dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Landskab

Her finder du spændende bøger om Landskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 35 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og i marken
    af René Ljunggren
    157,95 kr.

    Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl. I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning. Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde. Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser. Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatteren Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.

  • - Hådbog i skovrejsning og skovudvikling
    af Jørgen Nimb Lassen & Jørgen Bo Larsen
    317,95 kr.

    Denne bog sammenfatter mere end 20 års erfaring med nyere tids skovrejsning i Danmark og er uundværlig læsning for alle, der beskæftiger sig med, overvejer eller planlægger skovrejsning. Bogen viser, hvordan man rejser og udvikler nye skove, og giver også indblik i skovens historie, muligheder og flersidige formål. Bogen indeholder desuden et idékatalog, der skal give inspiration til anlæg af nye skove, og en tjekliste med de overvejelser, man bør gøre sig, når man anlægger en skov. Bogen er skrevet af eksperter i skovrejsning og -udvikling, Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen. Siden Folketingets beslutningen i 1989 om at fordoble det danske skovareal har de to forfattere fulgt skovrejsningen i Danmark, og deres erfaringer viderebringes i denne ambitiøse, lærerige og rigt illustrerede bog. Bogen kan læses af alle med interesse i skovrejsning, træer, natur, skov og landskab og skal især medvirke til forbedret skovrejsning i Danmark. Se i øvrigt Landskabsværkstedets hjemmeside www.landskab.nu.

  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 7
    af Trap Danmark
    417,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg.Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • - Fantastiske vandreoplevelser i unikke landskaber
    af Lis Nielsen
    157,95 - 176,95 kr.

    Vulkaner, grønne fyrreskove, historiske udgravninger og månelandskaber. De Kanariske Øer har meget andet at byde på end sol- og strandferie. Bortset fra de varmeste sommermåneder er temperaturen perfekt for en vandreferie. De syv hovedøer er meget forskellige og giver mulighed for mange spændende oplevelser – så snart man forlader strandene og søger ind i baglandet. Denne bog giver inspiration til at søge disse oplevelser. På hver ø er der en række vandreture egnet til både nye og til mere erfarne vandrere. Forfatteren, som har besøgt alle øerne adskillige gange, finder det umuligt at udpege den ”bedste tur”. På hver ø er der flere typer af landskaber, og vegetationen veksler fra nord til syd – alt efter hvor den sparsomme nedbør falder. Turene er alle baseret på brug af offentlig transport, så man kan slippe for de, for en dansker, lidt vel ”spændende” køreture på snoede, smalle bjergveje. De er alle tilgængelige fra de forskellige populære ferieområder, så man let kan veksle mellem dage på stranden og dage i det som oftest køligere højland. Fjernvandrevej GR 131, som krydser alle øerne og er en del af det europæiske fjernvandrevejnet, udgør et særligt kapitel med inspirerende billeder fra kyster, skove såvel som fantastiske udsigter. Det er forfatterens håb, at denne bog kan give flere lyst til at vandre på øerne og måske besøge nogle af de mere ukendte lokaliteter. Om forfatteren Med mere end 30 års erfaring i benene har Lis Nielsen vandret Europa tyndt på kryds og tværs. Som præsident for Europas organiserede vandrere (European Ramblers -Association) har hun haft mulighed for at besøge de fleste europæiske lande og hver gang fået nye vandreoplevelser i rygsækken. Især de mere specielle og indtil nu ukendte vandreruter ligger hendes hjerte nær. De mange erfaringer er her samlet til inspiration for andre vandrere – krydret med personlige oplevelser.

  • af Carsten Egevang
    687,95 kr.

    GREENLAND unseen … er en visuel hyldest til natur og mennesker i Grønland! Bogen handler om de grønlandske dyr og deres utrolige tilpasninger til det arktiske miljø, og lokalbefolkningens evne til at navigere i et storladent og billedskønt, men også barsk og vildt, landskab. Denne bog handler om samspillet mellem mennesker og dyr, og om den tilknytning og afhængighed befolkningen i Grønland har til den omgivende natur. Udgivelsen er et resultat af Carsten Egevangs mangeårige virke i Grønland som fotograf og forsker med enestående sort-hvid fotos fra periode 2004 til 2021. Tekst og billeder er en nøgtern dokumentation af livsbetingelserne for både dyr og mennesker i en verden præget af is og sne. Den er samtidigt et fotografisk nedslag i den traditionelle fangstkultur, som den tager sig ud i dagens Grønland, men som sender dybe kulturelle rødder tilbage til fortiden.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 28.
    af Trap Danmark
    417,95 kr.

