i dag, er blevet transporteret hertil af gletsjere under istiden. Bag hver eneste strandsten gemmer sig mangemillioner eller milliarder års skabelseshistorie, der fører langt, langt tilbage i Jordens urtid. Nogle sten er resultatet at urgamle processer dybt, dybt inde i Jordens indre, mens andre for eksempel kan være dannet på en gammel havbund og indeholde fossiler af fortidens dyr.I denne bog fortæller geolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, enkelt og overskueligt Jordens og stenenes historie.Bogen indeholder også en gennemgang af de sten, man typisk finder på de danske strande: sandsten, konglomerater, skifer, lerjernsten, kalksten, cementsten, granitter, basalter, diabaser, porfyrer, ignimbritter, gnejser, øjegnejser, amfibolitter, hornfelser, sten med sprækker og knusninger, breccier, flintesten, pyritter, kvarts og kvartssten og endelig rav, der har gjort sig fortjent til at være med, fordi det findes blandt strandstenene. Foruden gode fotos, der gør det nemt at identificere de forskelligebjergarter, er bogen forsynet med oversigter og kort, der illustrerer stenenes fascinerende historie.
Våben i blød er en performance, en poetik og et digt i ét:“Geologiske lesbiske: De fortæller en historie. De fortæller den til sig selv, én til en anden, puttet mellem stenene, skygget af træer (floden, en smule lavere, man hører dens blide brusen). Ege, en ask, klynger af hasselnøddetræer, granitten snarere lysere i tonen, flere slags mos, kvarts, lav, hynder, vanddunke, lyset flakker mellem bladene.”Begrebet “følelsesmæssigt arbejde” har været en feministisk bekymring i et stykke tid, men Léa Rivière foreslår også at tænke med det, hun kalder narrativt arbejde. For dem af os, hvis liv ikke er holdt af hegemoniske fortællinger, kan det ofte føles, som om ingen historie har vores ryg. Overlevelse er ofte bundet til arbejdet med at skabe de historier, der er i stand til at holde vores eksistens. Sammen med formødre, klipper, pokemons og andre medlemmer af hendes lokalsamfund fremskriver Léa historier som bløde, smidige våben. Våben, der kender forskellen mellem fraværet af kamp og tilstedeværelsen af en afvisning af at slås. Våben i blød imod binær tænkning og våben i blød imod identitetspolitik som våben.Léa Rivière bor til daglig i Massif Central i Frankrig. Hun er forfatter og danser og er ved at uddanne sig til dødsdoula. I 2016 startede hun dansekollektivet dance for plants, som siden har lavet performances og workshops i haver, universiteter, skove, lejligheder og museer.Teksten er oversat fra engelsk af Shifa Dogustan og Tais B. Terletskaja og risotrykt hos Obra Press. Bogen er udformet som en leperello, er samlet i hånden og findes i et begrænset oplag på 50 eksemplarer.
Herzogs sidste dage er en dokumentarisk beretning om naturens hævn, svampenes væren og menneskets livsdrift. Historien følger den tyske filminstruktør Werner Herzogs kamp mod den sjældne sygdom somatoxi og hans heroiske forsøg på at kurere sig selv. Tilstanden skal behandles med stoffet soma, som består af en cocktail af psykedeliske svampe, der bedst lader sig finde i den særegne natur i eksklusionszonen omkring Tjernobylværket i Ukraine. Anført af stalkeren Boris drager Herzog sammen med en mindre ekspedition ind i zonen og afslører dag for dag nye aspekter af en autonom økologi og et desperat menneskes forvandling. Det bliver en meditativ rejse ind i zonens liv og Herzogs deroute. Herzogs sidste dage er første del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’.
Er gåden om det forsvundne Atlantis løst? Nye geologiske og arkæologiske fund på den græske vulkanø Santorini bringer en tabt kultur for dagens lys igen - måske den kultur, Platon beskrev i sin Atlantis-myte.Geologen Walter Friedrich har i mere end 30 år udforsket Santorini, og Ilden i havet er hans beretning om, hvordan vulkaner har præget øens historie, geografi og geologi. Bogens centrale tema er skildringen af, hvordan Santorinis blomstrende bronzealderkultur blev begravet under et tykt lag aske ved et af de kraftigste udbrud nogenskinde.Santorini-vulkanen minder os om, at vi er de små og naturen den store: Vulkaner lever deres eget uforudsigelige liv og kan omstyrte menneskelige kulturer på få minutter.
Globes nye fagbogsserie af "Bliv klog på" bøger giver dine børn en unik mulighed for at udforske verdenen omkring dem. Med imponerende fotografier og fantastiske illustrationer tager vi dine børn med på en visuel oplevelse, der vil vække deres nysgerrighed og begejstring.Vejret er noget, der påvirker os alle hver eneste dag, men ved dine børn, hvordan det virkelig fungerer? Med "Bliv klog på Vejret" får dine børn chancen for at forstå alt om skyer, regnbuer, storme og forskellige vejrtyper. Fra solskin til regnbyger vil denne bog hjælpe dine børn med at lære om naturens kraft og få et nyt perspektiv på, hvordan vejret påvirker vores verden
Globes nye fagbogsserie af "Bliv klog på" bøger giver dine børn en unik mulighed for at udforske verdenen omkring dem. Med imponerende fotografier og fantastiske illustrationer tager vi dine børn med på en visuel oplevelse, der vil vække deres nysgerrighed og begejstring.Gør dine børn til små geologer med "Bliv klog på Sten & mineraler"! Denne bog vil føre dem på en spændende rejse gennem Jordens mest værdifulde skatte. Vi udforsker forskellige typer af sten og mineraler, deres dannelse og deres anvendelser. Dine børn vil blive fascineret af de gnistrende ædelstene og beriget med ny viden om Jordens geologiske vidundere.
