Bøger om Kvindekamp

Frida Kahlo (1907-54) er en af det 20. århundredes mest markante malere. Hendes liv og skæbne og ikke mindst hendes selvportrætter har gjort Kahlo til et ikon. Selvportrætterne er karakteriseret ved skarpe farver og kraftige symboler, der bærer vidne om hendes forbindelse til hjemlandet Mexico.Kahlos liv var kort men begivenhedsrigt. Et af det afgørende vendepunkter for Kahlo, var da hun kom ud for en trafikulykke, så hun resten af livet må kæmpe med svære smerter. Paradoksalt nok er det dog ulykken, som får Kahlo til at søge i retning af billedkunsten. I 1929 gifter Kahlo sig med Diego Rivera. Rivera er på daværende tidspunkt en af Mexicos største malere – og desuden 20 år ældre end Kahlo. Deres ægteskab er stormfuldt og præget af utroskab fra begge sider. Kahlo, som er gløende kommunist, indleder en affære med Lev Trotskij. Rivera er langt fra uskylden selv, da han forfører sin hustrus yngre søster. Dette er naturligvis til stor sorg for Kahlo. Livet og kærligheden,kunsten og smerten. Dagene før sin død skriver den syge Frida Kahlo "Jeg ser frem til min afgang – og håber aldrig mere at vende tilbage". I ’Jeg maler mit liv’ behandler og fortolker Ester Bock Frida Kahlos liv i romanform. Bogen er derfor både en kunstnerisk bearbejdelse og en biografisk skildring af kvinden og kunstneren Frida Kahlo. Ester Bock (f.1936) er en dansk forfatter, der har skrevet både romaner, lyrik, tv-spil og børnebøger. Bock debuterede i 1971 med børnebogen 'Lea får en lillebror'. Sidenhen er fulgt mere end 20 udgivelser. Beck har tillige modtaget fire arbejds- og rejselegater bl.a. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet.

SCUM Manifest (Society for Cutting Up Men) er en af feminismens mest berømte tekster. En skånselsløs diagnose af patriarkatet. En flammende utopi for kvinder, der føler sig parate til at overtage samfundet. Manden er besat af magt og penge og sex. For civiliserede kvinder handler det nu om at omstyrte magten, fucke det økonomiske system op og ødelægge manden. SCUM er en tilstand, en holdning, en måde at tænke på. Der er et stærkt perspektiv i Solanas’ samfundskritik, hendes drøm om en magisk verden og utopien om det kvindelige menneske. Bogen foreligger nu i revideret oversættelse og med forord af forfatteren Sanne Søndergaard. "Et fantastisk litterært værk." - Politiken, 5 stjerner

En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban.Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland.ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende.Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte.Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN:"En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970'ernes kvindebevægelser giver Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig i 2020'ernes retsligt skrøbelige demokratier.Forfatteren Vibeke Vasbo (f. 1944) er en af kvindekampens superaktivister, hun har været virksom deltager i studenteroprøret, medstifter af rødstrømperne i Danmark, blandt initiativtagerne til den første kvindelejr på Femø, er tidligere sygehjælper, kranfører, lærer og meget andet.

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer. Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Hvem har magten? Hvem laver reglerne? Hvordan overlapper identiteter hinanden?Bliv klogere på de skæringspunkter, som køn, race, klasse, evner, seksualitet og kultur møder hinanden i. Lær af forfatter Jamia Wilsons egne erfaringer, læs statistikkerne, og find styrke i citater fra feministiske oprørere og aktivister. Og dan undervejs en mening om, hvad du selv kan gøre og find dit eget syn på feminismen. Denne bog er for alle, der vil vide noget om køn og rettigheder. Den amerikanske forfatter Jamia Wilson er feministisk aktivist, forfatter og foredragsholder. Hun blev ansat i forlaget Random House som underdirektør og ansvarshavende redaktør i2021. Hun har tidligere været direktør for Feminist Press og underdirektør for Women’s Media Center, så Jamia har været en førende stemme i samtalen om kvinders rettigheder i mere end et årti. Hendes arbejde er dukket op på adskillige tv-kanaler, og hun har skrevet en rækker bøger om emnet.

"Kæmp for at sige fra og nej tak til en kultur i dølgsmål hvor din krop er dit stærkeste argument og din mening den laveste fællesnævner Kæmp for dét du tror på og for dét du vil dø forKæmp for dem der intet sagde og for demder råber op".Hunulven er en digtsamling om kvinden og ulven. En rejse mellem to verdener, hvor naturen og den kvindelige urkraft er ét og samme væsen."De sidste drømme blev til tågeri det farvede efterårsfaldHer tabte hun magiender sank ned mellem glemterødder og ulvens aftryk i den mørkemuld"Louise W Diamant, født 1975, har allerede udgivet to digtsamlinger "Dryppende Ord" (2020) samt Word Warrior Woman (Power through poetry) (2021).

