Bøger om Klassekamp

Hvordan kan venstrefløjen vinde Dansk Folkepartis arbejdervælgere tilbage? Det er det centrale spørgsmål i Populismens klassekamp. Gennem de seneste årtier har arbejdervælgerne i tiltagende grad flyttet sig mod Dansk Folkeparti og højrefløjen, mens venstrefløjen i større og større udstrækning udgøres af højtuddannede akademikere. Mellem de to samfundsgrupper udspiller der sig en kulturel klassekamp, som omhandler deres radikalt forskellige livsstile og værdier – ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken. Populismens klassekamp undersøger denne kulturelle klassekamp og forsøger at forklare, hvorfor splittelsen mellem arbejderklassen og venstrefløjen er opstået, og hvordan den kan forsones. Bogens forfatter forsøger også at vise den oversete sandhed i populismen: Ved at undersøge den indignation og utilfredshed,som populismen udspringer af, kan vi lære meget om ulighederne i vor tids globaliserede klassesamfund. Det sker bl.a. gennem en række interview med DF-vælgere om den stigmatisering, de mærker fra omgivelserne, samt om, hvordan de selv ser på venstrefløjens politikere og vælgere. Kristian Thorup er cand.soc., skribent og debattør, bl.a. i Dagbladet Information.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret."Myten om den danske model" handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, har i mange år været professor ved flere danske universiteter samt gæsteprofessor ved udenlandske universiteter: Han er dr.phil. og er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk, blandt andet den indflydelsesrige "Konkurrencestaten" (2011), "Markedsstaten" (2014) og "The National Origins of Policy Ideas" (2014). Senest er "Reaktionens tid" (2018) udkommet på Informations Forlag.

Det faktum, at de herskende idéer vedrørende vildnis er den herskende klasses idéer, er lige så lidt grund til ikke at beskæftige sig med begrebet, som det samme faktum gør sig gældende vedrørende demokrati eller frihed eller retfærdighed for den sags skyld. Selvfølgelig kan vi have en marxistisk teori om vildnis: Hvis marxismen er almægtig, fordi den er sand, så bør den også kunne indeholde denne del af verden. Kan der også være en kosmopolitisk teori vedrørende vildnis? Kan der være en vildnis-dyrkelse for fattige? Kan vi forestille os et sted, hvor vildnis og retfærdighed mødes? Er det muligt at redde en vildnis-politik og -æstetik fra de forgangene århundreders eller måske endda årtusinders klassekamp? Jeg mener, vi kan svare ja til alle ovenstående spørgsmål.

Krisen er dyb. Uanset hvad der sker, vil den næste periode blive barsk. Økonomierne i USA og Europa er i krise, og eksportøkonomierne i Sydøstasien er også begyndt at mærke situationens alvor. Overalt er det arbejderne, der betaler prisen for krisen. Den bliver socialiseret, og der bliver skåret i velfærdsydelserne. Samtidig bliver krisen brugt som løftestang til at fjerne hårdt tilkæmpede rettigheder. Kapitalen har med andre ord skruet op for klassekampen, den kører nu i højeste gear. Men proletariatet er begyndt at røre på sig. Revolterne i Mellemøsten og Nordafrika har udfordret den nuværende verdensorden og dens opdeling af verden, og de indignerede i Sydeuropa og besættelsesbevægelsen i USA forsøger at udvide protesterne. Selvom diktatorerne er blevet væltet i Tunesien, Ægypten og Libyen, tager utilfredsheden blot til i styrke. Det samme er tilfældet i Grækenland, Spanien og Portugal, hvor befolkningerne med stor energi afviser spareplanerne. Det samme gør studenter i Chile og Canada. I Syrien raser borgerkrigen. Og i Kina vokser antallet af strejker. I Tyrkiet afviser de unge Erdogans neoliberale ‘succes’, og i Brasilien har ‘de farlige klasser’ indtaget gaderne. Der er stor forskel på protesterne, de er i udgangspunktet defensive i Vesten og offensivt reformistiske i andre dele af verden som Kina, men der er blevet brudt hul i det neoliberale verdensbillede. Klassekampen er ikke længere en ensidig affære. Den gamle muldvarp er igen i bevægelse.

Karl Marx’ genfærd er en billedbog om en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser. I bogen følger vi Karl Marx’ genfærd gennem hans søgen på en lykkelig slutning på klassekampen.Om serienKarl Marx’ genfærd er den første danske oversættelse i en serie på 15 illustrerede filosofibøger for alle mellem 9 og 99 om de mest betydningsfulde tænkere gennem tiden. De øvrige bind tæller blandt andet Kant, Descartes og Einstein. Karl Marx’ genfærd er også velegnet til undervisning i for eksempel dansk, historie og samfundsfag. Bogen kan blandt andet bruges som temamateriale om en af de væsentligste tænkere i vor tid eller som en alternativ indføring i teori om arbejde, værdi og marked.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på Instagram og Facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.Uddrag af bogenFranskmændene har i en historisk kontekst et rigt og nuanceret sprog for kærligheden. Der findes eksempelvis en ridderlig kærlighed nedarvet fra troubadourerne (l’amour-courtois), en passioneret kærlighed undfanget i romantikken (l’amour-passion), en vanvittig kærlighed skabt under surrealismen (l’amour-fou) samt en ægteskabelig kærlighed (amour conjugal) til ære for og konsolidering af de velbeslåede familiers slægt og arv.L’amour-courtois og l’amour-passion er ifølge den franske litteraturforsker Pierre Hartmann en kærlighedsform, som trives bedst uden for ægteskabets sfære. Måske er dette en historisk forklaring på, hvorfor utroskab i en fransk kontekst ikke er tilstrækkelig til at kunne vælte en folkevalgt præsident, som under François Hollandes regeringsperiode, hvor billeder af præsidenten på vej hjem fra sin elskerinde ikke vakte nævneværdig harme hos de franske vælgere. Om forfatterenJakob Park Nielsen er forfatter og cand.mag. i fransk sprog og kultur fra Københavns Universitet og Sorbonne Université. Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter. Forfatteren har bl.a. modtaget Dronning Margrethe og Prins Henriks Cayx-legat og er ekstern kronikør for Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Information.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?