Bøger om Grønland

Der er meget som skjuler sig blandt klipperne. Mange hemmeligheder.Jeg fortæller her om begyndelsen på mine rejser.På Østgrønlands kyst har jeg lært om en klippe med helleristninger, som jeg er kommet her for at undersøge og jeg finder mere, end jeg kunne drømme om.Klippen fortæller om en glemt hvalkultur, der for årtusinder siden levede langs de arktiske kyster og baserede alt på deres jagt på hvaler. En kultur, der helt var udviklet i retning mod havet og hvad det kunne give.Den ene opdagelse følger den anden, mens jeg fravrister klippen dens hemmeligheder og en glemt urgammel kultur åbenbarer sig for mig og trækker mig ind i dens hemmeligheder.Dette er begyndelsen på mine rejser og grundlaget for min videre søgen efter spor fra den glemte hvalkultur.

Grønlandsk udgave af Den lille sæl Apataqut. Puiseq piaraq Apataqut ilulissat kangerluani sikup iluani inunngorpoq. Arnaata nerisittarpaa aqartarlugulu. Apataqut alliartoqaaq erininanngitsorlu anaanani ilagalugu sikorsuit ornittalerpai. Ikinngutitaani Milakkaaq ilagalugu misigisassarsiortalerpoq. Quilertanakujuppoq – sulilu angerlanngitsoq arnaa kiisa ernumalerpoq.

Den lille sælunge Apataqut bliver født i en snehule ved isfjorden. Hans mor giver ham mad og synger kælesange for ham. Apataqut vokser hurtigt, og snart kommer han med sin mor ud til de store isfjelde. Han svømmer på eventyr med sin nye ven Milakkaaq. Det bliver lidt uhyggeligt – men Apataqut føler sig som en stor sæl, da han er trygt hjemme hos sin mor igen. Billedbog for de 3-6 årige.

Dette er bogen om alverdens plattenslagere, fupmagere, skæve eksistenser og banditter - lige fra samfundets Superliga til bagdelen af 4. division. Håndbog for plattenslagere tager på en ironisk og komisk facon pulsen på de skæve sider af det danske samfund. Bogen giver en sprællevende beskrivelse af et betændt københavnsk miljø – med afstikkere til både Grønland, Færøerne, Jyderup og den nordafrikanske ørken – fyldt med et malerisk persongalleri. Det vrimler med fordægtige advokater, begærlige og medicinafhængige læger, luskede automobilsælgere, suspekte antikvitetshandlere og anløbne auktionariuser samt i mindre grad abstrakte fiduskunstnere, bedrageriske bedemænd, afdankede bankfilialdirektører, afhængige alkoholister, arrige amazoner, amoralske politikere, affekterede rigmandskoner, griske loge brødre, en skamfuld cykelrytter, andægtige andenrangs præster, afgudsdyrkende spirituelle, grove gorillaer, naboer á la Frankenstein, dopede neurotikere, ja, med andre ord abnorme plattenslagere, absurde løgnhalse og anstødelige pralhalse af enhver tænkelig slags.Bogens sandhedsværdi kan i passager godt kan tåle en tur omkring byretten. Sandhedsværdien er således mindre anstødelig end flere af de omtalte personer, men da der i sidstnævnte gruppe er personer lige så sprællevende som nyfangede fisk og lige så sarte som modne mimoser – især når det gælder egen skæbne og omdømme – kan det forekomme, at enkelte navne er ændret. Dette udelukkende for efter denne bogs udgivelse at sikre forfatter, forlag og boghandlere mod disse følsomme personagers sandsynlige og retfærdige vredesytringer. Disse små navnejusteringer skulle dog ikke ændre på bogens og fortællerens troværdighed.

