Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Handicap

Her finder du spændende bøger om Handicap. Nedenfor er et flot udvalg af over 33 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Preben Rohde
    313,95 kr.

    Jura og socialt arbejde giver et grundlæggende overblik over, hvad en sagsbehandler inden for det sociale og/eller beskæftigelsesmæssige område i en kommunal forvaltning skal vide, herunder om krav og forventninger til sagsbehandleren.I bogen bliver de centrale lovområder gennemgået med vægt på lovens formål, personkreds, tildelingskriterier, udmålingsregler og sagsbehandlingsregler.Områderne er:AktivlovenBeskæftigelsesområdetLov om sygedagpengeRevalideringshjælp, rehabiliteringsforløb, fleksjob, førtidspension og folkepensionBørn og ungeBørn og voksne med handicap.Bogen redegør desuden for de forvaltningsretlige regler og regler vedrørende retssikkerhed.

  • - i socialfagligt og pædagogisk perspektiv
    af Anette Faye Jacobsen & Anne-Dorthe Hestbæk
    337,95 kr.

    Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

  • af Bjarne Hesselbæk
    358,95 kr.

    Fra umyndig idiot til borger med rettighederDe åndssvage blev de kaldt, den store gruppe af danskere, som for få årtier siden levede deres liv afsondret på store anstalter, der rummede op til tusind mennesker. De var afskåret fra deres familier, blev behandlet med tvang og havde ikke de samme rettigheder som andre borgere i samfundet.I dag lever de fleste mennesker med udviklingshæmning mere eller mindre integreret i samfundet. De har ret til undervisning og vokser op hjemme hos deres forældre som andre børn. Som voksne bor de i egen bolig, har gerne et arbejde og lever deres liv med forskellig grad af støtte fra samfundet, så de kan klare de daglige udfordringer.BEFRIELSEN er den vigtige historie om, hvordan vi et nået så langt. Det er fortællingen om befrielsen af en stor gruppe danskere, som har være marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder – og som i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til."Denne bog er fascinerende læsning. For første gang kan vi i en samlet fremstilling høre om, hvordan datidens såkaldt åndssvage blev betragtet og behandlet på de tidlige anstalter i 1800-tallet og frem til nutidens ordninger for udviklingshæmmede i kommunerne.Selv om plejen – eller opbevaringen – af de åndssvage længe har været en af de store udgiftsposter i statsbudgettet, er der skrevet forbløffende lidt om de anbragte i bøger om Danmarkshistorien. Især udviklingen efter 1970’erne har hidtil været lukket land. Det er derfor en af bogens store fortjenester, at den har fokus på tiden efter udlægningen af særforsorgen i 1980 … Bogen kan på det varmeste anbefales."- fra bogens forord af Jesper Vaczy Kragh, ph.d., forsker i medicin- og psykiatrihistorie.Om forfatteren:BJARNE HESSELBÆK er journalist og historiker. Har arbejdet som kommunikationsrådgiver og kampagnechef. Mangeårig kommunikationschef for Socialpædagogernes Landsforbund og forfatter til en række fagbøger.

  • - Håndbog for forældre og professionelle
    af Camilla Grann
    267,95 kr.

    "Livet med et udviklingshæmmet barn" beskriver de særlige vilkår og udfordringer, man har i en familie med et handicappet barn. Bogen dykker ned i de forskellige dele af barnets opvækst fra fødsel over ungdomsliv og til tidlig voksenalder. Hver alder har sine egne udfordringer, hvor der kan være brug for at høre andres erfaringer eller blive udfordret på egen tænkning. Bogen er derfor krydret med citater og udsagn fra forældre, der selv har børn med udviklingshæmning. Deres bidrag gør bogen nuanceret og levende.Bogen giver kortt sagt svar på nogle af de uendeligt mange spørgsmål, der melder sig, og som man ikke kan gå ét sted hen og få svar på. Nogle af disse spørgsmål er eksistentielle og personlige – andre af mere lavpraktisk art.Bogens kapitler veksler fra letforståelig formidling af faglige emner som kromosomer og syndromer, regler og rettigheder og beskrivelse af barnets funktionsniveau til nære emner som tilknytning, sorg, opdragelse, handicapidentitet og familiedynamik.Bogen indeholder desuden praktiske informationer om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, relevante foreninger mv. Bogen kan også bruges som opslagsværk, hvis der er en bestemt problemstilling i livet med det udviklingshæmmede barn, der kræver særlig opmærksomhed.Bogen henvender sig især til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til børn med udviklingshæmning samt til professionelle, der arbejder med området i kommunalt eller specialpædagogisk regi.

