Bøger om Hermeneutik

Anerkendende læsning er en læseteknik, der viser vej ind i det pædagogiske tekstunivers.Teksten betragtes i bogen som en samtalepartner, som du bør møde anerkendende og lytte respektfuldt til, men som du på ingen måde behøver at være enig med. Det er i mødet med forskellige tekster, at du bliver klogere på dine egne positioner og holdninger og dermed på din pædagogik.Bogen udstyrer dig med en række læsemodeller, som kan støtte dig igennem hele dit studie. Samtidig introduceres du til pædagogiske nøglebegreber, som du løbende bør være i dialog med.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

ASTROLOGI SOM VIDENSKAB er et emne, der over tid har vakt en del debat. Dog uden at kombattanterne har gjort sig synderlig klart, hvad de mener med astrologi, ej heller hvilken form for videnskab, de tænker på. Denne lille bog har til formål at give astrologistuderende en klarere forståelsesramme for at kunne diskutere lødigt om emnet. Kort fortalt er astrologi et sprogfag, der i vor tid vil høre ind under humaniora. Bogens tekst belyser dette gennem to essays om astrologien som videnskab. For det første adresseres et forståelsesproblem, hvor de århundredgamle astrologiske begreber bliver oversat til moderne lingvistisk terminologi. For det andet diskuteres de mulige måder at drive forskning på indenfor astrologiens vidtstrakte emnefelt. Dertil gives en oversigt over dansk forfattet universitetslitteratur om astrologi.

CORNELIUS var det første elektroniske kvartalsskrift om astrologisk forskning. Det blev i årene 2003-10 udgivet af Astrologisk Museum og rummer et overblik over strømningerne i årtusindets begyndelse. Tidsskriftet havde som formål at bygge bro mellem vor tids humaniora (hermeneutik) og astrologisk tænkning. Et projekt med parallel til renaissancens Cornelius Agrippa, heraf tidsskriftets navn. Alle dets artikler udkommer her for første gang på tryk.

I disse år har kulturmødet fået en stadig større betydning. Det er blevet åbenlyst, at kommunikation mellem kulturer er nødvendig. Ordet ´dialog´ bliver ofte brugt i den sammenhæng. Men hvad vil det sige at indgå i dialog? Hvad er en ægte dialog egentlig? Kulturmødets hermeneutik undersøger og diskuterer kulturmødets forudsætninger ud fra et filosofisk perspektiv med dialog og forståelse som nogle af de centrale begreber. Bogen inddrager forskellige positioner, heriblandt den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer og den amerikanske neopragmatist Richard Rorty.