dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Karen Blixen

Her finder du spændende bøger om Karen Blixen. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen
    af Johnny Kondrup
    252,95 kr.

    Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

  • af Diverse forfattere
    337,95 kr.

    Breve fra... er en samling af personlige breve fra de sidste to århundreder. De er skrevet af forfattere, billedkunstnere og filosoffer såvel som menige soldater, modstandsfolk og flygtninge. De er sendt fra så forskellige steder som New Zealand, Rigshospitalet, Stockholm og Grønland. Det er breve, der for et kort øjeblik ophæver adskillelsen i tid og sted mellem den, der skriver, og den, der læser. Anmeldelser:♥♥♥♥♥ "En delikat samling breve skrevet af danskere fra hid og did." – PolitikenBreve fra... er en formidabel dokumentsamling, der lader os besøge andres inderste i breve, der oftest er skrevet i en af livets undtagelsessituationer, hvor meget, måske alt, står på spil." – Weekendavisen"Breve er liv i ord på godt og ondt, og det liv, der engang strømmede fra det nu uddøende kommunikationsmiddel, afspejles fint i nærværende interessant diffuse og smukt layoutede brevsamling, hvor mange af brevene kan ses i deres oprindelige maskinskrevne form." ★★★★ – BerlingskeBogen indeholder breve fra: Søren Kierkegaard,
 H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Asta Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Børge Outze, Tove Ditlevsen, Shadi Angelina Bazeghi,
 Pia Arke mfl.

  • af Kurt Rodahl Hoppe & Marianne Wirenfeldt Asmussen
    347,95 kr.

    Forfattere skriver ofte deres ord på udvalgte steder. De fleste skriver mange vilkårlige steder, de færreste arbejder livet igennem på det samme sted. Skrivesteder, kunne man kalde dem. Karen Blixen er én blandt meget få forfattere, der har to geografiske lokaliteter uløseligt knyttet til sit navn: Kenya og Danmark. Begge steder er livgivende kilder til hendes værk. Begge steder har sat sine spor direkte og indirekte i bøgerne, men stort set hele hendes litterære værk blev til i arbejdsværelset på Rungstedlund. Det blev hendes sted – Skrivestedet.Bogens forfatter Marianne Wirenfeldt Asmussen har sammen med fotograf Kurt Rodahl Hoppe opsøgt alle stederne, alle detaljerne i Karen Blixens huse i Kenya og Danmark, og søger således at afdække og aftvinge stederne deres betydning, egenart og skønhed. Af og til er de nye farvebilleder bragt i dialog med gamle sort-hvide fotografier fra dengang, Blixen var der, eller de er enkelte steder ledsaget af citater fra forfatterskabet.Skriftdesigner Trine Rask har specialdesignet skriften Karen til denne udgivelse efter studier af Karen Blixens håndskrift. Den benyttes til bogens store citater fra Blixens forfatterskab.Marianne Wirenfeldt Asmussen (f. 1945) er kunsthistoriker og forfatter, grundlægger og tidl. leder af Karen Blixen Museet på Rungstedlund.Kurt Rodahl Hoppe (f. 1961) er fotograf. Har illustreret en lang række bøger om arkitektur og kulturhistorie. I 2017 udgav han fotobogen Bogsteder.

  • af Karen Blixen
    285,95 kr.