"Kajakmænd. Fortællinger af grønlandske sælhundefangere" indeholder fjorten små fortællinger om livet som fanger i Grønland i anden halvdel af 1800-tallet. Historierne indeholder dramatiske oplevelser fra den barske natur og det iskolde polarklima. Fra møder med isbjørne til kajakforlis og farefulde rejser over indlandsisen. Bogen er et sjældent og yderst interessant vidnesbyrd fra det grønlandske folk fra en periode, hvor der foreligger ganske få skriftlige kilder på grønlandsk. Fangernes fortællinger er oversat og redigeret af den danske forfatter Signe Rink, der selv var født i Grønland, og som havde et indgående kendskab til inuitterne og grønlandsk sprog og kultur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigne Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Det er 300 år siden missionæren Hans Egede rejste til Grønland og for alvor knyttede landet tæt til Danmark.Men vidste du, at der har boet mennesker i Grønland 15 gange så lang tid, som Grønland og Danmark har været knyttet sammen?Vidste du, at den grønlandske historie handler om gentagne indvandringer? Mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for så at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Vidste du, at de arktiske jægerkulturer nok var stenalderfolk, men at deres redskaber til jagt på sæl, hvalros, moskus og rensdyr var højt specialiserede? Og at deres evner til at sy skindtøj, så de kunne overleve i sneen og kulden, var uovertruffen?Vidste du, at grønlænderne midt i 1800-tallet var det mest alfabetiserede folk i verden, og at de var de første til at udgive aviser med farvebilleder. Det var 100 år før vi gjorde det i Danmark?Vidste du, at det vi kalder krigen om vejret under Anden Verdenskrig udspandt sig i Nordøstgrønland med brug af både hundeslæde og amerikanske bombefly?Vidste du, at mange i Grønland i dag ønsker at forlade Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne for at blive et selvstændigt land?Det er disse og mange andre spørgsmål Grønlands Historie og dette opgavehæfte har fokus på. Forhåbentlig kan de hjælpe dig til at blive klogere på hvem grønlænderne var og er, og hvor de er på vej hen.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne.Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag.Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

Undervisningsmaterialet i forbindelse med Grønlands Historie er skabt for at højne danske skoleelevers viden om og forståelse for Grønland. Det er skabt for at få Grønland sat på skoleskemaet. En rapport fra Undervisningsministeriet fra 2019 viser således at:1) Størst grundlæggende viden blandt danske skoleelever om Grønland, finder man inden for spørgsmål om demografi, natur og klima. Viden om Grønlands historie, Rigsfællesskabet og det moderne Grønland er noget mere mangelfuldt.2) Der er en sammenhæng mellem dem, der har det højeste vidensniveau, og den gruppe, der er uenige i, at Grønland bør blive selvstændigt.3) Der er en klar sammenhæng mellem følelsen af samhørighed med Grønland og vidensniveauet om Grønland.Samtidig udtrykkes det ofte i den grønlandske debat, at vidensniveauet i Danmark om Grønland og grønlandske problemstillinger er uønsket lavt. Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og sikkert også længe efter det eventuelt ikke længere er tilfældet, så længe der er mange personlige bånd mellem Grønland og Danmark, og så længe omkring en fjerdedel af den grønlandske befolkning er bosat i Danmark, burde undervisning i og viden om Grønland prioriteres i det danske skolevæsen.Det er det, opgavehæftet i relation til Grønlands Historie skal hjælpe med til.Udgangspunktet er netop historiefaget, idet den naturfaglige tilgang synes bedre dækket ind. Helt naturligt lægger faget sig op ad andre humanistiske tilgange: kristendomsfaget ift. myter og sagn, samfundsfaget ift. styreformernes, økonomiens og erhvervslivets udvikling samt litteraturdelen af danskfaget.

Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk præst og missionær, og blev kendt som manden, der koloniserede Grønland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Grønland, men han fandt dem aldrig. I stedet mødte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, der i dag er den grønlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland. Mads Lidegaard fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Den bog du læser nu kan få afgørende betydning for verdens fremtid. Den beskriver nemlig for første gang helt nye koncepter, der kan accellerere innovationen af alt fra teknologi til politiske styreformer, som i sidste ende blandt andet kan redde jorden fra en klimakrise, og sikre alt liv mod overgreb.Formålet er at vise hvordan vi i Danmark kan skabe nye indkomster, da vi om ganske få årtier kommer til at mangle rigtig mange penge, hvis man vil forbedre eller bare bevare velfærdsniveauet. Rapporten kommer med et forslag til en global og revolutionær innovationsby, som hvis den bliver realiseret som planlagt vil kunne mangedoble Danmarks indkomster til statskassen - år efter år. Simpelthen gøre Danmark til verdens rigeste nation.Bogen er på den ene side meget visionær, men også meget konkret. Den er simpelthen et blueprint til et færdigt projekt, med eksakte planer for indhold og placering, og oven i købet med finansiering og tidsplan. Der findes nøje udvalgte lister over flere hundrede virksomheder og navngivne personer, som vil blive inviteret med som pionerer til Innovationsbyen.Bogen optegner hovedlinjerne for hvordan vi skal bo sammen i fred - hvordan vi skal løse klima og naturproblemerne - hvordan vi skal styres og styre os selv - og hvordan vi som mennesker bliver lykkelige og produktive.

