Bøger om Idehistorie

Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi

Antifeminismen er på fremmarch I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så er antifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsen af kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræver kønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinder overskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.Bag antifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde, frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare sig uden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydt version af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismens succes med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje i livet.Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie. Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminisme kan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder er naturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, så klarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.  Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

Danmarks første professor i idéhistorie, Johannes Sløk (1916 – 2001) var kendt som umådeligt begavet, en forbilledlig formidler, en konfrontatorisk debattør og et uhyre sammensat menneske. I offentligheden var hans bøger højt feterede for deres indsigter og tilgængelighed, mens han på universitetet var kendt som en virtuos forelæser og til tider kværulantisk professor. Sløk selv, skrev vedholdende om vigtigheden af at forsøge at forstå en filosof eller forfatter gennem en læsning af det samlede forfatterskab – aldrig et enkelt værk. Han havde blik for, at en livsproduktion af tanker aldrig bevæger sig i en ret linje, men forgrener sig, forknudrer, og slår rødder et utal af steder. Han efterlod mere end 50 udgivelser og oversættelser, der ifølge ham selv alle kunne henføres til hans idéhistoriske treenighed om mennesket, verden og Gud. Denne antologi har til formål at præsentere forskellige perspektiver på Sløks tænkning og arbejde. Vi har bedt en række idéhistorikere, filosoffer og teologer om at skrive deres historie om Sløk som menneske og tænker. Det er der kommet en række meget forskellige og særdeles personlige artikler ud af. Det har aldrig være hensigten at lave et ensidigt hyldestskrift om Sløk. Noget han øjensynligt ville have modsat sig på det kraftigste. Samtlige bidragydere peger på kompleksiteten, kontroverserne, sammensatheden og paradokserne, der omgav Sløk som menneske og tænker. Det kan være svært at skille det ene fra det andet, men vi har bestræbt os på at fokusere på de idehistoriske og filosofiske kompleksiteter og ikke de menneskelige kontroverser, som også fyldte en stor del af hans liv. Vi har valgt at bibeholde de personlige præg og stilistiske udtryk som hver forfatter har præsenteret os for. Samlet set fremstår et billede af et menneske og en tænker, som den dag i dag giver anledning til granskning og forundring over de mange facetter og paradokser.

Dialektisk tænkning, der har forsoning som en hovedidé, har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige og overudnyttelse af naturen.Bogen ønsker at råde bod på dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere idéhistorie i hovedtræk: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik.Basis for bogen er primært forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik.Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter

Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig træde under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan krænkes, eller også har mennesker ikke sådanne rettigheder; er det sidste tilfældet, åbnes der for vilkårlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes især efter Anden Verdenskrig og nazismens forfølgelse af og drab på ikke mindst jøder, men derudover også på svage og 'unyttige' medborgere som psykisk syge samt på politiske modstandere. Ydermere stod drab på gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund 'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig på nazisternes program ved krigens ophør. I bogen søges det påvist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afgørende grad er uafhængigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomgængelige grundlag, gennemgående indgå i og blive belyst kritisk igennem analysen.

Har du nogensinde tænkt en rigtig stor tanke? Sådan en tanke, der kribler og krabler rundt i dit hoved, og som ikke vil forsvinde igen? Sådan en tanke, der kan holde dig vågen om natten?I mange tusind år har kloge mænd og kvinder stillet filosofiske spørgsmål om verden. For filosoffer undrer sig over alting. Præcis ligesom dig.I denne bog møder du syv af vores store, europæiske filosoffer ... som børn: Søren Kierkegaard, Immanuel Kant, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, René Descartes, Simone de Beauvoir og Niccolò Machiavelli.Og i syv 'fiktive' fortællinger, bygget op om hver filosofs barndom og ungdom, ser vi, hvordan deres undren, filosoferen – og respektive kongstanker – opstår. Der er stof til eftertanke - og til mange sjove samtaler barn og voksen imellem. Samt et inspirerende tema til et undervisningsforløb for børn i 0.-4. klasse.Bogen er skrevet af Birgitte Klahn, som er uddannet i filosofi og historie og er meget optaget af, hvordan vi taler med børn om alle livets store og små, sjove og svære, skøre og skæve spørgsmål. Filosofi er ikke kun for gamle mænd med lange skæg.Bogen er illustreret af Charlotte Pardi, som er kendt som illustrator af et hav af elskede børnebøger.