    Pragtudgave i et stateligt format med sølvtopsnit og læsebånd. Bogen er rigt illustreret med découpager af Dronning Margrethe II og med en grundig efterskrift af professor, dr.phil. Johnny Kondrup.Om découpagerne skriver Dronningen i bogens forord: »Ligesom H.C. Andersen er Karen Blixen en af Danmarks helt store forfattere, som jeg tidligt lærte at sætte pris på. Blixen er en meget dygtig fortæller, men også meget dygtig til at skabe billeder i læserens hoved. Det gælder ikke mindst novellen Ehrengard, der har fascineret mig gennem mange år, og som nu er omsat til både en spillefilm og til den aktuelle pragtbog, der begge – til min slet skjulte stolthed – bruger mine découpager som inspiration og illustration til fortællingens forskellige universer.«Ehrengard er en af de fortællinger, Karen Blixen efterlod ved sin død. Den forelå i et færdigt manuskript på engelsk og blev oversat til dansk af Blixens sekretær. Denne udgave af Ehrengard er trykt med den originale retskrivning. Fortællingen er, hvad forfatteren selv kaldte »en Spøg«, men den har et alvorligt perspektiv. Blixen følte sig provokeret af Søren Kierkegaards «Forførerens Dagbog» og besluttede at skrive et modsvar.I Enten-Eller hævder Johannes Forføreren, at han vil kunne besejre enhver kvinde, selv den, der vil hævne sit køn ved at lade ham smage ulykkelig kærlighed. Den udfordring tog Karen Blixen op i historien om den drevne forfører Johann Wolfgang Cazotte, der prøver at få den unge, landlige uskyldighed Ehrengard til at rødme af skam.Men Ehrengard har bogstavelig talt ikke skam i livet – hendes bevidsthed er ikke spaltet, så hun skammer sig ikke over noget, heller ikke forplantningens kendsgerninger. Desuden er hun stærk og handlekraftig, så Cazottes forføreriske planer lider skridt for skridt en ynkelig skæbne – og Ehrengard står tilbage som kvindekønnets hævner. I det store perspektiv er Ehrengard et opgør med den mandlige (og kristelige) optik, der vil adskille natur og ånd, krop og hoved.

  • af Peter Legård Nielsen
    167,95 kr.

    KarenBlixen er omdrejningspunktet i denne fortælling om kærlighed oglivsskæbne. I cirkler omkring hende bevæger sig syv mænd, som hverisær beretter om voldsomme og afgørende hændelser i derestilværelse, ofte med det erotiske som et gennemgåendetræk.Romanens syv fortællere er:WilhelmDinesen: Far til Karen. En rastløs og modig soldat.ThomasDinesen: Blixens bror, en nær og loyal ven.Denys FinchHatton: Hendes store kærlighed.Farah Aden: Blixenshushovmester i Afrika.Thorkild Bjørnvig: Digter og KarenBlixens nære ven.Otto Casparsson: En svensk tjener ogvagabond.Mortende Coninck: Den rige købmandssøn fra fortællingen ”EtFamilieselskab i Helsingør”.p { line-height: 115%; text-align: left; orphans: 2; widows: 2; margin-bottom: 0.25cm; direction: ltr; background: transparent }

  • af Ole Christian Arnbak
    130,95 - 187,95 kr.

