Bøger om Havebrug

KEND TRÆERNE I SKOVEN OG LANDSKABET DANMARKS TRÆER OG BUSKE af skovrider Henrik Staun og forstkandidat Peter Friis Møller er en omfattende bog om skovens og det åbne lands træer og buske. Her er spændende historier om træer og skovhistorie krydret med botaniske fakta, oprindelse, brug og forekomst. De mange vellignende fotos – flere af hver art - gør bogen utrolig brugbar og uundværlig for enhver, der er natur- og haveinteresseret samt for den professionelle bruger. Udførlige beskrivelser af danske træer og buske med gennemgang af kendetegn, økologi og anvendelse, navnets oprindelse, forvekslingsmuligheder og forekomst Illustreret med 40 kort og 600 fotos Træernes og buskenes bygning, deres udviklingshistorie og forekomst i Danmark, deres udnyttelse og voksesteder, navngivning og systematik. Illustreret nøgle over træer og buskes kendetegn gør det muligt at finde frem til den rigtige art eller slægt. Oversigt over de omtalte vedplanters navne på dansk, latin, svensk, norsk, engelsk og tysk. En bog for den seriøst interesserede. 2. opdateret udgave. 1. udgave udkom som Politikens Håndbøger.336 sider med 40 kort og 600 fotos, indbundet.

Forestil dig en have, hvor træerne drypper med frisk frugt, buske er smykket med lækre bær, gourmetsvampe spirer i skyggen, hårdføre kiwier giver frugt højt oppe i en lund af lindetræer. Snørklede rum med urtespiraler, høje vægge af beplantede jerngitre og bunden tætpakket med højbede, der giver kontur i landskabet. Du er nu netop trådt ind i riget Kærbakkens Permahave på Samsø – hvor naturen er din læremester. Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. I klare logiske trin tilbyder bogen de værktøjer, du har brug for for at gøre din have til et overdådigt spisekammer i pagt med naturen. Bogen dækker de grundlæggende principper for nordisk permakultur, viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan. Fyldt med eksempler fra det virkelige liv og trin for trin-projekter vil denne bog være en uvurderlig ressource og hjælpe dig til at ændre dit stykke land, stort som lille, til et bæredygtigt økosystem og en spiselig oase. Permakultur betyder ‘vedvarende kultur’. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug introduceret i 1970’erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren. Det handler om opbygningen af en vedvarende dyrkning ved hjælp af økologisk bæredygtige systemer, som er i fuld harmoni med naturen og dens ressourcer.Om forfatterne Birgit Rothmann er uddannet lærer og skolebibliotekar og har i mange år arbejdet som lærer, undervisningskonsulent og international koordinator på en række projekter i udlandet. Birgit er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland og har i over 40 år fungeret som havekonsulent i fritiden. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Har siden taget International Permakultur Designkursus og arbejder i dag med udbredelse af permakultur og design af skovhaver. Thinna Aniella Michelsen er uddannet fra Københavns Film- og Fotoskole i 2012 og havde eget atelier i København fra 2013-15. Flyttede i 2015 til Samsø. Thinna finder sin inspiration i naturen, hvor hun på ture med sit kamera oplever det, der sker; de store vidder, de små snoninger, de hårde og bløde linjer, som vejret skaber. I 2016 har hun især fordybet sig i permakultur og skovhaver.

