Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forestil dig, at du har afsluttet din uddannelse på universitetet og er gået i gang med et helt almindeligt liv – og så møder du Jomfru Maria, der taler til dig i din dagligstue. Det skete for Teresa Thaning. I begyndelsen var Teresa Thaning rystet og holdt oplevelsen skjult fra omverdenen. Men efterhånden lærer hun at acceptere de åndelige oplevelser, hun har, og bruger dem til at hjælpe andre mennesker. Samtidig bliver mødet starten på en lang rejse ind i ukendte dimensioner af livet og udforskningen af skjulte forbindelser mellem det guddommelige i alt levende og årsagen til menneskers lidelse. I BEVIDST HELBREDELSE, der markerer kulminationen af Teresa Thanings forfatterskab og personlige udvikling, får du indsigt i skjulte forbindelser mellem dit helbred, din livssituation og de bagvedliggende årsager, der skaber lidelse og lykke. Bogen præsenterer samtidig den stærkt provokerende tanke, at det guddommelige strømmer i både det gode og det onde og at lidelse er noget vi selv skaber. Samtidig giver den håb, fordi den viser vej ud af lidelse. BEVIDST HELBREDELSE er praktisk anvendelig og indeholder en unik guide i syv trin, som viser dig vejen ind mod den særlige kraft, der findes i ethvert menneske og som ifølge Teresa Thanings lærdom er vejen til al kærlighed, lykkefølelse samt mental og fysisk sundhed. Bogen bygger på Teresa Thanings egne erfaringer samt mange års arbejde med klienter og kursister. Teresa Thaning er cand.mag. i musik og har en master i psykologi. Hun er forfatter, kursusleder og spirituel vejleder og har skrevet bestsellerbøgerne Beskeder fra ærkeengle og mestre (2016) og Sjælens mange liv (2018). Hun afholder konsultationer, kurser og retreats for klienter og kursister fra Danmark og Norden.
Bjerge er ofte blevet betragtet som guddommelige, fordi et bjerg blev betragtet som forbindelsesled imellem jorden og himlen. Et skyomkranset bjerg måtte være gudernes bolig, og oftest var det bjerge af vulkansk oprindelse. Heraf kom troen på det guddommelige i bjergene. Mennesker betragtede i urgamle mytologiske forestillinger et bjerg som midtpunkt for den samlende kraft eller energi i verdensrummet. Længslen efter det himmelske kom til udtryk i menneskers bygningsværker såsom gotiske kirkespir, pyramider og templer. Vulkanernes mysterier er igennem tiderne ofte blevet forklaret ved religiøse sagn og myter som forklaring på de forhold, menneskene omkring vulkanerne ikke selv kunne finde nogen tilfredsstillende svar på. Selv om de overleverede beretninger fra tidligere tider i dag betragtes som usande, fascinerer de fortsat, og i Sagn og myter om vulkaner fører vulkaneksperten Henning Andersen sin læser med på en verdensomspændende udforskning af vulkanernes mysterier og de sagn og myter, der er forbundet hermed. Uddrag af bogen Det var Mark Twain, der i sin tid skrev, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas enorme kratergryde, og når man står på kanten af denne enorme vulkan, så synes man, det ligner et meget dybt sår i jordens skorpe, hvilket det i virkeligheden også er. Her bor vulkanernes gudinde dronning Pelee, der var datter af Himlen (hendes far) og Jorden (hendes mor). Når hun vil more sig eller bliver vred, sprøjter hun glødende lavastrømme ud over landskabet. Hendes faste hjem er i Kilaueas dybe krater, men hun kan finde på at gå på vandring til de andre vulkaner, så kommer de i udbrud. Som lille pige syntes gudinden, at hendes mors ildsted var det sjoveste at lege i, og hun lærte at tænde ild og åbne jorden og spy lava ud. Om forfatteren Henning Andersen har skrevet en del bøger om vulkaner og viet sit liv til at være rejseleder og vulkanguide. Han blev i sin tid kendt som vinder i Otto Leisners Kvit eller Dobbelt, hvorefter han læste geologi og blev foredragsholder. Han har tidligere på Forlaget mellemgaard udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning og Når vulkaner går amok.