    Barndomshjem i Rungsted. Mors forfatterskab og mit bekendtskab med Karen Blixen. Skoletiden på Rungsted Privatskole fra 1959 til 1970.  Tidsånden i Rungsted Kyst, den pædagogiske disciplin og de politiske spændinger i 60’erne.  1966 sælger far firmaet Lars Arnbak & Co. Mine forældre køber i 1970 Kabbel Hovedgård ved Lemvig. Fortællingen om lærerige udfordringer i miljøskiftet og hjælpsomme oplevelser på Lægård Landbrugsskole, der bragte mig indenfor i landbruget og Vestjylland i særdeleshed. Deltagelsen i TV-spillet Stykvis.  Køber Sønderupgård i Nr. Vium 1978. Bygger løsdrift til 80 malkekøer. Landbrugskrisedramaet og min politiske deltagelse. Hvordan jeg kom videre efter tabet af Sønderupgård.  Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og mit virke som distriktssygeplejerske i området omkring Tarm og Skjern. Jeg forholder mig til det nye paradigme i sundhedssektoren og i særdeleshed psykiatrien.  Oplevelserne som amatørspillemand. Musikkens store betydning. Mange dejlige musikkammerater og herlige oplevelser. At spille efter gehør og bygge clawhammerbanjoer. Uddrag af bogen Jeg skulle senere erfare, at tiden som landmand også rummede værdifulde kvaliteter og erfaringer, jeg kunne benytte i min funktion som psykiatrisk distriktssygeplejerske.  Det var en meget sanselig oplevelse at være landmand. Fornemmelserne for årstidernes signaler. Længslerne. Forårsjordens duft. Høstvejret med den høje himmel. Efterår, gåsetræk og følelsen af den første nattefrost under sålerne. Duften af god ensilage, tørt hø, frisk halm og evnen til at udpege den tyregale ko, der skiller sig ud fra flokken. Kælvningerne og lyden af dyrenes trivsel. Aften og nat i stalden eller sommerens svaler under taget og duften af friskt nyslået græs på foderbordet. Duften af nykalket stald. Alle stemningserfaringerne med den iboende spillemandsmusik fik jeg også med mig.Om forfatteren Ole Arnbak er født i 1952. Gift med Elsebeth Raunkjær. Rungsted Privatskole 1959-70. Han er uddannet landmand og sygeplejerske. Ejede Sønderupgård 1978-86. Politisk aktivt deltagende under landbrugskrisen. 1991 til 2014 var han ansat i psykiatrien i Herning. Han tog specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og blev distriktssygeplejerske. Han er farfar, spillemand, foredragsholder, historiefortæller og banjobygger.

  • - En lille fortællerske
    af Pauline Drasbæk
    117,95 - 137,95 kr.

    Karen Blixen blev født på første klasse – men alligevel brød hun alle grænser for, hvad der var forventet af en pige som hende. Her fortælles historien om Tannes barndomsår – om tabet af faren, og om hvordan hans drømme og tro på sin datter inspirerede hende til at blive den eventyrer og fortællerske, som hele verden kender i dag.TANNE – en lille fortællerske er fortalt og illustreret af Pauline Drasbæk. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning og Line Jensens TOVE – en lille digter.

  • af Carl-Otto Rieks
    117,95 - 207,95 kr.

    Ragna Nordby kommer tilbage til Danmark et par dage før Hitler besætter fædrelandet. Hun har sin livsven og kollega Chester Homeway med. Siden de mødtes i en stormende forelskelse i Paris, da første verdenskrig brød ud, har de sammen og hver for sig, siden gjort sig deres voldsomme erfaringer som korrespondenter over store dele af det europæiske kontinent - hun for den københavnske avis Fremtiden, han for en canadisk storby-avis. Det skønne, men ludfattige Italien blev deres foretrukne ophold i mange år, hvor de kunne følge opblomstringen af den fascistiske stat med Benito Mussolini som Il Duce.Det var med de erfaringer og oplevelser i rygsækken de forlod det italienske diktatur, for at runde deres tilværelse af i Ragnas sommerhus i Klint i Odsherred. De når bogstavelig talt kun lige at sætte vand over til kaffe, inden Det tredje Rige i Berlin vælter ind over grænserne. Ragna og Chester vil ikke en gang til tåle et diktaturs ydmygelser. Som mange andre danskere, jøder og intellektuelle, flygter de til det neutrale Sverige. De opbringes på Øresund, og det får en kraftig indflydelse på Ragnas tilværelse i sit livs efterår. Resten af verdenskrigen er hun i Stockholm og senere i København, og deltager i den danske modstandskamp sammen med sin unge elsker Gustav. De får nacismens dæmoniske kræfter at mærke. Men oplever også kunstens og intellektets indsigtsfulde muligheder i menneskets forsøg på at skabe mening. I den proces opnår hun et fortroligt forhold til baronesse Karen Blixen påRungstedlund, hvis livsforløb Ragna er med til at præge - sammen med en gammel bekendt fra Italien, den dæmoniske greve fra slottet Mittelheim i Transsylvanien, Lucien Malatesta. Ragna er med til at iscenesætte baronessens sidste, prægtige finale. Først da kan de alle få lidt fred.

