Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Micranthes foliolosa nov. var. sisimiutii is characterized among others by its size and development of 3 capsules, which all opened to throwing seeds in the surroundings. Only the half of the normal 2 capsules opened for spreading seeds. The new variety is found growing near Sisimiut (Greenland) and the plant develops five characteristic growth forms, which all gathered to one of the investigated localities, loc. 2 at the Scout Lake (Nalunnguarfik) at Sisimiut. Micranthes foliolosa nov. var. sisimiutii will only be identified correctly by knowledge to a total local population. In normal botanical collections a single specimen of Micranthes foliolosa nov. var. sisimiutii can contain characters which easily can be misinterpreted belonging to other varieties or subspecies of the species complex Micranthes foliolosa and Micranthes redofskyi or partial Micranthes ferruginea. Micranthes foliolosa nov. var. sisimiutii have more original characters and must be considered to be close to a parent species which may have survived and evolved in the open land just south of the glacial maximum 21.000 years ago in North America. Because of the unique great variation at only one locality (loc. 2, Nalunnguarfik) it is vital for the species Micranthes foliolosa (R. Brown) Gornall and especially Micranthes foliolosa nov. var. sisimiutii Wilken & Jürgensen, why the locality must be protected and preserved for the future.
BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebetBent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst.De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den.Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol.Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig.Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet.Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn.Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?
Erik den Rødes efterkommere, de norrøne grønlændere, beboede det sydvestlige Grønland i et halvt årtusinde indtil midten af 1400-årene, hvor de sidste nordboere af endnu uopklarede grunde forsvandt.Den grønlandske jord har bevaret den unikke kulturarv efter nordboerne, og Som syet til jorden præsenterer et fuldstændigt katalog over de norrøne tekstilfund fra 28 lokaliteter udgravet af danske arkæologer igennem de sidste par hundrede år. I 1921 blev der på Herjolfsnæs kirkegård gjort unikke fund af nordbodragter. Resultaterne af de arkæologiske udgravninger ved Herjolfsnæs/Ikigaat gav genlyd i hele verden. Årsagen til den store opmærksomhed var det enestående fund af velbevarede dragtdele fra middelalderen: I stedet for i kister var mange døde blevet gravlagt indsvøbt i aflagte klæder. Kjoler til voksne og børn, hatte og kalotter, strudhætter og hoser, som man hidtil kun havde kendt fra afbildninger fra Vesteuropas middelalder, blev bragt til Danmark, og de velbevarede dragter hører i dag til blandt Nationalmuseets skatte.Forfatteren har i mange år forsket i nordboernes tøj - og nytolker i denne bog Herjolfsnæsdragterne (der her udgives for første gang på dansk) og analyserer desuden alle senere fund af nordbotekstiler i Grønland.
En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprøver i sin villahave i Herlev. En efterfølgende undersøgelse viste, at der var en sammenhæng mellem regnens sammensætning og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 år.Klima, kold krig og iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opnå information om klimaets ændringer de sidste 100.000 år gennem studiet af grønlandske iskerner, og dels historien om, hvordan økonomiske og politiske forhold - ikke mindst den kolde krig - havde afgørende indflydelse på forskningens udvikling. F.eks. var det det amerikanske militærs interesser i at skjule atommissiler under den grønlandske indlandsis, der førte til den første iskerneboring til indlandsisens bund i slutningen af 1960'erne.
Set fra syd er Grønland et fascinerende sted. Under ekstreme artktiske forhold har mennesker formået at udvikle en kultur og et samfund, der har gjort overlevelse mulig med en simpel teknologi. Livsformerne i Grønland har derfor været genstand for mange refleksioner inden for såvel religion som videnskab.En række af de vigtigste forskere, der i dag arbejder med Grønland, præsenterer her, hvad de betragter som det vigtigste værk - bog eller artikel, videnskabelig eller populær - om Grønland. Hver forfatter har valgt det værk, som vedkommende finder, har haft største betydning for Grønland, herunder for opfattelsen af Grønland i misisonen, administrationen, videnskaben eller offentligheden. Forskerne præsenterer det pågældende værk og forklarer dels dets vigtighed, dels den effekt, værket senere har fået. Det er der kommet en spændende række artikler ud af, hvor mange af de klassiske værker om Grønland analyseres. Værker af bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen
Zackenberg er en fotografisk rejse ind i det Nordøstgrønlandske. Gennem betagende sort-hvid fotos følger vi livets og naturens storslåede gang på Aarhus Universitets forskningsstation Zackenberg.Forskningsstationen blev etableret i 1996 for at skaffe mere viden om den globale opvarmning og dens indflydelse på de fintfølende arktiske økosystemer. Zackenberg giver forskerne en unik mulighed for at følge klimaets udvikling år for år, og de udfører en tværfaglig forskning, som har dannet forbillede for andre forskningsmiljøer i resten af verden.Bogen dokumenterer de mennesker, der lever på stationen om vinteren, deres forskning i felten under barske omstændigheder. Vi kommer med i close up, når der skal saves gennem to meter tyk is for at søsætte en undervandsrobot, når der i bidende kulde skal samles hare- og moskusokselort, og når forskerne rejser op til gletsjerne for at studere isens lag, bevægelser og strukturer.