Børge Poulsen (1920-1995) var blandt de første lærere, der efter Anden Verdenskrig blev sendt til Grønland for at undervise børn i dansk. Bogen her fortæller den dramatiske historie om den ukendte skolelærer, der ændrede Grønlands historie ved at tage initiativ til den første arbejdersammenslutning i landet nogensinde.Prisen, som han kom til at betale, var høj, med bortvisning, arbejdsløshed og mange års udelukkelse fra det land, han elskede højt.Men var han den farlige kommunist, som man gjorde ham til, eller var han ’blot’ en idealist og ildsjæl, der satte kampen for ligestilling mellem danskere og grønlændere højere end personlige hensyn?Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen Qullissat – byen der ikke vil dø.

Forfatterens præsentation: Kom med ind i min verden, havbiologien, hvor sansernes magi spiller sammen med naturvidenskaben i denne underfundige samling selvbiografiske så vel som fantasy-noveller. Du starter med små spøgelseshistorier – for eksempel om den gamle Limfjordsfisker, der blev trukket ned af sit eget vod, over min barndomstid med mystik på præstegården og qivittoq, fjeldgængeren, og det magiske nordlys på Grønland til Christiansborg, hvor mystikken vokser, fordi intet er, som det lader til.Uddrag af bogenHavgusen lå i en tæt tåge hen over engene og indhyllede kirkegården næste morgen. Jeg vågnede med en isnende følelse og så gennem vinduet, at det regnede. Fessor og Stampe sov stadig. Nu så jeg til min overraskelse henne i kontorhjørnet, at døren til pengeskabet stod på klem. En muggen lugt kom ud fra det mørke rum i skabets indre. Det var en lugt af gammel ælde og muggent papir. Mens jeg hypnotiseret kiggede på skabet, gled døren lidt mere op og stod ligesom lidt dirrende, før døren åbnede sig endnu mere op med en tynd, knirkende lyd. Inde i skabet anede jeg bøger og genstande – og nu så jeg pludselig noget gulligt og uhyggeligt, der grinede mig i møde.Om forfatterenN.E.K. Nielsens borgerlige navn er Niels-Erik Kirstein Nielsen, født 1961. Han læste medicin, arbejdede i sygesektoren og havde mange andre sære jobs. I 2004 skrev han speciale i marineøkologi og blev cand.scient. havbiolog fra Aarhus Universitet. Han underviste mangfoldige steder i biologi og kemi i Danmark og Grønland. Dette er hans debutnovellesamling.

Ny opdateret udgave.Det isfrie Grønland er en hyldest til Grønland. Bogen er en fortælling om det isfrie landskab og om hvordan biogeo-videnskaberne de seneste år sammen har bidraget med ny og fascinerende og overraskende viden omkring samspillet mellem klimaet og den grønlandske natur med fokus på planter, jordmiljøet og mikroorganismer.Det isfrie Grønland bringer også ny viden frem i en aktuel grønlandsk kontekst når det kommer til muligheder og udfordringer, fx når det handler om permafrosten og landskabets stabilitet, planternes bidrag til et drivhusgasbudget, bevaringsforhold af den grønlandske kulturarv, og mulig ekspansion af landbruget og meget mere.Bogen har dansk og engelsk tekst.The ice-free Greenland - from molecules to landscape is a tribute to Greenland. The book is a tale of the ice-free landscape with a focus on how the bio- and geosciences in recent years have provided new, fascinating and surprising knowledge. The interactions between the climate and the Greenlandic nature are explored with an emphasis on the soil, microorganisms and plants. Bo Elberling, director of the Center for Permafrost (CENPERM), tells in words and pictures about the new knowledge.The ice-free Greenland - from molecules to landscape also communicates new results about the permafrost and lands­cape stability, the plants’ contribution to the greenhouse gas budget, the preservation conditions of the country’s cultural heritage, the possible expansion of agriculture and more.The book is with Danish and English text.