  • - At skabe og dele viden i udviklingsstøttende netværk
    af Birgit Kirkebæk, Sissel Sollied & Mette Christensen
    287,95 kr.

    Bogen henvender sig til alle, der ønsker at anvende video som arbejdsredskab i pædagogisk praksis. Alle mennesker kommunikerer fra fødslen og til livets ophør. Men for nogle er kommunikationen besværliggjort af funktionsnedsættelser. Omgivelserne kan derfor have svært ved at se deres signaler og udtryk som kommunikation og respondere på dem. Arbejdsmåden videoanalyse i team er en hjælp til at overkomme denne forståelseskløft.Video giver mulighed for, at man – individuelt eller i team – genoplever en hændelse, analyserer samspillet på videoklippet, reflekterer og fremsætter prøvende fortolkninger. Teorier peger ud fra forskellige synsvinkler på menneskers medfødte kompetencer til kontakt, samspil og kommunikation og på omsorgsgivers evne til at ydeomsorg og skabe rum for personlig udvikling.Bogen beskriver, hvordan videoanalyse i team er udviklet i et fagfelt, hvor fysiske og psykiske funktionsnedsættelser komplicerer den gensidige forståelse mellem de implicerede personer. Denne arbejdsmåde har desuden vist sig som et velfungerende og udviklingsstøttende redskab i andre typer af pædagogisk arbejde.Bogens kapitler er på henholdsvis dansk og norsk. Videoanalyse i team henvender sig i Danmark for eksempel til specialpædagoger og -lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger, audiologopæder, sygeplejersker samt studerende på tilsvarende uddannelser. I Norge for eksempel til lærere, førskolelærere, specialpædagoger, fysio- og ergoterapeuter, studerende i pædagogik og specialpædagogik, vernepleie, barnevernspedagogikk, sosionomutdanningen samt de praksisfelter, disse indgår i. Kan inspirere for eksempel ICDP-vejledere og -trænere, hvor videoanalyse er en central del af arbejdet.

  • - En livshistorie
    af Svend Aage Petersen
    82,95 - 185,95 kr.

    Skal man affinde sig med sin skæbne? Kan man vise verden sit sande værd, selv når alle kun ser ens mangler? Da Svend en vinterdag i 1911 blev ramt af en frygtelig ulykke, virkede hans liv forudbestemt til at forsvinde i glemslen. Et alvorligt fysisk handicap var dengang normalt lig en enkeltbillet til samfundets nederste lag. Han ville det anderledes, og tog kampen op, og endte med at få succes og indflydelse. Historien om Svends kamp for anerkendelse på godt og ondt, er beretningen om hvad stædighed og vilje kan udrette mod fordomme og snæversyn. Om rejsen fra fattiglem til millionær. Om at tro på sig selv, uanset omkostningerne.

  • - Et godt liv som spastiker
    af Kresten Møller Pedersen
    81,95 - 160,95 kr.

    "Jeg er da normal - Et godt liv som spastiker" er en fortælling om at væreanderledes og alligevel skabe sig det liv, man drømmer om. Bogen er oplagt for unge med spastisk lammelse eller andrefysiskehandicap, men også deres forældre, søskende og venner kan få meget ud af at læse den, lige som fagpersonale kan hente stor inspiration og forståelse i Krestens historie.

  • - En antologi af livsberetninger
    af PTU
    247,95 kr.

    Mit liv med polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som har polio. Det er fortællinger om danske handicapforhold de seneste 100 år. Beretningerne er indsamlet af PTU, Livet efter ulykken, og udgør et historisk materiale, der afspejler samfundets udvikling - set fra de polioramtes side. Beretningerne fortæller i forening, hvordan det var, før Danmark blev et velfærdssamfund, mens det blev skabt, og endelig da denne proces lykkedes. Det er socialhistorie skrevet af borgerne selv.

  • - at have et handicappet eller alvorligt sygt barn
    af Andrés Ragnarsson
    197,95 kr.

