Bøger om Jord

Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet samlet i jordejendommens og det private jordmonopols perspektiv. Forfatteren mener, at betydningen af jordens besiddelsesform er et underspillet tema blandt byernes borgere, de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, Peter Schultz Jørgensen tager fat på i BYERNES JORD.Den private ejendomsret til jord fører til demokratiske, økologiske, økonomiske og sociale problemer. Københavns tidligere og især aktuelle udvikling bliver beskrevet i dette lys. Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået historisk under helt andre vilkår, gennem filosofi og magtkampe, har overlevet sig selv. Byernes jord bør være et fælles gode.

Denne bog om Brandsøs historie starter i istiden og slutter ved år 1900. Gennem beretninger skrevet i en let stil og med mange illustrationer føres læseren gennem øens historie. Der fortælles om flint og fortidsminder, gods og grevskab, bebyggelse og beboere, jord og jagt, mose og mågeæg, skov og skole, krig og kærlighed, pest og post, skatte og smuglere, færge og fæstere, stormflod og sømænd, død og drukning, kirke og kunst, alderdom og afvikling samt meget mere. Emnerne er mangfoldige, og via beretningerne kommer øens samlede historie til at fremstå som et hele.

I årtusinder har mennesket kendt til overtro, og selvom de færreste vil være ved det, er der stadig mange, som ikke helt kan slippe tanken om, at der måske er noget om det. At der er mere mellem himmel og jord, end man lige er klar over. Indrøm det bare. Fx er tallet 13 (eller fredag den 13.) stadig noget, mange frygter, og det samme gælder, at man ikke går under en stige, at man ikke slår en paraply op indendørs, at sorte katte og ravne bringer uheld, at man skal sige 7-9-13 og banke tre gange under bordet, hvis man har sagt noget, der for alt i verden skal undgås, at det koster syv års ulykke at smadre et spejl, at tallet 666 er Djævelens tal, at man krydser fingre og slår kors for sig for at påkalde sig held og lykke, at man ikke må træde på mellemrummet mellem fliserne på gaden, og at der er noget, der hedder en tychobrahesdag, hvor man skal passe på ikke at komme galt afsted. Så hvorfor kan en cykeltrøje ikke også være forhekset? Uddrag af bogen Og det var hér, allerede mens Coppi stod på podiet for at få overrakt sin mesterskabstrøje, at Forbandelsen ramte ham, for den sortklædte kvinde, der stod ved siden af ham, var ikke hans kone, men hans elskerinde. Og at have en elskerinde/elsker, når man var gift, var forbudt i Italien på den tid. Sådan noget skulle holdes hemmeligt. Så var det i orden. Pyt med det. No problem. Men ikke i fuld offentlighed! I første omgang vidste man ikke, hvem hun var, og italienerne nægtede at tro på, at deres cykelgud var ude i noget snavs. Men uvejret lurede, og hverken Coppi eller hans smukke kæreste, den senere såkaldte Hvide Dame, anede, hvilken fare de var i. Om forfatteren René Preuthun er uddannet lærer med historie som speciale, og Regnbuens Forbandelse er hans femte bog om den professionelle landevejscyklings historie. Tidligere har han udgivet For enden er regnbuen (om VM), De store klassikere (Om World-Cuppen 1989-2004), Der er et yndigt løb (om Post Danmark Rundt) og La Corsa Rosa (om Giro d’Italia). Preuthun har desuden skrevet indlæg på Danmarks største cykelsite, feltet.dk, og er krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark i 2011.

