Bøger om Halfdan Pisket

"Dansker" er sidste bind i Halfdan Piskets tegneserietrilogiom at være fremmed i Danmark. Trilogien tæller første bind "Desertør" (2014) og andet bind"Kakerlak" (2015).De to første bind erbaseret på interviews med Halfdans far. Tredje bind er også baseret på Halfdansegne minder og samtaler med hans mor og søster. I "Dansker" harhovedpersonen, James Pisket, rykket sig fra at være nyankommen gæstearbejderover i en tilværtelse som kriminel indvandrer, der nægter at integrere ellerændre sig på nogen måde. Hos sagsbehandlerenspiller han med på lidelser og traumer og fungere som klient i samfundetssociale system. På Christiania holder han til i "Vaskeriet", hvor hanop igennem 90'erne arbejder hårdt som pusher i den hurtigt voksende hashhandel.Han er ikke længere ikontakt med sin familie i Danmark, men da hans søns mor kontakter ham, går detop for ham, at familien har brug for ham. At han alligevel skal prøve at findeud af at være far. Men det at være kriminelkan ikke forenes med at være weekendfar. James ryger endnu engang i fængsel.Han kommer ud og ser, hvordan hans gamle venner er blevet ofre for den hårdhed,kriminaliten har fået. Han står tilbage i en tid, hvor alt har ændret sig. Hankan ikke længere kende Danmark, Christiania eller kriminaliten. Det eneste, derligner sig selv, er hans familie. Da james ikke har andre muligheder tilbage, forsøger han at bryde ud af kriminalitetenog i stedet integrere sig med målet om at blive dansker.”Dansker” er historien omen mand, der kæmper for at finde sig selv i det fremmede land, der nu er blevethans hjem. Om den tunge, mentale bagage han har med, om de mennesker og detsystem, han møder, og om de børn, han sætter i verden, og som han ikke længerevil svigte.”Dansker” er tredje bindi en trilogi, men de enkelte bind kan læses uafhængigt af hinanden.

”Desertør” tager udgangspunkt i en lille landsby mellem Tyrkiet og Armenien. Grænsen, som ligger i nærheden, er bevogtet af tyrkiske værnepligtige. Grænsen bevæger sig hele tiden. Hovedpersonen vokser op i en familie med en tyrkisk far og en armensk mor. Begge har de levet under det armenske folkemord, der ikke bliver talt om. Men da hans nærmeste ven skydes af de værnepligtige, bliver stilheden for meget. Der bliver stillet spørgsmål, problemerne hober sig op og familien og byen går langsomt opløsning. Det hele braser sammen, da han som 18-årig indkaldes til militæret kort tid efter, at hans bror også er blevet skudt under en demonstration i Istanbul. Alt går i stykker, han deserterer og ender i et tyrkisk militærfængsel, hvor hans historie fortælles gennem flashbacks. ”Desertør” er skrevet af Halfdan Pisket, der gennem længere tid har interviewet sin far og oversat hans historier og anekdoter til en sammenhængende historie. En historie om ikke at høre til og at miste i tiden inden han flygter til Danmark. ”Desertør” er første bind i en serie på tre, der handler om Piskets fars liv. Den skildrer en virkelighed, som deles af mange, der er flygtet fra endnu en glemt konflikt i et glemt område. En historie, der aldrig ville være blevet fortalt, hvis hans søn ikke voksede op i et lille idyllisk land som dansker ...

Halfdan Pisket fortsætter i ”Kakerlak”sin biografiske tegneserieberetning, påbegyndt med den anmelderroste ”Desertør”fra 2014, om faderens liv i skyggen af det armenske folkemord.I ”Kakerlak” lever hovedpersonen som fremmedi sit eget land, rodløs og vildfaren efter at være blevet løsladt fra ettyrkisk militærfængsel. Han ser en udvej i opslag om gæstearbejde i Danmark ogTyskland, lægger sin blodige fortid, den ruinerede landsby og familiestumpernebag sig og rejser under falsk navn, James Pisket, til en hverdag somgæstearbejder i Danmark - hvor pigerne er flottest.Med et utrænet blik for reglerne igæstelandet - og uden omtanke for konsekvenserne - kaster James sig hovedkuldsud i sit nye liv. Det fører ham fra Helsingør over Ålborg til København, gennemtalrige indholdsløse forhold, kuldsejlede ansættelser og epileptiske anfald ogud i vold, hashsalg og fængselsstraf. På vejen finder han dog også enkelteting, der er hver at kæmpe for: forelskelser, venskaber og de børn, han bringertil verden.”Kakerlak”er et intimt indblik i livet i skyggerne; en indlevet ekspressionistisk,fortælling om, hvordan tilfældigheder, dårlige valg og kulturelle blindvinklerkan definere livets bane, men også om kampen for at finde sig selv uansetprisen.