    Trap Danmark, 6. udgave, bind 28, giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner. I alt har 193 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Ølstykke Stationsby til Buddinge og fra Bregnerød til Harrestrup.Bliv klogere på Danmarks dybeste sø, Furesø, læs om landsbyen Pederstrup, og oplev, hvordan man fejrer fastelavn i Veksø. Få viden om store personligheder som Peter Brixtofte, Erhard Jakobsen, Vilhelm Lauritzen og Ib Juul – samt ikke mindst Grevinden af Bagsværd. Besøg den romanske Gladsaxe Kirke og den gotiske Herlev Kirke, og få historien om Flyvestation Værløse, Farumgård og sprøjtehuset i Slangerup. Få indblik i virksomhederne Oticon og Novo-gruppen, læs om tunneldalene, som blev skabt under sidste istid, samt om Nik & Jay og FC Nordsjælland. Tag med til Toms Fabrikker, få indsigt i kampen om Kulturkroen eller gå på opdagelse i Ølstykke-Stenløse. Få indblik i Ballerupplanen, se Veksøhjelmene fra Brøns Mose og læs om de særlige huekoner. Kom til blot i Hareskovene og få viden om Lautrupgårds udvikling fra landbrug til erhvervspark. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark - med TrapTrap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Michael Sheridan
    273,95 kr.

    Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk er berømt over hele verden for samspillet mellem kunst, arkitektur og natur.Af afgørende betydning for Louisianas arkitektur er det årtier lange samarbejde mellem grundlæggeren, Knud Jensen, og de to arkitekter, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, som tegnede alle museets bygninger mellem 1956 og 1991.Inspirationen kom i høj grad fra de naturlige omgivelser, som engang blev beskrevet som ”de smukkeste Puncter paa hele Kysten.” Bygningerne, de skabte for at bevare det landskab, er et vidnesbyrd om Louisianas udvikling: fra en lille samling af dansk kunst til et museum af internationalt format. Fra forfatteren bag bestselleren Mesterværker, Michael Sheridan, kommer her en fortættet historie om museet Louisiana, der føjer væsentlige pointer til den gængse fortælling og anvender meget nyt og hidtil ukendt materiale.

  • af Hans Jørgen Degn
    197,95 - 277,95 kr.

    De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.

  • af Leif Sylvester
    197,95 kr.

    I denne bog tager multikunstneren Leif Sylvester på en stemningsrejse rundt i Danmark og hylder det danske landskab. 44 stemningsbilleder pryder bogen, og både årstider, søer, køer, gravhøje, håndværk, lader, vilde blomster og gamle træer er med i Leif Sylvesters Danmarkskrønike. Hvert stemningsbillede er ledsaget af et maleri eller et smukt, autentisk foto taget af Leif Sylvester samt et digt, der beskriver de følelser, som han overvældes af i stemningsøjeblikket. I denne bog kommer Leif Sylvester bag om og tæt på naturen. Han mærker den nypløjede jord, dufter til landet, betræder grøfter og spejler sig i skovsøens blanke vand. Bogen er et unikt indblik i malerens og digterens smukke og allermest personlige danmarksbilleder.Leif Sylvester Petersen (1940-) er både skuespiller, sanger, musiker, billedkunstner, komponist og forfatter. Han har medvirket i over 20 film, komponeret musik til film og cirkus, været forsanger i eget band og ikke mindst kreeret kunst i keramik og på lærredet. I 1988 fik han gennembrud som kunstmaler og åbnede i 1996 sit eget galleri Python i København. Siden da har han arbejdet med at forene malerier og digte, og det er denne bog et smukt resultat af.

  • af Martin Zerlang
    310,95 kr.