Bjerge er ofte blevet betragtet som guddommelige, fordi et bjerg blev betragtet som forbindelsesled imellem jorden og himlen. Et skyomkranset bjerg måtte være gudernes bolig, og oftest var det bjerge af vulkansk oprindelse. Heraf kom troen på det guddommelige i bjergene. Mennesker betragtede i urgamle mytologiske forestillinger et bjerg som midtpunkt for den samlende kraft eller energi i verdensrummet. Længslen efter det himmelske kom til udtryk i menneskers bygningsværker såsom gotiske kirkespir, pyramider og templer. Vulkanernes mysterier er igennem tiderne ofte blevet forklaret ved religiøse sagn og myter som forklaring på de forhold, menneskene omkring vulkanerne ikke selv kunne finde nogen tilfredsstillende svar på. Selv om de overleverede beretninger fra tidligere tider i dag betragtes som usande, fascinerer de fortsat, og i Sagn og myter om vulkaner fører vulkaneksperten Henning Andersen sin læser med på en verdensomspændende udforskning af vulkanernes mysterier og de sagn og myter, der er forbundet hermed. Uddrag af bogen Det var Mark Twain, der i sin tid skrev, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas enorme kratergryde, og når man står på kanten af denne enorme vulkan, så synes man, det ligner et meget dybt sår i jordens skorpe, hvilket det i virkeligheden også er. Her bor vulkanernes gudinde dronning Pelee, der var datter af Himlen (hendes far) og Jorden (hendes mor). Når hun vil more sig eller bliver vred, sprøjter hun glødende lavastrømme ud over landskabet. Hendes faste hjem er i Kilaueas dybe krater, men hun kan finde på at gå på vandring til de andre vulkaner, så kommer de i udbrud. Som lille pige syntes gudinden, at hendes mors ildsted var det sjoveste at lege i, og hun lærte at tænde ild og åbne jorden og spy lava ud. Om forfatteren Henning Andersen har skrevet en del bøger om vulkaner og viet sit liv til at være rejseleder og vulkanguide. Han blev i sin tid kendt som vinder i Otto Leisners Kvit eller Dobbelt, hvorefter han læste geologi og blev foredragsholder. Han har tidligere på Forlaget mellemgaard udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning og Når vulkaner går amok.

Rasmus Lund har tidligere haft digte i Hvedekorn, moder vækst er hans prosadebut. Uddrag fra bogen: ”kom, kære væsen, kom og vis mig det vækstropocentriske, kom og vis mig de unge vækster og lad mig gøde deres udvikling. lad mig se dem vokse op som mellemstore vækster og sige: vi er private vækstsomheder, kom og spejl jer i vores runde glasfacader! kom og styrk vores brand og plej vores image, kom og gå vores ærinder og begå vores ærinder! kom og vær en del af vækstskabet. sprøjt talvæksten så den muterer på bundlinjen, smag væksticiderne når de fester i grundvæksten. forvækst dig i mine vækstgrå øjne og den vækstblå himmel. tro på vækstligheden, elsk din vækste.”

Muldvarpen Mulle lever et lidt ensomt liv nede i sine lange, mørke gange, men da han en dag møder Rotte, forandres hans liv. De to bliver bedste venner, og Rotte lærer Mulle om livet oppe over jorden.

Det er ikke altid, det er gartneren, der er morderen, af og til er han også liget. Det står senest pensionisten Angela klart, da hendes mops finder liget af gartneren på kirkegården i Klein- Freudenstadt i det rolige Uckermark. Den døde ligger med hovedet nedad i jorden, kun benene stikker op. De drabsmistænkte er alle at finde i to fjendtligtsindede bedemandsfamilier. Det drejer sig om en tvivlsom forretningsfører, en umedgørlig kvindelig bogholder, en følsom kvindelig begravelsestaleskriver, en satanist såvel som en kultiveret stenhugger. Med sidstnævnte deler Angela ikke kun sin kærlighed til Shakespeare; den ældre herre ligner også en tidligere fransk filmstjerne. Vil Angela falde for denne mands rå charme? Og hvad siger hendes ægtemand, Achim, til det? Mesterdetektiven Miss Merkels anden sag stiller også privat den tidligere forbundskansler over for prekære problemer. "David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig." – Weser-Kurier "David Safiers roman er naturligvis ikke en politisk bog, men slet og ret harmløs underholdning. Men det er harmløs underholdning af højeste kvalitet. Når man læser, er det altid med et smil på læben." – Buchszene.de Uddrag af bogen Angela og Putte nåede graven, og hunden holdt op med at gø. Den havde givet alt, den havde i sig, så den som det første lagde sig på jorden og gispede med tungen ud af munden. Og mens han snappede efter luft, stirrede Angela på benene, der ragede op af jorden og i knæhøjde hang knækkede ned til siden. De bar gummistøvler, der under alt det snavs, der klæbede til dem, var mørkegrønne. Det var de slidte bukser ligeledes. Det stod nu Angela klart, hvem det ved liget drejede sig om. Det gamle krimiordsprog ‹morderen er altid gartneren› gjaldt ikke her. I dette tilfælde var sandheden: Liget er sommetider gartneren. En eller anden havde slået ham i jorden og begravet ham halvt, så kun benene ragede frem. Hvad havde gartneren sagt til Aramis? ’Hvis du ikke betaler din regning, slår jeg dig i jorden.’ Og Aramis havde ikke ladet sig ryste af det. En frygtelig tanke kom til Angela: Morderen kunne også sommetider være bedemanden. Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. På dansk er tidligere udkommet: Miss Merkel – Mord i Uckermark.

