Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger om Kogebog

Her finder du spændende bøger om Kogebog. Nedenfor er et flot udvalg af over 140 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (2)
  • (1)
  • (2)
  • (9)
  • (133)
  • (1)
  • (5)
  • (3)
  • (6)
Bogtype
  • (140)
  • (30)
Format
  • (55)
  • (38)
  • (27)
  • (20)
  • (19)
  • (7)
  • (4)
  • (1)
Sprog
  • (134)
  • (5)
  • (1)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (21)
  • (24)
  • (24)
  • (25)
  • (25)
Serie
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Sorter efterSorter Populære
  • - Ugemenuer til under 200 kroner
    af Karen Elene Thorsen
    148,95 kr.

    Fattig student er en genial kogebog for dig, der vil leve sundt, billigt og uden madspild. Ja, for alle, også familier, der gerne vil have pengene til at strække lidt længere. Slut med at smide brune bananer og tørt brød ud. Fattig student kan bruges af både store og små husholdninger.Kender du det? Du får løn eller SU, og vupti er alle pengene borte, uden at du har flottet dig. Det opdagede Karen Elene, da hun flyttede hjemmefra, men hun fandt også ud af, hvad hun skulle gøre ved det. For at råd til mad og fornøjelser hele måneden. Det handler om planlægning. Lav en madplan, køb ind efter den, hold op med at smide mad ud, brug det, du har i køleskabet. Og … køb aldrig ind, når du er sulten! Plus et par tricks mere. Det lyder simpelt, men det virker. Karen Elenes motto er: “Jeg spiser det, som gør mig og min krop glad.” Du behøver ikke at skære alt det søde fra og nøjes med det sure. Eller gå på skrump. Når bare du spiser balanceret. I denne kogebog finder du Karen Elenes mest populære madplaner, som alle kan laves for under 200 kroner pr. næse om ugen. Der er opskrifter, sparetips og andre gode råd til dig, som gerne vil spise enkel og lækker mad, uden at det koster kassen.Karen Elene Thorsen (f. 1997) er madblogger. Hun har Instagram-profilen @fattig.student med over 200.000 følgere. Karen Elene bor i Oslo og er i gang med en uddannelse inden for livsstilsændringer og folkesundhed.

  • - Den ultimative guide - 75 opskrifter, historie, fakta og meget mere om bacon
    af Christopher Sjuve
    149,95 kr.

    Vi elsker bacon! Den magiske duft som breder sig, når man steger bacon er som ambrosia. Bacon er ikke noget du har lært at elske. Du er født sådan! Alt smager bedre, alt bliver lidt sjovere, livet bliver lidt bedre – helt enkelt: Alt bliver bare bedre med bacon! Dette er den ultimative guide, i den finder du alt hvad du har brug for at vide om bacon … og lidt til. Historien om bacon - Hvilken vin eller øl kan du nyde til bacon - Hvordan steger du perfekt bacon 75 opskrifter med bacon - Sjove og utrolige facts om bacon - Kort sagt, alt om bacon. Alt bliver bare bedre med bacon, med forord af Den skaldede kok, er skrevet af norske Christopher Sjuve, som er kok, madredaktør og tv-vært. Han har et intenst og kærligt forhold til mad generelt, og til bacon i særdeleshed. Hans motto er: Du kan aldrig bruge for meget bacon! 5 hjerter- Politiken

  • af Jamie Oliver
    158,95 kr.

    Keep it simple! Man kan sagtens lave mad super god og velsmagende mad med blot 5 ingredienser. I Jamie Olivers nye kogebog handler det om kvalitet frem for kvantitet og om at lave sund og afbalanceret mad hurtigt og nemt.Det er en no nonsense kogebog - der er ingen små fortællinger om den enkelte ret, der er ikke lange afsnit om ernæring. Billede af de 5 ingredienser + billede af den færdige ret + beskrivelse af fremgangsmåden. Skema angiver indhold af kalorier, fedt, mættet fedt, proteiner, kulhydrater, sukker og fibre.Så bliver det ikke nemmere!

  • af Yotam Ottolenghi
    278,95 kr.

