Bøger om Herlufsholm

På Herlufsholm begyndte mit Liv som Yngling, jeg blev, uden at jeg selv mærkede det, voksen, og alt, hvad jeg har oplevet i de mere end fyrretyve År, der ligger mellem den Tid og nu, er kun en Gentagelse af de tre Års Begivenheder, jeg er den samme, jeg var den Gang, i intet forskellig fra de Dage, mine Tanker, mine Glæder, mine Sorger, mine Fejl er de samme. Ved at genkalde de tre År i min Erindring genoplever jeg alt, forstår og forklarer alt, hvad jeg siden har oplevet. Og her har jeg det altsammen i en fast, sikker Ramme, den samme, der indrammer min kære gamle Skole. Det er ingen Tilfældighed, at jeg i Tankerne bestandig vender tilbage til hine År, der spejler mit Liv, giver mine Forudsætninger og forklarer mig alt, hvad der siden er hændet mig.

Første biografi nogensinde om Birgitte Gøye — en af Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kvinder. Vi kender hende fra børnerimet og som biperson i andres historie: farens, rigshofmester Mogens Gøyes, og hendes mands, søhelten Herluf Trolles. Det bliver der rådet bod på med denne biografi om den handlekraftige adelsdame og lensmand, der levede 1511-74. Som purung nægtede Birgitte Gøye at gifte sig med manden, hendes familie havde lovet hende væk til. Hun grundlagde Herlufsholm sammen med den mand, hun selv valgte sig, og selvom skolen fik hans navn, var det hendes penge, der betalte gildet. Hun blev skolens første reelle forstander. Derudover var hun dybt involveret i trekantdramaet omkring Anne Hardenberg, Oluf Krognos og Frederik 2. Ligesom hun trak i trådene, så Anne Hardenberg til sidst fik den mand, hun elskede. Birgitte Gøyes enorme netværk blandt nordens magtelite omfattede såvel en dronning som en kurfyrstinde. Hun spillede en stor kulturel og politisk rolle i 1500-tallets Danmark, hvor hun fik betydning for indførelsen af den lutherske tro og som opdrager af to generationer af adelskvinder.

Inspireret af lutheranske skoletanker fra Tyskland bestemte det barnløse par Herluf Trolle og Birgitte Gøye i maj 1565, at deres gods Herlufsholm - det tidligere Skovkloster fra 1135 - skulle blive en skole. I sine første 400 år var Herlufsholm derefter en kostskole for drenge. I 1966 åbnedes Skolen for dagelever af begge køn, og fra 1985 kunne også piger blive kost-elever. I dag har Herlufsholm mere end 600 elever ligeligt fordelt mellem drenge og piger. Se mere på www.herlufsholm.dk. Af fag er Lars Matthiessen nationaløkonom. Han er student fra Herlufsholm 1949 og blev cand.polit. 1957. I godt fem år derefter var han ansat på Konjunkturinstitutet i Stockholm, hans kones hjemby. Næste station var Handelshögskolan i Stockholm, hvor han underviste i makroøkonomi og forsvarede sin afhandling om finans- og skattepolitik i 1973. Forinden havde han i et år været assistant professor ved Columbia University i New York. 1974-75 var han - sammen med tre svenske økonomer - medlem af det svenske Konjunkturråd. 1975 blev Lars Matthiessen professor i Odense og flyttede tilbage til Danmark. I fem år var han medlem af Det økonomiske Råds formandskab („vismand“). Efter pensioneringen bosatte familien sig i Örebro i Sverige.