    Denne bog handler om bilens kulturhistorie i Danmark fra de første dristige køreture over bilens rullende sejrsgang i det 20. århundrede og videre til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.De første biler var legetøj for grever og grosserere. Så skabte Ford en bil, hvor masserne kunne lege med, og i 1920’erne åbnede Ford og General Motors samlefabrikker i Københavns Sydhavn. Under besættelsen blev bilerne klodset op, men fra 1950’erne blev Danmark omdannet i bilens billede med motorveje, rastepladser, tankstationer, forstæder, moteller, garager, carporte, campingferier og, ifølge Lise Nørgaard, mødre bag rattet. ”Vroum, Vroum”, skrev Anders Bodelsen. ”En raket på fire hjul”, skrev Klaus Rifbjerg. Bilen var nu symbolet på, hvad det var muligt at opnå. Med oliekrisen og de bilfrie søndage i 1970’erne skærpedes modsætningen mellem bilelskere og bilhadere. Er bilen friheden på fire hjul, eller er bilen ensbetydende med ”automobilfascisme”? Mens diskussionen kører, er bilparken kun blevet større, og stadig flere lader sig definere ved deres auto-cv: Er du en Fiat eller en Ferrari – eller en Tesla?Gennem en lang række kulturhistoriske nedslag undersøger bogen, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen.

  • af Rune Engelbreth Larsen
    287,95 kr.

    I Danmarks 15 store naturnationalparker får naturen plads til at udfolde sig på naturens egne præmisser. Her er det slut med at fælde træer til tømmer, og her genoprettes søer, og nogle steder udsættes elge, vildheste og bisoner. Rune Engelbreth Larsen fortæller den historiske og aktuelle baggrundsfortælling om, hvorfor dansk natur ser ud, som den gør, hvorfor naturen i dag er i den største krise nogen sinde. Og hvordan lige præcis naturnationalparkerne kan bidrage til at standse krisen. Bogen rummer talrige store naturbilleder fra alle de 15 naturnationalparker og mange andre steder i dansk natur, og i store natur- og kulturhistoriske portrætter fortælles om de store dyr, der atter er en del af dansk natur.

  • af Jens Nielsen
    107,95 - 147,95 kr.

    Bogen handler om træ og tekniske forhold, hvordan træet bliver og skaber sig selv i naturen. Håndværkere og fagfolk arbejder med træ til boligen, haven, landskabet, hvordan træet skal kunne benyttes til at arbejde med maskiner og at behandle træet, som skal være den helt rigtige måde. Alle elsker at gå ture i skoven, det er naturen. Bogen er beregnet til alle mennesker, der interesserer sig for træ. Uddrag af bogen Træet er bogen og handler om træets opvokset i verden, især i Danmark, hvor vi lever i. Vores træ bruges til mange mulighederne, men også vores jorden passer på træet, hvor vi alle sammen lever i. Træet skaber sig selv ligesom naturen som ingen kan gøres, fordi træets frø skaber sig selv som et barn. Om forfatteren Jens Nielsen er født døv Danmark (f. 1971). Han er uddannet kandidat i arkitektur. Han har desuden sine uddannelser som ingeniør, konstruktør og maskinsnedker. Han har specielt interesseret sig for træ, indretning, konstruktionsteknik, arkitektur, landskab og håndværk.

  • af Tom Nielsen
    356,95 kr.

    90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.

  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 33
    af Trap Danmark
    447,95 kr.

    København II er anden del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 33 i bogværket om Danmark. Forskere og eksperter har bidraget med viden til denne bog, der dækker ti bydele: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Få indblik i den enkelte bydel eller et godt overblik over hovedstadens mangfoldighed. Læs om Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads, Kødbyens historie og om skovhornuglerne på Vestre Kirkegård. Få indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og læs om både barokbygninger i Indre By og byfornyelse på Vesterbro. FN Byen, Christiansborg Slot og Brumleby er også med – ligesom Sundby, Grønttorvet og Ungdomshuset har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.København II beskriver bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.København I beskriver overordnet kommunens natur og landskab, historie, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold.Opdag Danmark – med Trap.

