Bøger om Læreruddannelsen

En stor del af al undervisning foregår mundtligt - men hvad er mundtlighed? Denne bog viser, hvordan man kan arbejde med mundtlighed i undervisningen, så eleverne bliver opmærksomme på mundtlighedens kendetegn og virkemidler. Med konkrete og illustrative eksempler beskrives: Mundtlighed som udtryk og samtale, samt analyse af tale og lytningMundtlighedsdidaktikkens formål og metoder: dannelse og kompetence, undersøgende dialog, præsentation og performance, observation, transskription, imitation og lyttestrategierKonkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til litteraturtolkning, faglig formidling, mundtlige fortællinger og mundtlige essaysBogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medie- og førstesprogs-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre - og altså ikke blot til dansklæreren.

At være undervisningskompetent i en folkeskolesammenhæng handler først og fremmest om at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til elevernes behov og forudsætninger, undervisningens rammer og de lovgivningsmæssige bestemmelser for skolens virke. Samtidig er det nødvendigt, at læreren har viden om og en kritisk-konstruktiv opmærksomhed på den mangfoldighed af øvrige forhold, som har betydning for undervisningen. Disse forhold udgøres af samfundsmæssige diskurser og betingelser, skolens kultur og praksis omkring bl.a. inklusion og samarbejde samt lærerens professionelle dømmekraft, kropslige ageren og udøvelse af relationskompetence og klasseledelse. Denne grundbog relaterer sig til modulet almen undervisningskompetence i læreruddannelsen og beskæftiger sig med følgende emner: De samfundsmæssige rammer omkring folkeskolen Dannelsesteorier og undervisningskoncepter Læreres didaktiske kompas og professionelle dømmekraft Skolekulturens betydning for livet i skolen Inkluderende fællesskaber og samarbejdet omkring disse Udfordringer i skole-hjem-samspillet Undervisningsplanlægningens praksis Lærerens relationskompetence og klasseledelse Kroppens betydning i undervisningen Teater og drama som metode i undervisningen Udeskole - hvorfor og hvordan? It og teknologiforståelse i skolen

Denne bog er rettet mod dansklærere i grundskolen og danskundervisning på læreruddannelsens nationale modul 4 i udskolingen, Multimodale tekster. Bogen præsenterer og udfolder en socialsemiotisk forståelse af multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv, dvs. undervisning, som kombinerer analyse med produktion, inspireret af, hvordan man analyserer og producerer multimodalt i verden uden for skolen. Det er således gennemgående i bogen, at det multimodale arbejde i skolen for det første skal være kontekstafhængigt og indgå i sociale kommunikationssituationer, for det andet at det skal ske i en vekselvirkning mellem analyse og produktion. Multimodalitet i et scenariedidaktisk perspektiv handler således om at sætte eleverne i sociale situationer, hvor det giver mening at arbejde analytisk eller produktivt med multimodale tekster.Bogen giver læseren et multimodalt begrebsapparat og viser, hvordan det kan anvendes gennem modelanalyser af både fiktive og ikke-fiktive tekster, ligesom bogen løbende lægger op til produktive opgaver. Følgende begreber er i centrum: SocialsemiotikMultimodalitet Modalitet Redundans Funktionel specialisering Affordans Transformation Transduktion Bogen er skrevet af lektor i dansk og scenariedidaktiker Simon Skov Fougt og den norske professor Anne Løvland, som regnes for en af Nordens førende forskere i multimodalitet.

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL:KognitionspsykologiAdfærdspsykologiPsykodynamisk psykologiSociokulturel psykologiEksistenspsykologiLæring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.

I Danmark har børn fra eliten fem gange større chance for at få en mellemlang- eller lang videregående uddannelse sammenlignet med børn fra underklassen. På den måde vrides Danmark stadigt skævere, socialt set. Skal sammenhængskraften i det danske samfund bevares, og skal vi fortsat have et velfærdssamfund, er det næppe hensigtsmæssigt at øge den sociale ulighed, sådan som det sker i disse år. Og når det gælder valg af uddannelse og chance for at gennemføre en uddannelse uanset dens længde, har både skolen og uddannelsesinstitutionerne en opgave. Den opgave fordrer nogle aktive tilvalg fra skolens og institutionernes side i form af pædagogisk og didaktisk udvikling af indhold og metoder og udvikling af tilgange til elever og skolekultur. Det er på baggrund at Freedom Writer-pædagogikkens narrative metode byder sig til og kan noget. Tankegangen kan illustreres som følger: 1) Vi lever i nutiden. 2) Vi er historieskabte, dvs. vi har rod i fortiden. 3) Vi er historieskabende, dvs. bestemmende for fremtiden. Målet er at synliggøre dette. Narrativet er vejen til denne synliggørelse – helt konkret i form af biografiske fortællinger. Denne bog illustrerer nogle af de metoder, der kan tage si anvendelse for at fremme den individuelle fortælling – der kan medvirke til at gøre skolens tilbud nærværende, relevant og motiverende selv for den skolefremmede elev.