    Forældre til handicappede eller langtidssyge børn har meget til fælles. Uanset livsvilkår i øvrigt bliver man tvunget til at lære at forholde sig til, at ens egen og barnets livssituation er fuldstændig anderledes, end man havde forventet. Den praktiske dagligdag bliver en stor udfordring, håb og drømme for barnet og en selv skal revideres, og sorgen over barnets begrænsede muligheder i forhold til andre børn må bearbejdes. Hvordan bærer man sig ad med at skabe et godt liv for barnet, for sig selv og for hele familien under de betingelser?Bogen er en håndsrækning til forældre og pårørende i øvrigt. Med rådet Anbring først iltmasken på dig selv slår forfatteren bogens tema an, nemlig at man som forælder til et handicappet eller alvorligt sygt barn bliver nødt til at skabe ´nærende´ rammer for sig selv for at være i stand til at skabe de bedst mulige rammer for barnet. Bogen handler således ikke om børnene som sådan, men om omsorgspersonerne omkring barnet, særligt forældrene.

  • - Der er også plads til dig på arbejdsmarkedet
    af Tina Marie-Louise Campbell
    223,95 kr.

    PLADS TIL ALLE I ARBEJDSFÆLLESSKABETTina Marie-Louise Campbell har med ”Find Arbejdsglæden” skrevet en vedkommende og relevant bog, som med garanti vil være til både inspiration, trøst og opmuntring for dig, der sommetider kæmper med at finde arbejdsglæden og som måske også indimellem tvivler på dit eget potentiale på grund af de bump, som du har oplevet på (arbejds)livets vej. Bogen er også til dig, leder, der ønsker at give flere en fair chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle med interesse for trivsel og arbejdsglæde. Trivsel og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen!Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent i Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og tidligere medlem af Det Etiske Råd.Om forfatterenTina Marie-Louise Campbell er forfatter, foredragsholder og arbejdsglædeekspert. Med afsæt i sin baggrund som arbejdsleder, uddannet coach, karriererådgiver og egen vej på arbejdsmarkedet viser hun i ”Find Arbejdsglæden”, hvordan du får mere ud af dit arbejdsliv.I de sidste 20 år har Tina stiftet bekendtskab med forskellige former for arbejdsliv, lige fra lønmodtagerjob, fleksjob og sidenhen som iværksætter. Hun viser vejen til dit unikke arbejdsliv, hvor arbejdsglæden og trivslen venter på dig.

  • - i ord og billeder
    af Lone Henriette Klittegaard
    127,95 - 312,95 kr.

    Et Nynneliv i ord og billeder er en fortælling om ydmyghed til et skrøbeligt liv. Om kærligheden til et barn uden stemme og indflydelse. Et Nynneliv fortæller om en dag i 11-årige Nynnes liv. Nynne er både mentalt og fysisk handicappet, men derfor kan man godt leve et meningsfuldt liv. Handicappene giver bare nogle helt særlige udfordringer for Nynne og hendes familie i dagligdagen. Et Nynneliv bliver dermed også et indspark i debatten om, hvem Velfærdsdanmark er til for, fosterdiagnostik og fravælgelse af fostre med handicap. For hvad er et godt liv?

  • - Hjerneskade mellem sind, krop og ånd
    af Lisbeth Seierøe Mortensen
    160,95 - 187,95 kr.

    Balancegang er en personlig beretning om at få og leve med en alvorlig hjerneskade og dens konsekvenser. På trods af lammelser af venstre arm og ben samt udtalt hjernetræthed efter hjerneskaden har jeg personen fokus på håb, glæde og optimisme i hele beretningen. Fra familie, venner og jeg personens store netværk strømmer omsorg og hjælp ind, hvilket er med til at holde humøret oppe i den meget vanskelige situation.Det er femogtyve år siden jeg personen fik sin hjerneskade ( i 1997) det er rejsen fra dengang til nu, læseren følger på godt og ondt. Som bevidstheden om konsekvenserne af hjerneskaden melder sig hos jeg personen, får vi som læsere også indblik i dem. Det er en stor og hård omvæltning til en ny virkelighed for jeg personen, men alligevel formår hun ved en målrettet indsats at holde fokus på det positive og glædelige ved tilværelsen.

  • - Jorden rundt i kørestol
    af Anna le Dous
    127,95 - 297,95 kr.

