dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Infantil autisme

Her finder du spændende bøger om Infantil autisme. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - når dit barn har autisme
    af Michael Rothenborg & Jeanette Ringkøbing Rothenborg
    227,95 - 267,95 kr.

    Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse. At blive forældre til et barn med autisme ændrer livet for altid. I starten befinder man sig ofte i chok og krise – overvældet af spørgsmål og situationer, man ikke aner, hvordan man skal håndtere.”Vejen videre – når dit barn har autisme” er en håndsrækning til at få styr på tankerne og fornyede kræfter til at opbygge en hverdag, et familieliv og et liv sammen med sit barn.I et lettilgængeligt sprog får forældre og pårørende den nødvendige viden til at reflektere over de enorme udfordringer, de står over for, og til at træffe deres egne beslutninger på et solidt grundlag.Jeanette og Michael Rothenborg er selv forældre til tre drenge, hvoraf den ældste har autisme. Med dyb indsigt og empati formidler de konkrete erfaringer fra hverdagen med et barn med autisme plus den nyeste viden fra førende forskere og specialister på autismeområdet.- Hvad er autisme, hvordan fungerer hjernen hos et menneske med autisme og hvorfor har lige netop vores barn fået det?- Hvilke rettigheder har vi og hvordan får vi den hjælp der passer til vores barn og vores familie?- Hvordan samarbejder vi med fagfolk og hvordan møder de os?- Hvordan hjælper vi ham eller hende bedst og hvordan får vi familielivet til at fungere?- Hvordan undgår vi, at vores andre børn kommer i klemme?- Hvordan overlever vi som par og hvordan kan vi hjælpes ad med alle udfordringerne og problemerne?Bogen er også skrevet til inspiration for fagfolk, der arbejder med disse børn og deres familier. Her kan de få et unikt indblik i familiernes hverdag, udfordringer og ressourcer.

  • - fortællinger om at blive mor til et barn med handicap
    af Trine Hestbæk & Bodil Tvede
    267,95 kr.

    Hvordan opleves det at blive mor til et barn med handicap? Hvad sker der praktisk og følelsesmæssigt, og hvordan håndterer man denne livsforandring?16 mødre giver i denne bog et åbent, ærligt og unikt indblik i de praktiske og følelsesmæssige forandringsprocesser, der sættes i gang, når barnet viser sig at være eller blive et andet end ventet.Fortællingerne følges op af et kapitel, der ud fra en psykologisk vinkel beskriver, hvad det indebærer, når man bliver forældre til et barn med handicap. Det er en bog til dem, der står i samme situation. Det er en bog til familie og pårørende, som står udenfor og kigger ind. Det er også en bog til de fagfolk, der møder forældre og børn i deres professionelle liv som vejledere, rådgivere og behandlere.Bogens fortællinger er samlet og redigeret af Trine Hestbæk, cand.mag. i musikterapi, arbejder som sådan med mennesker med psykiske problemstillinger og -reaktioner samt mor til et barn med handicap, og Bodil Tvede, cand.mag. i engelsk og dansk og pårørende til familie med børn med handicap.

  • - at være dreng med autisme
    af Mads G. Hansen
    137,95 kr.

    Som 14-årig fik Mads at vide, at han har diagnosen "infantil autisme". I bogen fortæller han om, hvordan han oplevede forløbet hos psykiaterne på hospitalet, og han fortæller om sin hverdag, før, mens, og efter diagnosen blev stillet. Om at være anderledes og føle sig udenfor uden at vide hvorfor - og om skoleskiftet, det var angstprovokerende at skulle igennem, men som viste sig at være den rigtige beslutning. Mads beskriver med konkrete eksempler gennem et flerårigt forløb sin følelser, tanker og oplevelser i forhold til familien, skolekammeraterne, lærere og psykiatere. Dermed giver han et enestående indblik i, hvordan hverdagen former sig for en dreng med ASF (autismespektrumforstyrrelse). Hvilke særlige udfordringer han har, og hvordan han forsøger at takle de mange ting, der gør det svært for ham at leve et liv som andre.

  • af Sine Bang Nielsen
    147,95 kr.