  • af Ivan Z. Sørensen
    197,95 kr.

    I sin nye bog om Blixen og islam har Ivan Z. Sørensen fokus på en overset side i forfatterens åndsliv: Da hun i 1914 flyttede til farmen i Afrika, fik hun som tjenere i huset muslimske somaliere; det var islam i en primitiv folkelig form, noterer hun. Men hun mødte også højt uddannede, teologisk skolede muslimer. Islam var med andre ord en del af hendes afrikanske hverdag, hvorfor hun som en selvfølgelig ting gav sig til at studere Koranen og bøger om islam og Muhammed (”Et af de mest interessante Mennesker, jeg har læst om” (27/2 1918); hun dannede sig, forstår man, en forståelse af kompleksiteten i denne religion og dens udøvere. Albondocani er i denne forbindelse titlen på et kæmpe romanprojekt Karen Blixen i en årrække havde i tankerne, men aldrig fik lavet færdigt. Det er også kodenavnet for en central figur i Tusind og en nat, kaliffen Harun al-Rashid – som for Blixen bliver stærkt betydningsbærende, både hvad angår hendes tematik og skrivemåde. Ivan Z. Sørensen har været dansk lektor på Firenzes Universitet, gymnasielærer og museumsinspektør på Karen Blixen Museet og er forfatter til flere bøger, især om Firenze og Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (U Press, 2021)

  • - Digte fra Samsø af Thorkild Bjørnvig
    af Thorkild Bjørnvig, Naja Kjærgård Laursen & Thore Bjørnvig
    297,95 kr.

    "Kun grønne høje og havet" er en samling af Thorkild Bjørnvigs digte fra Samsø, hvor forfatteren boede de sidste godt 30 år af sit liv. En række af digtene stammer fra Bjørnvigs efterladte papirer og har aldrig tidligere været udgivet. Digtene er suppleret af et efterord skrevet af Thorkild Bjørnvigs yngste søn, Thore Bjørnvig. Derudover indgår en række private fotografier af Bjørnvig-familiens liv på Nordsamsø.

  • af Terkel Risbjerg & Anne Caroline Pandolfo
    247,95 kr.

    Løvinden, Karen Blixen,var en kvinde forud for sin tid – for stor til sit land og for vild til sitkøn. Det forstår franskeAnne-Caroline Pandolfo at skildre med sin fantasifulde grafiske fortolkning afden eventyrlystne fortællerskes liv. Med danske Terkel Risbjergs poetiskeakvareltegninger er der her skabt et bevægende og billedskønt portræt af et afdansk litteraturs største unika.Den unge Karen Blixen har 6 ting imod sig:Hun er kvindeHun er født i 1885Hun bor i DanmarkHendes familie er småborgerligHendes familie er religiøs, protestantisk, luthersk og unitariskHun er den eneste, der bekymrer sig om punkt 1, 2, 3, 4 og 5Løsningen må være:Bliv en mandTræd ind i det 20. ÅrhundredeBo et andet stedLangt væk fra RungstedlundUden hverken Gud eller HerreHold op med at bekymre sigHelt i tråd med KarenBlixens egen litterære ånd, bliver den store forfatters liv fra vugge til gravkreativt fortalt ad barndommens kringlede stier og helt ud på det voksne livsåbne stepper. Blixen føres igennem livets knaster med en vidunderligt brogetflok af ledsagere, der tager skikkelse af blandt andre storken, djævlen ogNietzsche. Pandolfo og Risbjerg fortæller ærligt om Karen Blixen – den frie,standhaftige fugl som end ikke syfilissen formåede at tøjle – og tilføjer etsnert af det fantastiske. Terkel Risbjerg ogAnne-Caroline Pandolfo bor sammen i Frankrig med deres to børn. De er tidligereudkommet på Fahrenheit med den kritikerroste Mina – et liv som kat (fire hjerter i Politiken) såvel som på Cobolt med Skarabæernes Konge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.