    ”Der er langt ned. Det er ikke noget for mennesker med højdeskræk, men det handicap har jeg heldigvis ikke. Så langt øjet rækker, ser jeg muren sno sig op og ned gennem det bjergrige landskab. Jeg lukker øjnene et kort øjeblik. Og åbner dem igen. Det ér virkeligt. Jeg gjorde det!” Allerede som barn drømmer Anna le Dous om at opleve verden udenfor Danmark. Hun har muskelsvind, sidder i elektrisk kørestol og er afhængig af hjælp 24 timer i døgnet. At komme op i et fly eller ombord på et tog er yderst besværligt. Alligevel lykkes det hende at komme til lande som Brasilien, Kina, Cuba, Iran … Her oplever hun, hvordan andre mennesker lever og forholder sig til mennesker med handicap. I bogen fortæller Anna le Dous om at blive mødt med bemærkninger som ”det kan ikke lade sig gøre” og om at blive ved med at se muligheder fremfor begrænsninger. HJULSPOR er en anderledes rejse- og livsfortælling om at rejse med et fysisk handicap og nyde livet med den udsigt, man har – uanset om det er fra toppen af et bjerg eller for enden af en trappe.Lydbogens forord og efterord er indlæst af forfatteren selv.

  • af Morten Andersen
    223,95 kr.

    En dag i april er en inspirerende historie af Morten Andersen. Det er en stærk fortælling om, hvad der sker når en ung mand fra det ene øjeblik til det andet bliver kørestolsbruger. Man får indblik i de fysiske og følelsesmæssige udfordringer en ulykkesramt mødes af. Men der er stadigvæk plads til smil, grin og kærlighed. Med et arbejde som medhjælper på en kvæggård, en plan om et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og en karriere ved militæret for at ende med en uddannelse til politibetjent ligger livet lige foran Morten. Men en dag i april går det galt, og alle planer må vendes 180 grader.Den unge mand er i gang med at fejre sin 18-årsfødselsdag, da han lettere påvirket, sammen med to venner, sætter sig bag rattet i en bil og begiver sig ud på vejen. Det ender helt galt. Ved et voldsomt uheld, hvor bilen smadres til ukendelighed, brækker Morten ryggen og bliver kørestolsbruger fra den ene dag til den anden. Et liv, som han slet ikke kunne se sig selv i, før det sker.Men før Morten kan vende tilbage til livet uden for hospitalsverdenen, skal alt læres på ny.Da han ankommer til Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, kan han intet andet end at spise selv. Alt skal læres igen. Og da alle muskler i den del af kroppen, der ikke er lammet, stort set er forsvundet, men kan genvindes, bliver det mange måneder med blod, sved, tårer og sex.Som læser får du et indblik i en verden, som de færreste oplever på egen krop. Samtidig får du den autentiske historie om Morten og hans kamp for at overleve og vende tilbage til et normalt liv. En livsbekræftende og stærk fortælling fra et virkeligt liv.

  • af Trine J. Cederlöf
    153,95 kr.

    Kong Krøbling er en genfortælling af folkeeventyret “Kong Lindorm”. Den er skrevet af af Trine J. Cederlöf med moderne temaer og twists om fysisk handicap, ordblindhed og LGBTQ+.Som førstefødte søn er prins Vincent arving til kongeriget De Blå Bjerge. Men at være bundet til et liv i kørestol giver ham udfordringer socialt og med selvtillid. Sammen med sin fysisk perfekte tvillingebror, Niklas, vokser han op isoleret og beskyttet. Men som de bliver ældre, bliver det tydeligt for kongeparret, at drengene har behov for at integrere sig med børn og unge på deres egen alder. Som unge voksne begynder de på hver sin rejse; Vincent som akademiker og Niklas i militæret. Deres største udfordring kommer med de prinsesser, som deres mor prøver at arrangere ægteskaber med, og hvor besværligt livet kan være, når man ikke helt er samfundets version af perfekt.”Vi ved selvfølgelig alle sammen, hvem du er,” sagde Sølvtunge og bragte fokus tilbage på Vincent. ”Men hvad skal vi kalde dig?” Der var noget ærligt og oprigtigt i hans toneleje, og Vincent tog sig et øjeblik inden han svarede.”Jamen,” begyndte han. ”Folk har altid kaldt mig Krøbling bag min ryg, så jeg tror det er på tide, folk siger det til mit ansigt.”Så grinede Sølvtunge igen, løftede sit glas til læberne og tog en slurk, før han skålede til sin kronprins. ”Ved du hvad, Krøbling? Så er du kommet til det rette sted!”Og deres latter faldt ind med spisesalens støj.