  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 22
    af Trap Danmark
    373,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 22 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner. I alt har 160 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kirke Sonnerup til Hundige Strand og fra Jyllinge til Viby. Vikingeskibe, kongehaller og forsvarsværker. Bondeliv, ekspansiv byudvikling, musik og uddannelse. Gå på opdagelse i fire kommuner, der både rummer Nationalpark Skjoldungernes Land, Sjællands klareste sø i form af Karlstrup Kalkgrav, Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt Mosede Fort, som nu er museum. Læs om det storslåede Ledreborg, den inddæmmede Store Kattinge Sø, Staunings Ø ved Køge Bugt og om eremitbillerne på Bognæs. Bliv klogere på middelalderklostre, Risø og Roskilde Universitet (RUC). Tag med til Hedeland Naturpark, Portalen i Greve, Sagnlandet Lejre og til den nye bydel Musicon. Få indblik i Uglegårdsskolens særlige arkitektur, grundlovsmøderne i Herthadal, og besøg Solrød Strandkirke. Roskilde Festival, AABEN DANS, Gjeddesdal og Tadre Mølle er også beskrevet, ligesom initiativer inden for bæredygtighed og klimatilpasning har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap.

  • - -en egns historier
    af Palle Thorndal
    497,95 kr.

    Bogen om Asnæs gennem tiderne kan give dig svar på næsten alle dine spørgsmål om livet på Asnæs fra istid til nutid. Her kan du læse om bronzealderhøje og vikingefund, om Strøby og Østrup, om Lerchenborg, fæstebønder og daglejere, om udflugtsbådene og "Sodavandshuset", og om "Tykke Marie" og "Sofie Lagkage". Der er også historier om teglværket, roebanen og Frederiksberglejren, om sildesalteriet og ålefiskerne, om avlsgårdene og 8-års husene, og om "Svenskevolden" og 2. Verdenskrig. Og måske kan du finde dine aner i fortegnelsen over alle husene på Asnæs siden 1742.Bogen er på 286 sider i format 17 x 22, indbundet i stift bind og rigt illustreret med billeder i både farve og sort/hvid.

  • af Carsten Egevang
    467,95 kr.

    Tag med på en rejse til Grønland, når prisvindende fotograf og forsker, Carsten Egevang, i enestående fotos og informativ tekst, formidler landets natur- og kulturværdier. Bogen er en kærlighedserklæring og en visuel hyldest til et Grønland, som kun få mennesker er forundt at opleve. Bogen er tematisk opbygget med fire hovedkapitler: I kapitlet LANDSKAB, præsenteres Grønlands spektakulære landskabelige værdier, hvor is i alle tænkelige former, præger og skaber en naturlig skønhed uden sidestykke i verden. Hop på en rundtur til Grønlands BYER & BYGDER, som starter i Østgrønland, runder landets sydligste punkt, for så at bevæge sig nordpå langs Vestgrønlands kyst for at ende i verdens nordligste bygd i Thule-området. Carsten Egevangs baggrund som biolog skinner tydeligt igennem i kapitlet DYRELIV, hvor Grønlands dyrearter gennemgås, med særlig fokus på deres tilpasninger til det arktiske klima. I kapitlet KULTUR, får læseren et indblik i Grønlands unikke kultur, hvor blandt andet hundeslæde og kajak fortsat er vigtige elementer i en levende kulturarv.

  • - Dansk landskabsarkitektur 2014-2020
    af Annemarie Lund
    297,95 kr.

    Omkring hvert femte år udkommer Ny Agenda, nu med den tredje i rækken. Serien danner fortsættelse af Danmarks Havekunst I-III, der udkom i 2000-02. Danske Landskabsarkitekter har herved – og temmelig enestående – en dokumenteret historie fra de første haver og til de nutidige anlæg. De 40 projekter i Ny Agenda 3 er udvalgt af en jury af nordiske landskabsarkitekter opdelt i kategorierne: Ved hav og strand/Grøn kulturarv/Åbent land og skov/En grønnere by/Oppe over jorden/De store planer. Ny Agenda 3 viser landskabsarkitekturens potentiale til berigelse af udemiljøet i en tid, hvor næsten alt byggeri er drevet af profit, og hvor bybygningens grundlæggende principper ofte overtrædes. Det er derfor fortsat landskabsarkitekternes rolle at rette op på de sociale byggefejl, som de ‘fine’ arkitekter og developere excellerer i. Læg hertil, at vi i vores planlægning af byer må se naturen som med- og ikke modspiller for at klare fremtidens udfordringer mht. biodiversitet, klimaaftryk etc. Der bliver i sandhed behov for de kompetencer, som landskabsfaget besidder.