    Yotam Ottolenghi er stjernekokken, der revolutionerede det grønne køkken med sin sans for smagssammensætning. I denne bog viser han, hvordan store smagsoplevelser og madlavning kan gøres helt enkelt alt efter, hvordan du selv arbejder bedst i et køkken. Er du typen, der vil lave hurtig mad med få ingredienser, holder du af at forberede maden i god tid eller foretrækker du, at lave ovnretter, der passer sig selv i timevis. Der er mulighed for det hele med denne bog. Bogen indeholder 130 opskrifter på retter med både grøntsager, pasta, ris og nudler, fisk og kød. Du får forslag til, hvordan retterne kan sættes sammen til lækre menuer, der kan bruges til brunch, frokost og middagsbordet.  Du finder blandt andet opskrifter på bagte ris med mynte, og granatæble- og olivensalsa, nybagte, varme cherrytomater med kold yoghurt, makrel med pistacie- og kardemommesalsa, kødboller med lam, ricotta og oregano, nutella-ruller med sesam og hasselnødder og meget mere. Yotam Ottolenghi er madskribent for bl.a The Guardian og forfatter til flere kogebøger, bl.a. jerusalem, Plenty og Sødt. han ejer en række populære restauranter i London.

  •  
    77,95 kr.

    Lær at lave mad med Anders And, Rip, Rap og Rup, Bedstemor And, Fætter Højben og alle de andre fra Andeby. Alle opskrifterne er forklaret meget omhyggeligt med tegninger trin for trin - så alle kan være med, og intet går galt. Lyder "Fætter Højbens brændende kærlighed" ikke spændende? Eller hvad med "Anders Ands kanelsnegle"?Den helt rigtige kogebog til både små og "store" kokke.

  • af Bettina Buhl
    252,95 kr.

  • - Ren besked om, hvordan mad påvirker din sundhed, og hvad du kan opnå med en optimal kost
    af Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen
    231,95 - 268,95 kr.

    Siden ”Den plantebaseret kost” udkom i 2016 har den været en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere. På baggrund af 800 videnskabelige studier og rapporter, gennemgik bogen alle de væsentlige aspekter af hvordan, man sikrer sig både at få optimal beskyttelse mod livsstilssygdomme og hvordan det sikres at få alle de nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost. Efter første udgave af bogen udkom, er den blevet trykt i 6 oplag, og siden da er der kommet meget ny forskning omkring kost og sundhed. Derfor har forfatterne klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen opdateret alle bogens kapitler med den nyeste forskning og udvidet den med flere relevante kapitler om bl.a sportsernæring og global sundhed, ligesom alle bogens opskrifter er nye. Med den reviderede udgave af ”Den plantebaserede kost” får alle, der ønsker spise en grønnere kost dermed forsat den nyeste opdaterede viden om, hvad det vil betyde at spise en plantebaseret kost. Om forfatterne Maria Felding er uddannet klinisk diætist og er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Stu- dies and eCornell. Hun er dernæst certificeret i Low Fodmap-diæten til behandling af irritabel tyktarm. Maria er privatpraktiserende diætist og har klinik i Rungsted og København Ø. Dernæst foredragsholder og skribent for flere magasiner, heriblandt Lægemagasinet. Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og arbejder til daglig på en kræftafdeling. Han er der- udover patientrådgiver i Scleroseforeningen samt skribent og foredragsholder. Tobias har igen- nem mange år indgående beskæftiget sig med kost og naturmedicin og har bl.a taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.

  • af Nicolai Tram & Eva Helbæk Tram
    185,95 - 218,95 kr.

    I lang tid har det at lave mad over bål været noget, spejdere og elitesoldater har haft patent på, mens vi andre har været henstillet til at grille pølser i bar mave på terrassen. Men mad over åben ild er for alle og ikke kun for friluftsentusiaster. Det er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Bogen om bålmad giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, den lærer dig at bygge og tænde bål, giver dig et indblik i ildens ni liv samt alt, hvad du har brug for at lære for at tæmme ilden. Du finder klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter som kræver koncentration og overskud – og det er en god ting. For hvis der er én ting, bogens forfattere vil opnå med denne bog, så er det at give læseren friheden til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen falde over sig. På den måde er dette måske den første kogebog, hvor maden er det næstvigtigste. Det vigtigste er dig. Bålmad er nemlig også åndelig næring, og den ro, der følger med, når man ser ind i flammerne, finder man ingen andre steder. Om forfatterne Eva Helbæk Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også. Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.

  • af Nadia Mathiasen
    188,95 kr.