Sandheden om klimaforandringerne er, at vi kan stoppe dem ved at samarbejde med de væsner der hersker over de fire elementer: Ild, Luft, Vand og Jord. Disse usynlige og utrættelige arbejdere, som vi kalder ”elementaler” er tynget ned af menneskehedens karma. Elizabeth Clare Prophet har gjort det igen. Med sin spirituelle indsigt viser hun os vejen ud af vore miljøproblemer og giver os redskaberne til at overvinde en af de største udfordringer vi står over for i dag. Flankeret af Ærkeenglene og med den violette flamme som nøgle, kan vi skabe balance i naturen.

HABITAT + BODYSCAPING Jorddepotet er helt nyt land, dersvarer til 1% af Københavns samlede areal. Før det blev til Jorddepotet var det hav,men så blev et spunshegn banket ned i havbunden, og man begyndte at fylde jordpå i to afdelinger: Én for ren jord og én for forurenet jord. Efter 8-9 årsopfyldning ligger det nu dér, på den yderste spids af KøbenhavnsNordhavn. Gennem det seneste år harperformance- og billedkunstner Nana FranciscaSchottländer udforsket og arbejdet med Jorddepotet – et landskab i konstantforandring i en levende koreografi mellem jord, mennesker, maskiner og alt detandet liv, der indfinder sig her. Undervejs er andre kunstnere blevetinviteret ind i dialogen med det hyper-antropocæne landskab, og det er udmundeti tre forbundne delprojekter: udstillingen HABITAT +, performancen BODYSCAPINGpå selve Jorddepotet (del af Metropolis festival 2021) samt publikationenHABITAT + BODYSCAPINGMedudgangspunkt i aktuelle tematikker om by/menneske/natur/materialitet samlerpublikationen en række tekster, der fra forskellige vinkler diskutererJorddepotet i poetiske, intellektuelle og fabulerende formater, sat overforbilleder fra det sidste års arbejde i landskabet. HABITAT + BODYSCAPING forholder signysgerrigt og kritisk til de dynamikker, der driver udformningen af et landskabsom Jorddepotet, og giver gennem de forskellige vinkler ‘huller’ i hegnet indtil et møde med Jorddepotets landskaber og de konflikter, potentialer, fortider,nutider og fremtider, der dirrer i dem.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Times; panose-1:0 0 5 0 0 0 0 2 0 0; mso-font-alt:Times; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1342185562 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}span.il {mso-style-name:il; mso-style-unhide:no;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Nyt litterært "opslagsværk" fra den nykårede DR-romanprisvinder Carsten Müller Nielsen. Ordet Lapidarium kommer af det latinske lapis for ’sten’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet kan forventes en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af bjerge, sten, byer og landskaber. I realiteten en skønlitterær labyrint med faktuelle opslag, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion; nogle opslag bliver nærmest noveller af varierende længder. Tidligere er udkommet opslagsværket Bestiarium, der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger i 2019 med ordene: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”