Bøger om Kurdistan

Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

Bogen indeholder syv fortællinger om ofre for det tyrkiske angreb, som fandt sted i januar 2018 i byen Afrin i Syrien. En by, der før angrebet var under kurdiske kontrol. Fortællingerne blev fortalt af slægtninge til ofrene. To af fortællingerne har jeg selv skrevet, fordi ofrene er nogle fra min familie, som levede i Afrin på det tidspunkt, angrebet fandt sted. I begyndelsen af bogen er der en fortælling, der hedder "den daglige smerte". Her har jeg anvendt nogle sider fra mine notesbøger, hvor jeg fortæller om min og mine forældres og brødres situation i Danmark, men fortæller også om, hvordan situationen var for mange af vores venner og familiemedlemmer under bombardementerne i Afrin. Bogen har til formål at kaste lys over sandheden om det tyrkiske angreb på Afrin. En sandhed, som Erdogan og de tyrkiske medier forsøger at skjule.

Tyrkiet er et land fuld af kontraster. På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer landet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer, der kan danne grundlag for emnebaseret og tværfagligt arbejde på ungdomsuddannelserne.Tyrkiet 1923-2018 giver en nuanceret analyse af landets historie, politik og samfundsforhold. Bogens forfatter begynder med at beskrive osmannerrigets fald, det armenske folkemord og oprettelsen af republikken i 1923. Herefter gennemgår han statsideologien kemalismen, afskaffelsen af sharia og indførelsen af sekularisme, der stadig i dag kan give spændinger i det tyrkiske samfund, bl.a. mellem land og by.Herudover indeholder bogen en række kapitler om de væsentligste temaer i tyrkisk historie og politik: demokratiets vækst i skyggen af de mange militærkup, forholdet til EU og ønsket om medlemskab, Tyrkiet som regional stormagt i Mellemøsten samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne. Slutteligt kommer et kapitel om Tyrkiets forhold til Syrien og den syriske borgerkrig.Tyrkiet 1923-2018 er skrevet til undervisningen i historie, men kan lige så vel bruges i fagene religion og samfundsfag samt som baggrundslæsning inden studieture til Tyrkiet.Deniz B. Serinci er BA i historie og Tyrkiet-analytiker for Kristeligt Dagblad.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og hhx. Som supplement til bøgerne i serien findes hjemmesiden his2rie.dk, hvor du finder kildetekster m.m. til hver bog i serien.

I 2003 sneg Hjalte Tin og Nina Rasmussen deres røde 2CV "Det flyvende tæppe" over grænsen til Irak for at udforske Kurdistan, det land, som ifølge mange mennesker slet ikke findes, men som kurderne til stadighed slås for. Turen går gennem den syriske ørken, Bagdad, Aleppo, Nemrut-bjerget og mange andre steder, og parret møder mennesker fra alle samfundet og kulturens lag.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHjalte Tin har i en lang årrække rejst verden rundt sammen med sin samleverske Nina Rasmussen. Rejsemåderne har været lige så forskellig som destinationerne; motorcykelrejser med børn i Sydamerika, Irak i 2CV og Jorden rundt i elbil for blot at nævne nogle stykker. Gennem tiden har parret dokumenteret rejserne gennem foredrag og bøger.

“Mellemøsten Nu” samler landets mest indsigtsfulde Mellemøsteksperter, der i 16 analyser giver læseren et komplet overblik over de vigtigste udviklinger, konflikter og dilemmaer i regionen. Indholdsfortegnelse: – Rolf Holmboe: Det ulykkelige Arabien – Lars Erslev Andersen: I fremtidens Mellemøsten vil millioner leve i permanente undtagelseszoner – Tore Refslund Hamming: Trods næsten 20 års kamp står den jihadistiske bevægelse stærkere end nogensinde før – Troels Burchall Henningsen: Irak: Kan kalifatet genopstå? – Sune Haugbølle: Kommer retfærdigheden til Syrien? – Deniz Serinci: Kurderne i Syrien: Hellere leve med Assad end kæmpe mod Erdogan – David Vestenskov: Afganistan: Freden er farlig – Maria-Louise Clausen: Yemen: Hvordan kan vi forstå verdens største humanitære katastrofe? – Rasmus Christian Elling: Irans verden – Lars Erslev Andersen og Fannie Agershou Madsen: Derfor bryder Vesten ikke med Saudi-Arabien – Rasmus Boserup: Egypten: Frygter Sisi folket? – Hans Henrik Fafner: Et andet Israel – Torben Toftgaard Engen: Frankrigs krig i Sahel ligner en succes – Morten Valbjørn: Svar på sekterisme – Mikkel Vedby Rasmussen: Magtpolitikken slår igen – Helle Malmvig: Det nye magtspil i Mellemøsten

Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder. Uddrag af bogen En dag kedede en indsat i Erdoğans fængsel sig. Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren: ”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?” ”Nej,” svarede bibliotekaren. ”Men vi har journalisten og forfatteren.” Velkommen til Erdoğans Tyrkiet. Om forfatteren Deniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

A Middle Eastern love triangle forms when twenty-eight-year-old Shiawa marries the older Bahrus without knowing he is already married. She moves to her husband’s village, Banaman, in the Kurdistan Region of Iraq, and soon realises that she must share the house with a bitter first wife, who has never been able to conceive. In the house, she experiences the first wife’s malicious actions against her which only increase once she becomes pregnant and is likely to achieve something big. The troublesome living conditions in the village, where gossip, religion, status, and loyalty have a high influence, put Shiawa’s patience to the test in her determination to pursue her own happiness.