Bøger om Litteraturhistorie

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

Bogen omfatter de væsentligste litteraturhistoriske perioder - lige fra den oldnordiske digtning over middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden, romantikken til det moderne gennembrud, symbolismen, mellemkrigstiden, efterkrigstiden, modernismen og 1970'erne til i dag.I sine indledende vejledninger til, hvordan litteratur kan læses og analyseres, sætter bogen også fokus på, at læsningen af den samme tekst kan foregå på mange forskellige måder med mange forskellige resultater. Bogen er forsynet med mere end 200 illustrationer, primært fra den europæiske kunsthistorie. Centrale billeder er kommenteret grundigere for at vise væsentlige positioner i europæisk tankegang. Bogen afsluttes med et leksikon, der indenholder forklaringer på en række faglige termer, litterære perioder og fortælletekniske grundbgreber. Litteraturens veje er en del af en udgivelsesserie, der også omfatter en tekstantologien Litteraturens huse og en stribe forfatterportrætter i Litteraturens stemmer, men kan også bruges som et selvstændigt værk. Bogen henvender sig først og fremmest til danskundervisningen på landets ungdomsuddannelser, men er i øvrigt et enestående opslagsværk for enhver, der interesserer sig for litteratur. Desuden kan bogen anvendes på de videregående uddannelser.

Vidnesbyrd fra velfærdsstaten er en monografi om dansk samtidslitteratur. Bogen kortlægger den vigtigste tendens i de sidste tyve års danske litteratur, nemlig dens vending mod at fremstille mennesket som et grundlæggende socialt væsen. Samtidig undersøger bogen, hvordan denne sociale vending medfører en særlig fremstilling af samtiden, mere præcist: den danske velfærdsstat. Vidnesbyrd fra velfærdsstaten indeholder grundige læsninger af forfattere så forskellige som Pablo Llambias, Ida Jessen, Helle Helle, Lars Frost, Christian Jungersen, Kristian Ditlev Jensen, Majse Aymo-Boot, Mette Moestrup, Mikkel Thykier og Asta Olivia Nordenhof – og flere endnu. Den kommer med en nytolkning af den afsmag for fiktion, der formelt har præget de sidste tyve års danske litteratur. Den diskuterer dansk litteraturs fremstilling af social mobilitet og af handicappedes kroppe og deres skæbne i velfærdsstaten. Den kommer med det første gennemarbejdede bud på, hvad der er de vigtigste kendetegn ved dansk litteratur efter årtusindskiftet.

Veje til Rom er en antologi af romersk litteratur: Plautus, Catul, Vergil, Horats, Tibul, Properts, Ovid, Seneca, Petronius, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal har alle været i filologen Ole Thomsens kyndige hænder, og de latinske tekster foreligger nu i reviderede oversættelser. Hovedsagen er romernes spruttende, fængende og påtrængende ord.De romerske forfattere er nøgterne, de har menneskekundskab, livsklogskab, erotisk indsigt og blik for politik, de beundrer mod, foragter sleskeri - og har en udpræget sans for de slående, klarøjede, ikke sjældent kyniske formuleringer, som så senere er blevet klassiske.

EGO er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. EGO handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iphone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en abe for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

