Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jura og socialt arbejde giver et grundlæggende overblik over, hvad en sagsbehandler inden for det sociale og/eller beskæftigelsesmæssige område i en kommunal forvaltning skal vide, herunder om krav og forventninger til sagsbehandleren.I bogen bliver de centrale lovområder gennemgået med vægt på lovens formål, personkreds, tildelingskriterier, udmålingsregler og sagsbehandlingsregler.Områderne er:AktivlovenBeskæftigelsesområdetLov om sygedagpengeRevalideringshjælp, rehabiliteringsforløb, fleksjob, førtidspension og folkepensionBørn og ungeBørn og voksne med handicap.Bogen redegør desuden for de forvaltningsretlige regler og regler vedrørende retssikkerhed.
Denne ordbog er et praktisk redskab for alle, der arbejder med tolkning og oversættelse af danske, engelske og amerikanske juridiske tekster. Ordbogen markerer tydeligt under hvilket juridiske område, opslagsordene hører til. I bogen behandles bl.a. aftaleret, ophavsret, EU-ret, miljøret, køberet, erstatningsret m.m. Bogen har autentiske sætningseksempler, der illustrerer, hvorledes opslagsordene bruges i praksis. Endvidere indeholder bogen mange faste juridiske udtryk og vendinger.
Få en kort, klar og præcis definition på fagudtryk, du støder på, når du læser juridiske tekster.13. udgave er opdateret i forhold til de seneste års omfattende reformer. Blandt andet kommunal- og domstolsreformen.Især er opslagsartiklerne bearbejdet, og der er tilføjet mange nye. De grundlæggende begreber er også blevet væsentligt udbygget. Der er også tilføjet langt flere krydshenvisninger og henvisninger til de bestemmelser i lovgivningen, som begreberne knytter sig til.
Litteratur i brug tilbyder et kalejdoskopisk blik på forskellige former for anvendelse af litteratur. Hvordan kan nutidig fiktion og poesi fungere som dynamiske aktører i dansk og skandinavisk kulturliv – hvad er det litteraturen gør? Hvordan er forbindelserne mellem litteratur og et forskelligt udvalg af institutioner og erhverv? Hvordan bruges litteraturen af for eksempel kirken eller i socialt arbejde? Inden for jura og politisk debat, eller i uddannelsen af læger? Hvordan undervises der i litteratur i skolen, og er der nye muligheder? Og hvad kan vi lære af diskussioner om litteratur inden for psykologi og sociologi? Sideløbede hermed diskuteres bredt begrebet brug, eksisterende definitioner af litteratur og behovet for nye teorier og metoder. Litteratur i brug er en introduktion til aktuelle debatter og tendenser i litterære studier, herunder den voksende interesse for at få litteraturstudierne ud af et dødvande og gøre dem mere åbne for at forbinde sig med andre områder, at bidrage til andre felter og til det offentlige liv. Niels Bohr professor Rita Felski, Syddansk Universitet/University of Virginia indleder bogen, og bidragene forholder sig alle til Felskis banebrydende tænkning og værker inden for feltet.
- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr? - En sneleopard, sagde han. - Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro. Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993. Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan. Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods. I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen. Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken. Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".
Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.
Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).
I en kort tekst skildrer Oscar Coop-Phane processen mod en gris ligesom dem, der blev ført mod dyr helt frem tilslutningen af 1700-tallet.En praksis, der er lige så mærkværdig, som den i dag er ukendt. En fortælling i fire akter.Vi følger Forbrydelsen, herefter Processen, der er skrevet som et retssagsdrama, hvor man møder de to parters advokater, offerets familie, vidnerne og eksperterne, publikum og nævningene samt grisen, der, som læseren vil se, gebærder sig på bedste beskub, og endelig retsformanden, der til sidst fælder sin dom: død ved hængning.Herefter følger Ventetiden, hvor alle hver især forbereder sig på svinets død: bødlen Jean, fader Paul, som skal skriftedyret, den grådkvalte familie og grisen, som Pinslen snart vil frigive.Coop-Phane kulegraver menneskets følelser, frygten, vrede, grusomheden og hævntørsten, men også medfølelsen eller sorgen. Det er en allegorisk tekst, hvor vi alle i dyret vil kunne genkende vores eget svin.
Håndbogen giver et overblik over faget aftaleret. Den kan benyttes som opslagsværk til eksamen og opgaveløsning. Derudover er den perfekt, når man skal læse til eksamen, da den har alt relevant samlet et sted.
