Bøger om Læreruddannelse

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært. Indhold: Anne Kirketerp og Henrik Knoop:Motivation og frihed i pædagogikkenEinar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik: Angsten for at fejleHelle Bjerresgaard: Anerkendelse af elevens bidragMaja Nørgård Jacobsen: Mentalisering i klasserummetSøren Dupont: Atmosfære og relationer i skolen – grundlagt på fænomenologiPer Schultz Jørgensen: Selvstændighedsmotivet. At være undervejs til sig selvLouise Klinge: RelationskompetenceJan Tønnesvang: Psykologiske behov, motivation og vitaliserende miljøerJudy Gammelgaard: Lærerens empatiMalene Fink Ploug og Emma Rikhof: Motivation gennem elevinddragende undervisningTorben Nørregaard Rasmussen: ’Mening’ som motivationsfaktorJohannes Fibiger: Mestring, motivation og medieringKarsten Agergaard: Evalueringsformers betydning for motivation Mette Pless: Unges motivation i udskolingen

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er i det hele taget danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne også bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end dem de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.??????????????????????????????????????????????????? Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv.Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden.”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.”Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer”Henning Jørgensen er lærer - af Guds nåde! Både af den gamle - og den helt moderne slags. Det er et spændende skrift med positive og glade, men ikke naive tanker og erfaringer fra et langt liv i børnenes og folkets tjeneste.”Klaus Eusebius, Tidligere rektor på Herlufsholm Skole, cand.mag. i historie og uddannet gymnasielærerOm forfatterenHenning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013. Han har fungeret som TR og redaktør af det lokale lærerkredsblad, samt arbejdet i kredsstyrelsen i Næstved Lærerkreds.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Spil og spildynamikker har til alle tider fascineret mennesker. Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Et godt spil indeholder interessante udfordringer og muligheder for selv at træffe valg. Alt sammen er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Der kan ligge og tillægges mange meningsfulde former for faglighed i et godt spil. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i folkeskolen. Den rejser nemlig reelt nogle centrale spørgsmål, der må interessere enhver, der mener, at kvaliteten af vore børn og unges skole- og uddannelsestilbud har stor samfundsmæssig betydning. Den henvender sig derfor også til skolesystemets professionelle brugere. Denne bog kaster et kritisk blik på det samlede danske skolesystem og på de pædagogiske, didaktiske m.v. overvejelser, der må anses for nødvendige for at give børn og studerende et meningsfuldt udbytte af undervisningen. Som pædagogisk manifest kalder den ikke kun til opgør med en skolekultur, der er præget af vanetænkning og de dermed forbundne blinde pletter. Den viser også en vej ud af krisen og peger på muligheder, der er realisable for den enkelte lærer. Det pointeres, at læreren ikke kun ser sig formelt forpligtet på at udfolde indholdet i de givne love og bekendtgørelser for skoleområdet, men også føler sig etisk ansvarlig for, at undervisningen kan honorere de krav, som børn og unge i dag stiller. Poul-Erik Feldstedt, redaktør Med manifestet præsterer Carlo Grevy en storstilet indsats for at vække Tornerose af søvnen. I langt over 100 år har hun hvilet i en forestillingsverden, som hverken er tryg eller god. Men alligevel føles denne verden for mange undervisere tryggere end at tage springet fra det vante. Hvordan kommer vi videre? Grevy viser med eksempler, hvad en formålsstyret og livsnær undervisning kan være. I valget af metode, som kan betegnes som hermeneutisk, går Grevy tæt på oplevede situationer. Det bringer læseren tættere på virkeligheden. Søren Rønhede, efterord

Hvordan kan skolen som fællesskab sikre den enkelte elevs faglige og sociale trivsel? Hvordan kan vi som skole undgå, at børn ekskluderes fra skolens læringsmiljø?

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børnslyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke ialternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med bådeæstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element ibørns udvikling og læring.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Eleverne iskolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan erman en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, atautoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeretstilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordandenne autoritet kan udvikles og vedligeholdes. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Selvom mangeønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært atafgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolenstår i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder ogbegrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Med dettenummer tager KvaN et tema op, som både er aktuelt og klassisk. Det aktuellekommer af revisionen af Fælles Mål og opgøret med målstyringen. Der er i den anledning brug for at overvejeog gentænke undervisningsformerne. Det klassiske handler om nogetgrundlæggende, som enhver underviser må forholde sig til. Al undervisningudfolder sig nemlig i spændingsfeltet mellem det faglige indhold ogundervisningens form. Denne dobbelthed er selve grundlaget for elevers læring.Nummeret handler også om, hvordan valget af undervisningsformer kan være medtil at fremme den form for erkendelse og dannelse, som læreren ønsker atfremme.@font-face {font-family:"MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-alt:"ＭＳ 明朝"; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"\@MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennemfortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på ogmåder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordanfortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilkeformer antager fortællinger i dag i børn og unges liv?