Georg Brandes (1842-1927) står i dansk åndshistorie som et stridens tegn, og vurderingerne af ham er stærkt modsatrettede. Han er blevet opfattet i overensstemmelse med egen selvforståelse, som oprører og befrier fra nationalkulturens snærende bånd, og han er blevet anset for at være roden til fordærv og ødelæggelse af dansk åndsliv. Det er den grundlæggende historie om stormen i andedammen, der delte, og endnu deler, de ideologiske vande i Danmark.Men denne historie om frontstillingen står ikke alene. For den indgår i en nær forbindelse med historien om brandesianismens receptions- og virkningshistorie, som omhandler det levede livs glidende overgange, udviklinger og tilegnelser, hvor konkrete kulturpersonligheders forsøg på tilkæmpelse af et åndeligt ståsted har bragt dem i forbindelse med fænomenet Georg Brandes og – for nogles vedkommende – sidenhen i direkte opgør med ham.Denne bogs sigte er af grundlæggende kulturhistorisk art, og de 12 bidrag angår både den direkte frontkrig og de personlige forviklinger. For dem alle gælder det, at de er forsøg på virkningshistoriske livtag med tænkeren og agitatoren Georg Brandes og den idéstrømning, der bærer hans familienavn.Efter Georg indeholder artikler af Anders Thyrring Andersen, Lotte Thyrring Andersen, Børge Houmann, Knud Bjarne Gjesing, Hans Henrik Hjermitslev, Bo Hakon Jørgensen, Jørgen Knudsen, Rasmus Markussen, Martin Ravn, Christian Egander Skov, Rasmus Vangshardt, Jens Wendel-Hansen og Henrik Yde.Bogen er redigeret af Kristoffer Garne (f. 1990), stud.theol. ved Københavns Universitet, og Johan Christian Nord (f. 1988), ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

Selvfølgelig var Martin Luther først og fremmest teolog, og hans historiske indsats er religiøs. Men han skrev og tænkte som en digter.Luthers forfatterskab blev den store inspiration for tidens danske litteratur. Alle genrer blev gennemgribende forandret. De fleste forfattere antog Luthers lære om frelse ved tro, men de forstod ikke hans syn på gerning, eller også var de uenige. Luthers ændring af Maria-billedet blev kun tøvende modtaget og slog aldrig igennem i fuld skala. Men Gud, der i Davids Salmer var Herre, blev også i Danmark en kærlig eller vred Fader.Luthers stil var ikke sådan at efterligne. Med ham kom også problemet om forholdet mellem religion og æstetik. De danske løsninger var mange, resultaterne blandede, men grunden blev lagt til senere tiders protestantiske litteratur, bl.a. den store salmedigtning.De var grove i munden, disse første protestanter, ikke mindst Luther selv. Polemikken giver det hele en kant, som man ikke kan se bort fra.

Vandringer med Robert Walser er den schweiziske forfatter og journalist Carl Seeligs klassiske optegnelser fra sine vandreture med landsmanden, forfatteren Robert Walser.De sidste mange år af sit liv levede Walser som patient på sindssygehospitalet i Herisau — således også i den periode fra 1936 til 1956, som Seeligs optegnelser strækker sig over. Som lige dele samtalebog, rejsebeskrivelse og (selv-)biografi følger Vandringer med Robert Walser de to på deres utallige vandringer i det østlige Schweiz og gengiver deres samtaler om Walsers liv både inden og uden for anstalten, om litteratur – i al almindelighed såvel som forfatterens egne ”walserier” – den politiske samtid og meget andet.Robert Walser (1878-1956) forblev, om end værdsat af så centrale litterære skikkelser som Hermann Hesse, Robert Musil, Franz Kafka og Walter Benjamin, i sin levetid en relativt ukendt forfatter. Siden er interessen for forfatterskabet dog med rette vokset – ikke mindst med den posthume udgivelse af de såkaldte mikrogrammer – og en håndfuld af hans værker, heriblandt Fritz Kochers skolestile, Jakob von Gunten og Røveren, er udkommet i dansk oversættelse.Carl Seelig (1894-1962) indtager i kraft af sine venskaber og korrespondancer med tidens forfattere selv en vigtig plads i den moderne schweiziske litteraturhistorie. Tillige forfatter til den første biografi om Albert Einstein og redaktør af Einsteins egen Mein Weltbild.Vandringer med Robert Walser udkom oprindeligt på tysk i 1957 og er oversat til dansk af Morten Riis.

Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning. Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse. Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

'Lacrimae Rerum' lægger tre mosaiske mosaikker, digterskæbner underlagt 1900-tallets ideologiske vanvid og gru. Karsten Sand Iversen (f. 1944), oversætter og forfatter. Tidligere er udkommet på Forlaget Virkelig 'Omskrivninger' (2017) og 'Tid af jern og ild' (2018).