Ny opdateret udgave.Det isfrie Grønland er en hyldest til Grønland. Bogen er en fortælling om det isfrie landskab og om hvordan biogeo-videnskaberne de seneste år sammen har bidraget med ny og fascinerende og overraskende viden omkring samspillet mellem klimaet og den grønlandske natur med fokus på planter, jordmiljøet og mikroorganismer.Det isfrie Grønland bringer også ny viden frem i en aktuel grønlandsk kontekst når det kommer til muligheder og udfordringer, fx når det handler om permafrosten og landskabets stabilitet, planternes bidrag til et drivhusgasbudget, bevaringsforhold af den grønlandske kulturarv, og mulig ekspansion af landbruget og meget mere.Bogen har dansk og engelsk tekst.The ice-free Greenland - from molecules to landscape is a tribute to Greenland. The book is a tale of the ice-free landscape with a focus on how the bio- and geosciences in recent years have provided new, fascinating and surprising knowledge. The interactions between the climate and the Greenlandic nature are explored with an emphasis on the soil, microorganisms and plants. Bo Elberling, director of the Center for Permafrost (CENPERM), tells in words and pictures about the new knowledge.The ice-free Greenland - from molecules to landscape also communicates new results about the permafrost and lands­cape stability, the plants’ contribution to the greenhouse gas budget, the preservation conditions of the country’s cultural heritage, the possible expansion of agriculture and more.The book is with Danish and English text.

Den 18. august 2000 fejrede Slædepatruljen Sirius sit 50 års jubilæum. I ”Sirius gennem 50 år” beretter tidligere Siriusmænd om deres år med patruljen i den smukke og barske grønlandske natur. Gennem beretningerne får man et sjældent indblik i de vilkår, patruljen må arbejde under. Vi hører om hverdagene med de ensformige rutiner og om de dramatiske hændelser, som koster liv og lemmer for mænd og hunde.Udover de personlige beretninger består bogen af en indledende beskrivelse af forløbet op til Sirius’ oprettelse og af de opgaver, patruljen varetager. Ordforklaringer, faktalister og adskillige henvisninger til patruljens ruter er også at finde i bogen.Bogen er redigeret af Peter Schmidt Mikkelsen, som selv gjorde tjeneste i patruljen i 1977-79.Forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen (f. 1954) er født i Vestjylland, men har gennem livet opbygget et stærkt bånd til Grønland. Det har han både som medlem af Slædepatruljen Sirius fra 1977-1979, som medarbejder på Thule Air Base og på ekspeditioner i Grønlands Nationalpark. Han er desuden medstifter af Nordøstgrønlandsk Kompagni ’Nanok’ og har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Grønland og Siriuspatruljen.

KEJSER FRANZ JOSEPH FJORD er den anden bog i en serie under fællesbetegnelsen: ”På opdagelse i Nordøstgrønland / Discovering North-East Greenland”. I denne bogserie får vi for første gang ¨nogensinde et sammenhængende fotografisk billede af den kæmpemæssige og fantastiske nationalpark i Nordøstgrønland. Bøgerne er for enhver, der besøger Nordøstgrønland. De er også til alle, der ikke har mulighed for selv at komme derop; men som alligevel ønsker at få kendskab til den enestående nordøstgrønlandske natur og områdets unikke historie. Bogen har fået titlen KEJSER FRANZ JOSEPH FJORD, da det er denne imponerende fjord og dens sideforgreninger, der dominerer dominerer området mellem 73 og 74 grader nord på Grønlands nordøstkyst, et område der måler ca. 250 km x 100 km - eller samlet set omtrent 25.000 km2. KEJSER FRANZ JOSEPH FJORD er flot indbundet og spækket med informationer og mere end 300 flotte fotos. Teksterne er på dansk og engelsk. Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Kejser Franz Joseph Fjord området og det øvrige Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 40 år. I 2021 er han valgt som den første ikke-britiske formand for The Arctic Club. (Description in English available at: https://www.xsirius.dk/en).