    100 KØDFRIE DAGE Uge for uge – året rundt I ‘100 Kødfrie Dage’ får du 100 enkle og kødfrie hovedretter, der gør det nemt og praktisk at spise mere kødfrit. Opskrifterne er tilpasset årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager. Alle opskrifter har masser af smag, da Nadia bruger mange krydderier og umami-rige ingredienser. Og det er lige præcis det, der gør, at selv inkarnerede kødspisere er vilde med Nadias opskrifter. Du får også gode råd til, hvordan du erstatter kødet med friske grøntsager.Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Hun har jævnligt undervist i madlavning og optrådt på landsdækkende TV. Herudover leverer hun opskrifter til magasiner, aviser og virksomheder.‘100 Kødfrie Dage’ er en samlet genudgivelse af bestsellerne ‘Kødfri Mandag’ og ‘Flere Kødfrie Dage’.

  • - En kogebog med guldopskrifter fra Guldkroen
    af Umut Sakarya & Frank Svärd
    235,95 kr.

    Ingen forstår sig bedre på det danske køkken end kokken Umut Sakarya, og i sin første kogebog deler han ud af sine gyldne opskrifter tilsat tips, tricks og masser af umutske kundskaber. Lær, hvordan du laver den sprødeste svær og en brun sovs, som ikke skiller. Om hvad du kan droppe at lave fra bunden, og hvilke udskæringer og teknikker du bør give noget ekstra kærlighed for at perfektionere 50 af de bedste danske, klassiske retter.Tyrkiske Umut Sakarya forelskede sig i det danske køkken, da han som ung kokkeelev fik til opgave at lave farseret porre. I 2015 blev han hele Danmarks darling, da han vandt Masterchef, og siden er han gennem tv og sociale medier blevet kendt for sine sprøde svær og kække bemærkninger. Til daglig driver Umut Sakarya de to populære spisesteder Guldkroen og Guldgrillen sammen med sin makker Frank Svärd. De laver mad, som din mormor ville have ønsket, hun kunne lave den.

  • af Claus Meyer
    185,95 - 238,95 kr.

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  •  
    413,95 kr.

    SØLVSKEEN er indbegrebet af den italienske madbibel og kan forvandle enhver ikke-italiener til en erfaren italiensk madjonglør. Over 2000 opskrifter på traditionelle retter samt menuer fra nogle af verdens bedste kokke og køkkenchefer. Rigt illustreret med mere end 400 smukke fotos.SØLVSKEEN er den mest solgte kogebog i Italien gennem mere end 60 år. En uundværlig klassiker for enhver, der elsker god mad. Buon appetito!

  • - Kogebog
    af Morten Kaltoft & Emil Alsbo
    231,95 kr.

    OSTERIA 16 KOGEBOG er enkle, sæsonbaserede retter med få ingredienser af høj kvalitet og nænsomt tilberedt. Det er 80 retter fra det moderne italienske køkken, beregnet til uhøjtidelig familieservering som på antipasti-restauranterne Osteria 16 Haderslevgade, Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce, der ejes af vennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo. Morten Kaltoft er uddannet kok på den italienske restaurant Era Ora. I 2004 åbnede han Famo Saxogade sammen med Fabbio Mazzon, der var køkkenchef på Era Ora. Efterfølgende åbnede de Famo 51 og Famo Metro. Emil Alsbo er kunstner og har tidligere været del af kunstnergruppen Telefon Til Chefen. Emil har solgt værker til Statens Kunstfond og har blandt andet udstillet på Charlottenborg, Traneudstillingen og Overgaden. Sammen åbnede Morten og Emil i 2014 Osteria 16 i Haderslevgade 16. Derefter fulgte Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce. Restauranternes råvarer hentes direkte hjem fra Italien, og menuerne varierer efter årstid og udbud.

  • - Inspiration til livet og maden efter operationen
    af Den Skaldede Kok Olsen & Stine Junge Albrechtsen
    167,95 - 215,95 kr.