Kort essay om science fiction-genrens poetik, faldgruber og nødvendighed.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Gennem aktiverende skrive- og læseøvelser træner kursisterne den grundlæggende tekstlæsning og kommunikation i dagligdagen. Udgangspunktet for tekstarbejdet er autentiske tekster.Tekstforståelsen sikres med før-, under- og efterlæsningsopgaver samt klare illustrative modeller. Den sproglige sikkerhed styrkes gennem instruktive grammatiske øvelser.Desuden giver Alverdens dansk G, en sociokulturel introduktion til normer, værdier og livsformer i Danmark.Der er fokus på temaer som: Kærlighed Ensomhed Forskellighed Retfærdighed Sundhed TryghedAlverdens dansk G har som sin forløber Alverdens dansk Basis, en meget ensartet og genkendelig struktur, hvor hvert kapitel er bygget op om et tema, der tilgodeser alle aldersgruppers og begge køns interesser.Udgivelsen opfylder til fulde de faglige mål i læreplanen for dansk som andetsprog på avu, niveau G.

Marianne Stidsen søger den store sammenhæng mellem det sen­moderne gennembruds mennesker, ligesom Georg Brandes søgte en sammenhæng mellem det moderne gennembruds mænd.Vestens efterhånden jammerlige udgave af individualismen sættes under debat. Svaret på samtidens store spørgsmål om identitet søges i litteraturen. Ud af dette heterogene stof øjner man bevægelsen fra en kritisk til en selvkritisk humanisme.I bind I: ”Litteratur, identitet og senmodernitet” udvides efterkrigstidens forståelsesrammer. Der kastes nyt lys over virkelighedstolkningen i Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen, sentressernes opbrudsgeneration, 70’ernes marxistiske og feministiske litteratur og vor tids kropsmodernisme og postmodernisme. Det står efterhånden klart, at periodens begreber om identitet forandrer sig og må føres ajour. Det bliver de her. I bind II: ”Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid” nærlæses forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen,­ Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad, Karl Ove Knausgård­­ og andre. Spørgsmålet er, hvordan virkeligheden af i dag egentlig føles og fortolkes. Af den enkelte. Indeni. Om forfatteren: Marianne Stidsen, f. 1962, dansk littera­turforsker; mag.art. og lektor på ­Københavns Universitet med speciale i den nyeste danske littera­tur, som hun har kortlagt kyndigt med Ankomster – til 90’erne (1995) og Udveje – fra 90’erne (2001). Hun har tillige udforsket denne litteraturs ældre rødder, bl.a. hos Jens Baggesen. I Idyllens grænser (2002) er emnet postmodernismen. Marianne Stidsen blev i 2014 optaget som medlem af Det Danske ­Akademi. www.denstoredanske.dk

I midten af 1800-tallet skrev de to danske kulturelle ikoner H.C. Andersen og Georg Brandes breve til hinanden. Dette er en kommenteret udgave af den anerkendte litteraturhistoriker Elias Bredsdorff. Bogen indeholder desuden Brandes' tre afhandlinger om H.C. Andersen.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