Bibelen på grønlandsk i standardformat, sort skind.Den grønlandske bibel i ny oversættelse fra 2000. Teksten er i to spalter.
Bibelen på grønlandsk i standardformat, indbundet og med omslagsillustration af Buuti Pedersen.
Trommedansen forstummedebreak dancen holdt sit indtogfortællekunsten afgik ved dødenflimmerkassen blev familiens hellige alterhusbukser blev erstattet af joggingtøjkogt sælkød erstattet af pizzakildevand erstattet af coca colastærke tænder erstattet af kridhvidt gebishårtoppen erstattet af afrohårvi er sandelig kommet viderevi inuitterGlæden ved den grønlandske natur og den krasse og morsomme kritik af samfundsudviklingen går som en rød tråd gennem Mariane Petersens nye digtsamling. Mariane Petersen er født i 1937 i Maniitsoq. Hun er uddannet translatør og har arbejdet i mange år som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Hun har tidligere udgivet tre digtsamlinger på grønlandsk.Digtene er illustreret med tusch- og akvareltegninger af kunstneren Niels Motzfeldt.
Året er 1969. Paul Erik vender tilbage til kost- og realskolen i Nuuk efter sommerferien hjemme i Uummannaq. Selv om han skal langt væk hjemmefra, glæder han sig til den særlige verden kollegiet udgør for alle de unge, der kommer fra hele Grønland. Det lange hår, de farvede, stribede bukser, Bee Gees og The Eskimoes og de unges egne musikudfoldelser. Godt i vej er en roman om ungdomsliv i 1960’ernes Grønland – om ubekymrethed, forelskelser, ulykkelig kærlighed og spirende oprørstrang i et skolesystem og et samfund præget af danske autoriteter. Om det første spæde oprør...Juaaka Lyberth giver stemme til generationen af grønlændere, der for alvor blev satset på uddannelsesmæssigt.Juaaka Lyberth er født i Uummannaq, Grønland, i 1952. Her gik han 7 år i skole inden han kom på et skoleophold i Danmark, for derefter at gennemføre realskolen i Nuuk. Han har læst eskimologi på Københavns Universitet.Juaaka Lyberth er kendt som musiker og sangskriver, skribent og debattør i de grønlandske medier. Han har gennem mange år været stærkt involveret i Grønlands kulturliv, både som aktør inden for teater og musik og som leder af kulturhusene i Nuuk og Sisimiut. Han er tildelt Grønlands Hjemmestyres kulturpris i 2000. Godt i vej er den danske oversættelse af hans debutroman Naleqqusseruttortut fra 2012, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2014.
10 noveller af unge grønlandske forfattere tager temperaturen på ungdomslivet i Grønland anno 2013.Opgøret med den alkoholiserede mor, vejen over San Francisco for at turde stå ved sin lesbiske kærlighed, kampen for ikke (selv) at havne i et voldeligt forhold, løgne der vokser sig uoverskuelige, foruroligende fjeldgængerkærlighed... Temaerne er mangfoldige, og der er ingen angst for at tage fat i tabubelagte emner.
Aqipi, som vi lærte at kende i bogen Aqipi – den lille hjælpeånd, besøger her en sommerboplads i fortidens Grønland. Hans herre, åndemaneren, er ved at tabe en sangdyst til nabobopladsens store bjørnejæger, så Aqipi må komme ham til hjælp. Aqipi synes, det er spændende at opleve alle de ting, der foregår på sommerbopladsen – børnene, der leger – lækkerierne, som tilberedes over lyngbålet – konen, som danser trommedans – og den gamle fanger, som fortæller drabelige jagthistorier. Gennem Aqipis oplevelser får vi et indblik i datidens ritualer, madkultur, fortælletradition med mere. Naja Rosing-Asvids historie og detaljerede tegninger formidler levende den gamle, grønlandske fangerkultur for nutidens børn. Aqipi – til sommerfest er en bog for børn i mange aldre – og relevant i undervisning om Grønland.
»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.
Historien om den grønlandske rockgruppe Sume tager sin begyndelse i 1970, da to unge, musikalske fyre mødes på Sorø Akademi. Malik Høegh og Per Berthelsen bliver Grønlands svar på Lennon & McCartney og skaber sammen musik, som både begejstrer ude i verden og kommer til at betyde uendelig meget for den generation, der kæmper for større selvstændighed i Grønland - og i høj grad også for kommende generationer af musikere. Det, Sume formåede, var ’at have noget væsentligt på hjerte og formå at udtrykke det kunstnerisk på et højt plan’, skrev Politikens anmelder Helle Hellmann i 1973, da gruppens første LP udkom. Per Berthelsens veloplagte beretning om Sume's historie er rigt illustreret med fotos og udklip fra scrapbogen.