I 17 kapitler giver en række idéhistorikere og antropologer hver deres bud på idéhistorien og antropologiens forskelle og ligheder og ikke mindst, hvordan fagene kan lade sig inspirere af hinandens tilgange, empiri og spørgsmål. Men kapitlerne løfter sig også fra den faginterne snak og rummer en række små historier om den finurlige verden derude med fænomener som: Klædeskabe, arkiver, medicin, skattelovgivning, videnspolitik, statistik, ubehag, koordinerede kroppe, internettet, oprindelsesfortællinger, Nintendo-spil, frihed, varulve, museer, blæst, gældsslaver og Elon Musk. Bogen er blevet til som et samarbejde mellem ansatte og studerende på Antropologi og Idéhistorie og er derfor ikke kun en samtale mellem fag, der normalt ikke snakker sammen, men også mellem ansatte og studerende, hvor den ene part normalt taler, og den anden lytter. Her forsøges noget andet. Udgivelsen er fagfællebedømt.

En af det 20. århundredes største filosoffer – og kultfigurer – er Michel Foucault. Stoffer, det parisiske SM-miljø og politik var alle en del af hans liv, alt imens han forsøgte at forstå de dybere lag i begreber som magt, viden og identitet.En meget kort introduktion til Foucault er en letlæst introduktion til filosoffen, hans liv, værker og meget mere. Bogen indeholder kapitler om Foucault selv, hans holdning til alt fra bl.a. arkæologi og politik til kriminaltet og seksualitet. Bogen henvender sig til elever, studerende og alle med interesse for Foucault og hans forskning.

“Massemedier og sociale medier har skabt en øjeblikkelig, uendelig live-kommentering, hvor hvert ord, tweet og handling vendes, drejes, gøres til et meme, kommenteres, kritiseres hver dag hele dagen. Det er én måde at begribe sin tid og sin situation. Vi foreslår at tilføje en anden måde, der går lidt langsommere. En måde, der ikke har nuet, men historien som ramme. At læse Trump idéhistorisk er én måde at forholde sig til nutiden på, en måde, der insisterer på, at nutiden bare er det sidste øjeblik i en historie, et nu, der venter på at blive et dengang, og at alle de tidligere nutider, der nu er fortid, har noget at sige os i dag og om i dag.” Sådan skriver Mikkel Thorup i forordet til UHØRT — idéhistorien læser Trump. Bogen består af 17 bidrag, der hver for sig giver deres bud på, hvordan en af verdenshistoriens store tænkere (fra Platon over Thomas Hobbes, Karl Marx og Hannah Arendt til Judith Butler) ville have forstået Donald Trump.

I bogen behandles vidt forskellige emner, men der er nok flest om dansk politik, politisk idéhistorie, kristendom, dansk politisk historie, danske politiske institutioner, EU, tysk politik, britisk politik, liberalisme, konservatisme og socialdemokratisme. Artiklerne i denne bog har alle været offentliggjort i Kristeligt Dagblad, Berlingske, Politiken, Fyens Stiftstidende, Altinget og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. De er selvfølgelig skrevet i nuets kontekst, men jeg håber, at de stadig kan læses med udbytte. Det er i hvert fald derfor, at jeg har udvalgt netop disse til udgivelse. Uddrag af bogen ”Summa summarum: Skal vi have løst problemerne i den offentlige sektor, bør det politiske niveau holde igen med politiseringen og give fagligheden mere plads. Muligvis giver det lidt færre politiske pr-point. Til gengæld afføder det nok flere resultater og færre skandaler.” Om forfatteren Peter Nedergaard er til daglig professor i statskundskab på Københavns Universitet. Artiklerne i denne bog er skrevet ved siden af dette job. De er blevet publiceret i forskellige aviser i perioden 2013-2020. De er naturligvis ikke videnskabelige, men er (forhåbentlig) kvalificerede indspark i den offentlige debat om forskellige politiske emner.