PISSERENDENEn landsby. Et stenkast fra Rådhuspladsen. Med små lejligheder i dårligt byggede huse, beboet gennem 1200 år af søfolk, prostituerede, brændevinsbrændere, håndværkere, handlende, bumser og bohemer. Men også H.C. Ørsted og teaterfolk.I 1970’erne blev kvarteret udsat for et pludseligt angreb af spekulanter og sanering. Beboerne gik til angreb, med kløgt og humor, mod store entreprenører og deres advokater. Og vandt, godt hjulpet af borgmester Villo Sigurdsson (VS). Pisserenden nød en guldalder.Fanny Knight, kunsthåndværker, filminstruktør og forfatter, boede i kvarteret i 25 år. Hun fik lyst til at gennemføre samtaler med nogle af kvarterets mange personligheder. 21 af dem er samlet i denne bog som levende historieskrivning.Om forfatterenFANNY KNIGHT (f. 1941 i Rønne) er kunsthåndværker, filminstruktør og forfatter.Med en dansk far og engelsk mor og en usædvanlig barndom – skildret i bøgerne GAL MANDS VÆRK og SKAM – havde Fanny Knight en særlig sans for at forstå de eksistenser, hun mødte i Pisserenden, hvor hun boede i 25 år. Hun slog sig sammen med KONGEN AF PISSERENDEN, Leif Winther Jensen, og flyttede med ham til barndomsøen Bornholm.Filmen PÅ SPORET AF ET LIV skildrer barndommen med en far, der – praktiserende kiropraktor – en dag lagde sig i seng med ondt i maven – og blev liggende i 23 år! Filmen fik pris på Odense Filmfestival. ”En nødvendig film” sagde festivalens leder, Christian Braad Thomsen.Fanny gik som barn til eneundervisning hos Rønnes katolske præst, hvilket gav yderligere mærkværdige oplevelser, og først i Pisserenden foldede tilværelsen sig ud i al sin kompleksitet og skønhed.Om illustratorenPETER LAUTROP (1944-2019) var uddannet møbelsnedker og endnu en af Danmarks stærke avistegnere. Peter Lautrop tegnede i flere årtier til dagbladet Information, og denne bogs illustrationer er hentet fra den flydende mængde af sort/ hvide mesterværker, han leverede til avisen igennem årtier.Peter Lautrop boede selv i en periode i Pisserenden – læs samtalen i denne bog – med kæreste og børn. Peter Lautrop fik i 1999 tildelt Eckersbergmedaljen. Mange af hans tegninger opbevares på museet STORM på Frederiksberg.Peter Lautrop har illustreret to bøger af Grethe Dirckinck-Holmfeld, ’Hvor skal ægte skabet stå’ og ’Den store børnecitatbog’ og sammen med Povl Høst Madsen (tekst) udgivet ’Bamsernes Befrielsesfront, hele historien’. Peter Lautrop har desuden udgivet i eget navn ’Tegninger’, ’Sidespring’ og ’Tegninger der tirrer’.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatterenAnne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

Historien om Et offentligt fruentimmer er fiktion, men dele af handlingen har historisk fundet sted, og beretningen om den unge kvinde, Dorthea, og hendes liv i det københavnske prostitutionsmiljø i 1890’erne gengiver virkeligheden i tiden. Dortheas livsrejse fra Lolland til et liv som løsagtigt og offentligt fruentimmer i København, i en prostitutionskultur styret af et korrupt politikorps, er også beretningen om hendes kamp mod et fordærvet system, der forsøger af fastholde hende i en tilværelse som prostitueret. Det er derfor også historien om tidlig kvindekamp og hendes vilje til selv at ville bestemme over eget liv og udleve sine egne drømme i en anden verdensdel. Under Dortheas lange livsrejse beskrives også mange af de ofte særegne mennesker, der udgjorde en del af befolkningen i København i den sidste del af 1800-tallet. Uddrag af bogen Hun lagde et tyndt lag pudder på kinderne, og med en lille fin pensel, som hun dyppede i den mørke farve, hun havde købt, lagde hun derefter skygger under øjnene, iførte sig den nyindkøbte nedringede kjole og var næsten klar, mente hun. Derefter tog hun sine lange handsker på, satte en cigaret i cigaretrøret og gik ned til stuen, hvor hendes kolleger allerede sad i sofaerne, mere eller mindre afklædte og lettere berusede, og ventede på kunder.Om forfatteren Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020).