LimfjordsdigterneLimfjordsegnens litteraturhistorie 1820 – 1930af Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen Litteraturhistorien retter opmærksomheden mod limfjordsegnen og dens betydning for den litterære udvikling over et hundrede år. I disse år voksede forfatterskaber frem på denne egn i det nordlige Jylland i et antal og med en pondus, som gav genlyd nationalt og til dels internationalt. Forfatterne skrev om egnens historiske udvikling og livsbetingelser. Limfjorden er omgivet af et varieret landskab med kløfter formet af den sidste istid, oldtidshøje formet af mennesker og pandekageflade arealer med vidt udsyn. Om sommeren står landskabet i mange farver med grønne marker og lysende lyng, mens det om vinteren ligger gråt og brunt, hvis ikke sneen har lagt sig, så den skjuler vegetationen. Egnen har fed muld og fattig hede. Den skaber sociale forskelle mellem rig og fattig. Den er traditionsbunden, når det gælder synet på kvinde- og mandsroller. Den giver religiøse stridigheder mellem grundtvigianerne og de indre missionske. Den skaber brud i tilværelsesforståelsen mellem tradition og fornyelse, som litterært spændes ud mellem poetisk realisme og socialrealisme. Litteraturhistorien over de et hundrede år er opdelt i fire hovedperioder med fokus- og reliefforfattere. Den første periode løber fra 1820’erne til 1860’erne med realistiske skildringer af den nære hverdag på vej væk fra romantikkens idealisering af egnen og dens personer. Periodens litteratur er skrevet af forfattere, som voksede op på egnen og af dem, som kom på gennemrejse. De blev alle grebet af de skæbner, som de mødte og så dem, som formet af landskabet. De videregav deres oplevelser i skønlitteratur og sagprosa, så hidtil ukendte steder blev synlige. Den anden periode markerer det moderne gennembrud i dansk litteratur og dækker 1870’erne og 1880’erne, hvor forfatterne udfoldede, hvad det vil sige at være udspændt mellem provins og hovedstad. De skrev om tidens påtrængende problemer med kvindernes svære valg mellem familie og karriere og om modsætningen mellem religion og naturvidenskab. De viste vilkårene under industrialiseringen og den ny, moderne livsudfoldelse. Fra 1900’erne kom det store gennembrud for limfjordsegnens forfattere. De voksede op på egnen, og den kom i deres forfatterskaber til at stå som omdrejningspunktet for fremstillinger af livet på landet og i lands- og provinsbyer. De skildrede personer, som affinder sig med tilværelsen, men nok så markant står personer, som gør oprør mod sociale forskelle, frem som skikkelser, der får læserens øjne op for ulighed og undertrykkelse. Litteraturen udgik fra folket og henvendte sig til folket. Den fjerde periode er 1920’erne og 1930’erne, som med stor spændvidde tematiserer en generations søgen efter fodfæste. De fiktive personer snubler, falder og rejser sig igen, men aldrig uberørt og altid forandret. De er berørt af at høre hjemme på limfjordsegnen med dens normer og tilværelsesforståelse. Men der bliver også prikket til dem i mødet med storbyen. Det var krise- og krigstid på landet, i byen og i udlandet, som skabte tumultariske omvæltninger. Limfjordsegnens litteraturhistorie præsenterer kendte forfattere, mindre kendte forfattere og glemte forfattere. Fokus er sat på de tekster, som fortæller om egnen, og som man sjældent kan læse om i tidligere litteraturhistorier. Om forfatterneELSE BISGAARD er cand.mag. i religion og dansk og har gennem mange år undervist på VUC. Hun har dels skrevet indlæg, dels været i redaktionen af de lokalhistoriske udgivelser Kirkerne i Thy og Thy – længslernes land. Derudover har hun skrevet en række lokalhistoriske artikler og holdt foredrag om religion og litteratur. Hun har gennem mange år været med i bestyrelsen for J.P. Jacobsen Selskabet. SUSANNE V. KNUDSEN er cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur, dr.philos. på en afhandling om danske kvindeforfattere, professor emerita, forfatter. Hun har blandt andet skrevet Krystallisationer. J. P. Jacobsen, en moderne mandsforfatter, Køn i kulturen. Køn, medier og litteratur, Mellem Lodbjerg og Løgstør. Litterær vejviser til kvinders kunst, bidraget til Nordisk kvindelitteraturhistorie (red. Elisabeth Møller Jensen) og til Dansk Forfatterleksikon (red. John Chr. Jørgensen).

