Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kundeoplevelser

Her finder du spændende bøger om Kundeoplevelser. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Forskellen mellem økonomisk succes og fiasko
    af Søren Smit
    297,95 kr.

    Bogen til alle med et ønske om at fokusere professionelt på kundeindsigt og kundeoplevelser. Via inspiration, gode råd og case-eksempler hjælpes topledelse, mellemledere, medarbejdere, undervisningsinstitutioner mv. til at sætte kundeindsigt på agendaen. Bogen tager sit udgangspunkt i hvorledes en organisation skaber et løbende flow af relevante 360 graders kundeindsigter, som hver dag bliver det centrale omdrejningspunkt hos alle virksomhedens medarbejdere. Har en virksomhed ikke kundeindsigter på et professionelt niveau, kan det i sidste ende være netop dét, der afgør, at man overhales indenom af andre spillere, som adresserer kundernes reelle behov, efterspørgsel og forventninger. Bogen inkluderer cases fra Grundfos, Arriva, HK og Terma samt betragtninger fra en stor nordisk undersøgelse, som afdækker hvorledes de største virksomheder arbejder med kundeindsigter, herunder hvad man skal mestre for at kunne kalde sig ’Customer Insight Champion’.

  • - Tag ansvar for kundeoplevelsen, og få succes med en virksomhed
    af Ian Wisler-Poulsen
    353,95 kr.

    “Hvis ikke du designer din serviceoplevelse, så designer den sig selv!” Sagt med andre ord: Hvis du ikke tager ansvar og sørger for at planlægge, udvikle og styre virksomhedens serviceydelse, så udnytter du ikke dens fulde potentiale – og du mister kontrollen. I værste fald taber virksomheden omsætning, og kunderne får ikke den optimale serviceoplevelse og den fulde tilfredsstillelse. Tag for eksempel en tur i en forlystelsespark! Hvis ikke kunderne får at vide, hvor de kan købe mad og slik, er der risiko for, at de ikke køber noget. Måske har de det med hjemmefra. Måske går de sultne hjem... Og hvis de ikke bliver informeret om, at de kan opgradere deres billet til et årskort, kommer de først igen til næste år... Grundbog i Servicedesign gennemgår begrebet servicedesign fra bunden. Bogen gennemgår, hvad det vil sige at udvikle en serviceydelse med kunden i centrum, udefra-ind, samt betydningen af oplevelse og forventning. Bogen beskæftiger sig med forskellige tilgange til servicedesign (for eksempel NABC, AT-ONE og The Golden Circle), og den indeholder en række metoder og værktøjer til indsigt og idéudvikling. Her kan nævnes touchpoints, kunderejser, blueprints, serviceøkologi, personas, nudging, metaforer, kundeløfter, servicebevis, mystery shopping, NPS, rollespil og service recovery. Endelig er bogen fyldt med eksempler, og der er opgaver til hvert kapitel.

  • - En lille bog om kundeoplevelser.
    af Tomas Lykke
    127,95 kr.

    Hvad skal der til for at holde på mine kunder? – Gode kundeoplevelser! Og hvordan skaber man så dem? Når hverken medarbejdere eller ledelse mister kunden af syne, er grobunden for en kundeorienteret forretning skabt. Det handler denne lille bog om, som er skrevet af Tomas Lykke, partner hos H&B og ekspert inden for kundeorientering. Bogen præsenterer dig for et simplificeret, men relaterbart univers, i form af kaffebaren ALBERTS. Den loyale medarbejder Benny er historiens fortæller, og gennem hans øjne får du inspiration og ideer til, hvordan du og dine kolleger, ledere og medarbejdere i fællesskab kan arbejde med kundeorientering i jeres virksomhed.Bogen henvender sig til alle medarbejdere og ledere i virksomheder, hvor kunden er central for virksomhedens fortsatte vækst. Bogen er letlæst, og kan anvendes til inspiration og provokation, når virksomheden vil videre i arbejdet med forbedring af kundeoplevelsen.

  • - Tips, værktøjer og genveje til flere begejstrede og loyale kunder
    af Merete Bergman Smit
    127,95 - 257,95 kr.

    Størstedelen af danske og udenlandske servicevirksomheder tror, at de giver deres kunder en god serviceoplevelse, mens kun 22 % af kunderne har samme opfattelse. For de fleste kunder er god kundeservice en by i Rusland, og serviceniveauet er sjældent værd at skrive hjem om.  Mange virksomheder kæmper derfor for at få nye kunder i "butikken". Samtidig viser studier, at de virksomheder, der arbejder målrettet med netop kundefastholdelse, kundetrends og kundeoplevelser, vil have en kæmpe konkurrencefordel i fremtiden.  KICK-ASS SERVICE er skrevet til dig, der har et ønske om at øge kundetilfredsheden og kundeloyaliteten i praksis. Du vil lære, hvad de virksomheder, der har knækket koden, og som har fans i stedet for kunder, helt konkret gør, og du vil lære, hvordan du kan bruge denne viden i din virksomhed.Vejen til begejstrede og loyale kunder er nemlig ikke tilfældig. Bogen giver dig derfor en lang række gennemtestede tips, værktøjer og genveje til, hvordan du kan få flere fans, uanset branche og budget.  Du kan også hente inspiration i cases fra prisvindende virksomheder som Arbejdernes Landsbank, Djurs Sommerland, Aarstiderne, Hotel Kong Arthur og og Planet WOW.

  • af Anders Rønnebech Jensen
    297,95 kr.

    Har du som kundeservicemedarbejder oplevet, at der bliver set ned på dit fag? Har du som kunde oplevet ikke at få den service, du fortjener? Eller har du som leder oplevet, at det er svært at se værdien i kundeservicearbejdet? Alle tre spørgsmål har fulgt mig i de seneste 15 år, hvor jeg i min karriere har arbejdet intensivt med kundeoplevelser, customer experience og kundeservice.Jeg er oprigtigt dødtræt af, at mit fag ikke får den respekt, det fortjener. Og jeg er dødtræt af, at kunder som følge deraf ikke får den service, de fortjener. Men mest af alt irriterer det mig grænseløst, når det skyldes at topledelsen ikke anerkender værdien af det gode servicearbejde.Denne bog er en samling af LinkedIn-artikler plus helt nyt materiale. Den giver dig konkrete metoder og teknikker, der vil kunne professionalisere servicefaget og skabe den respekt og faglighed, som det virkelig fortjener.

  • - Sådan arbejder du med Customer Experience Management og Servicedesign i praksis
    af Ian Wisler-Poulsen
    349,95 kr.

    Bogen er til dig og den virksomhed, der vil vinde kampen om kunderne. Uanset om du står i fronten, er leder eller længere inde i organisationen. Bogen er til dig, der vil sikre, at kunderne kommer igen, og at de fortæller fantastiske historier om det, de har oplevet i din virksomhed, til deres venner og kolleger. Bogen er delt ind i 3 sektioner: HVORFOR, HVAD og HVORDAN. I HVORFOR kan du læse om vigtigheden af kundeoplevelser. Der bliver dykket ned i 6 typer af udbytte – blandt andet bedre økonomi, ambassadøreffekt og trivsel i virksomheden. I HVAD kan du læse om fagligheden, om service sammensat af ydelser og oplevelser, om rationelle og emotionelle oplevelser, og om at have kunden i centrum. HVORDAN er delt ind i 3 undersektioner: Ledere, virksomheden og medarbejdere. Hver sektion handler om, hvordan arbejdet konkret skal gribes an. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og indholdet er suppleret med gode eksempler, udtalelser fra eksperter og rammende citater.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.