dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Hegel

Her finder du spændende bøger om Hegel. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Kim Gørtz
    257,95 kr.

    Filosof, ph.d. og coach Kim Gørtz har skrevet en del bøger om filosofi og ledelse. Gennem længere tid har han villet skrive en bog om manden; hans genvordigheder, smerte, sorg, savn og forhåbninger. Erkend dig selv, mand kommer på et filosofisk, eksistentielt og personligt grundlag vidt omkring vor tids mands genvordigheder. Kim Gørtz beskriver med et glimt i øjet mandens væsen fra den antikke helt til den moderne slyngel. Han sammenligner og modstiller og tegner et billede af vor tids mand, der uanset type vil trives med at erkende sig selv som mand for at kunne håndtere livets grundfølelser, leve og opleve livet og se tilbage på sig selv som den mand, han virkelig er og ønsker at være. Med udgangspunkt i øjeblikket deler Kim Gørtz mandens erkendelsespraksis op i tre momenter: Dér, hvor han stopper op og opdager, at han enten blot er en skoldet skid i et par lærredsbukser eller en flue i en flaske, som farer relativt forvirret rundt og mangler et højere formål med sin tilværelse. Dér, hvor han ser sig selv efter i sømmene og går på opdagelse dybt inde og langt ude. Erkendelsesøjeblikket indtræffer, når han bevæger sig forbi og igennem det punkt, hvor han vitterlig formår at forbinde sin tilværelse med et formål, som er større og mindre end ham selv. Her finder han vished, balance, ro og fylde i livet. Erkend dig selv, mand er en filosofs frejdige, kække, ligefremme og bevidst anmassende fortælling – som en delvis egenberetning – om manden. Bogens formål er at inspirere manden til at styrke sin selvindsigt og handlingsudfald gennem tilvejebringelse af hans selverkendelse, finurligheder og genvordigheder, med henblik på at kunne være sig selv og være mand på den måde, han virkelig er og ønsker at være – og ikke på den måde, han tror, han skal være. Erkend dig selv, mand er bind 1 i VILDFARELSERNES TRILOGI, der handler om at få øje på alt det, vi aldrig har set eller ikke har kunnet se før, det, vi godt vidste, var der, men som vi havde glemt eller måske endda fortrængt.

  • - De første romantikere og opfindelsen af selvet
    af Andrea Wulf
    246,95 - 310,95 kr.

    Prægtige rebeller er historien om en bemærkelsesværdig gruppe unge oprørere, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerede Romantikken og inspirerede en ny tids tænkning. Det hele begyndte i den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne, hvor en gruppe tænkere, digtere og forfattere satte selvet i centrum i deres tænkning, i deres forfatterskaber og i deres liv. Denne samling af genier bestod af de berømte digtere Goethe, Schiller og Novalis; de visionære filosoffer Fichte, Schelling og Hegel; de omstridte Schlegel-brødre; og i en vigtig birolle naturvidenskabsmanden Alexander von Humboldt. I centrum stod Caroline Schlegel, som deltog i deres berigende og dybe samtaler om selvet, naturen, identitet og frihed. Vi er stadig præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. Centralt i denne bog er den moderne konflikt mellem farerne ved egoisme og de spændende muligheder ved fri vilje. Den Franske Revolution kan have ændret det politiske landskab i Europa, men de unge romantikere anstiftede en revolution i sindet, der forvandlede vores verden for altid.

  • - Introduktion til dialektisk filosofi: Hegel og Adorno i brændpunktet
    af Poul Ferland
    167,95 kr.

    Dialektisk tænkning, der har forsoning som en hovedidé, har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige og overudnyttelse af naturen.Bogen ønsker at råde bod på dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere idéhistorie i hovedtræk: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik.Basis for bogen er primært forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik.Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.