Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette er en bog med klummer skrevet af en homoseksuel fyr, Jonathan Samuel. Klummerne har til hensigt med de forskellige emner at få læseren til at forundres, være analytisk og reflekterende. Klummerne er også oplysende, især fordi forfatteren beskriver lgbt+-miljøets univers råt for usødet, som kan give læseren et wakeupcall. Bogen giver et gennemgribende indblik i lgbt+-miljøets minoritetsverden. Klummerne er koncentreret om særlige emner, som er interessante for læseren, uanset om man har et kendskab til miljøet eller ej. Forfatteren belyser dagligdags problemstillinger, hvor refleksion i særdeleshed er omdrejningspunktet. Forfatteren udfordrer læseren tankemæssigt, da klummerne i overvejende grad bevæger sig rundt om køns- og seksualitetsidentitetsspørgsmålet. Lgbt+-miljøet er meget mere end bare at være en pikfikseret homoseksuel.Uddrag af bogenI begyndelsen spiste vi frokoster og middage sammen og havde oplevelser i form af rejser og selskabelighed, cafeture og byture. Til gengæld fik jeg en del kontanter for mit selskab. Jeg skulle i begyndelsen egentlig bare ”hænge ud med ham”, og det gav han mig penge for. Da forholdet havde varet nogle måneder uden sex involveret, spurgte han en dag, hvor mange penge jeg skulle have for at have sex med ham. Jeg spekulerede ikke et sekund, svarede ham lynhurtigt med et bevidst højt beløb, som i min optik samtidig var afvisende, da jeg tænkte, at det ville ingen sige ja til. Svaret blev 10.000 kroner for sex. Men til min store frygtindgydende overraskelse svarede han o.k., lagde sit MasterCard og sagde: ”Gå i banken og hæv 10.000 kroner, vi mødes på Radisson Hotel om 2 timer.”
»Når vi har hoppet længe, ligger vi stille midt i trampolinen. Vi ser op i himlen, som er en indhegnet cirkel. Ava fortæller om Sommerfuglen, en sej pigehelt, som hun selv har fundet på. Det er sent i surrealismen. Jeg er glad for at dele tiden med Ava«. En kugle af liv samler 42 snapshots af begyndelsen på en barndom. Det er en bog om at blive far (igen) og gift (igen) i en relativt høj alder og opdage, at man ingenting ved. Intet ved gentagelsen er rutine. Det er en ny verden, bogstavelig talt. Det er også en bog om at elske, om livet i en sammenbragt familie, om konstruktiv aldersforskel, om at rejse og flytte og dele en hverdag. Om at huske døde venner og sige farvel til sine helte. Om at synge mellem stjernerne og ordne nødvendige indkøb. Stort og småt er blandet nøjagtigt. Der er altid et ekstra lag af erindring. En kugle af liv er skrevet til datteren Ava, som blev født i 2012. Det er den fjerde bog med fortrolige klummer. Tidligere er udkommet Til vitterlighed (1988), Dag for dag (1998) og Dét, der bliver tilbage (2008). Bo Green Jensen er født i 1955. Han har skrevet om film, musik og litteratur for Weekendavisen siden 1981. Debuterede samme år som forfatter og har skrevet 40 bøger i snart sagt alle genrer. Har bl.a. modtaget Kritikerprisen og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.