Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Liv og værk

Her finder du spændende bøger om Liv og værk. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020
    af Birgit Lyngbye Pedersen
    310,95 kr.

    I 1850’erne blev kurvemøbler fast interiør på det velhavende borgerskabs kursteder og badehoteller. I løbet af 1900-tallet fandt møblerne vej til danske hjem som arkitekttegnede møbler og indskrev sig i historien om ’Danish Modern’. Og for mange danskere rimer kurvemøbler på de klassiske danske sommerhuse, siden møblerne i 1950’erne blev fast interiør i sommerlandets sorte træhuse. I 1970’erne blev kurvemøbler fortrængt af nye måder at indrette sig på. Stål og plastik fandt vej til danske hjem, og kurvemøblerne rykkede igen ud i havestuen og i de sommerhuse, som i mellemtiden var blevet populære i takt med, at danskerne fik bil og mere fritid. Som denne bog viser, har kurvemøbler i dag fået en renæssance som vintagemøbler og som nyproducerede møbler fra Østen.Birgit Lyngbye Pedersen, født 1961, er designhistoriker, billedredaktør og medforfatter til flere bøger, bl.a. om møbelarkitekten Finn Juhl.

  • - Liv og værk
    af Anne Christiansen
    310,95 kr.

    Træskomagersønnen der blev kunstner. I 1857 kom det femte af træskomager Anders Rasmussens ti børn til verden i den midtfynske landsby Brændekilde. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at drengen Hans Andersen skulle blive en anerkendt maler, der kom til at høste medaljer herhjemme og i udlandet, og hvis bedste værker skulle blive handlet for store summer.Med hjælp fra en velhavende enke kom Hans Andersen på Kunstakademiet og uddannede sig som modellør, men det var som genremaler, han slog igennem – med fødebyens navn lagt til sit eget. Han blev kendt for sine skildringer af livet på landet – ikke mindst indignerede billeder af de fattiges trængsler. Dertil kom smægtende, romantiske scenerier fra forårsskove og rene landskabsbilleder. Han virkede også som portrætmaler og illustrator, ligesom han i perioder arbejdede som kunstnerkeramiker.Under den anstændige, borgerlige overflade levede Brendekilde i over 25 år et dobbeltliv. Selv om han havde hustru og tre døtre, forelskede han sig i familiens tjenestepige, og de fik en søn sammen. Dobbeltlivet sled på ham psykisk, og han mistede kunstnerisk anseelse, fordi han måtte arbejde meget – og hurtigt – for at brødføde to familier. Da døtrene var blevet voksne, lod Brendekilde sig skille og giftede sig med sin elskede.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.