  • - konkurrencer 1969-2015
    af Kim Dirckinck-Holmfeld
    347,95 kr.

    Denne bog behandler danske arkitektkonkurrencer fra ungdomsoprøret og til i dag. Bind 1 omhandler perioden fra o. 1900 og til 1968.Bøgerne giver tilsammen et overblik over konkurrencernes arkitektur- og kulturhistoriske betydning, og sidste del gør status over dagens situation.Mange af vores fineste værker er skabt gennem åbne arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at arkitektkonkurrencer er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til design.

  • - Trap Danmark. 6. udgave, bind 18
    af Trap Danmark
    373,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 18 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Middelfart, Assens, Nordfyns, Kerteminde og Nyborg Kommuner. I alt har 180 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Hindsgavlhalvøen til Knudshoved og fra Æbelø til Helnæs.Tag med ud i et opdyrket morænelandskab, hvor sporene fra de tidlige indbyggere bl.a. viser sig ved Ladbygraven og i de oversvømmede stenalderbosætninger i Tybrind Vig. Læs om danehoffet på Nyborg Slot, der var Danmarks middelalderlige parlament, og få indblik i den tidligere marsvinefangst ved Middelfart. Bliv klogere på Slaget på Øksnebjerg og på Lindø Industripark ved Munkebo. Gå på opdagelse blandt eksotiske træarter i Langesøskovene, og læs om Romsøs sjældne biller. Få også indsigt i sukkerfabrikken i Assens, der blev til rådhus, og DSB-remisen i Nyborg, som nu er et destilleri. Læs om Rønninge Kirke med den særlige bueportal og om områdets talrige herregårde. Æble- og blomsterfestivalerne samt kapsejladserne er også med, ligesom søhelten Peter Willemoes og kunstnerne Johannes Larsen og Fritz Syberg har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.

  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 15
    af Trap Danmark
    447,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 15 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Billund, Vejle og Fredericia Kommuner. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Grindsted til Trelde Næs og fra Thyregod til Skærbæk. Få indsigt i et varieret landskab, som strækker sig fra moræneland med dybe tunneldale i øst til bakkeøer og smeltevandssletter i vest. Tag med til Jellingmonumenterne, der er på UNESCOs verdensarvsliste, læs om Egtvedpigen, og få indsigt i Frederik 3.s fæstningsby Fredericia, som er anlagt for at modstå angreb på landet sydfra. Forstå den tidlige industrialisering i Grejsdal, og bliv klogere på Grindstedværket og Skærbækværket. Besøg Billund, som rummer både verdensvirksomheden LEGO og Vestdanmarks største lufthavn. Det arkitektoniske værk Fjordenhus af Olafur Elíasson, Vorbasse Marked og Fredericia Teater er også med, ligesom Givskud, »hedens domkirke« samt Christianskirken i Fredericia har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.

  • af Louise Roholte
    137,95 - 157,95 kr.

    En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere. Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Anfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord, og flokken overvejer at tage afsked med den verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt. Uddrag af bogen Det må være midt på dagen, men det er svært at vide, for solen er kun fremme i korte glimt, og der er så mørkt mellem træerne, at hun bruger sin hukommelse mere end sine øjne, når hun skal finde de sikre stier på bakkerne. Ivalus fødder bliver hurtigere, da hun føler sig overbevist om, at hun bevæger sig i den rigtige retning, og hun springer over en væltet stamme og hopper fra side til side under de krogede træer. De mange forhøjninger langs stien ligner bunker af sne, men hun ved, at det er sten i alle størrelser og udformninger, og deres grå overflader var dækket af mos, før sneen faldt. Nu er stenene hvide som resten af skovbunden, og Ivalu undgår at træde på dem, for de er glatte og utilregnelige med deres skjulte sprækker og skarpe kanter. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.

  • - Landskabsarkitekt Henrik Pøhlsgaards egen have ved Tisvildeleje
    af Vibeke Dalgas
    187,95 kr.

