Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Hovedrolle

Her finder du spændende bøger om Hovedrolle. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Pernille Taagaard Dinesen
    157,95 - 183,95 kr.

    Lagermedarbejder Kaj-Ole Nielsen lever et stille og forudsigeligt liv i Nordjylland med sin kone Kirsten. Ved et tilfælde krydses hans veje med den idéforladte filminstruktør Holger Bastian Norén, der fascineres af Kaj-Oles jævne tilværelse og ser et dramatisk nytænkende potentiale i at filmatisere kedsommeligheden. Holger får (ad omveje) Kaj-Ole overtalt til at spille hovedrollen i spillefilmen om sit eget liv. Det københavnske filmhold rykker til provinsen, og intet er længere, som det var engang. Hverken for Kaj-Ole, Holger eller de lokale, som frygter, at byens pludselige berømmelse får negativ indflydelse. Romanens humoristiske og empatiske skildring af det gennemsnitlige menneske rejser spørgsmålet, hvad den virkelige virkelighed egentlig er: det almindelige liv, som leves uden at hæve blikket og undres? Eller det liv, der insisterer på at begribe eksistensen gennem en kunstnerisk lup? Uddrag af bogen De kører jo rundt, polakkerne, i store kassevogne og sætter små tegn på folks postkasser, så andre polakker kan finde frem til de steder, hvor der er noget at komme efter. Det er et sindrigt system, som giver politiet grå hår i hovedet. Fandeme om han og Kirsten skal nyde noget af uanmeldte gæster. Kaj-Ole har for længst gjort det til en af sine daglige rutiner at gennemgå postkassen, foran, bagpå, nedenunder, og skrabe alt af, hvad der på den ene eller den anden måde kan være usynligt for en dansker, men et vink med en vognstang for en østeuropæer. Han ser på uret. Fire minutter over hel. Skal de ikke snart i gang, eller hvad? Om forfatteren Pernille Taagaard Dinesen (f. 1975) er uddannet cand.mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år arbejdet som kurator på ARoS Aarhus Kunstmuseum. I 2017/2018 gik hun på Forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole. Kaj-Ole Nielsens liv er hendes debutroman.

  • af Jacob Weinreich
    47,95 - 101,95 kr.

    Hverdagslivet, de små ting, støvet på bogreolen, en bænk på Amager Strand, et flygtigt kys, den uplejede græsplæne, kærligheden, døden, sproget, drømmene, længslen og alle de ord, der ikke spiller nogen særlig rolle bortset fra hovedrollen. Insekterne drømmer er Jacob Weinreichs første digtsamling.

  • - Kroppen som mit kompas
    af Anne Skov-Hansen
    167,95 kr.

    Denne bog er en personlig beretning, der tager dig med ud på en rejse om at indtage hovedrollen i eget liv. Det er ikke noget quickfix at skulle kigge indad og turde at forholde sig til sin historie, og hvem du er. Anne Skov-Hansen fortæller ærligt og med stor autenticitet om sin egen rejse ind i sin historie. Efter 26 indlæggelser hen over 3 måneder måtte hun med nærvær til livet genfinde sig selv. I denne proces lærte hun at bruge sin krop som kompas til at styre med. I bogen fortæller hun, hvordan du kan få hjerne og krop til at smelte sammen og opleve at få langt mere energi, kreativitet og kærlighed ind i dit liv, når det sker. Uddrag af bogen Vores krop og sind hænger sammen i vores gøren og væren. Når du bliver nysgerrig på den større sammenhæng mellem din krop, tanker og handlinger, vil du opdage, at der findes en anden del af dig, du måske aldrig har mødt. Vi kender alle følelsen af at nå til en kognitiv erkendelse. Det vil sige, at det kun er hjernen, der accepterer erkendelsen, den når aldrig videre til kroppen. Men når den kognitive erkendelse lander i kroppen, er det, som om du i et øjeblik virkelig mærker og forstår på samme tid. Det kan næsten føles, som om du bliver høj på dig selv og din erkendelse. Cellerne falder ligesom på plads og ned i et andet gear. Om forfatteren Anne Skov-Hansen er passioneret, når hun fortæller, hvordan vi kan blive langt mere nærværende i vores liv og bruge vores krop som et kompas for, hvordan vi har det ikke kun udadtil, men også helt ind i vores sjæl. Anne er uddannet sygeplejerske og har læst cand.pæd.psyk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.