Hvordan er det at være ung i Grønland i dag? RÅSTOF er et portræt i fotos og tekster af og om grønlandske unge."Grønland – Inuit Nunaat – Menneskenes Land. Denne bog beskriver på sin poetisk ligefremme facon de problematikker, der er ved at være menneske i menneskenes land. Ser man på fotografierne i bogen, og læser man det, de unge har skrevet, får man indblik i en generation og en kultur, hvor modsætninger mødes. Kompromisløst. Og de unge formår at vise både sårbarhed og styrke i deres skildring af det. Grønland har ikke som andre steder et filter, der distancerer menneskene fra naturen. Alt er uden forbehold. Det bare er, som det er. Og så må man håndtere dét. Lyset og mørket. Skønheden og smerten. Og nærværet. Evnen til at være tilstede her og nu. Stille, roligt og skarpt iagttagende. Vi oplever det her i bogen, hvor de unge udtrykker sig råt, hudløst ærligt og poetisk på én og samme tid. Og vi rives med af det – vi både opmuntres og rystes, og vi røres med sikkerhed."Anette Molbech i bogens efterskriftBogen er tosproget dansk-grønlandsk
Drengen Tulugaq (hvis navn betyder ravn) er træt af at gå i skole og fantaserer om, at han flyver som en rigtig ravn. Han møder Indlandsisens ånd, der beder ham hjælpe med at redde naturen fra forureningen. Han bliver sendt på en ekspedition rundt til isbjørnen, ørnen, hvalen og flere andre dyr og får en ting af dem alle, som han skal overbringe Havets Mor. Som i det gamle grønlandske sagn er det nemlig hende, der skal formildes, når menneskene har opført sig tankeløst og ødslet med ressourcerne.Pigen Asiaq, som Tulugaq er forelsket i, samt en irriterende klassekammerat spiller også en vis rolle i den dramatiske og humoristiske fortælling, der foregår i to parallelle verdener. Sila er en moderne og utraditionel fabel, som forbinder inuits traditionelle natursyn med nutidens klimaproblemer. For 8-12 årige.
Dette er noget så usædvanligt som en kriminalroman, der foregår i Nuuk, Grønlands hovedstad. Og vel at mærke ikke en roman skrevet ud fra et overfladisk, sensationslystent kendskab til grønlandske forhold. Nej - den er skrevet af en mand med dybe rødder i det grønlandske grundfjeld. Meget spændende - meget underfundig roman om hash-handel og andre lyssky affærer - og mord !
Alfabetisk opstillet liste med fotografier over den grønlandske lavflora med oplysninger om udseende og voksesteder
1000 km syd for Grønlands nordligste kyststrækning ligger den sidste store arktiske tundra. Et sidste stop før de udstrakte vidder nordover forvandles til arktisk ørken. Zackenberg hedder perlen, og i 1992 blev området udset som det ideelle sted for en højarktisk videnskabelig feltstation. Dansk Polar Centers store satsning her blev en succes, og der er stor interesse for at blive en del af den spændende forskning, der med alle tænkelige naturvidenskabelige indfaldsvinkler forsøger at kaste lys over dynamikken i et arktisk økosystem.Forfatteren Thomas B. Bergs faglige baggrund er vildtbiologien. Hans arbejde og store engagement er landpattedyrene lige fra lemminger til moskusokser, og forskningsopholdenes mange gøremål har bragt ham vidt omkring i dette storslåede landskab – fra den isfyldte munding af Young Sund langs de våde græsenge til indlandets karrige vindblæste blokmarker.De enestående naturoplevelser fra sommerlange ophold i Zackenberg deler Thomas B. Berg nu gavmildt med os andre. Hans levende skildringer og pragtfulde fotooptagelser tager os med på en helt unik rejse til denne arktiske perle.Se udvalgte opslag fra bogen Zackenberg på forlagets hjemmeside: www.rhodos.dk(English edition available: Zackenberg – an Arctic Pearl in the North East Greenland National Park)
Fra 1969 til 1972 tvangsflyttede man 1.100 mennesker fra minebyen Qullissat til andre dele af Grønland. For første gang fortælles nu historien om tvangsflytningen.Venner, naboer og familie blev spredt ud over 2.000 km – en afstand som fra København til Istanbul. Og i dag står den forladte by tilbage og minder om, hvor galt det kan gå, når man nedlægger en by og overser, at det er mennesker, man har med at gøre.Flytningen fik smertelige følger, som mange af de tidligere beboere stadig er berørt af. Alligevel er flytningen dårligt belyst i både Grønland og Danmark. Og mange spørgsmål trænger sig på: Hvem stod bag? Og hvorfor?Det er et højaktuelt emne i en tid, hvor der er særligt fokus på den fremtidige udvinding af mineralske råstoffer i Grønland. Qullissat var den første industrielle arbejdsplads i Grønland, hvor man udnyttede mineralforekomster.Bogens forfatter har gennem tre somre besøgt den nedlagte kulmineby. Her har haninterviewet de fraflyttede, der sommer efter sommer vender tilbage for at genfinde deres rødder.Leif Tuxens fotografier illustrerer smukt den afsides beliggende spøgelsesby på nordsiden af Diskoøen ud for Grønlands vestkyst.Søren Peder Sørensen er journalist.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.