    På et ganske lille areal (856 kvm.) har landskabsarkitekten Henrik Pølsgaard gennem mange år leget med naturen, som han selv har udtrykt det. Han, som på Sven-Ingvar Anderssons tegnestue har haft ansvaret for mange store opgaver, har her skabt en have af stor skønhed og fuld af oplevelser hele året; altid med naturen selv som ledetråden. Det er en form for wild garden, men fuld af underfundige henvisninger til klassisk og moderne havekunst med en mangfoldighed af oplevelser langs smalle stier, ved en (kunstig) skovsø, på idylliske siddepladser, i den italienske have, i den hemmelige have mv. Det er en have til inspiration, skrevet af en forfatter, der selv finder Pøhlsgaards have paradisisk: arkitekten og byplanlæggeren, professor Vibeke Dalgas.

  • af Jørgen Kuhlmann & Antero Rousku
    157,95 - 177,95 kr.

    En lokalhistorisk beskrivelse af Hindsholm ved Kerteminde på Fyn. Bogen indeholder næsten 100 farvebilleder.

  • - Hvorfor, hvor og hvordan?
    af Jørgen Nimb Lassen & Jørgen Bo Larsen
    528,95 kr.

    Skovene har i Danmark ligesom i mange andre dele af verden spillet en afgørende rolle i vores civilisations udviklingshistorie. Fremover får de en stadig mere central opgave som bidragydere til en bæredygtig samfundsudvikling for kommende generationer. Skovene er samtidig en af vores stærkeste allierede, når vi skal takle vores generationers to største globale udfordringer: Klima og natur.Denne bog undersøger derfor de to tæt sammenkoblede emner: 1) De danske skoves udvikling, betydning og potentiale generelt, samt 2) skovrejsning som den multifunktionelle ”Schweizerkniv”, som vi kan bruge til at skabe balancerede løsninger til gavn for både natur, klima, miljø, sundhed og behovet for bæredygtig grøn omstilling i alle dele af samfundet.Bogen er udgivet af Landskabsværkstedet, som er en tværfaglig forening med det formål at udvikle bæredygtige projekter inden for natur, skov og landskab. Den er skrevet af forstkandidat, chefkonsulent Jørgen Nimb Lassen, og forstkandidat, professor Jørgen Bo Larsen. Og kan læses af alle med interesse for naturbaserede løsninger, bæredygtig skovrejsning og helhedsorienteret landskabsudvikling.Se i øvrigt Landskabsværkstedets hjemmeside www.landskab.nu.

  • af Carsten Egevang
    467,95 kr.

    Embark on a colourful journey to Greenland as award-winning photographer and researcher, Carsten Egevang, presents the country's natural and cultural treasures in stunning photos and informative text. The book is a declaration of love and a visual tribute to a Greenland that few people have the privilege of experiencing. The book is divided thematically into four main chapters: In the chapter LANDSCAPE, Greenland's spectacular scenery is presented, where ice in every imaginable form mould and creates a natural beauty unparalleled in the world. Take a tour of Greenland's TOWNS & SETTLEMENTS, starting in East Greenland, rounding the country's southernmost point, then heading north along the coast of West Greenland to end up in the world's northernmost settlement in the Thule area. Carsten Egevang's background as a biologist is evident in the chapter on WILDLIFE, where Greenland's animal species are described, with a special focus on their adaptations to the Arctic climate. In the CULTURE chapter, the reader gets an insight into Greenland's unique culture, where dog sledding and kayaking are still important elements of a living cultural heritage.

  • af Trap Danmark
    407,95 kr.

    Trap Færøerne giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Færøernes natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt øerne, byerne og bygderne.I alt har 71 hovedsagelig færøske forskere færøske forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Mykines til Fugloy og fra Trøllanes til Sumba. Færøernes 18 grønne øer dukker op af Nordatlanten mellem Island og Norge. Landskabet med de mange fjorde, fjelde og dale, store klippeskær og smalle sunde er resultatet af en udvikling, der begyndte med en voldsom vulkansk aktivitet for 61 mio. år siden. Bliv klogere på dannelsen af øerne, få indblik i nutidens rige fugleliv med lunder, mallemukker og strandskader, og læs om havets ressourcer og det dominerende fiskerierhverv, der står for 90 % af eksporten. Forstå relationen til Danmark, hjemmestyrets indførelse og baggrunden for Klaksvíkstriden, og læs om den britiske besættelse under 2. Verdenskrig, hvor tusindvis af soldater anlagde veje og lufthavn. Få viden om byerne og bygderne og om hovedstaden Tórshavn og om, hvordan Færøerne er knyttet sammen af en omfattende infrastruktur, der sikrer en høj mobilitet. Traditioner som færøsk kædedans, nationalfesten ólavsøka og grindehvalfangst er beskrevet, ligesom kirken i Kirkjubøur, Guðrun & Guðrun og restauranten KOKS har fået plads. Trap Færøerne har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Færøerne – med Trap.

