Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Intervention

Her finder du spændende bøger om Intervention. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Judith S. Beck
    441,95 kr.

    KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI er en klassiker i de grundlæggende begreber og metoder i kognitiv adfærdsterapi. Judith S. Beck guider læseren igennem de grundlæggende elementer i kognitiv adfærdsterapi, så man mestrer dem og forstår, hvordan og hvornår det er muligt at variere behandlingen for at tilpasse den til den enkelte klient. Trin for trin viser hun, hvordan man kan engagere klienten, konstruere en god konceptualisering og planlægge oggennemføre kognitive, adfærdsmæssige og erfaringsbaserede interventioner. Hun demonstrerer, hvordan de styrkebaserede redskaber i kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe klienter til hver uge at tage skridt, der understøtter deres værdier, håb, handlekraft og oplevelse af mening og formål.Denne 3. udgave er gennemrevideret med mere end 50% nyt indhold. Den inddrager elementer fra andre tilgange, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), dialektisk adfærdsterapi og mindfulnessbaseret kognitiv terapi. Behandlingsprocessen udfoldes gennem to omfattende cases. Bogen rummer nye cases og nye kapitler om mindfulness og den terapeutiske relation, og den forener strategier fra recoveryorienteret kognitiv terapi med traditionel kognitiv adfærdsterapi. Med kliniske tips, refleksionsspørgsmål og forslag til aktiviteter holder bogen et konkret praksisrettet fokus.KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI er et centralt værk for både studerende, behandlere og andre professionelle inden for psykologi, psykiatri, socialt arbejde og terapi. Nyt er også et websted med supplerende materiale: www.beckinstitute.org/CBTresourcesWebstedet indeholder videoer med terapisessioner, som illustrerer principper, konceptualisering, strukturelle dele af sessionen og teknikker fra kognitiv adfærdsterapi samt arbejdsskemaer og figurer, som kan downloades. Materialet er på engelsk.

  • - Samarbejde på tværs
    af Tine Jensen, Charlotte Højholt, Dorte Kousholt, mfl.
    247,95 kr.

    Børn lever deres liv forskellige steder og sammen med andre børn. Også når børn er i vanskeligheder, ser de ud til at være optaget af, hvordan de kan være med blandt andre børn og gøre sig gældende her. Forholdet mellem børns steder – som fx familie, skole, SFO og specialhjælp – har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv. Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle – som fx mellem forældre, lærere, pædagoger og psykologer. Og børnenes rettethed mod andre børn i et liv på tværs af steder sætter fokus på de voksnes samarbejde på tværs af fag, traditioner og ansvarsområder.Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser. På den baggrund diskuteres spørgsmål som: · Hvordan kan professionelles interventioner organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv? · Hvordan får indsatserne betydning i børns og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i? · Hvordan skal vi beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber? Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, embedsmænd, forskere og studerende, der beskæftiger sig med problematikker omkring børn og deres forældre.

  • af Grethe Bruun & Per Nilsson
    147,95 kr.

    Hypnose er en terapeutisk arbejdsmetode, som fremmer en positiv og kreativ måde at få ny læring på og genforbinde sig med ressourcer, som måske har været gemt og glemt. Det sprog, som anvendes i den hypnotiske relation mellem terapeut og klient eller kursist, får ofte et poetisk islæt, hvor en enkelt metafor eller en ultrakort historie kan udgøre et afgørende vendepunkt. Bogens forfattere er specielt inspireret af den retning inden for hypnosen, som udspringer af Milton H. Ericksons arbejde. Bogen anviser konkrete og enkle metoder til, hvordan hypnose kan anvendes som et supplement til de metoder, som terapeuten i forvejen anvender i terapi eller i supervision.

  • - Æslet i samspil
    af Birgit Winther & Damiano Biscossi
    200,95 kr.

    Æsler bringer mennesker sammen på tværs af grænser.Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem æsel-entusiaster i Danmark og Italien.Vi har delt vores viden og vores erfaringer fra praksis med æsler og mennesker i AAI. (Animal Assisted Intervention)Samspil med æsler skaber trivsel og glæde.Samspillet med æslet er udviklende for læring, sproget og nye oplevelser.Med denne bog bringer vi læseren ind i en for mange ukendt og generelt ikke særligt belyst verden.Vi beskriver og analyserer vores praksis med æsler og mennesker.Bidragyderne til denne bog har med deres vidt forskellige baggrunde og med deres tilgange til vores arbejde med æsler, på hver deres måde medvirket til bogens tilblivelse

  • - et børneperspektiv på tidlig indsats
    af Pernille Juhl
    284,95 kr.

    De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv – eksempelvis ved at undgå, at problemer i børns liv udvikler sig alvorligt. Samtidig er der aktuelt både politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi som samfund bedst kan hjælpe børn i vanskeligheder. På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem en periode på et år, og den stiller spørgsmål som: Hvad er egentligt et godt børneliv, og hvordan kan vi forstå sociale problemer i børns liv? Børnene har det til fælles, at sundhedsplejersker eller socialråd­givere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne er der af børnenes kommuner iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie.Bogen undersøger, hvilke situationer der opleves som problematiske i småbørns hverdagsliv, hvordan der interveneres, og om indsatserne virker. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv.Pernille Juhl er cand.pæd.pæd.psyk., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Hun forsker i børnefællesskaber og -perspektiver, familie­liv, social intervention i hverdagslivet, sociale konflikter m.m.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.