Bøger om Latinerkvarteret

Juraen og måden at tænke juridisk på blev skabt af romerne i antikken og er et af det gamle Roms vigtigste bidrag til verdenskulturen. De romerske jurister udviklede en eminent god måde at analysere komplicerede retlige spørgsmål på, hvilket endnu i dag præger jurister verden over. Latin var romernes sprog og blev også juraens sprog i næsten 2000 år, og vi finder stadig i juristernes sprog rester af det latinske grundlag. Juristlatin er et særligt fagsprog med fagudtryk og vendinger, som man ikke finder i det litterære latin, der normalt læses i skolen og på universitetet. Denne bog er en indføring i den rige kulturelle verden, som romerretten er en del af. Den er på en gang en lærebog i latin, en indføring i juristlatin og en introduktion til romernes juridiske verden.Denne bog indgår i serien LATINERKVARTERET, der udgives i samarbejde med Societas Latina Daniae (Latinselskabet).

Barndom på brosten er et tidsbillede fra mellemkrigsårene, oplevet i latinerkvarteret omkring Regensen, Frue Kirke og Kultorvet i København, men beskrivelserne rækker meget længere ud i landet.Det var en fattig tid med megen sparsommelighed, men også med stor vilje til at klare sig selv. Der er både stille skæbner og skæve eksistenser, småhandlende og det pæne borgerskab.Hvad talte man om, hvordan morede man sig, hvordan var arbejdet og eksistensvilkårene? Alt det og meget mere tegnes med et glimt i øjet, men også med alvor. Læs om tiden for snart hundrede år siden, og se, hvordan vore aner klarede de vanskelige år. Uddrag af bogenNetop i de år så vi noget helt nyt. Vi kom ikke så meget i biografen som i teateret, men vi måtte dog ind i det nye Palladium på Vesterbro, for dér var der kommet noget helt utroligt.Inden filmen begyndte, hørte vi den dejligste musik, og op ad gulvet drejede kinoorgelet med musikeren. Det var nyt og spændende, og det lød vældig godt.På Hovedbanegården var der sandelig også noget nyt, for i 1935 åbnede Kino ”Den vide verden”. Det var en service for de rejsende, der måtte have en længere ventetid, så kunne de løse en ret billig billet og sætte sig ind på en tilfældig plads i biografen for at se, hvad vi i dag vel nærmest vil kalde en ugeavis. Det var nyheder fra ind- og udland, og optagelserne kørte en time, så begyndte de forfra. Slutningen var altid en tegnefilm. Det var nok den biograf, jeg kom mest i, billetterne var billige, og mor holdt af at blive opdateret om, hvad der skete, og det gjorde far også. Om forfatterenBirthe Gyldion Kristensen har gennem hele livet har haft et skrivegen samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.