Denne bog beskriver udviklingen af kongelige og adelige haver og havebrug i vort klima- og kulturområde i 1600-tallet. Arbejdet med disse haver, de erfaringer man gjorde sig med anlæggelse, plantesortiment og dyrkningsfaciliteter, blev optakten til de meget kendte og grundigt beskrevne haver fra 1700-tallet, som f.eks. Frederik IV’s smukke haver ved Fredensborg, Frederiksberg og Frederiksborg.Før 1600-tallet dyrkedes næsten kun nytteplanter i haverne i vort klima- og kulturområde; dvs. uden for de områder, som havde været under romersk indflydelse. Inspirationen til det moderne havebrug kom sydfra. Man begyndte at importere kostbare planter og frø, og man hentede udenlandske gartnere til landet. Både Christian IV og Frederik III arbejdede intenst med Rosenborghaven – sidstnævnte med hjælp fra Paul Klingenberg – men den helt store haveanlægger var Frederik III’s dronning Sophie Amalie.Hendes meget righoldige arkiv fortæller om anlæggelsen af Sophieamaliehaven ved Sophieamalienborg. Til anlæggelsen indkaldte dronningen fire franske gartnere, den ene efter den anden. Da dronningen døde i 1685, var haven fuld af blomster og springvand.Den store udfordring lå i at få de sarte planter til at overleve i vort klima. På dette tidspunkt gjorde ”Den lille Istid” – en usædvanligt kold periode, som var værst i årene fra 1650 og ca. 70 år frem – ikke de dyrkningsmæssige udfordringer mindre. Dronning Sophie Amalie løste problemet med sine kakkelovnsopvarmede ”pommerantzhuse”, hvor hun dyrkede et stort udvalg af importerede planter, som kun kom ud i haven i sommerperioden. Annie Christensen har foretaget en minutiøs gennemgang af private arkiver, bevarede regnskaber i Rigsarkivet, og Det kongelige Biblioteks store samling af havelitteratur fra 1600-tallet. Hun beskriver haverne ved Gottorp, Nykøbing Slots haver, haven omkring Rosenborg, Dronning Sophie Amalies haver og en række andre haver fra 1600-tallet, bl.a. Frederiksdalhaven, hvorfra der findes fyldige plantelister, som belyser hvordan man tilplantede bedene i 1600-tallet.I bogen citeres talrige plantelister fra 1600-tallet og det giver et unikt indblik i udviklingen af plantesortimentet i århundredet. Her findes selvstændige kapitler om dyrkningsfaciliteter og plantesortiment på Gottorp, dyrkning af eksotiske planter og dyrkning af køkkenurter. Hertil kommer fyldige bilag, appendiks, litteraturliste og kilder, som kan hjælpe interesserede videre i udforskningen af den tids havebrug.Indbundet, shirtinghelbind, med smudsomslag. Stort format, ca. 25 x 32,5 cm. 2000. Bogen er på 396 sider og indeholder 30 smukke farvegengivelser fra Gottorfer Codex, samt mere end 50 sort-hvide illustrationer, som bl.a. viser datidens haveredskaber, drivhuse, samt planer og stik med gengivelser af udvalgte haver og slotte.Forsiden viser Kong Frederik III og dronning Sophie Amalie til hest, omgivet af blomster og løvværk. Kunstneren er O. Ellinger. De danske Kongers kronologiske Samling, Rosenborg.”Annie Christensens bøger er rige på viden og tanker, meninger og holdninger. De rager op over havelitteraturens frodige underbevoksning som store bredkronede træer”. (Marie Louise Paludan, anmeldelse af Annie Christensens bøger i Weekendavisen).Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde” (om Gisselfeldhaven, udgivet i 2004) hos os.

Alt, hvad du skal vide for at anlægge din første køkkenhave. Lær at dyrke gulerødder, ærter, majs og andre nemme grøntsager! Læs, hvordan du laver din egen kompost, gør jorden klar til såning og får dine grøntsager til at gro. MIN FØRSTE KØKKENHAVE gør med søde illustrationer og enkle anvisninger dyrkningen let som en leg.

"Grynebækken" åbnede i 1986 med kraftig støtte fra den daværende Nexø kommune.Stedet blev etableret som et økologisk institut, hvor der blev sat fokus på økologisk land- og havebrug, specialvæksthuse, dyrkning af planter i vand (hydroponik), recirkulerede anlæg til produktion af fisk og planter (aquaponik), økologisk boligbyggeri samt grøn spildevandsrensning."Grynebækken" blev kraftigt støttet i lokalområdet via en aktiv støtteforening, engagement fra de lokale skoler og som beskæftigelsesprojekt. Desuden blev "Grynebækken" besøgt af mange turister, og man stod for to internationale arbejdslejre. "Grynebækken" lukkede i 1995, da de lokale amtspolitikere ikke kunne se potentialet i at arbejde med grøn teknologi i 1980´erne. Nu, ca. 25 år efter, er der ved at ske nye tiltag på denne front med projekter som "Bright Green Island" og "Green Solution House" (GSH).Etablering af GSH er i fuld gang. Status på byggeriet bliver vist frem ved Folkemødet i Allinge i juni 2014. På GSH er det meningen, at rense gråt- som sort spildevand til drikkevandskvalitet på de mikrobiologiske parametre, før genbrug. Dette søges opnået ved design af en modificeret "Levende Maskine". Hvis målet nås, er det meningen at genbruge det rensede spildevand i GSH til skyl i toiletter samt til brug i opvaske- og vaskemaskiner. Det rensede vand kan desuden bruges til vanding af udeområdet.Det er hensigten at nå frem til en nøglefærdig løsning på "Det afløbsfrie boligområde". De tanker, der blev startet på "Grynebækken" for 25 år siden, ser nu ud til at leve videre.