Den unge pige Gerd vokser op på øen Fur i starten af det 20. århundrede i et traditionelt kvindeundertrykkende landligt miljø. Her har hun svært ved at passe ind, men hun gør sit yderste for at være huslig og kvindelig, som hun bør. Med en stormende forelskelse i den unge Philip Bull bliver konflikten mellem Gerds kærlighed og intellekt dog tydelig, og hun må til sidst tage et endeligt valg. Enten må hun blive i dette miljø og vælge den patriarkalske kærlighed, eller hun må forlade det til fordel for et helt andet og mere selvstændigt liv.Fortællingens hovedkarakter Gerd, som følges videre i den senere roman Aphrodite fra Fuur, står for Thit Jensen som et repræsentativt billede på det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie."Samtidens ubetinget bedste danske kvindelige roman" -Beth Juncker, Nordicwomensliterature.net"I Gerd, der vel også står som Thit Jensens fineste kvindeportræt, er der immervæk en sproglig vitalitet og et euforisk drive, der i sin bevidste og dristige flirten med familiejournallekturen (der omtales jævnligt og nyfigent af den unge Gerd) fremstår med en friskhed og slående akkuratesse i enkelte, formidabelt arrangerede scener" - Lise Garsdal, PolitikenOm forfatterenThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Romanen "Det største" skildrer på psykologisk indfølende vis kvindens styrke i kampen for selvstændighed og kærlighed.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

I form af en erindringsbog beretter Thit Jensen især om spiritismens store indflydelse på sit liv og sin livsopfattelse. Blandt andet beskriver hun, hvordan karakterne fra de mange populære historiske romaner er baseret på spiritistiske kontakter med de personer, som hun portrætterer. Det spirituelle har gennem hele forfatterskabet været et gennemgående tema hos Thit Jensen, og erindringerne giver et utroligt interessant indblik i, hvilke tanker der ligger bag denne store interesse. I erindringerne sætter Thit Jensen også fokus på en anden og mindst ligeså interessant side af forfatterskabet, nemlig kvindekampen, hvor hun stadig står som et tidligt fyrtårn. Blandt andet fortæller hun om sin kamp for seksuel oplysning og prævention – på den tid meget kontroversielle emner! Erindringerne er altså et godt sted at starte, hvis man vil have et indblik i et af Danmarks store kvindelige forfatterskaber, og de temaer som hun beskæftigede sig med. "Hvis man har råbt op så højt og så længe som Thit Jensen gjorde det i mere end halvdelen af det forhenværende århundrede, så vil man uvægerligt kunne høres langt ind i det næste" – Ebbe Mørk, Politikenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Anna Storm tager på ferie til Indien for at slappe af og opleve landet. Anna har med blødende hjerte ladet sin store søn Jonas være alene hjemme i Danmark og med absolut god samvittighed taget sig en time-out fra sin ustabile kæreste Lasse og den travle hverdag som børnelæge. Spændt, og med blandede forventninger møder Anna op i Københavns Lufthavn og introduceres for rejsegruppens seks andre meget forskellige mennesker, som alle skal med Rejsebureauet Moon-travellers til Indien og rejse rundt i Den Gyldne Trekant i to uger. Allerede efter den første dag i Delhi er Anna klar over, det er en broget flok af landsmænd, hun er kommet på tur med, men glædes over få lyspunkter i flokken: Joviale Sonja, flinke Flemming og ikke mindst den charmerende lokale guide Sanjay. Men på rejsens anden dag rystes det lille selskab i sin grundvold, da en fra rejsegruppen dør. Anna finder dødsårsagen usandsynlig og kan ikke slippe dødsfaldet, selv om det lokale politi afskriver det hurtigt. Igen er det lykkedes Anna Storm at lande midt i orkanens øje, og vi følger den beslutsomme kvindes kamp alene i udlandet og uden nogen rigtig at stole på. Men er det forholdene i Indien, hun er oppe imod, eller er den danske gruppe slet ikke så uskyldig, som den giver sig ud for? I sin søgen efter sandheden om rejsefællens død, får Anna for alvor åbnet Pandoras æske, og bliver pludselig konfronteret med drab på pigefostre og en organiseret bande, der foretager ulovligt salg af menneskelige organer.Hjerteløs er Vibeke Manniches fjerde krimi i serien om Anna Storm.