Siden dette århundredes begyndelse er ordet kulturarv i stigende grad blevet benyttet med forkærlighed af såvel politikere som journalister, menigmand og fagfolk. Tolkningen af begrebet har imidlertid taget sig forskellig ud; fx har nogle - og nok de fleste - tolket det med en national betoning, mens andre har betonet det internationale eller universelle. Nærværende bog forsøger via undersøgelser af bl.a. juridiske, politiske, videnskabelige og filosofiske tekster en filosofisk tydning af begrebet. Den ser kulturarv bestemt som ethvert spor af menneskelig virksomhed. Dette implicerer ikke mindst en kritik af, hvad kulturarven indeholder af noget barbarisk, umenneskeligt og uretmæssigt. Derfor er hovedsynspunktet i denne bog, at forgangne slægters håb om et bedre liv bør få nutidens beskæftigelse med 'kulturarven' til primært at se kritisk på 'kulturgælden', altså fortidens og samtidens uret, for det fremtidige livs skyld.

Det har altid været folkehøjskolens fornemste opgave at beskæftige sig med de store menneskelige og kulturelle spørgsmål – den menneskelige eksistens. Hvad vil det sige at være menneske? I denne bog føres læseren på en spændende opdagelsesrejse til vise mænds og kvinders tankeverden. Videre går det gennem hovedtræk af nyere tids idéhistorie frem til nutidens aktuelle, brændende kulturspørgsmål, som vurderes og beskrives med idéhistorien i bakspejlet. Hvad er kultur? Hvis man skal begå sig i den moderne debat, er det tvingende nødvendigt at have sin baggrund i orden.

Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man spørger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gør livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror - og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i "Fornuftens perversion".

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forståelig af egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse overfor egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft. Uddrag af bogen Nøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske. Om forfatteren Henrik Warburg er videbegærlig i sin undrende og spørgende tilgang til sine medmennesker og har en åben og innovativ indfaldsvinkel til omverdenen. Han har en mangeårig socialpædagogisk og psykologisk referenceramme fra breddeidrætten som aktiv idrætsudøver, træner, vejleder i friluftsliv og som faguddannet pædagog med profilering i idræt og friluftlivets væsen.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

I "Fra reformationen til oplysningstiden" belyser Carl Henrik Koch de vigtigste strømninger under disse skelsættende år i den europæiske filosofis historie. Bogen er delt op i tre dele: Overgangen fra skepticismen i det 16. århundrede til videnskaben, hvor store navne som Machiavelli, Bodin, Tycho Brahe og Galilei sættes over for blandt andre Francis Bacon og Herbert de Cherbury. I anden del om Rationalismen introduceres vi for René Descartes og hans kritikere samt Thomas Hobbes, Benedict Spinoza og Gottfried Wilhelm Leibniz. Endeligt vender Carl Henrik Koch blikket mod oplysningstiden, hvor han ser nærmere på den engelske naturvidenskab med Isaac Newton og Robert Boyle, John Locke, George Berkeley, David Hume og deres engelske efterfølgere, samt Giambattista Vico og den franske og den tyske oplysningsfilosofi.Serien om den europæiske filosofis historie beskriver indgående de vigtigste filosofiske strømninger fra antikken og op til år 1900. Serien består af fire bind: "Antikken", "Middelalderen og renæssancen", "Fra reformationen til oplysningstiden" og "Fra Kant til 1900".Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser. Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden. Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.

Adam Smith – moralfilosof ogøkonom er en idéhistorisk diskussionaf Adam Smiths to hovedværker –Nationernes Velstand og Teorienom de moralske følelser – og denfilosofiske tradition, som værkerneudspringer af og taler op imod. Bogens hensigt er at sammenfatte devæsentlige indsigter og diskussioner ide to meget forskellige værker, der påhver deres måde (den ene økonomisk,den anden moralsk) tilsammen udgør Adam Smiths samfundsfilosofiog derigennem introducere hanstænkning og ikke mindst hans bidragtil økonomi- og samfundsvidenskabenog filosofien.

En række både yngre og ældre idehistorikere går på kryds og tværs i Sløks forfatterskab i artikler om renæssancen, det religiøse sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Sløk, der hermed for første gang bliver tilgængeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstændig Sløk-biografi med bøger, artikler og interviews.