Opfyldt af eventyrlyst forlader forfatteren sit gennemregulerede fædreland for sammen med sin kone og to små piger at bosætte sig i den lille sydgrønlandske by Qaqortoq. Her, og senere også i Sisimiut på polarcirklen, møder familien en fremmedartet kultur hvor alt er mere enkelt og personligt, og både voksne og børn får eventyrlige oplevelser med kajakroning, jagt, fiskeri, hundeslædekørsel og skiløb i den storslåede natur. Samtidig gennemløber det grønlandske samfund en udvikling fra hjemmestyre til selvstyre. - Hvordan er det så at leve som dansker i Kalaallit Nunaat i en tid hvor de førhen koloniserede drømmer om frigørelse fra Danmark? Dette spørgsmål giver bogen et personligt svar på gennem billeder og beretninger fra fjorten års arbejds- og familieliv i Grønland, et moderne nordboliv som gives historisk perspektiv gennem en kajakfærd til Nanortalik i nordboernes og de gamle kajakfangeres kølvand. Afslutningsvis gives der inspiration til en kortere ferierejse i Nordgrønland.

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.I denne bog bruger Niels Fenger Brønlunds dagbogsnotater til at forestille sig hans sidste tid alene på den grønlandske indlandsis, indtil han til sidst må erkende, at solen ikke mere kommer op. Fenger drager i bogen paralleller til andre polarekspeditionen, der fik en tragisk slutning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den."Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Polardigte" er et poetisk aftryk af Grønland og eskimo-folket. Det er en hyldest til et folk, der gennem årtusinder med usædvanlig tilpasningsevne har kunnet overleve i en arktisk barsk og ubeboelig natur. Digtene forsøger at indfange eskimo-samfundets levevis og udfordringer, men er også en skildring af det moderne Grønland, hvor forhastede reformer sammen med samfundets fordanskning har medført store sociale problemer.

På sygeplejestudiet ved Ilisimatusarfik er undervisere og studerende ofte henvist til at anvende litteratur om forholdene i andre arktiske og europæiske lande. Det er derfor med glæde vi nu kan præsentere denne antologi med bidrag fra en mangfoldighed af forskere og praktikere med tilknytning til Grønland om emner der udspringer af grønlandske problematikker, eller som har særlig relevans herfor. Emnerne relaterer sig til psykologi, pædagogik, sygepleje, ergoterapi, antropologi, social- og samfundsvidenskab, politologi, sprogvidenskab, folkesundhedsvidenskab, jura, ledelse og organisation, forskningsmetode og -etik m.m.Tværfagligheden i kapitlerne betyder at store dele af antologien vil være aktuel for andre uddannelser ved Ilisimatusarfik, ligesom bogen vil være relevant for studerende på kandidat- og ph.d.-niveau og i øvrigt for alle med interesse for sundheds- og samfundsforhold i Grønland.

(Kalaallisut obs. på grønlandsk) Sidste bind af genudgivelse af den grønlandske forfatter Ole Brandts romanserie, som består af Qooqa, Tulluartoq, bind 1-2 samt Taseraq pingajuallu.Bøgerne er kun udkommet på grønlandsk.

ENGELSK VERSION“De døde rødfisk ligger der stadig, gabende og med øjnene hængende ud af hovedet. De ligger spredt i vandet og oven på de hvide isskosser, der fylder fjorden foran gletsjerfronten.Holdet i helikopteren fortsætter ind over gletsjeren, og de ser tydeligt store ændringer i tre søer, der er inddæmmet af isen langs randen af Narsap Sermia.”Intet andet sted i verden er klimaforandringerne så tydelige som i Arktis. Men hvad betyder ændringerne for den arktiske natur og for de mennesker, der lever i og af naturen?Grønlands Klimaforskningscenter har gennem de sidste ti år intensivt undersøgt Nuup Kangerlua, der også kaldes Godthåbsfjorden. Deres indsats betyder, at Nuup Kangerlua er den bedst undersøgte arktiske fjord i verden.Her fortæller vi om centrets arbejde og highlighter noget af den enorme mængde viden, der er resultatet af ti års forskning i fjorden.Det handler om det usynlige liv, der er grundlaget for hele økosystemet i Nuup Kangerlua, hvordan gletsjerne er afgørende for mængden af fisk i fjorden, havisens rolle som kuldioxidpumpe, masser af torsk, 30 ton hvaler og et liv på havbunden, de færreste forestiller sig.Velkommen til forskernes arbejdsplads og deres jagt efter ny viden om Nuup Kangerlua.