FOSSILJAGT LANGS KYSTEN Mellem sten og opskyl på stranden kan der pludselig dukke en lille skat op – et ravstykke, et forstenet søpindsvin, et vættelys eller hvis man er rigtig heldig – en forstenet tand fra en haj. Det er eventyrligt at finde spor efter dyr, der er millioner af år gamle, bare ved at være opmærksom på, hvad der ligger mellem stenene på stranden. Med lige dele viden og god fantasi kan man tænke sig tilbage til den fjerne fortid, hvor de forstenede dyr var levende. I denne bog fortælles om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs med strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns- og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 specielt gode lokaliteter omtalt. Med vellignende tegninger af dyrene, som de så ud, da de var levende samt en række fotos og tegninger af fossiler, som man typisk finder dem, er der en god mulighed for at se, hvilket fortidigt dyr eller plante, man har fundet. Jesper Milàn, museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, har skrevet teksten - og Lykke Bianca har tegnet alle de smukke tegninger.Zwischen Steinen und Tang am Strand kann plötzlich ein kleiner Schatz auftauchen – ein Stück Bernstein, ein versteinerter Seeigel, ein Donnerkeil oder, wenn man viel Glück hat, ein versteinerter Haizahn. Es ist abenteuerlich, Spuren von Tieren zu finden, die viele MillionenJahre alt sind, indem man nur darauf achtet, was zwischen den Steinenam Strand liegt. Mit gleichermaßen Wissen und guter Vorstellungskraft kann man sich in die ferne Vergangenheit zurückdenken, als die versteinerten Tiere noch lebten.Dieses Buch beschreibt die häufigsten Fossilien, die an den SträndenDänemarks und in ausgewählten Rohstoffgruben gefunden werden können. An den Klippen von Stevns und Møn, auf Bornholm, aufFur, entlang der Westküste, in Gram Lergrav und vielen anderenOrten – insgesamt werden 27 besonders gute Standorte genannt.Mit zeichnerische Rekonstruktionen der Tiere, wie sie zu Lebzeitenaus sahen, sowie einer Reihe von Fotos und Zeichnungen von Fossilien, wie man sie normalerweise findet, haben Sie eine gute Gelegenheit zu sehen, welches alte Tier oder welche Pflanze Sie gefunden haben. Jesper Milàn, Kurator am Geomuseum Faxe, hat den Text geschrieben– Lykke Bianca hat alle die schönen Zeichnungen gezeichnet.
Går man ude i den danske natur, specielt ved stranden og i grusgravene, vader man i flintsten. Går man på en grusbelagt plads, består en væsentlig del af gruset af flint. Så flint udgør en del af hverdagen her i Danmark.Arkæologerne og historikerne er meget interesseret i flint, specielt de der arbejder med oldtiden, hvor mennesket brugte flint til en stor del af deres værktøj og våben. Der findes derfor flere bøger med beskrivelse af flint, flintredskaber og fremstillingen af flintredskaber, men de mangler et bredere geologisk fundament for forståelsen af flints dannelse. Den side af sagen er kun skitseret.
Glenn Christians bog:LIVV vågner op med komet i nakken (2022) forsøger at fremvise små glimt af et dyr i krise, der karikeret slentrer rundt i landskabet i et farverigt crash af Thomas Windings bøgerPing, Pong og Mussemand og Hvor er elefanterne? og videnskabshistoriker og folklorist Adrienne Mayors bogThe First Fossil Hunters. Glenn Christians bog veksler tøvende i sine dramatiske udsigelser ved at stå helt stille samtidigt med at løbe lynhurtigt. Udgivet i forbindelse med udstillingen VÆSEN [CRITTER], Ebeltoft Kunsthal, 2022.
Glenn Christian: NARREN — Med tegninger af Rolf NowotnyGlenn Christians nye digtsamling Narren er ikke fortsættelsen men prologen til hans forrige bog Taarn (Antipyrine, 2021). Den røde tråd er afløst af sorte huller, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Narren præsenterer igen en verden under forvandling, i flammer, det brænder under poterne på bogens hovedaktør: Dyr. En flok jægerlignende gespenster løber rundt og slår, mens Dyr bestræber sig på at leve, være, spise, sove og vågne op. Bogens tid og landskab mimer Perm, en tør og varm vind midt i hård kulde, sneklædte bjerge og lyden af GNUUFFFFF, en palæontolog fremfor præstens amen.
En ørken er fuld af sand. Eller er den ? Kan der være sne og is i en ørken? Det kan du læse om her i bogen. Du kan også læse om et dyr med tre øjen-låg og om folk, der bor i en ørken. Og du kan finde ud af, hvorfor det varme sand ikke gør ondt på en ørken-rævs poter.
Nyt litterært "opslagsværk" fra den nykårede DR-romanprisvinder Carsten Müller Nielsen. Ordet Lapidarium kommer af det latinske lapis for ’sten’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet kan forventes en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af bjerge, sten, byer og landskaber. I realiteten en skønlitterær labyrint med faktuelle opslag, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion; nogle opslag bliver nærmest noveller af varierende længder. Tidligere er udkommet opslagsværket Bestiarium, der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger i 2019 med ordene: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.