Kompendiet er udarbejdet til at give læseren et kortfattet og systematisk overblik over fagene familieret og arveret. Bogen gennemgår de forskellige emner indenfor familieretten og arveretten, ligesom bogen henvender sig primært til jurastuderende og kan anvendes af andre med interesse i faget. Bogen dækker kernepensum ved de forskellige universiteter og ajourført med nyeste lovændringer. Det primære formål med udgivelsen af kompendiet er at hjælpe den enkelte studerende med eksamenslæsningen. Kompendiet er forfattet og udarbejdet af Michelle Pedersen fra Københavns Universitet og Charlotte Glerup Sørensen fra Aarhus Universitet.
Vampyren fra Ropraz – der angiveligt bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er trods titlen ingen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn. Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens frygt for vampyrer. Sladderen går, og ondsindede rygter florerer om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.Da endnu to kvindelig lemlæstes, må en mistænkt fremskaffes, og kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie. Nu har man den perfekte skyldige: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – de sidstnævnte træk anses på egnen for klare tegn på vampyrisme.Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet objekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Da retssagen går i gang, fastholder landsbysamfundet Favez som syndebuk, trods manglende beviser. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster.Med en usentimental, nedbarberet prosa vækker romanen en verden af beklumrede, sneklædte bjerglandsbyer og nedarvede fordomme til live. Vampyren fra Ropraz er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.
Denne håndbog er god som opslagsværk, til opgaveløsning og til eksamen. Den giver et hurtigt overblik over faget.
Håndbogen giver et hurtigt overblik over pensum i faget strafferet. Bogen kan benyttes som opslagsværk til opgaveløsning og eksamen.
Håndbogen giver et hurtigt og kort overblik over faget statsforfatningsret(menneskerettigheder) på jurastudiet. Den er særlig relevant til eksamen og kan benyttes som opslagsværk.
Håndbogen kan benyttes som opslagsværk til faget folkeret. Bogen er særlig relevant til eksamen og giver et godt overblik over faget.
Tsar Aleksej Mikhajlovitj, af slægten Romanov, er nok bedst kendt som Peter den Stores far. Men han er også en af Ruslands betydeligste lovgivere. Hans store lovsamling med titlen Sobornoje ulozjenije blev udstedt i 1649. Det var den første russiske lovbog, der udkom på tryk, og den bevarede på mange områder sin gyldighed de næste to hundrede år. Den ryddede op i en uoverskuelig håndskreven lovgivning og skabte større klarhed om gældende ret. Den regulerede nye områder, der før var underlagt sædvaneret, og dens strafferetlige bestemmelser, med flittig brug af pisk, bidrog til at tegne omverdenens ruslandsbillede. Men først og fremmest fastlagde loven det russiske samfunds grundstruktur i en form med stærkt begrænset social mobilitet og med selvherskerdømme og livegenskab, der kom til at vare længere end i det øvrige Europa.Loven udgives her for første gang på dansk i en oversættelse fra 1721 ved Holbergs samtidige Rasmus Æreboe under titlen Den Ryssiske Lov. Æreboe havde lært sig russisk under sit arbejde som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire til Peter den Store i årene 1709-1711, og han blev den første store formidler af viden om Rusland i Danmark.Æreboes pionerarbejde er forsynet med noter og registre ved mag.art. Lars P.Poulsen-Hansen, der også gennemgår oversættelsens skæbne i samtiden og belyser lovens plads i russisk retshistorie.
Bogens titel, Dommere tænker ikke højt, henviser til, at dommere traditionelt holder deres tanker for sig selv. Her får du et sjældent indblik i, hvad der har formet en dommer og hans tankegang.Du får øget din viden om, hvad der fra 1960’erne og frem foregik i et bondesamfund og på et universitet, om arbejdet som advokatfuldmægtig i en provinsby og som embedsmand i Justitsministeriet. Men først og fremmest får du indsigt i, hvad der foregår i en retssal.John Mosegaard, der som landsdommer blev pensioneret i 2020, skriver om de mange sager og sagstyper, han har haft med at gøre som dommer gennem 30 år. Mange af sagerne kender du fra pressen. Der røbes intet fra voteringsværelset, men meget om, hvordan man tænker som dommer.John har gjort sig tanker om meget andet end jura og har skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke kun en erindringsbog. Du får en tankevækkende bog om vores retssamfund.
Med denne bog udgives de officielle kommentarer til den Grønlandske lov om støtte til børn, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Kommentarerne blev med lovforslaget fremlagt for Grønlands parlament Inatsisartut på forårssamlingen 2017 som FM2017/130.Søren Thestrup var forfatter af loven og kommentarerne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.