  • - Hvad stammen gør ved dig
    af Adam Estrup
    110,95 - 147,95 kr.

    I bogen fortæller forfatteren om at stamme med udgangspunkt i bittersøde episoder fra sit eget liv - fra teselskab hos en pensioneret legetøjshandler over run-ins med politiet til et knap så succesfuldt møde med Mærsk Mc-Kinney Møller.Bogen er et personligt bidrag til fortællingen om at stamme - hvordan den kan påvirke dig som menneske og hvorfor det er vigtigt at kunne gøre noget ved den. Og dermed også et bidrag i opgøret med mange års nedprioritering af stammeundervisningen i Danmark.Indtægter fra salget af bogen går til Dansk Stammeforum, som forfatteren er medstifter af.

  • - Om muskelsvind og uovervindelig kærlighed
    af Preben Steen
    144,95 - 205,95 kr.

    Der er sket meget de seneste fem år. Jeg har købt hus, haft en depression, været millionær, åbnet en plakatshop, fået hundehvalpe og klaret mig gennem en pandemi. Og nå ja, så har jeg mødt mit livs kærlighed og er blevet gift. Det har været en enorm glæde, men også en anledning til nye bekymringer. Det har givet mig en masse nye indsigter, netop som jeg troede, jeg ikke kunne blive klogere. Fik jeg i øvrigt sagt, at vi begge har muskelsvind, sidder i kørestol og skal have hjælpere omkring os 24/7?– Preben SteenEn atypisk love story er fortællingen om nogle uforglemmelige år, om at sluge kameler og forvandle sig selv i mødet med en anden. Gennem bogen bliver emner som liv, død, familie, handicap, kærlighed og venskaber udforsket i en form for dannelsesfortælling. Bogen handler om at få det bedste ud af de kort, man er blevet tildelt – og om at lade sig begrænse og finde sig til rette med, at man er den, man er.

  • - En samtalebog om autisme
    af Line Kudahl
    47,95 - 287,95 kr.

    En samtalebog, der ud fra elefanten Amandas synspunkt fortæller og forklare hvordan det er, at være autist, og at have ADHD. Både de gode sider og de udfordringer der opstår, når man skal være en del af samfundet. Bogen fortæller fra Amandas synspunkt, så det er nemmere at snakke om tingene, uden at nogen føler sig udstillet. Bogen kan læses som en samlet historie, men også bruges som opslagsbog, hvis der er specifikke emner man har brug for at snakke om. Historien er relevant hvis man ønsker at få et indblik i hvordan det er at være autist og at have ADHD. f.eks. hvis man selv er autist og har ADHD, hvis man har søskende, familie, legekammerater eller andre med autisme/ADHD.

  • af Birgit Kirkebæk
    93,95 - 347,95 kr.

    I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

  • af Lone Barsøe & Rasmus Lind
    287,94 kr.

    Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på undersøger liv med handicap i et dobbelt perspektiv, hvor levede erfaringer og teoretiske indsigter belyser hinanden gensidigt.Antologien afsøger nye forståelser af handicap, hvor dette ikke reduceres til en diagnose eller en generaliseret stereotyp, men anerkendes og repræsenteres som en individuel og samfundsbetinget erfaring.Første del indeholder otte interviews med markante personer med handicap, der fra forskellige vinkler og med afsæt i deres eget liv udfordrer samfundets syn på handicap.Anden del indeholder otte teoretiske og diskuterende kapitler, der undersøger menneskesyn og handicapforståelser i såvel et historisk som et fremadskuende perspektiv på udkig efter individuelle potentialer og kollektive løsninger.Antologien henvender sig til fagprofessionelle og studerende, medarbejdere på det politiske og administrative niveau og ikke mindst til mennesker, som lever liv med handicap samt deres pårørende. Kort sagt til alle, som leder efter en ny måde at tale om handicap på.

  • af Martin Mogensen
    257,95 kr.