    Mere end 15.000 danskere har gennemgået en gastric bypass-operation, og rigtig mange overvejer eller venter på en operation. Det er helt afgørende at være i stand til at træffe det rigtige valg. Spørgsmålene er mange, og valget er svært. Men en ting er helt sikker. Uanset hvad man vælger, så vil det få afgørende indflydelse på, hvordan livet efterfølgende vil forme sig. Har man først sagt ja, er det derfor vigtigt at vide, hvordan man får et godt og velfungerende liv efter en operation. Man kan kort og godt kalde denne bog; ”Grundbogen – for alle der har fået, eller overvejer at få en gastric bypass-operation”. Hvilke spørgsmål presser sig på før og efter operationen, og hvordan klarer man den efterfølgende tid, hvor livsstil og madvaner lægges ind i helt nye rammer. En bog, der også kan være en god vejleder og hjælp for pårørende. Carsten Olsen (Den Skaldede Kok) fortæller om sine personlige oplevelser efter sin gastric bypass-operation og kommer med en lang række gode råd og anvisninger. Diætist Stine Junge Albrechtsen har udarbejdet modellen til bogens kostplaner og kostsammensætning. Sammen giver de en række gode råd om, hvordan en gastric bypassoperation kan blive en god oplevelse for både krop og sjæl. Bogen fortæller på en overskuelig måde, hvordan kosten sammensættes i de forskellige perioder efter operationen, så man har det godt og samtidig får en sund og varieret kost. Velsmagende opskrifter, som alle kan finde ud af at tilberede – illustreret med informative og smukke billeder.

  • af Christian Ramsgaard & Erik Schwærter
    251,95 kr.

    En kogebog – kun med RåvildtEndelig en kogebog, hvor alle opskrifter kun er råvildt, og alt handler om råvildt. Alle kødstykker på dyret bruges, alt fra kølle til tunge. Håndtering i køkkenet, udskæring og tilberedning beskrives så alle, både jægere og vildtelskere, får den perfekte middag til hverdagsmad og til den festlige vildtmiddag.Forordet er skrevet af tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen.

  • af Steen Larsen
    130,95 - 153,95 kr.

    Der findes ikke et måltid, der er mere genialt end en hotdog. Et måltid bestående af en pølse i et brød, toppet op med forskelligt tilbehør, som kan holdes i én hånd og med god balance spises stående på ét ben, siddende, gående eller løbende – det er da smart! Hotdog er desuden en af de få spiser, der er elsket i alle aldre. Hotdogbogen viser med inspiration fra hele verden, hvordan man selv kan bygge spændende hotdogs med smagfulde toppings. Bogen har 40 gode forslag: lige fra den klassiske hotdog med det hele, den mexi-canske med guacamole, toppet med ristede græshopper, den australske med terøget pølse og papaja-remoulade til den anderledes amerikanske, grillede gulerodsdog med mangorelish. Dertil kommer over 100 opskrifter på overraskende tilbehør, brød og pølser (også hjemmelavede) med mange smagskombinationer, også til vegetaren. Der er fx rabarberketchup, avocadoremoulade, figensennep, stikkelsbærrelish, persillepesto, chilisalsa, limeagurkesalat og rødbedehummus. Det sprøde er med som rosmarinløg, friteret persillerod, crispy grønkål, østerscrackers og parmesanflager. Og det hele serveres i fx speltbrød, boghvedepandekager, glutenfrit brød, dampede boller eller blot i et salatblad. Verdens bedste hotdogs giver kort sagt uanede muligheder for at rykke hotdogs ind på middagsbordet – til både hverdag og fest. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og underviser i madkundskab i folkeskolen og på aftenskoler. Er tilknyttet kogeskolen Bisquitfabrikken og har lavet kurser landet over med sit “Hotdog-cirkus”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og står bag flere populære og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Pølsebogen, Rent vegetarisk, Gå hjem og wok, Lev stærkt, Eksotisk mad, Mad med krudt i, Kom i kog og Kogebog for grønne kødspisere.

  • af Kondo Sasaki
    185,95 - 227,95 kr.

    Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

  • af Henrik Yde Andersen
    429,95 kr.

    Velkommen til køkkenet på Kiin Kiin, en af ​​de mest innovative Thailandske restauranter i verden. Thailandske mad som du aldrig har set det før - gennem øjnene på kokkene Henrik Yde og Dak Laddaporn Wichangoen. Den kunstfærdigt illustrerede bog fra den et stjernede Michelin restaurant indeholder mere end 75 signatur retter med mere end 100 opskrifter samt kulinariske minder fra de sidste ti år. På denne måde gives der fuld indsigt i Kiin Kiin særskilte madlavningstil og især motivationen bag. Om bogen Michelin - stjerne kok Henrik Yde demonstrerer hans fremragende tag på moderne thailandsk mad og historien bag Restaurant Kiin Kiin. Bogen der er en omfattende reference guide byder på en inspirerende samling af over 90 opskrifter med trin - for - trin instruktioner der afslører alt fra, hvordan man skaber udfordrende retter som Tom Yam og Tom Ka med lokale råvarer til væsentlige saucer som nam pla Fish sauce og østerssauce lavet fra bunden. Opskrifterne er inddelt i 8 kapitler. fotograf Henrik Freek indfanger glimrende Yde 'innovative stil og hans unikke tag på thailandsk mad. Med forord af den thailandske ambassadør i Danmark og fotografi af Henrik Freek.