Med tiden – et litteraturhistorisk overblik er bygget op omkring centrale forfatterstemmer, som fører os ind i en præsentation af litteraturhistoriens perioder og giver en flerstemmig fortælling om den danske litteraturs historie fra oldtiden og frem til vores tid. Formålet er at tilbyde en overbliksbog, der åbner den nye læsers øjne og ører for nogle af de stemmer, der gemmer sig i vores litterære kulturarv. Tanken er, at den skal kunne læses som introduktion til litteraturhistorie og anvendes dynamisk sammen med læsning af periodernes tekster.Bogen er en opdatering og nytænkning af en tidligere udgave fra 2012, Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog. Den tager højde for nye perspektiver i litteraturen efter 2000, der samler sig i en række fiktionseksperimenter og samfundsengagerede temaer. Som følge af debatten om danskfagets litteraturkanon, der brød ud i 2020, er der i perioderne frem til 2000 blevet tilføjet en række stemmer som forslag til at forny samtalen om litteraturhistorien. Endelig er besættelsestidens litteratur blevet tilføjet.Målgruppen er primært elever på alle gymnasiale uddannelser. Bogen kan dog også bruges til at skabe et litterært overblik til brug på videregående uddannelser eller for den alment interesserede læser, der brænder for litteraturhistorie.

I dette nummer af Spring kan du læse om Malte Tellerups Markløs og Hedeselskabet, Olga Ravns Mit arbejde, Tine Høegs Sult og Tour de Chambre, Kim Leines Valdemarsdag, om spinsterdetektiverne Miss Marple og Fanny Fiske, Madame Nielsens The Monster, og om fugle hos Wallace Stevens og Jørgen Gustava Brandt, samt om Klaus Høecks poetiske bæreposer – og endelig et lille tema om litteraturprofessor Aage Henriksen.Skrevet af Sophie Wennerscheid • Erik Svendsen • Michael KallesøeSchmidt & Svend Skriver • Camilla Schwartz • Jacob Bøggild• Claus Elholm Andersen • Lotte Thyrring Andersen • Martin Rohr Gregersen • Jan Rosiek • Bo Hakon Jørgensen • Jørgen Haugan

Frihed og kriseVi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer. Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgs­målet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring. Med bidrag af Torsten Bøgh Thomsen • Johanne Gormsen Schmidt • Erik Svendsen • Anita Mašková • Camilla Schwartz • Peter SteinLarsen • Christian Steentofte Andersen • Jacob Bøggild • LilianMunk Rösing • Erik Skyum-Nielsen

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Andet bind, der beskæftiger sig med perioden 1100-1300, gennemgår de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Herefter følger første del af en omfattende og systematisk gennemgang af saga-litteraturen. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Tredje bind, der dækker sidste del af 1100-1300-tallet og perioden 1300-1550, har fokus på slægtssagaer, og konge-sagaer, men beskriver også udviklingen af lovtekster, videnskabelige tekster, religi-øs litteratur, rimedigtning m.m. Alt sammen sat ind i den rette historiske kontekst. Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923-24.

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Første bind, der dækker perioden 800-1100, giver en grundig gennemgang af eddadigten og de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Den historiske baggrund for digtningens opståen beskrives ligesom en række skjalde portrætteres. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn. "Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Eksistentialismen har fået fornyet aktualitet. En accelereret modernitet, en truende klimakatastrofe og digitalisering af samfundet betyder, at mange oplever verden som fremmed og svær at læse. Mange lider af stress, angst og depression. Mange har derfor brug for at finde et ståsted.Den eksistentielle virkelighed undersøger, hvordan tekster i forskellige perioder, genrer og formater tematiserer eksistentielle erfaringer og grundvilkår. De vigtigste tænkere inden for eksistensfilosofi præsenteres med fokus på det, de hver især bidrager med af begreber og teorier. Bogen er især fokuseret på nutidens eksistentielle udfordringer og introducerer højaktuelle sociologer som Andreas Reckwitz, Hartmut Rosa og Bruno Latour.Den eksistentielle virkelighed er rettet mod dansk og filosofi på ungdomsuddannelserne, men vil også kunne bruges på højskoler og læreruddannelsen – og af alle med interesse for det mærkelige fænomen, vi kalder livet.