    "Stærk i stormen" er en længe ventet biografi af Martin Mogensen, kendt fra. bl.a. dokumentarerne ”Smerten bag smilet” med Jason Watt og Søs Egelinds ”Søs og kampen om cannabis”. En personlig fortælling om hvordan man overlever livstruende, svær sygdom når social- og sundhedssystemet opgiver og de sparsomme kræfter er sluppet op. Hvor ingen længere tror på et liv og om hvordan man, mod alle odds, alligevel kan blive et helt og stærkt menneske.Martins historie tager skarpsindigt læseren gennem hans tidlige barndom med de første symptomer, gennem teenageårene og voksenlivet, mens han forsøger at finde behandling og lindring, inden han tog et opgør med døden. Og det uventede mirakel, der ændrede hans liv banebrydende.Læseren får et meget intimt indblik i, hvordan det er at leve med en invaliderende sygdom og de kampe, der følger med, men også hvordan Martins stærke fighterånd og kulsorte humor hjælper ham til at klare disse udfordringer. Bogen er både smertefuld og inspirerende for alle, uanset social status, med sin rørende, ofte humoristiske og ukuelig optimisme i sin fortælling.Søs Egelind har skrevet forordet, og bogen har fået godkendelse fra Kongehuset og indeholder et citat fra Hendes Majestæt, der kritiserer de myndigheder, der ikke behandler de svageste i samfundet ordentligt. Formentlig den stærkeste kritik af sociallovgivning til dato. Bogen indeholder illustrationer og tillæg der gør op med tabubelagte emner.

  • af Sophie Souid & Pernille Bønløkke Toustrup
    186,95 kr.

    Sjov og varm serie om den hørehæmmede HOLLY, der har superhørelse. Sammen med sine venner MAGNUS og JOSE kan HOLLY bruge sin nye evne til at løse mysterier.I tredje bind i serien om de tre heltemodige venner, Holly, Jose og Magnus, er det Jose, som har brug for Hollys superhørelse til at hjælpe sin storebror Kian, der er havnet i store problemer.En psykosjælden og meget værdifuld tigerkriger fra 1968 er forsvundet fra superhelte-antikbutikken, hvor Kian arbejder som bud - og Kian har fået skylden. Da Holly, Jose og Magnus vil hjælpe Kian med at bevise sin uskyld, bliver de dog hurtigt viklet ind i en omfattende bedragerisag om superhelteantikviteter, der trækker tråde over hele byen og står over for et mysterium, der kræver mere end bare mod og superevner at løse. For pludselig er Hollys superhøreapparat i høj kurs blandt skumle typer, og samtidig med at vennerne skal opklare mysteriet om den forsvundne tigerfigur, jagtes Holly gennem byen.Hvem har sladret om hendes superevne? Og hvem står bag de forsvundne, værdifulde superheltefigurer?

  • af Cindie Bøgevig
    147,95 - 177,95 kr.

    Spastiker på deltid, er som min forrige bog en selvbiografisk beretning om det at leve et liv med et handicap. Jeg er født med Cerebral Parese men vælger som udgangspunkt altid at se mulighederne fremfor begrænsningerne.Jeg har valgt at navngive bogen Spastiker på deltid, da jeg siden min første bog, der udkom i 2013, har gennemgået to livsforandrende operative indgreb, der har betydet langt større livskvalitet og i det hele taget større mod på livet. En stor del af min personlige udvikling siden sidst, er en voksende forståelse for de kognitive udfordringer, der følger med diagnosen Cerebral Parese, hvilket for mig har gjort det lettere at leve med.Bogen er ment som inspiration og hjælp til andre men er samtid ligeså meget et terapeutisk redskab til mit eget brug, hvor jeg hele tiden forsøger at forstå og blive klogere på livet som det former sig for mig. Bogen er fyldt med personlige oplevelser og overvejelser og trods modgang og store udfordringer håber jeg at du vil føle dig godt underholdt undervejs.

  • - min mærkelige mor
    af Bente Aalling Skovgaard
    122,95 kr.