Porten til Himlen med undertitlen KristusSophia viser menneskets vej fra skabelse og nedstigning i det jordiske og tilbage til det Guddommelige. Ligesom mennesket engang kom ud af det Guddommeliges port gennem Visdommen, Sophia, således skal mennesket igen gå igennem hendes Port for at forenes med Gud. Porten til Himlen er den Guddommelige Visdom, som kaldes Guds feminine ansigt. Visdommen var til før tidernes begyndelse, og hun var det første, der kom ud af Herrens mund. Hun var Lyset! Hun var Ordet! Ud af Visdommens substans blev alt fremstillet: universet, naturen og mennesket. Gennem kundskab om sig selv og universet, gennem søgen efter Guddommelig kærlighed og sandhed kan mennesket forvandles, indtil det når fuldkommenhed og kan træde ind i Brudekammeret og deltage i Det Alkyme Bryllup i Det Himmelske Jerusalem. Visdommen kaldes på græsk Sophia, på latin Sapientia, på egyptisk Isis og i den kristne tradition Maria. Porten til Himlen er tredje og sidste del af triologien om mysterier. Første del er Maria Mysterier med undertitlen Maria som discipel, og anden del er Jesu Hellige Hjerte med undertitlen At blive Jesu discipel.
Titlen Hvad skal jeg sige, når jeg ser? henviser til de processer i bevidstheden, der kan ske for den, som praktiserer meditation, f.eks. når fænomener i psyken såvel som de spirituelle erfaringer overskrider jegets og kulturens gængse forklaringsmodeller, men også en henvisning til Brorsons udmærkede beskrivelse og billede på, hvad der sker, når vi møder det unævnelige, for ham det guddommelige aspekt i verden. Når vi bliver overvældet følelses- såvel som erkendelsesmæssigt og finder os selv i andægtighed og en bevidsthed om, at vi er små amøber i det store uendelige og guddommelige univers. Bogen forsøger dels med et udgangspunkt i en positiv psykologisk videnskabelig tilgang til mindfulness og dels med afsæt i en dialog mellem Hans Henrik Knoob og Svend Brinkmann om ”selvudvikling” at bygge bro til et spirituelt univers, som indbefatter clairvoyance og meditative indsigter med beskrivelser af højere bevidsthedstilstande.Uddrag af bogen Når hjertet åbner sig, svinder egoets kraft. Mere præcist er der tale om, at egoet gradvist bliver i stand til at træde til side, når hjertet overtager og bliver centrum for vores oplevelse af identitet. Forskellen på disse modi er markant og kan være meget skelsættende for et menneske. Den modstand, der evt. kan være mod selvudvikling baserer sig delvist på, at man bredt opfatter egoet som værende genstand for udviklingen og fokus, men som sådan svarer selvudvikling i første omgang til en form for afvæbning – og afkodning af egoets mekanismer og adfærd, før end hjertets energi kan træde frem. Om forfatteren Jørgen Bendtsen har, siden han var helt ung, arbejdet med meditation og det åndelige univers. han har en master i positiv psykologi og en række uddannelser inden for alternativ behandling. Han har arbejdet som terapeut og clairvoyant ved siden af arbejdet som lærer.
Det er NU – midt i verdens kaos – at du har brug for den gudindekraft, som du ikke tror, du har! Denne bog er din guddommelige, healende og opmuntrende guide på vejen til din kraft. Den er din uundværlige genvej til selvværd, selvtillid, ny egenomsorg og dyb RO i din krop og i dit liv. Du lærer om de basale universelle regler, som du skal kende for at kunne samarbejde med universet om dig og dit liv. Udover masser af øvelser får du en opskrift på spirituel magi i 4 enkle trin, så du kan skabe de forandringer, du har brug for.Marianne Kirkskov fortæller anekdoter om sin egen overraskende, følsomme og uperfekte vej fra lavt selvværd til fuld brug af egen kraft, og hun kommer med nye budskaber i "Mysteriet om den 4-delte kvinde."Bogen er som helhed et kraftfuldt redskab for kvinder og for de mænd, der vil kende deres feminine kraft.Marianne Camille Tiffanie Kirkskov (født 1965) er speciallæge, kinesiolog samt spirituel healer og vejleder, og hun har tidligere i en årrække arbejdet på sygehuse og i praksis. Gennem de seneste 20 år har hun hjulpet mennesker via foredrag og workshops – og ved konsultationer med mere end tusinde klienter. Se mere på www.stjernebroen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.