Læsninger på tværs er skrevet med afsæt i skribenternes stærke og forskelligartede interesser for dansk litteratur. De har sammen ønsket at lave en bog, hvor litterære tekster fra før og nu sættes i dialog med hinanden – både på måder der respekterer traditionel kronologi og i mere utraditionelle sammensætninger. På den måde kan bogen fungere som sekundærlitteratur, når man som studerende skal skrive litteraturhistoriske opgaver, eller som idekatalog for undervisere der forbereder sig på at møde moderne læsere. Skribenterne befinder sig i alle akademisk aktive aldre og kommer fra alle landets universiteter, og Læsninger på tværs er tænkt som et forhåbentlig inspirerende supplement til de gængse danske litteraturhistorier.Bidrag af: Lars Handesten, Jon Helt Haarder, Camilla Schwartz, Simona Zetterberg-Nielsen, Lasse Horne Kjældgaard, Ulrik Lehrmann, Torben Jelsbak, Anne Birgitte Richard, Johanne Gormsen Schmidt, Louise Mønster, Torsten Bøgh Thomsen, Karin Esmann Knudsen, Malene Breunig, Jørgen Aabenhus, Jens Lohfert Jørgensen, Jacob Bøggild og Anne-Marie Mai

Inderkredsen er et portræt af det vestlige menneske, teknologiens fortsatte erobring, patriarkalske strukturer og intellektualismens fald. Jacob Skyggebjergs hidtil vildeste, mest ambitiøse og sprogligt stimulerende værk. En tragikomisk tour de force, der blæser til kamp med og mod tidens moralske renfærdighed. En moderne Hærværk. Patrick Sørensen Falk har al mulig grund til at være glad: han har for nyligt forsvaret sin ph.d. i litteraturvidenskab – om det erotiske element som katalysator for læserens årvågenhed i senmoderne skønlitteratur – og nu står han på tærsklen til at blive optaget i den magtfulde kritiker Tudses inderkreds. Et selskab af herrer, om hvilket det siges at deres samlede indflydelse er umålelig:Litteraturhistorien skrives ikke af forfattere; den skrives af os – som Tudse snart skal formulere det for ham. Patrick går en tid med storhed i møde.Men der er altid en slange i paradis. På hjemmefronten har ægtefællen Karen travlt med at få sat (begavede) børn i (en tiltagende idiotisk) verden: det seksuelle samkvem er blevet sat i system, og lyst følgelig en latterlig romantisk indbildning.Og over for dette liv, og Karen, står internetpornografien så med sin altid alle steder frit tilgængelige, ubegrænsede palet af perfektionerede fiktioner. Snart er Patrick godt på vej gennem en psykologisk og moralsk deroute, der ikke stopper, før den verden, han har kendt, brænder sammen.Inderkredsen kan kaldes en moderne Hærværk – for den vågne læser er der adskillige referencer – men først og fremmest på grund af den misbrugets uhjælpelighed og blinde, som vi bliver vidner til: denne tåbelighed. Og så selvfølgelig fordi, det er anmelderstanden, der får lov at være marionetter i denne forestilling – og er det ikke også oplagt: at lade den højest forfinede smagssans reagere på det lavest tænkelige skidt – pornoen, og pornoens fortællinger.I Inderkredsen bliver tidens forestillinger om moralsk renfærdighed sat over for den virkelighed, vi også lever i: en teknologisk amokløben tid, hvor fråds og fristelser og egotistisk selviscenesættelse glorificeres som den egentlige frelse. En narcissistisk tid - storhedsvanvid er den nye folkesygdom, fastslår Tudse.En tragedie, nuvel, men også en satire over vor samtid – meget vil være genkendeligt, omend forvrænget i digtningens filtrering.

Robert Walser (1878-1956), schweizisk forfatter, hørte til blandt Franz Kafkas yndlingsforfattere. 'Jakob von Gunten' er hans mest berømte roman og regnes for en moderne klassiker i europæisk litteratur.

Kort essay om science fiction-genrens poetik, historie og perspektiver.