    Vitus Alexander Olsen er seks år og en helt almindelig dreng med en ikke så almindelig mor. Ja, hun er faktisk en mærkelig mor. Hun har lige så korte arme som en T-Rex, og så vralter hun som en and, når hun går. Men hun er også en sej mor, der kan alt det, andre mødre kan – bare på sin egen måde. Hun er nemlig handicappet. Om forfatteren Jeg er uddannet lærer og læsevejleder. Jeg har siden 2003 arbejdet som lærer. Jeg er født med en fysisk funktionsnedsættelse – AMC – hvilket bevirker, jeg har manglende muskler og stive led. Da børnene var helt små, løftede jeg dem med munden. Ud over mit virke som lærer og læsevejleder har jeg brugt en del tid på foreningsarbejde. Det har været foredrag for forældre til børn med en eller flere fysiske funktionsnedsættelser samt på skoler for både lærere og elever, hvor et barn skulle integreres i en ny klasse.

  • af Sophie Souid & Pernille Bønløkke Toustrup
    186,95 kr.

    Sjov og varm serie om den hørehæmmede HOLLY, der pludselig udvikler superhørelse. Sammen med sine venner MAGNUS og JOSE kan HOLLY bruge sin nye evne til at løse mysterier.HOLLY har så småt vænnet sig til at have høreapparat og er efterhånden ved at få kontrol over sin nye superhørelse. Så da hendes klassekammeraters ting pludselig begynder at forsvinde på lejrturen, ser HOLLY det som sin pligt, som en ægte superhelt, at løse mysteriet.Men selv med superhørelse skal HOLLY åbenbart stadig lære at lytte - mest til sig selv. For intet går som planlagt, og pludselig anklages HOLLY selv for at stå bag tyverierne.Med hjælp fra sine bedste venner, JOSE og MAGNUS, må HOLLY sætte alt ind for finde den skyldige og ikke mindst få svar på spørgsmålet: Hvem vil have HOLLY ned med nakken - og hvorfor?

  • af Sophie Souid & Pernille Bønløkke Toustrup
    186,95 kr.

    Sjov og varm serie om den hørehæmmede HOLLY, der pludselig udvikler superhørelse. Sammen med sine venner MAGNUS og JOSE kan HOLLY bruge sin nye evne til at løse mysterier.HOLLY hører ikke helt så godt, så hendes mor slæber hende til ørelægen, og snart skal HOLLY bevæge sig rundt med et neongrønt høreapparat, som er svært at skjule fra klassekammeraterne. Det er heller ikke helt nemt at regulere apparatet, så HOLLYs fingernemme veninde JOSE træder til.Om det er JOSEs fiksfakserier med høreapparatet, eller om HOLLY lige pludselig har udviklet superevner, er svært at sige, men med et har HOLLY udviklet superhørelse. Hun kan følge med i alle mulige samtaler, og snart går det op for hende, at en bombemand truer hendes skole.Kan HOLLY og hendes venner MAGNUS og JOSE nå at stoppe ham, før skolen ryger i luften?

  • af Hans Bøgevig
    37,95 - 152,95 kr.

    Denne bog er skrevet af Hans Bøgevig som fortæller om sit liv med et dobbelt handicap som blind og spastikker, et liv med både glæder og sorger. Samtidig er denne bog også fortællingen om en mand, der bestemt ikke bare sidder og har ondt af sig selv. Hans fortæller også om sin store interesse for teater og musik og de mange projekter, han har været en del af.

  • af Christina Nordstrøm
    113,95 kr.

    Silke lærer noget om sin bedste veninde, Luna, Det er ikke uden problemer at sidde i kørestol. Luna er ikke kun fyldt med latter og sjove påhit. Luna får også ondt af at sidde i kørestolen, men heldigvis kan hun få hjælp. Og heldigvis har hun både Silke og heksen, Viola. Gennem Viola lærer veninderne hestemanden, Tom, at kende, og Luna er straks fyr og flamme. Hun vil ride igen. Det lykkedes også, men hvad sker der den dag, de to veninder – uden at de voksne ved det – låner en hest, og rider i skoven? Hvad gør de, da Silke ligger hjælpeløs under en tung gren i den blæsende skov? Kan Luna hente hjælp uden kørestolen?

  • af Christina Nordstrøm
    113,95 kr.

    Silke har mistet sin bedste veninde, Clara, der er flyttet. Hun er ked af det, men hun kommer til at sidde ved siden af den nye pige i klassen, Luna. Hun sidder i kørestol efter et fald fra en hest. Kan man være bedste veninde med en, der sidder i kørestol? Silke finder ud af, at det kan man godt. Der er altid gnidninger, når to piger skal finde hinanden, og der er også for­hindringer med køre­stolen. Men for­hindringer er til for at blive overvundet, og det viser sig, at de to piger får lige så mange gode og sjove op­levelser, som Silke havde med Clara. Kørestolen betyder ingenting ... det er venskabet, der er vigtigt. Emma på 11 siger om bogen: Jeg er sådan en, der hader at læse, men denne bog fik mig til at læse ...