  • af Suzy Wengel & Laila Celikkol
    204,95 kr.

    ”Mad er fællesskab, nydelse og glæde …” Festlige retter med Sense spænder fra det eksotiske, kraftige og saftige til det raffinerede, elegante og enkle. Der er små retter, store retter og hele menuer – noget for enhver smag og til enhver festlig lejlighed. Du kan gribe et af de mange forslag til menuer eller sammensætte dine egne. Opskrifterne er bygget sådan op, at det er nemt at pille enkelte retter ud og kombinere på kryds og tværs. Festlige retter med Sense er til alle, der elsker lækker festmad. Den er til dig, der ikke behøver tænke på kiloene, og til dig, der kæmper med vægten. Ikke fordi denne bog består af ’slankeretter’– det gør den ikke – men fordi du ikke må snyde dig selv for et festmåltid i ny og næ med familie og venner. Det er simpelthen med til at gøre livet dejligere, ikke? Og du kan nyde din mad med god samvittighed! Hvordan kan du læse om i bogens forord, der er skrevet af psykolog og Sense-konsulent Lotte Quist Michaelsen, samt i den korte introduktion til Sense, bogen også rummer. Om Sense: Med bogen Sense – slank med fornuft, udgivet ved Forlaget Wengel i 2014, blev Sense kendt som en anderledes vej til sund livsstil og varigt vægttab – en vej, hvor fanatiske kostråd er erstattet af sund fornuft og enkle, men effektive redskaber. Budskabet er, at man kan leve sundt uden at give køb på lækker mad, hygge og fest.

  • af Hanne Olsen, Lisbeth Trinskjær, Liv Juncker Harsløf, mfl.
    192,95 kr.

    Opskrifterne i denne kogebog giver dig det, din krop har brug for. Nemme, sunde hverdagsretter, der smager godt. På Ubberup Højskole laver vi mad til vores elever hver dag. Det er vores erfaring, at en varig livsstilsændring handler om at gøre noget godt for sig selv. Derfor er udgangspunktet for denne kogebog, at du får den rette næring og i tilfredsstillende mængder. I tillæg til sunde opskrifter indeholder kogebogen guides og praktiske tips, der gør din hverdag lettere.

  • - Thøstesens Klassikere
    af Per Thøstesen, Ole Troelsø & Claes Bech Poulsen
    330,95 kr.

  • af Neel Engholm
    177,95 - 182,95 kr.

    Planter har vi altid været omgivet af, de er et afgørende grundlag for vores eksistens og fortjener al vores opmærksomhed. Vi skal ære dem som vores livgivende kraft, og vi skal ære os selv og vore sanser med alt, hvad de giver os. Med respekt og ynde præsenterer en af Danmarks bedste veganske kokke denne ekstra flotte og velsmagende kogebog. I denne bog stifter vi bekendtskab med plantebaserede retter, der spiller på den visuelle oplevelse. Med fantastiske billeder til de mange opskrifter vil du nyde at bladre og kigge og finde menuen til din næste middag. Med velovervejede retter, der er kombineret af blødt og sprødt samt masser af umami, får du en god introduktion til og oplevelse af det veganske køkken, når det skal være lidt mere end bare. Hertil kommer tanker om naturen, om respekten for de gode råvarer, vi høster fra jorden, og et ønske om at videregive opskrifter, som er bæredygtige og skubber vores miljø i en bedre retning. Om forfatteren Neel Engholm har selv levet vegansk siden 2003 og arbejdet som kok i de sidste 15 år. Hun har gået på Mathew Kenny Kokkeskolen i Los Angeles og Maine, USA. Arbejder som Creative Menu Developer hos SOULS, som var nomineret til Byens Bedste Cafe i 2017. Derudover har hun også udviklet menuer for blandt andre Simpleraw, Kaffestuen, Hafnia, Cafe N, Zabellos mad, Juicy Jones (Barcelona) og Catbar (Barcelona). Ved siden af alt dette kører hun også sit eget cateringfirma og er på vej til at åbne sin egen restaurant i København.

  • - De bedste opskrifter med nordens powergrøntsag
    af Mette Mølbak
    185,95 - 230,95 kr.