”Det er altid mørkt, og regnen bliver ved” hen over Yusufs farveløse liv, der langsomt, men sikkert, forvandles til et udstrakt sammenbrud. I et mørkt København, hvor himlen er hvid og solen sort, trasker Yusuf forpint ud af bussen for at besøge den dødsmærkede Rafil på hospitalet. Deres liv synes at være i forfald, og døden er nærmere end nogensinde før. Yusuf har sin vante gang på gaderne, på jobbet i supermarkedet, hos Rafil og knapt så meget hos kæresten Alma, for hvem Yusuf fremstår som en stramt bundet knudemand. Døden af Halfdan Pisket er smuk, som den ængstelige stemning hver enkel side oser af. Og gennem sin krøllede og forskudte æstetik, formidler den et budskab om total fremmedgørelse overfor sig selv og den død, der altid hænger over os, og som vi endeligt må imødekomme. Er det muligt at stå helt alene, når alt styrter sammen om én? Ved udgivelsen af ”Dansker”, sidste bind i den såkaldte Dansker-trilogi (der tæller ”Desertør” og ”Kakerlak”) skrev Kim Skotte i dagbladet Politiken: ”Det er en helt enestående kraftpræstation i danske tegnehistorie, der afsluttes med tredje del af Halfdan Piskets fortælling om faderens brydsomme rejse fra tyrkisk desertør til en slags dansker. […] Grafisk og fortællemæssigt en voldsom, intens og intim fortælling om vold, misbrug, kultursammenstød og desperate familierelationer, der simpelthen ikke har sin mage herhjemme. Det er ikke hver dag, en tegneserie præsterer at ryste mig følelsesmæssigt, men Pisket gør det gang på gang. Det er stærke og tankevækkende sager.

Med udgangspunkt i kirkeårets evangelietekster, som søndag efter søndag læses op under gudstjenesten og som præsten prædiker over, har Charlotte Strandgaard med digtsamlingen Min tro givet sin personlige tolkning af troens spørgsmål.Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, skriver i sin anbefaling:Charlotte Strandgaard har med denne Min tro begået en andagtsbog. Man læser en bibelsk tekst og følger kirkeåret og derefter rykker man 2000 år frem i historien og læser hendes overvejelser. Overvejelserne er sprogligt enkle, rammende, eftertænksomme og ganske ofte provokerende. Personerne er ikke ophøjede og fjerne, men meget tæt på. Nærmest ubehageligt tæt på, men derfor også læsværdig. Der er ikke plads til idealisering, hverken af den bibelske person eller læseren. Personligt finder jeg karakteristikken af kvinderne i Ny Testamente meget stærke og i de digte, hvor Charlotte Strandgaards eget liv tydeligt anvendes som baggrund, er teksterne gribende og bevæger læseren. Forfatteren er meget generøs med sine egne erfaringer og derfor er teksterne oprigtige og til at forholde sig til.Det kan ikke siges bedre.Charlotte Strandgaard bruger hele sin poetiske pondus i den for hende karakteristisk enkle stil og med en ukuelige vilje til at se realiteterne i øjnene. Charlotte Strandgaard mistede i 2011 sin søn og hendes identifikation med jomfru Maria som mor og hendes tab af sønnen er gribende læsning.Halfdan Pisket har med tegneserietrilogien Desertør, Kakerlak og Dansker, 2014-2016, slået sit navn fast som en fornyer af genren i Danmark. – Hans 16 tegninger til Charlotte Strandgaards digte er ikke én til én illustrationer, men fremstår som et værk i værket: fra bebudelsen over Jesu lidelseshistorie og Marias skrig ved korsnedtagelsen til Maria himmelfart.Ligesom Charlotte Strandgaard har sine oplevelser og sin fortolkning af de bibelske fortællinger, sådan har Halfdan Pisket også sine oplevelser og sin fortolkning udtrykt gennem den enkle streg, som er hans, og med brug af bare én farve, rød, som både refererer til Kristi lidelse og Helligåndens ild. Tilsammen revitaliserer de to kunstnere, digteren og tegneren, med udgangspunkt i evangelierne det aldrig fuldt besvarede spørgsmål, om der er en mening med lidelsen.

Mathilde Fibiger (1830-1872) bliver som kun tyveårig kendt for sin fandenivoldske debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851) der med sine radikale idéer om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen starter den famøse Clara Raphael-fejde, der kommer til at få vidtgående konsekvenser for hendes videre liv og forfatterskab. I 1854 udkommer hendes sidste roman, den skandaløse Minona, forfatterskabets absolutte hovedværk. H.C. Andersen sammenligner i et brev til Ingemann Minona med følelsen af at have grebet en stærkt duftende, giftig Vandplante, der opløser sig slimet og ækel! – ikke første eller sidste gang i det attende århundrede, at en kvindes værk bliver sammenlignet med klamme buskvækster; alt i alt en bragende fiasko, nedrakket af samtiden og usynliggjort af eftertiden; hermed ender Fibigers alt for lovende forfatterskab, hun er 24 år. Minona: en vidunderlig bastard af raffinerede kompositoriske greb, psykologisk skarpsindighed, tragedie, horror, mytologi, kuldslået realisme og overspændt romantisk stil: ALT er på spil i denne storstilede komposition, hvor incestuøs søskendekærlighed, uskyldstab, faldne kvinder, fritænkere, lidenskaber, skæbnetro, djævelskab og frelse virtuost forbindes i en skrift der ubønhørligt kværner henimod det, der uundgåeligt må ske.