  • - - før Nationalpark Thy
    af Niels Møller
    282,95 kr.

    Beskrivelsen giver et øjebliksbillede af naturens tilstand i Thy og på Thyholm omkring år 1800, hvordan landskabet har set ud, og hvordan blandt andet klitlandskaberne er dannet. Desuden berettes om alle arter inden for flora og fauna. Bogen giver en grundig fremstilling af de sociale og økonomiske vilkår for befolkningen i by og på land. De handelsmæssige tilstande - herunder skudehandelen på Norge - beskrives indgående. Fiskerierhvervet både til fjord- og havsiden er også grundigt omtalt. Sognenes tilstand og befolkning i Thy og på Thyholm beskrives omhyggeligt fra ende til anden.Bogen indeholder en guldgrube af informationer om, hvorfor Thy og Thyholm ser ud, som de gør i dag.

  • af Mona Rasmussen
    247,95 kr.

    Med denne bog åbner vi døren til en næsten ukendt del af Nationalmuseets magasiner, en kulturhistorisk billedsamling med hundredvis af indrammede tegninger og malerier, som har prydet danske hjem gennem 300 år.Bogens godt 450 malerier og tegninger er øjebliksbilleder fra en svunden tid. De vidner bl.a. om nu forsvundne bygninger og om de forandringer, der er sket i byerne og på landet gennem århundreder.Værkerne er skabt af anerkendte kunstnere og entusiastiske amatører, men fælles for dem er, at hovedparten er indsamlet til museet med fokus på deres kulturhistoriske fortælling.Datering, stedsangivelse og en ofte stor detaljerigdom gør værkerne til en vigtig kilde til topografisk og arkitekturhistorisk forskning. Her er især Rachs og Eegbergs malerier fascinerende – i dem kan man næsten gå på byvandring i 1740’ernes København!I nogle få tilfælde er samme motiv skildret med års mellemrum og af forskellige kunstnere. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen.Alle typer hjem har bidraget med værker til samlingen, og personalhistoriske oplysninger og proveniens er angivet, hvor det har været muligt. Derfor tilbyder bogen ikke kun et kik ud i datidens byer og landskaber, men også et kik ind i danskernes hjem. DANSKERNES BILLEDSKAT. Landskab og Bebyggelse er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.

  • af Red. Jens Eichler Lorenzen
    172,95 kr.

    I årets udgave af Fynbogen kommer vi som altid vidt omkring i Danmarks have, Fyn. Vi skal høre om den historiske verdensarv, der ligger lige midt i Odense, og en tur i byens zoo bagefter til en personlig historie om haven. Så går det til Assens for at høre nærmere om byudviklingen der med en afstikker til det smukke Hagenskov Gods. Undervejs gennem landskabet får vi historien om de fynske vejkrucifikser, inden vi kan slappe af og kigge på Falckbiler på Egeskov. Vi slår et smut forbi Hindsgavl Slot og får dets lange historie i kort form, inden vi hører nærmere om de særlige fynske efternavne, der stadig lever i bedste velgående. Der bliver også plads til et kapitel om hekse og trolddom, ligesom vi ikke snydes for at høre nærmere om filosofiens plads i H.C. Andersens værker. Årets bidragydere: borgmester Peter Rahbæk Juel, Zoo-direktør Bjarne Klausen, godsejer, tidl. minister Britta Caroc Schall Holberg, byråds-medlem Anders Wedel Berthelsen samt Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Arne Ipsen, Kirsten og René Milo, Randi Faxøe Riisom og Lise Søelund.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.