    Ny opdateret udgave af den populære bestsellerbog KÅL – inkl. 10 helt nye opskrifter. Kål er en overset superfood. Det er en af de allersundeste grøntsager, der findes, og den bliver til­med dyrket lokalt. Den er også både langtidsholdbar og billig, og så smager kål fantastisk og bidrager med skønne farver og sprødhed. Kål har været en grundsten i den nordiske kost siden vikingetiden og har været afgørende for vores forfædres sundhed. Forskning viser nemlig, at kålens unikke indhold af vitaminer og sundhedsfremmende stoffer er yderst effektivt i forhold til at beskytte mod livsstilssygdomme og forskellige former for kræft. Derfor er der god grund til at skrue op for kålen på tallerkenen. Bogen indeholder Mette Mølbaks bedste opskrifter med kål, og i denne opdaterede version får du desuden 10 helt nye vegetariske retter. Bogen er en hyldest til kålens gastronomiske mang­foldig­heder og vil med garanti kunne få selv den værste skeptiker til at elske kål. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Hun har i flere år beskæftiget sig indgående med kål, som hun betragter som en uundværlig råvare i køkkenet, hvilket har resulteret i to bøger om kål. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger. Hun er uddannet journalist fra Dan- marks Journalisthøjskole og har arbejdet ved en lang række store livsstilsmedier. TIDLIGERE UDGIVELSE Kålsalater & juice (2016)

  • af Allan Ømand Ungstrup
    235,95 kr.

    Bacon – Øjeblikke af lykke handler om jagten efter det perfekte stykke bacon og den følelse, som oprinder, når det perfekte stykke bacon kysser din mund. Du lærer, hvordan det perfekte bacon skal smage, hvordan du selv laver det perfekte bacon, hvis du lyster, og får unikke og lækre baconopskrifter oven i hatten. Helt præcist 65 madopskrifter med bacon. Selvfølgelig er der også et kapitel om forskellige baconvarianter – fra bacon med sechuan-peber til bacon med dehydreret appelsin – og et helt kapitel dedikeret til passionerede mikroproducenter af velfærdsgrise med fokus på bacon. Slutteligt bliver vi lidt berusede, da en parring af forskellige typer bacon med udvalgte whiskyer og øl selvfølgelig er på sin plads. Bogen er skrevet af fuldtidsbaconistaen Allan Ømand Ungstrup, som i det daglige driver det prisvindende sønderjyske røgeri ØMANDS. ØMANDS har specialiseret sig i at fremstille gourmetbacon, hvor dyrevelfærd, fantastiske råvarer og smag er i fokus. Der anvendes absolut ingen sukker, nitrit eller andre e-numre – kun salt og røg. ØMANDS vandt Sol over Gudhjems produktpris i madkategorien i 2016 og var i 2017 finalist i Sol over Gudhjems produktpris. I 2016 modtog ØMANDS et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi, og i 2017 fik ØMANDS en ærespris og guldmedalje for deres bacon af Olden-grisen på International Food Contest 2017. ØMANDS bacon af Livar-grisen og dansk økologisk gris modtog endvidere sølvmedaljer på International Food Contest 2017.

  • - Opskriften på et sundt vægttab!
    af Diætisthuset
    216,59 kr.

    Diætistens kogebog – opskriften på et sundt vægttab Kogebogen er dig, som ønsker et vægttab, ved hjælp af en kostomlægning og sund mad i stedet for en besværlig slankekur. Bogens opskrifter er udarbejdet af kliniske diætister fra DiætistHuset, der har klinikker i hele Danmark. Diætisterne vejleder dagligt omkring vægttab, irritabel tyktarm og pco. Det gennemgående tema for alle opskrifter i bogen er, at de følger DiætistHusets princip, når det gælder sundhed: ”Alt er tilladt, men med måde”.Bogen indledes med generelle retningslinjer for vægttab, irritabel tyktarm og FODMAP. Bogen er fuld af sunde og velsmagende opskrifter til alle dagens måltider. Desuden er der angivet hvordan retterne gøres FODMAP venlige. Der er for alle retterne angivet kalorieindhold og fordelingstabel over protein, fedt, kulhydrater og kostfibre. Hvis du ønsker at spise færre eller flere kalorier, end opskrifterne indeholder, kan du bagerst i bogen se, hvor stor en portion af retten, du skal spise. Følger du opskrifterne i bogen kan du forvente at tabe op til 1 kg om ugen. En meget inspirerende og anvendelig kogebog, hvor sund fornuft, overskuelighed og nyttige tips er samlet i ét.

