dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Kvindelig

Her finder du spændende bøger om Kvindelig. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Sara Stridsberg
    73,95 - 212,95 kr.

    To kvinder, Sally og Ellen, passionerede svømmere, optændt af drømmen om at krydse Den Engelske Kanal. I 1939 lykkes det for Sally, og hun fejres som en heltinde. Årtier senere, i 1983, rejser Ellen til Dover for at gentage Sally Bauers præstation. Hun har indgået en aftale med sin mand, Viktor. Hvis hun gennemfører turen over Kanalen, må hun i fremtiden hellige sig svømningen; hvis ikke, skal hun og børnene ledsage Viktor på hans drømmerejse med sejlbåd over Atlanterhavet. I 2001 vender Ellens nu voksne datter tilbage til Dover for at mindes den sommer i 1983, hvor hendes mor led sit livs nederlag. Hun forsøger at forstå. Forstå, hvad det var, der drev Ellen og Sally mod den store præstation, og hvorfor Ellen måtte kapitulere, mens Sally benhårdt forfulgte sin drøm. Happy Sally er en smuk og indtrængende roman om to frihedselskende kvinder og deres kamp for at realisere en lidenskab, der har store omkostninger for dem selv og de mennesker, der er tæt på dem.

  • af Geo Fangel
    142,95 kr.

    Morgenstjernens gudinde foregår på flere planer. Det er en skildring af teenagedrengen Jacks seksuelle projektioner, en opdagelsesrejse udi femme fatale-arketypen og ikke mindst en krydret skildring af en søgende ungdom i 1970’erne. I et slæng af dopede kammerater dyrker Jack de transcendente oplevelser gennem sprut og galar, men fascineres af den lidt ældre Rita. Rita er en sej ung dame, der tør sige ’kom an’ til verden. Jack introduceres gennem en kammerat for myten om den sumeriske gudinde Inanna og finder i Inannas odysse en universel kvindelighed og det samme seje som hos Rita. Han overbevises om, at Inannas odysse og hendes guddommelige fetich kan være nøglerne til selvforståelse og nøgle til forståelse for det kvindelige, der bor i ham selv. Fortællingen kredser omkring projektioner af magt og afmagt, projektioner, som gennem den femme fatale bibliotekar Theresa Hamsun ender med at tage magten over Jack. Uddrag af bogen Jeg havde i min lediggang kastet mig over moderne fransk filosofi, og kunne læse, at ’magt er ikke noget i sig selv. Absolut magt findes ikke. Magt er det enkelte individers udøvelse af magt.’ Men jeg måtte også tilføje til de fine magtteorier, at der fandtes individer som mig, der frivilligt lod sig underkaste andres udøvelse af magt. Jeg tænkte selvfølgelig på Tes, og på min længsel efter at være underkastet hende. ”Magt og magtbegær er viljen til at vinde,” havde Theresa sagt, eller noget den retning, og jeg besluttede, at afprøve Theresas forslag om ’at tage magten’. Jeg måtte vinde magten i mit liv. Om forfatteren Jørgen Fangel, gerne kaldet Geo Fangel, har gennem et langt liv været beskæftiget med formidling; oprindelig indenfor børneteater og senere i en lang årrække indenfor institutionsledelse og pædagogik. Geo Fangel har i en sen alder opdaget glæden ved at skive fiktion, og Morgenstjernens gudinde er hans første bog.

  • af Poul Arnedal
    147,95 - 183,95 kr.

    Journalisten Rasmus Rodenstein bor alene med sin kat, Gunnar, i et træhus i Tisvilde Lunde, hvor en af hans naboer finder fingeren af et kvindelig i en udtørret skovsø. Sommeridyllen i det nordsjællandske ferieparadis er med ét brudt, og Rasmus Rodenstein bliver involveret i en mordgåde, der trækker tråde tilbage til et gammelt uopklaret mord og sender ham i armene på en smuk, kvindelig polititekniker. Da der dukker endnu et mystisk kvindelig op, begynder der at tegne sig et mønster, som viser sig at række langt tilbage i tiden.Liget i Horsekæret er en klassisk kriminalroman med et farverigt persongalleri og masser af atmosfære. Og så tegner den et billede af både Tisvilde, Christianshavn og London, så man tror, at man er der selv.Uddrag af bogen”… kom, jeg har fundet noget mere.”Hun tog Rasmus med næsten helt hen til det sted, hvor kraniet lå, og pegede med spidsen af sin pensel ned mod noget, der lå inde under en af de mindre rødder og nærmest var groet sammen med den. ”Det var pokkers,” røg det ud af munden på Rasmus. Ud fra roden stak der noget, som grangiveligt lignede toppen af et sølvkors magen til det, der var blevet fundet i Horsekæret.”Er det det, som jeg tror, det er?” spurgte Rasmus vantro.Tina nikkede. ”Det er jeg næsten sikker på. Det var det, som fik Enevold ud af sin lørdagsdvale, men pas på, at Peter ikke ser det. …”Om forfatteren POUL ARNEDAL er forfatter og journalist og bor i dag i Tisvilde. Han har skrevet bøger og artikler om historie, kultur, mode, film og tv og har arbejdet som tv-journalist for bl.a. DR, TV2 og Nordisk Film. Liget i Horsekæret er hans skønlitterære debut.

  • af Elisabeth Lyneborg
    149,95 - 157,95 kr.

    Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

  • af Stephen Booth
    297,95 kr.

    Vinteren har lagt sit frysende tæppe over det midtengelske Peak Destrict. Over bakkerne, over heden, over klippefremspringet "Jerntungen". Her finder man det ene af tre lig i denne bidende kolde januarmåned. Kriminalassistent Diane Fry står på bar bund i opklaringen af dødsfaldene. Det ene ligner et selvmord, det andet et barnemord og det virker simpelthen uløseligt. Hendes unge makker Ben Cooper er gået sine egne vegne i opklaringen af et 57 år gammelt flystyrt, og Diane Fry må tage til takke med en doven vikar, der ikke laver andet end at krumme i hendes bil og tage de lette tjanser. Frosten og sneen gør heller ikke opklaringen lettere. Men efterhånden går det op for både Ben Cooper og Diane Fry, at fortid og nutid er dødeligt forbundet. Noget som er kendetegnende for Peak Destricts urgamle landskaber og folk.Stephen Booth (f. 1952) er en engelsk krimiforfatter og journalist med mere end 25 års erfaring fra mediebranchen. I 2001 stoppede Stephen Booth sit journalistiske virke for i stedet at hellige sig forfatterskabet på fuld tid. Året forinden var han netop udkommet med sin første roman i Cooper-Fry-serien. Debutbogen fik en strålende modtagelse, og sidenhen er serien om kriminalassistenterne Cooper og Fry og deres ukuelige vilje til at opklare grumme mord i det naturskønne Peak Destrict i Derbyshire England. Stephen Booth (f. 1952) er en engelsk krimiforfatter og journalist med mere end 25 års erfaring fra mediebranchen. I 2001 stoppede Stephen Booth sit journalistiske virke for i stedet at hellige sig forfatterskabet på fuld tid. Året forinden var han netop udkommet med sin første roman i Cooper-Fry-serien. Debutbogen fik en strålende modtagelse, og sidenhen er serien om kriminalassistenterne Cooper og Fry og deres ukuelige vilje til at opklare grumme mord i det naturskønne Peak Destrict i Derbyshire England.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.