Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den længe ventede opfølger til PS Jeg elsker dig. Også kendt fra filmatiseringen med Hilary Swank og Gerard Butler. Syv år efter sin mand, Gerrys, død, seks år efter at hun læste hans sidste brev, er Holly tilsyneladende kommet videre i livet. Hun har fået arbejde i sin søsters luksusgenbrugsbutik og trives fint med at gemme sig lidt for verden. Så da Hollys søster beder hende fortælle historien om PS Jeg elsker dig-brevene til en podcast, siger hun kun modvilligt ja – af frygt for at genåbne gamle sår. Men podcasten får langt mere succes, end nogen kunne have forventet, og pludselig må Holly forholde sig til en række personer, der kontakter hende – alle med en ting tilfælles: De er dødeligt syge og ønsker selv at efterlade missioner til deres kære. Pludselig trækkes Holly tilbage i den verden, hun kæmpede så hårdt for at forlade. Men projektet leder hende også ud på en ny utrolig, livsbekræftende rejse og vækker minderne om hendes store kærlighed.
Holly og Gerry havde det perfekte liv. De var lykkeligt gift, boede i Dublin tæt på deres venner og familie, og med fuld fart på hverdagen havde de verden for deres fødder. Troede de. Troede Holly. Et par måneder før hun runder de 30, bliver hun forladt af manden, der var hendes elsker, hendes bedste ven og faste holdepunkt, og uanset hvad hun gør, kommer han ikke tilbage. Og så alligevel gør han. Et par måneder efter hans død dukker hans sidste gave til hende op: 'Listen' - ti breve, hvor manden, der kender Holly bedre end nogen anden, lærer hende at livet går videre. Og med lidt hjælp fra vennerne og familien, der både elsker hende og driver hende til vanvid, bliver vejen til et nyt og spændende liv brolagt med både tårer og latteranfald. En hjertevarm fortælling om at holde fast, give slip og lære at elske igen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.