Bøger om Kvinders vilkår

Birgitte Possing stiller skarpt på en ofte overset befolkningsgruppe, som trods sine hårde vilkår og lave status har spillet en stor rolle i danmarkshistorien. I slutningen af 1800-tallet var mange kvinder nødt til at komme ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien, men i modsætning til mændene blev de nødt til at justere arbejdet efter familiesituationen – at justere produktionen i forhold til reproduktionen, så at sige.De kvinder, hvis rettigheder og vilkår Birgitte Possing undersøger, var tjenestepiger, prostituerede, hjemmearbejdersker, fabriksarbejdersker, vaske-, rengørings- og aviskoner, gadesælgersker og tøjrullersker. Birgitte Possing gør op med mange myter og fordomme omkring arbejderkvinderne og påpeger blandt andet, hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde så meget godt for arbejderne, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov – ikke kvindernes.Birgitte Possing (f. 1952) er cand.mag. i historie og etnografi og har i flere år arbejdet med kvindehistorie og –teori ved Historisk Institut i Århus. I 1980 udgav hun bogen "Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1879-1906".

I mange år fungerede Sprogø som et anbringelsessted for kvinder, man mente var vanskelige og "moralsk defekte". De blev tvunget til at bo på den lille ø på ubestemt tid og mod deres egen vilje. Andreas P. Nielsens roman følger pigen Cicerone fra tiden i hendes barndomshjem nær Kolding, til hun kommer ud at tjene på en sjællandsk herregård. På herregården bliver hun viklet ind i problemer, og til sidst overflyttes hun til det frygtede kvindehjem på Sprogø.Selvom Cicerone er en fiktiv karakter, så er hendes livsfortælling inspireret af historisk fakta. Bogen er bygget op omkring virkelige hændelser, som forfatteren har hørt om fra mennesker, der selv opholdt sig på Sprogøs kvindehjem. Bogen efterfølges af "Cicerones datter. Arven fra Sprogø", som både handler om Cicerones liv, efter hun forlader kvindehjemmet, og om hendes datters liv, der er præget af morens hårde skæbne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAndreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde. Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Andet bind af Johannes Steenstrups værk handler om de stille tider op til Treårskrigen i 1848, hvorefter der for alvor begyndte at ske forandringer for kvinderne. Grundlovens indførsel havde stor betydning for alle danskere, ikke mindst kvinderne. I anden halvdel af 1800-tallet var det i høj grad kvinderne selv, der skred til handling, og blandt disse pionerer beskriver Johannes Steenstrup blandt andre Mathilde Fibiger, Camilla Collett og Natalie Zahle. Endelig berettes der i værket om oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og den brave og vellykkede kamp for kvinders stemmeret.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Første halvdel af det tyvende århundrede var skelsættende for kvinders vilkår. Edith Rodes opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder" gemmer på kapitler om kvindebevægelsen i Danmark, kvindens rolle i hjemmet og kvinders vilkår generelt og supplerer med et enormt illustreret persongalleri af individuelle kvindeskæbner, kendte såvel som ukendte. "Den gyldne bog om danske kvinder" udkom i 1941, og på den anden side af 2. verdenskrig fik kvindebevægelsen endnu mere vind i sejlene. Edith Rodes bog giver et autentisk og upoleret billede af datidens kvindesyn – fra feministernes perspektiv.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlEdith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.