Bøger om Klasseforskel

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden. "... fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke - selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform - også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige." - Lars Bukdahl, Weekendavisen "Man bør læse Austen først og fremmest på grund af personskildringer og dialoger - de er helt ubetalelige. Ingen kan som Austen lystigt lade personerne udlevere sig selv i dialogerne, hvor dumhed og tåkrummende mangel på fintfølelse går hånd i hånd med ekstrem optagethed af penge og økonomi, langt fra det kulturelle dannelsesideal, som Austen skriver ud fra. Det er vanvittig morsomt og som skabt til film - men altså også værd at læse." - Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad "Jane Austen er igen tilgængelig på dansk - en fryd for både øjet og øret. ... det ville være en skændsel hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat. ... Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene..." - Claus Schatz-Jakobsen, Standart

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

Et klunset guldaldermaleri på Østerbro fletter uforvarende to umage skæbner sammen. Den ejendommelige Hr. L er skingrende skizofren, besat af Preben Elkjær og lever på kanten af samfundet. Hans modstykke er den middelmådige Østerbro-digter med Birkenstock-sandaler, William Kruse, der i sin kamp for at slå igennem pludselig øjner litterære muligheder i Hr. L’s skæve person.De to mænds forskellige interesserer i maleriet og ikke mindst hinanden skaber tiltagende udfordringer, der kulminerer da en gammel ven uventet dukker op.Amigo er en skæv og tankevækkende roman om mødet mellem to mennesker på hver sin side af samfundet. En roman, der sætter et interessant fokus på kontrasten mellem de gode intentioner og det selviske i mennesket.

"Der sidder en mand i en sporvogn handler overordnet set om de vilkår, den lille mand tvinges ud i som følge af et samfund i dyb krise. Men Klitgaards roman handler også om, hvordan desperationen og fortvivlelsen påvirker mennesket bagved. Det handler om, hvordan det almindelige liv går hen og bliver fuldstændig ualmindeligt, når et menneske presses helt derud, hvor livsløgne og selvbedrag hersker og kun momentant afløses af et nyt blindt håb, noget der kommer særligt fint til udtryk i den måde, hvorpå Klitgaard lader årstidernes skiften følge Lundegaards forskellige livsstemninger.Der sidder en mand i en sporvogn er et eminent stykke socialrealisme, og romanen folder sig samtidig også ud som en væsentlig fortælling om moral, ansvar og anger."- Anne Mette Liedecke, Litteratursiden

På Aalborgbådens dæk står den unge pige Elly og stirrer ind mod Københavns tårne og tage, der lyser i eftermiddagssolens røde skær. Elly har været heldig, synes hun selv: stuepige i et pensionat i Nansensgade, eget værelse og god løn. Elly bliver dog hurtigt skuffet. Pensionatet er snavset, og efter tilnærmelser fra en af pensionærerne pakker hun sin kuffert.Hun møder Agnes, en pige hjemmefra. Agnes tager Elly under sine vinger og skaffer hende plads på et hotel og tilbyder det halve af sit kvistværelse. Elly føler sig tryg hos Agnes, men så en dag krydser en ung mand hendes vej ... (Det Danske Filminstitut)