Test- og evalueringskulturen ser ud til at være kommet for atblive, og det er derfor en vigtig del af en lærers professionalitet at have etgodt og kritisk kendskab til test- og prøveformerne. Denne vurdering angiverretningen for indholdet i dette nummer af KvaN. Der er således både overordnedekritiske analyser af test- og evalueringskulturen, af konkrete test og afbrugen af data i skolen. Og det introducerer til prøve- og testformer medhenblik på at klæde lærere og lærerstuderende på til at kunne navigere i etbredt evalueringslandskab og til at træffe selvstændige valg afevalueringsmetode.

Vi vil gerne have verdens bedste skole her i landet. Er vi ikke langt fra det mål? Unges mangel på basale skolekundskaber vækker bekymring i erhvervsliv og på uddannelsesinstitutioner. Forfatteren skriver veloplagt, polemisk – med et glimt i øjet – og letforståeligt om erfaringer fra et helt arbejdsliv som underviser og leder i børneskolen. Og analyserer årsagerne til den niveausænkning der er sket i skolen gennem årtier. Velafprøvede metoder fra 50’ernes mellemskole blev afskaffet. Fx gik man væk fra niveaudelingen. Af politiske årsager ville man ligestille alle; med det katastrofale resultat at alle blev svigtet. Man glemte også at øvelse og gentagelse (og dermed lektielæsning) er vigtig for al indlæring. Også den overordnede politiske frygt for autoriteter fik negativ betydning for skolen. Respekt og disciplin blev alt for ofte afløst af forstyrrende uro. “Den sorte skole” er langt bedre end sit rygte; måske ligefrem værd at efterligne …

Historie, kultur & didaktik stiller skarpt på historieundervisning i Danmark og de indbyggede forestillinger om, hvad historie vil sige eller burde være. Antologien ser på, hvordan disse forestillinger udmønter sig i uddannelsespolitik og lovgivning, i historiedidaktik og undervisningspraksis i både folkeskolen og på universiteter i Danmark. I Søren Rønhedes essay analyseres en række publikationer om nye didaktiske bestræbelser for historiefaget i folkeskolen, der alle befatter sig med relevans, livsverden og myndiggørelse som centrale elementer i historieundervisningens formål. I Carlo Grevys afhandling i bogens efterfølgende kapitler stilles der skarpt på vor tids forestillinger om historie, og han undersøger forestillinger, som danner grundlag for de kulturelle praksisser, der befatter sig med historie. Grevys budskab er, at der er et stort uudnyttet potentiale for en historiefaglig undervisningspraksis, der ikke blot ville give en mere levende, livsverdensnær og relevant undervisning, men som også ville gøre historie levende og derved hjælpe børn og unge til at blive myndige historieskabere og -brugere. Antologien henvender sit til alle, der har med folkeskole eller historieundervisning at gøre, bl.a. lærere, lærerstuderende og uddannere på læreruddannelserne.

Begrebet bæredygtighed optræder hyppigt og i mange sammenhænge. Og set i forhold til skole og undervisning har bæredygtighed mange former og mange begrundelser. I KvaN ønsker vi at stille skarpt på bæredygtighed i et klimaperspektiv. Hvilken betydning har og skal bæredygtighed have i en skolesammenhæng? Og hvilken rolle skal skolen spille i forhold til tanker om bæredygtighed, hvor også hensynet til andre bæredygtighedsemner har betydning for, hvordan klimaproblematikken kan forstås og vurderes? Eksempler på disse andre emner har vi fx i FNs verdensmål. Temanummeret giver bud på svar på disse spørgsmål og uddyber den viden, der foreligger.

Bogen giver en bred introduktion til fagområdet ’Lærerens Grundfaglighed’. Den har en særlig fælles tematisk indgang til alle LG-moduler, og tilbyder hermed også en overordnet tematisk tilgang til studerendes arbejde med PL-prøve og bacheloropgave. I forhold til den kompleksitet, der kendetegner skolens hverdag, kan det give god mening at anlægge et overordnet perspektiv på tværs af modulerne og de forskellige typer af emner, som de er optaget af. Alle LG-moduler og centrale emner inden for hvert enkelt modul behandles i denne bog i forhold til temaet Frihed og ansvar.

Læring er igennem en kort årrække blevet et centralt begreb i den danske undervisningsverden, ikke mindst i grundskolen. Begrebet har overtaget scenen og taget terræn fra tvillingebegrebet ’undervisning’, og en stor del af de initiativer og bestemmelser, som i disse år former vores tanker om undervisning, kan forstås med perspektivet ’læring’.KvaN-nummeret handler om, hvordan ’læring’ kan forstås ud fra forskellige paradigmer, teorier og forskning – og om hvordan denne forståelse kan indgå som en støtte for lærerens planlægning og gennemførelse af undervisning.

Det er nu det almindelige, at der i alle klasser i skolen er elever, som har dansk som andetsprog. Derfor er det en nødvendighed, at læreren er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som tager hensyn til og gør brug af disse særlige elevforudsætninger. Det drejer sig både om at håndtere flerkulturel kompleksitet med flerkulturelle børne- og ungdomsgrupper og om andetsprogspædagogik. Temanummeret introducerer til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, andetsprogstilegnelse og interkulturelle praksisformer.