  • af Klaus Emilius
    127,95 kr.

    Om denne bog om et år af mit liv skiven som en dagbog i 2016. hvor Klaus Emilius. Ser 130år tilbage i tiden men jeg liver i 2016. men skriver også om fremtiden.Om hvor dagen det er og have handicaphjælper & BPA efter det har som jeg er super glad, fordi jeg ved at jeg ikke kan livet et aktiv liv, uden en handicaphjælper, siger ikke alttid det er nemt at have en hjælper hver fordi man kan jo ikke være glad hver dag, dette er jo normalt for alle mennesker i verden. Når man som Klaus elsker fred og ro hver dag.Siger kun det er nemt at og jeg har ikke haft et problem med at jeg skulle sige til når jeg skulle have hjælp fordi dette har jeg lært mig selv, siden jeg hvar 13 år gammel efter jeg fik muskelsvind mens jeg kunde gå dette har jeg kunde til jeg bliv 26år, der skule jeg på højskole 20 km syd for Århus på Egmont denne hjælp mig men at lærte at bruge en manual kørestol. Men jeg bor ikke i samme kommune nu. Men er i dag afhængig af min El-kørestol & min hjælper. Men jeg skriver ikke så maget om hjælper, fordi borgen er om livet der skal kunde live lige maget om du har et handicap ellers ikke har det siger at der. Det hvar forstander der sage at han ikke ville se mig uden en kørestol dette takker jeg Forstander Ole Lauth på egmont fordi han sage dette han har alttid rat. Sage jeg til min kommune 14dage efter hade jeg en ny manuel kørestol, men denne bog er om et år at mit liv hvor jeg ser til bage på de år som er gået og ser ind i fremtiden. Mens jeg liver i nuet men jeg skriver også om min morfar som jeg har navet Emilius efter lidt om hvorfor jeg selv har muskelsvind at min morfar fra 1887 og min farfar fra 1897 som hvar Gårdejer, han fik også muskelsvind.Det viste men ikke noget om da jeg bliv født. Men i dag ønsker jeg kun at få det beste ud af livet som en livsnyder kan det Lidt om min morfar Emilius Clausen, blev oprindeligt sat i købmandslære. I begyndelsen af 1900-tallet løb han dog af pladsen for at blive skuespiller og gøgler. I vinterhalvåret rejste han som skuespiller med næsten alle rejsende teatre, mens han om sommeren ernærede sig ved sommerteatre og revyer. Senere optrådte han som gøgler i forskellige cirkus og omrejsende tivolier. I 1930 vendte Emilius Clausen tilbage til Viborg. I Sct. Mathias Gade etablerede han sig, og rejste efterfølgende rundt til børnefødselsdage eller forsamlingshuse med såkaldte underholdningsaftener. Her medbragte han film og oplæste teksterI dag er Det er den. 1. Maj. 2016. Siger livet ikke skal være kedeligt, denne bog starter Hjemme hos Klaus Emilius en muskelsvindler nu i 30 årJeg sider i mit rækkehus og læser om min morfar Emilius Clausen som jeg har navet Emilius efter dette er også ham der er grunden til at jeg har muskelsvind med dette takker jeg ham kun for. Efter 30 år som muskelsvindler starte jeg med lave denne bog. Om muskelsvind men siger at denne en bog skulle føst have været udkommet på min morfars fødselsdag som er den 9. juli. Samme dag som min morfar han ville i 2017 bliven 130år gammel, dagen før jeg bliver 44 år. Kan kun takke min morfar siger at han kommer på museum igen sammen med mig. Samme men de bøger i denne serie. Han bliv født 100 år før jeg selv fik muskelsvind i 1987.Siger at min bog skal på museum men dette er jo også fordi at det er en historie om min morfar som hvar skuespiller og gøgler. Der selv hade muskelsvind. Og dengang viste man ikke maget til muskelsvind som i dag.Men muskelsvind dette skal ikke få mig til at stoppe mig med at lave noget.Nyder en stille dag hjemme i haven med en kop kaffe

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.