Bøger om Grundloven

Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

Menneskerettigheder fungerer i forfatningsretten som en modvægt til det uhæmmede politiske flertalsstyre og som en garanti for det enkelte individs værdighed, frihed og retsbeskyttelse mod statsmagtens overgreb. Denne bog giver overblik over individets grundlæggende rettigheder. Bogen integrerer og samtænker Grundlovens rettighedsbestemmelser og de europæiske menneskerettigheder (navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's grundlæggende rettigheder) i én samlet fremstilling. Herved træder både forskelle og ligheder mellem den grundlovssikrede og den europæiske rettighedsbeskyttelse klart frem. Bogen behandler generelle spørgsmål om menneskerettighederne: Historie og idégrundlag Retskilderne og deres status i dansk ret Rettighedernes ret- og pligtsubjekter samt anvendelsesområde Rettighedsfortolkning og rettighedsbegrænsning Herudover gennemgås udvalgte rettigheder: den personlige frihed, retten til privat- og familieliv, religionsfriheden, ytrings- og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, ejendomsretten, retten til forsørgelse, forbuddet mod diskrimination samt retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler mod rettighedskrænkelser. Målgruppe Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den vil også kunne være til nytte som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere og andre retsanvendere samt for alle andre med interesse for individets grundlæggende rettigheder. Om forfatteren Jens Elo Rytter underviser i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og har skrevet adskillige artikler om menneskeretlige, statsretlige og folkeretlige emner.

Grundloven kan være svær at forstå. Sproget er indviklet, og nogle ord har en mærkelig betydning. Kongen betyder ikke altid kongen, men hvornår skal der i grunden stå det ene, og hvornår det andet? Denne bog er en genfortælling af grundlovens enkelte paragraffer i et klart sprog. Materialet har været benyttet af adskillige skoleklasser i historie og samfundsfag. Det er grundloven, så den er til at forstå!

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Jyske Lov, Danske Lov og Grundloven. Når man tænker på retshistorie, vil man ofte tænke på vigtige love og forfatninger. Men fortællingen om den danske retshistorie er lang og begynder med middelalderens første nedskrevne love, der er fundamentet for dansk retskultur. Den præges senere af nogle af de største og vigtigste begivenheder i dansk historie: Reformationen, enevælden, oplysningstiden og Grundloven 1849 med efterfølgende ændringer indtil Grundloven 1953.Reformationen i 1536 styrkede statsmagten, og kirken blev underlagt staten, mens oplysningstiden og den rationelle naturrets idé om rettigheder og pligter bandt borgeren og staten tættere sammen. Det førte til krav om nye forfatninger. I 1800-tallet fik man også en modernisering af privatretten, hvor især påvirkningen fra den tysk-romerske retsvidenskab lagde grunden til den moderne formueret.En dansk retshistorie giver overblik over dansk retshistorie og retshistorisk metode. Og dermed fortælles der om de mennesker, der er blevet påvirket af retten. Både i fortiden og nutiden. Nok er omdrejningspunktet dansk ret, men forholdet til de europæiske juridiske, politiske og religiøse strømninger spiller en stor rolle i bogen. Bogen er relevant for jurister, jurastuderende og alle med interesse for retten og dens historie.Om forfatterne Morten Kjær (f. 1986) og Helle Vogt (f. 1974) er hhv. lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De har publiceret bredt om dansk og nordisk retshistorie.

”GLÆDEN - MIT REFUGIUM” er et essay og en digtsamling skrevet i kombination mellem hjernens og hjertets sprog. Med tekster og digte om glæde og oplevelser, der nødvendigvis må fortælles om, men også hvad der må løftes en advarende pegefinger imod.I en kamp for demokrati, individets frihed og ret til udfoldelse. Frihed som grundlaget for ånd. En kamp imod det dødbringende bureaukrati, som har kvalt privat foretagsomhed i stadig stigende omfang over de sidste 50 år. Og nu har nået et helt uacceptabelt stadium på bekostning af folket.Glæden er folkets stærkeste ”våben”.Heldigvis er glæde en del af fundamentet i dansk kultur. Måske ikke den både åndelige og fysiske glæde, forfatteren føler i sit liv, men glæde i form af tilfredshed og endda lykke, udtrykt eller fornemmet. Dertil stikker åndeligt begavede og kunstnere hist og her op og dulmer det brutale kaos. Derfor kan folket skimte lyset selv i de mørkeste stunder. Har kraft i behold.

I Grundloven kaldes folkekirken »evangelisk-luthersk«, men hvad ligger der helt konkret i denne benævnelse? Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, da det alene er denne evangelisk-lutherske kirke, der understøttes af staten. I Danske Lov, som Grundloven er bygget oven på, præciseres denne kirke og tro til at være defineret i »Den uforandrede Augsburgske Bekendelse«, som blev overgivet den tyske kejser ved rigsdagen i Augsburg 1530. Selv om så vel høj som lav ofte citerer dette udtryk fra lovgivningen, har det vist sig ved en nærmere undersøgelse, at ingen rent faktisk véd, hvad dette begreb dækker over. Hvad er Den uforandrede Augsburgske Bekendelse for en størrelse? Og hvor præcis finder man denne tekst og udgave? Det giver denne bog svaret på. Og bogen bringer denne udgave i såvel den originale latinske tekst som en ny dansk oversættelse. De to tekster er sat op parallel, så der er god mulighed for et nøjere studium af teksten. Desuden har bogen en gennemgang af indholdet i de mest centrale artikler.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn.Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget.Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne.Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.Uddrag af bogen:Den 8. juni 1953 var min far hjemme igen. Nu skulle der slappes af. Dagen tegnede til at blive varm og solrig fra morgenstunden, og der kom et telefonopkald fra kong Frederik, som var i Odense, men gerne ville aflægge en visit på gården i Ringe. ”Jeg kan være der om en times tid.”Kongen sad selv ved rattet i den åbne Bentley, iført uniform og hvid kasket, med chaufføren ved sin side. Han var i strålende humør, lutter smil, og gik rundt og hilste og spurgte til alle mulige forhold vedrørende bedriften.Han fortalte, at han elskede at køre. En episode havde moret ham. Kongen havde været i tvivl om vejen til gården. Derfor havde han holdt ind i Ringe og spurgt en forbipasserende. ”De behøver ikke at sige Majestæt,” sagde kongen til manden. ”Jamen, så fortsætter De bare lige deruda’, hr.”Om forfatteren:Knud Bjørn Eriksen(f. 1940) voksede op i det politiske miljø på faderen Erik Eriksens gård ved Ringe, uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde, blandt andet i Det Danske Kulturinstitut.