  • af Yotam Ottolenghi
    139,95 - 277,95 kr.

    NOPI er en smuk kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi. Bogen indeholder mere end 120 af de mest populære opskrifter fra Ottolenghis innovative London-restaurant, NOPI. Den er skrevet i samarbejde med køkkenchefen Ramael Scully, som tilfører Ottolenghis mellemøstlige/middelhavs-retter et asiatisk tvist. Alle opskrifter er tilpasset således, at du nemt selv kan lave dem. Opskrifterne er af varierende sværhedsgrad, så der noget til både den øvede og mindre øvede. Der er kapitler med forretter og salater, hovedretter med fisk, kød og grøntsager, buddinger, brunch, tilbehør og cocktails. Så der er rig mulighed for at sammensætte super-delikate menuer til enhver lejlighed, og der er en alfabetiseret indgrediensliste, der kan hjælpe med at navigere rundt i alle de nye smage. Yotam Ottolenghi står også bag Ottolenghi - The Cookbook, kogebøgerne PLENTY (L&R, 2013), Jerusalem (L&R, 2014) og Plenty More (L&R, 2015).

  • af Steen Larsen
    158,95 - 192,95 kr.

    En burger er et genialt koncept: Et helt måltid, hvor alle smage, teksturer, dufte og farver, ja, alt, hvad der udgør en burger, er samlet på et meget lille areal mellem den varme under- og overbolle. Der er en grund til, at burgere spises overalt i verden. I de senere år er fastfood kommet ud af skammekrogen – det skyldes måske, at så mange cafeer og restauranter har taget burgeren til sig og eksperimenterer på alle fronter med gode råvarer og interessante sammensætninger. Men hvorfor ikke lave burgeren selv fra bunden sammen med familie og venner? Inspirationen til denne bog er hentet fra mange steder i verden, og som den vil vise, behøver en burger ikke altid at være med kød. Faktisk er der stor vægt på grønne burgere, som nok kan overraske de fleste. Der gives forslag til både vegetar-, insekt-, fiske-, skaldyr- og kødburgere – alle krydret med fantasifuldt og spændende fyld og tilbehør, som er lige til at gå til og let at lave. I alt 60 opskrifter på burgere og 125 opskrifter på fyld og tilbehør. Eksempler fra bogen er: Rødbedeburger med peberrodscreme, hyldeblomstsyltede rødløg og feta Linseburger med trøffelmayo, sød kartoffel og rugbrødscroutoner Flækærteburger med kirsebærketchup, blåskimmelost og rabarberchutney Strudseburger med peberfrugtrelish, pistaciesmør og friteret lotusrod Torskeburger med grønkålspesto og agurkesalat Kammuslingesliders med passionsfrugtcreme og mangosalsa Pulled pork-burger med Kentucky whisky-mayo, spicy okrapickles og cajunstegte røgede østers Og naturligvis den klassiske oksekødsburger med chilimayo, tomatketchup, syltet agurk og bacon Bogen guider dig igennem en burgers DNA og har et smagsskema med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bitter og umami, som kan være en hjælp til at give burgeren det særlige, som løfter smagen op, hvor man kan høre englene synge. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og laver kurser landet over med sit ”Hotdog Cirkus”. Han er madskribent og forfatter til flere populære og fantasifulde koge- og bagebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Verdens bedste hotdogs, Pølsebogen, Lev stærkt, Bagebog med krummer i, Rent vegetarisk, Mad med krudt i, Gå hjem og wok og Kogebog for grønne kødspisere.

  • - Nem og lækker hverdagsmad
    af Anne-Kathrine Palm Schelde
    175,95 kr.