    SOL er et digt, et kraftfelt. Ikke ét komma er sat i denne musikalske bog, som med nærværende intensitet skildrer jeget og hendes forhold til sit barn. “Mit barn slog mig i panden med en sten. Mit barn kastede en taburet efter mig. En hammer. En pude,” står der i begyndelsen af bogen. Barnet får en autisme-diagnose. Familien flytter i et lejet hus nær havet, og nye rutiner opstår. Haven udforskes, barnet begynder i skole, energierne suser. De tager på stranden, de indtager mad, de tager på Femølejr. SOL foregår i hverdagen, i omskifteligheden. Volden og smerten er integreret i omsorgen og kærligheden.I dansk litteratur oplever vi en bølge af litteratur om moderskab, og den føjer Sine Bang Nielsens nye bog SOL sig til og bryder den måske også. Det er en rørende og vedkommende bog, der skriver sig forbi diagnosen og finder et eget sprog til barnet.Sine Bang Nielsen er født i 1980, bor i Svendborg og har bl.a. udgivet Appelsin og Den grønne ø: Karin Michaelïs' asyl.

  • - fra børnehave til bosted
    af Dorthe Ørsig
    243,94 kr.

    Hvordan får man en familie til at fungere, når ens barn har infantil autisme og derudover får konstateret ADHD? Bogen her følger Frederik, fra han er fem år, til han som 21-årig flytter hjemmefra. Frederiks mor, Dorthe Ørsig, fortæller om alle de tiltag, hun har lavet for at hjælpe sin søn bedst muligt igennem hverdagen og livet. For hvordan får man bedst muligt sit barn til at sidde stille ved frisøren, spise sin madpakke og give sin søster plads? Og hvordan håndterer man, at han bliver teenager og snart voksen og derfor skal lære at være mere selvstændig? En families liv med autisme og ADHD er fuld af konkrete råd og tips til andre familier i samme situation. Små belønninger, KAT-kassen, Boardmaker, 'trappen' og en god portion kærlighed og tålmodighed har hjulpet Frederik og hans familie. Bliv inspireret og find den hjælp, der passer til lige netop din familie, hvis I også har børn med autisme, ADHD eller andre særlige behov. Dorthe Ørsig er fotograf, forfatter, lærer og familiebehandler. Hun holder foredrag om autisme og familieliv. Hun er mor til Frederik, der har autisme og ADHD, og Freja.

  • af Marianne Joensen
    197,95 - 217,95 kr.

    Mikkel og Ingrid bor i Farum Midtpunkt med deres to børn. Sønnen har infantil autisme, er uden sprog og kræver døgnovervågning. De sætter en ære i selv at passe drengen. De er stærkt udfordrede, og gør de det godt nok? Efter pres fra både familie og kommune accepterer Mikkel og Ingrid aflastning og lukker samtidig mareridtet ind i deres liv. Fra den dag, sygeplejersken sætter sine ben i hjemmet, starter en spiral af konflikter. Beskyldningerne fyger som små giftpile i alle retninger. Var Ingrid virkelig ved at blive skør? Socialrådgiverne har deres egen dagsorden, mens Mikkel kæmper med at holde sammen på stumperne. Under forløbet har datteren flere traumatiserende oplevelser, hun går alene med. Hvad gør man som familie, når kommunen sidder med al magten? Drengen uden ord er et psykologisk drama, der trækker tråde til den aktuelle debat om anbringelser af børn.Uddrag af bogen En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stål lå i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstå, hvad det handlede om, hørte gulvbrædderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt på ikke længere at være alene, kom det bag på hende, da Tove voksede op af gulvet. ”Hvad fanden laver du her?” hvæsede hun. Tove trådte et skridt tilbage. ”Jeg måtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.” ”Og hvad med skårene?” ”Jeg kunne ikke nå at stoppe ham,” mumlede Tove. ”Stoppe ham?” Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: ”Hvad fanden har du gang i?” ”Tænk dig om, før du truer mig!” Om forfatteren Marianne Joensen (f. 1964) er opvokset i Ganløse og bor i dag i Farum. Hun er uddannet korrespondent i fransk og merkonom i indkøb og har en baggrund som indkøbskonsulent i Banestyrelsen og DSB. I 2012 debuterede hun som forfatter og foredragsholder. Drengen uden ord er hendes tredje roman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.