Professionelle læringsfællesskaber præsenteres her for første gang i et dansk skoleperspektiv, og netop formidling af lokale erfaringer kan medvirke til at inspirere til ny skolepraksis i Danmark. Bogen er blevet til i tæt samspil med praktikere i skolen, og udgangspunktet er deres udfordringer på forskellige niveauer med at udvikle sig som professionelle læringsfællesskaber.Forfatterne til bogen har udviklet en række redskaber og metoder til teamet i deres fælles lærings- og professionaliseringsproces frem mod at kunne arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Nærværende bog er derfor også nærmere en praksisbog end en teoribog.Bogens struktur er inspireret af Thomas Albrechtsens fem søjler i et professionelt læringsfællesskab: fælles værdier og visioner, deprivatisering af praksis, samarbejde, reflekterende dialoger og fokus på elevernes læring. Alle kapitlerne bygger videre på et introduktionskapitel, der beskriver fundamentet for at arbejde som et professionelt læringsfællesskab, og et ledelseskapitel redegør for ledelsens vigtige rolle i at understøtte udviklingen af skolens kultur.Bogens hovedsigte er at vise praktiske veje ind i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber, hvor lærere og pædagoger får tid og rum til fælles professionel refleksion, nysgerrighed, afprøvninger og didaktisk metodeudvikling. Den understøtter, at lærere, pædagoger og ledere opnår ejerskab til udvikling af praksis til gavn for alle børns læring og trivsel. Den skaber en ramme om praksisforståelse og -udvikling, der med tiden gerne skulle række ud over fastlagte mødetidspunkter og blive bærende for hele skolens kultur og miljø og for det mindset og den tilgang til praksis, som lærere, pædagoger og ledere har, når de går ind ad døren til skolen, og klokken ringer til første time.Bogen indeholder bidrag af Lisbeth Alnor, Mads Brandsen (red.), Steffen Kaspersen, Elena Noma Kirkegaard, Kirsten Osbæck Mogensen, Hanne Møller, Line Dahl Olesen og Niels Tange. Alle er tilknyttet VIA University College og har arbejdet med udvikling af professionelle læringsfællesskaber på danske skoler.

En grundlæggende udfordring for lærer- og pædagogstuderende er at forbinde pædagogisk teori og praksis.Det er udgangspunktet for denne bog, som viser, hvordan teori og praksis kan relateres på flere forskellige måder, og at disse måder hver især understøtter bestemte opfattelser af pædagogik og undervisning. Bogen præsenterer samtidig en række svar på, hvordan disse forskellige relationer mellem teori og praksis kan omsættes i studier og aktiviteter. Relationer mellem teori og praksis giver viden om:Hvordan og hvorfor teori og praksis relaterer sig til hinanden som forskellige vidensformer, og hvordan disse forskellige former for viden ofte knytter sig til den kultur, de optræder i.  Hvordan studerende kan analysere og skærpe den måde, de i deres eget pædagogiske arbejde relaterer teori og praksis på, så de dermed skærper blikket på andres praksis. Hvordan man kan skabe en pædagogisk praksis, hvor der er en transparent sammenhæng mellem teori og praksis.  Relationer mellem TEORI OG PRAKSIS henvender sig særligt til lærer- og pædagogstuderende i forbindelse med praktikken, bachelorprojektet og pædagogiske udviklingsprojekter. Bogen igennem diskuteres relationen mellem teori og praksis gennem cases og eksempler.

Bogen er en lettere revideret udgave af en ph.d. afhandling, indleveret ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, og forsvaret marts 2007. Den behandler overgangen fra uddannelse til erhverv, idet den undersøger det grundlag, hvorpå nyuddannede folkeskolelærere udøver deres profession. Hvilke spor afsætter læreruddannelsen i den nyuddannedes praksis ? Hvilke strategier anlægger den nyuddannede lærer i mødet med praksis? Hvilke ressourcer trækker den nyuddannede på i sin praksis ? Hvilke forandringer sker der i den nyuddannedes praksis det første halvandet år af ansættelsen?