    Madenimitliv.dk er en hverdagsblog med hverdagsmad til helt almindelige mennesker. Sådan betegner bloggeren Anne-Kathrine Schelde selv den mad- og livsstilsblog, hun startede i 2010, og som i dag hører til blandt landets største madblogs med 800.000 sidevisninger om måneden. Bloggen er fyldt med lækre opskrifter til hverdag og fest, men der fokuseres især på let og lækker hverdagsmad, hvor alle – også de knap så erfarne – kan være med. Her er ingen løftede pegefingre, og der skal være plads til det hele, for i Anne-Kathrines køkken er der ikke noget, der er forbudt. Og så gør det i øvrigt ikke noget, hvis resultatet ”ligner en million” med et minimum af arbejde. Det er da også med udgangspunkt i de populære hverdagsretter, at Anne-Kathrine nu udgiver sin første kogebog, som indeholder 55 skønne opskrifter, der aldrig tidligere har været publiceret på bloggen. Bogen indeholder masser af inspiration til aftensmaden, bl.a. opskrifter på snacks, salater og lette retter samt klassiske aftenmåltider, mormormad på den nemme måde, bagværk og desserter. Præcis som på bloggen er ”det gode måltid” og hverdagshyggen i højsædet. Der er desuden inspiration til madpakkehit, ugentlige madplaner og 3-retters hverdagsmiddage lavet ud fra bogens opskrifter. Der er tale om relativt simple hverdagsopskrifter lavet af gode og lettilgængelige råvarer, som kan købes i langt de fleste supermarkeder. Helt enkelt er der tale om helt almindelig mad til helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har en ”maskinpark” til rådighed i køkkenet. En bog, som henvender sig til alle os, som skal have mad på bordet hver dag, og uanset økonomi, tid og evner i køkkenet er der noget at komme efter. Det gælder fx både for den unge studerende, som måske lige er flyttet hjemmefra mors kødgryder, børne- familierne, der skal tilberede aftensmad i ulvetimen, og det ældre ægtepar, som har masser af erfaring i køkkenet, men måske trænger til nye ideer og inspiration. Om forfatteren Anne-Kathrine Schelde er uddannet professions- bachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimit- liv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +280.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 46.000 følger Anne- Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier. Anne-Kathrine holder til i Vejle.

  • - Sjove opskrifter for børn!
     
    90,95 kr.

    Klassiske opskrifter fra Disney's vidunderlige univers!

  • af Send Flere Krydderier
    192,95 kr.

    Anderledes, overraskende og fantastiske ting sker, når man tør udfordre det kendte og invitere indenfor. I kogebogen Krydret kogekunst er nogle af Danmarks dygtigste kvindelige kokke og madskribenter inviteret med i køkkenet hos kokkene fra Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske spiseri, Send Flere Krydderier. 22 skønne kvinder, der med en fælles kærlighed til mad er gået sammen og har krydset smage, dufte, farver og madhåndværk, mens de har lært hinanden bedre at kende undervejs. Et unikt og inspirerende møde, der har ført til nye opskrifter til glæde for dem selv og alle os andre. Temaet for bogen er netop mødet; mødet mellem kvinder, mødet mellem madkulturer og traditioner og mødet mellem mennesker, hvis faglighed er funderet i passionen for mad. Bogen er opbygget omkring 10 kapitler, hvor kvinderne parvis skaber lækre og velsmagende retter, mens de taler om mad, smag, ingredienser og måden at sætte dem sammen på. Du møder madtraditioner fra Nordafrika, Balkan, Østafrika, Mellemøsten og Asien og kan blandt meget andet lære at tilberede tabouleh, krydret pakora, friske fatayer med citrus, sød salviete, lassi med amchoor samt søde og salte börek. Opskrifterne er blevet til i samarbejder mellem: Ditte Ingemann (The Food Club) og Mibera Kiki Katrine Klinken (kok og kogebogsforfatter) og Parveen Bibi Marie Holm (madskribent og kogebogsforfatter) og Shazia Asim Ali Dak Laddaporn (Kiin Kiin) og Hanife Berisha Nadia Mathiesen (Food Fanatic) og Rachida Moufid Anita Klemmesen (Den røde og gule cottage) og Fadimo Nuur Louisa Lorang (madblogger og kogebogsforfatter) og Rothna Begum Trine Hahnemann (Hahnemanns køkkener) og Dalal Khalin Tina Scheftelowitz (kok og kogebogsforfatter) og Ghada Baba NasserCamilla Plum (kok, tv-vært og kogebogsforfatter) og Rahmat Iqbal samt døtrene Asta Plum og Sania Iqbal Om Send Flere Krydderier Send Flere Krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, der har eksisteret siden 2012 under Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro. Formålet med virksomheden er at styrke etniske minoritetskvinders mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet gennem køkkenfalig opkvalificering og ansættelse i Send Flere Krydderier eller andre virksomheder. Send Flere Krydderier har forskellige forretningsområder, herunder et spiseri, cateringvirksomhed samt afholdelse af forskellige events, fx madkurser. Send Flere Krydderier udgav i 2010 deres første kogebog i samarbejde med Claus Meyer. Overskuddet fra salget af bogen vil gå til Send Flere Krydderier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.