Det er aften, og Aima kan ikke sove. Hendes nye ven Manna underholder med historier, drillerier, opera og rock'n roll. Det er kun Aima, der kan se Manna - og det er hende, der får skylden for de natlige eskapader. Vi mødte Bolatta Silis-Høeghs lille, forrygende, grønlandske Aima første gang i AIMA, hvor hun skulle til at gå i skole og fantaserede om, hvad hun ville være, når hun blev stor. I AIMA schhh var Aima blevet et år ældre og havde fået en munter ven, som holdt hende vågen hver evig eneste aften - til hendes forældres store fortrydelse. AIMA schhh blev nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016. Nu er Bolatta Silis-Høegh, som i mellemtiden har slået sit navn helt fast som en af Grønlands store kunstnere, aktuel med opus tre om den hitte-på-somme pige, som har en del træk tilfælles med kunstneren selv som barn. Aima er kommet i 2. klasse og har aftalt med sin bedste veninde Mathilda at følges hjem fra skole. De to piger tager ikke den direkte vej, som det ellers var aftalen med Aimas mor. Først skal der laves lidt ballade, og så bliver de to piger vinket ind på besøg hos Fjeldets Moder, som Aima i sit stille sind døber Mathildas farmor. Farmor har en stor, rund mave og en endnu større rumpe, og når hun griner, ryster hele fjeldet. Aimas mor når at blive urolig, fordi Aima ikke kommer hjem som aftalt ...

Micranthes foliolosa (R. Br.) Gornall sensu lato is exciting in ­Sisimiut area, West Greenland. The genotype of ­Micranthes ­foliolosa develops six phenotypes, all dependent on the substrate temperature. Thus, Micranthes foliolosa can be used as a climate indicator. It has been found that cold phenotypes without flowers very rarely occurs together with warm phenotypes with many flowers. Cold phenotypes reproduce them exclusively by bulbils (asexual reproduction) while warm phenotypes have both asexual and sexual reproduction with insect pollination. The insects do not search for nectar glands but only for the red tip of the anthers, which the insect rips off. The insects tend to seek out specimens with triple capsules for a fourteen-day period around August 1st. Around September 1st, the capsules open and throw seeds. ­Micranthes foliolosa growth indicate a possible control of the plant by red staining (anthocyanin pigmentation). In this study Micranthes redofskyi may prove to be a ­Beringian variant of Micranthes foliolosa s.l., as Micranthes ­foliolosa var. sisimiutii is an Atlantic variant of the species.

Jeg lander på dækket og kikker mig omkring. “Hvorfor sejler I ikke hjem?” spørger jeg. Manden synker en klump. “Akhlut.”“Er Akhlut taget ind til byen?”Alle gidslerne ser frygtsomt ned mod havet.“Han er her i hvert fald ikke lige nu,” siger jeg så. “Lad mig nu hjælpe jer!”Jeg når kun lige at vende mig om, inden en stor, sort skygge flyver gennem luften og direkte mod mig.Nordlys bliver sat på en hård prøve, da hun skal redde en flok gidsler fra det mystiske væsen Akhlut midt ude i det koldeishav. Akhlut er ikke som andre onde væsener. Han har været udsat for noget slemt, og han kæmper for en særlig sag. Det bliver en kamp på liv og død, mellem hav og himmel, og den vil ændre Nordlys for altid.Havets herre er første Nordlys-bog i Den unge heltes Nye eventyr, hvor PYRE er besejret, men de unge helte blivermødt af nye udfordringer.